CATILINA.
Jeg vil; jeg må! Her tynges jeg af skændsel.
Ah, jeg har mod, min fattigdom at bære;
men i hver Romers blik at læse hån
og fræk foragt –! Nej, nej; det er formeget!
I Gallien kan jeg leve dulgt og stille;
der vil jeg glemme, hvad jeg engang var,
vil døve driften til de store formål,
vil som en uklar drøm min fortid mindes.
CATILINE.
I will; I must! Disgrace here weighs me down.
Courage I have to bear my poverty,
But in each Roman face to read disdain
And frank contempt--! No, no; that is too much!
In Gaul I’ll live in quiet solitude;
There shall I soon forget my former self,
Dull all my longings for the greater things,
And as the vaguest dream recall the past.
