You are here: BP HOME > MI > Catilina (Catiline) > fulltext
Catilina (Catiline)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Catilina (Catiline)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
FURIA.
Du min Silvia vanæred?
Ah, så har Nemesis jo hørt mit råb; –
selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved!
Ve over dig, du voldsmand, – ve! 
FURIA.
My Sylvia you disgraced?
Nemesis then indeed has heard my prayer;--
Vengeance you have invoked on your own head!
Woe on you, man of violence! Woe! 
CATILINA.
Hvor blankt
dit øje stirrer på mig! Silvias skygge
du tykkes lig i lampens matte skin!
(han iler ud; lampen med den hellige ild slukner.)  
CATILINE.
How blank
The stare is in your eye. Like Sylvia’s shade
You seem to me in this dim candle light.
[He rushes out; the lamp with the sacred fire goes out.] 
FURIA
(efter et ophold).
Ja, nu forstår jeg det. Fra mine blikke
er sløret faldet, – og jeg ser i natten.
Had var det, som, da første gang jeg skued
på torvet ham, sig sænked i mit bryst. –
En sælsom følelse; en blodrød flamme!
O, han skal føle, hvad et had som mit,
et evigt gærende, et aldrig mættet,
kan ruge ud til hævn og til fordærv! 
FURIA.
[After a pause.]
Yes, now I understand it. From my eyes
The veil is fallen,--in the dark I see.
Hatred it was that settled in my breast,
When first I spied him in the market-place.
A strange emotion; like a crimson flame!
Ah, he shall know what such a hate as mine,
Constantly brewing, never satisfied,
Can fashion out in ruin and revenge! 
EN VESTALINDE
(træder ind).
Gå, Furia; din vagt er nu tilende;
thi kom jeg hid –. Dog, hellige gudinde, –
hvad ser jeg! Ve dig; ve dig! Flammen slukt! 
A VESTAL.
[Enters.]
Go, Furia, go; your watch is at an end;
Therefore I came--. Yet, sacred goddess, here--
Woe unto you! The vestal fire is dead! 
FURIA
(forvildet).
Slukt, siger du? Så vildt den aldrig brændte; –
den slukkes ej. 
FURIA.
[Bewildered.]
Dead, did you say? So bright it never burned;--
’Twill never, never die! 
VESTALINDEN.
I magter, – hvad er dette? 
THE VESTAL.
Great heavens,--what is this? 
FURIA.
Nej, hadets ildhav slukkes ej så let!
Se, kærligheden blaffer op – og dør
i næste stund; men hadet – 
FURIA.
The fires of hate are not thus lightly quenched!
Behold, love bursts forth of a sudden,--dies
Within the hour; but hate-- 
VESTALINDEN.
Alle guder, –
det er jo vanvid!
(råber ud.)
Kom! Til hjælp; til hjælp!
(Vestalinder og tempeltjenere iler ind.)  
THE VESTAL.
By all the gods,--
This is sheer madness!
[Calls out.]

THE VESTAL.
Come! Oh, help! Come, help!
[VESTALS and temple SERVANTS rush in.] 
NOGLE.
Hvad er påfærde? 
SOME.
What is amiss? 
ANDRE.
Vestaflammen slukket! 
OTHERS.
The vestal fire is dead! 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login