CATILINA.
En spøg? Ja visst, – som hver min kærlighed; –
men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde.
Ved sidste skuespil jeg så på torvet
prestinderne i stort og festligt optog.
Tilfældigvis på en af dem jeg sænked
et øjekast, – og med et flygtigt blik
hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen.
Ah, dette udtryk i det sorte øje
jeg aldrig så hos nogen kvinde før.
CATILINE.
A jest? Why, yes,--as all my loving is.
And yet I was in earnest when I spoke.
During the recent games I chanced to see
The priestesses in long and pompous train.
By accident I cast my roving eye
On one of them,--and with a hasty glance
She met my gaze. It pierced me to the soul.
Ah, the expression in those midnight eyes
I never saw before in any woman.
