FURIA.
Hvad vil du mig? Forgæves er din tale.
Jeg hører graven til; hist er mit hjem; –
jeg er en flygtning fra de dødes dale;
med dagens komme må jeg ned til dem.
Du tror mig ikke? Tror ej, jeg har siddet
i Plutos sal imellem blege skygger?
Jeg siger dig, – jeg var der ganske nylig, –
hinsides floden og de sorte sumpe.
FURIA.
What would you me? In vain is all your pleading.
I’m of the grave, and yonder is my home;--
With dawn’s approach I must again be speeding
Back to the vale of shadows whence I come.
You doubt me,--do not think that I have sat
Among the pallid shades in Pluto’s hall?
I tell you, I was even now below,--
Beyond the river and the gloomy marshes.
