You are here: BP HOME > MI > Catilina (Catiline) > fulltext
Catilina (Catiline)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Catilina (Catiline)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
CATILINA.
Med blodigt had! 
CATILINE.
With mortal hate! 
FURIA.
I graven slukner hadet,
som kærligheden og som alle drifter,
der næres i en jordisk barm. Kun et
står fast i liv og død og kan ej ændres. 
FURIA.
Hate ceases in the grave,
As love and all the passions do that flourish
Within an earthly soul. One thing alone
In life and death remains unchangeable. 
CATILINA.
Og hvad? Sig frem! 
CATILINE.
And what? Say forth! 
FURIA.
Din skæbne, Catilina! 
FURIA.
Your fate, my Catiline! 
CATILINA.
Min skæbne kender kun de vise guder, –
ej noget menneske. 
CATILINE.
Only the gods of wisdom know my fate,--
No human being. 
FURIA.
Jeg kender den.
Jeg er din skygge; – gådefulde bånd
os sammenknytter. 
FURIA.
Yet I know your fate.
I am your shadow;--strange, mysterious ties
Bind us together. 
CATILINA.
Det er hadets. 
CATILINE.
Bonds of hatred. 
FURIA.
Nej!
Steg nogen ånd fra gravens kvalme dyb
med hads og hævns begær? Hør, Catilina!
Jeg slukket har i underverdnens floder
hver jordisk ild, der rased i mit bryst.
Som her du ser mig, er jeg ikke længer
hin Furia, – hin vilde, harmoptændte, –
du engang elsked – 
FURIA.
No!
Rose ever spirit from the dankest grave
For hate and vengeance? Listen, Catiline!
The rivers of the underworld have quenched
Each earthly flame that raged within my breast.
As you behold me here, I am no longer
The stormy Furia,--wild and passionate,--
Whom once you loved-- 
CATILINA.
Hader du mig ej? 
CATILINE.
You do not hate me then? 
FURIA.
Nu ikke mere. Da jeg stod i graven, –
da jeg på skillevejen mellem livet
og døden vakled, næste stund beredt
at gæste underverdnen, – se, da greb
en sælsom gysning mig; jeg véd ej selv –;
der foregik en underlig forvandling; –
bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl;
hvert minde svandt og hver en jordisk higen; –
kun navnet „Catilina“ skrevet står
med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. 
FURIA.
Ah, now no more. When in the tomb I stood,--
And faltered on the path that separates
This life from death, at any moment ready
To greet the underworld,--lo, seized me then
An eerie shuddering; I know not what--;
I felt in me a mystic transformation;--
Away flowed hate, revenge, my very soul;
Each memory vanished and each earthly longing;--
Only the name of “Catiline” remains
Written in fiery letters on my heart. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login