You are here: BP HOME > MI > Catilina (Catiline) > fulltext
Catilina (Catiline)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
CATILINA
Så tykkes mig; dog véd jeg ikke visst –.
Men sig, – hvem søger du i midnatstimen? 
CATILINE.
Methinks I do; yet certain I am not--.
But speak, whom seek you at this midnight hour? 
SKYGGEN
Dig søger jeg. Vid, denne time kun
er mig forundt til vandringsfrist heroppe. 
THE SHADOW.
’Tis you I seek. Know that this hour alone
Is granted me as respite here on earth. 
CATILINA.
Ved alle guder, tal! Hvo er du? 
CATILINE.
By all the gods! Who are you? Speak! 
SKYGGEN.
Stille!
Jeg kommer hid at kræve dig til regnskab.
Hvi under du mig ikke gravens fred?
Hvi driver du mig op af dødens bolig?
Hvi bryder du min glemsel og min hvile,
så jeg må søge dig med truslers hvisken
og værne om min dyrekøbte hæder? 
THE SHADOW.
Be calm!
Hither I come to call you to account.
Why do you envy me the peace of death?
Why do you drive me from my earthy dwelling?
Why do you mar my rest with memories,
That I must seek you, whisper menaces,
To guard the honor I so dearly bought? 
CATILINA.
Ah, denne røst –! Jeg aner og jeg mindes – 
CATILINE.
Alas! this voice--! Somehow I seem to know-- 
SKYGGEN.
Hvad er tilovers af min herskermagt?
En skygge som jeg selv; ja, knapt en skygge.
Vi begge sank i grav – og blev til intet.
Dyrt købtes den; dyrt, dyrt var den erhvervet.
Den havde kostet mig min ro i livet;
på fred i graven gav for den jeg afkald.
Og nu vil du med en forvoven hånd
frarive mig, hvad end jeg har tilbage!
Er der ej veje nok til store værker?
Hvi vælger du just den, som jeg har valgt?
Min magt nedlagde jeg i livet alt.
Mit navn, – så tænkte jeg, – skal evigt stå,
ej venligt glimtende som stjernens øje, –
nej, som et lyn på nattehimlen fæstet!
Ej vilde jeg, som hundreder før mig,
ved ædelsind og milde dyder mindes;
ej vilde jeg beundres; – denne lodd
blev alt såmangens og vil blive det
til tidens ende. Nej, af blod og rædsel
jeg vilde bygge mig mit eftermæle!
I stum forfærdelse, som mod et luftsyn,
der viser sig og svinder, lig en gåde, –
man skulde stirre på min færd tilbage
og skotte op mod mig, hvem aldrig nogen, –
ej før, ej siden, – vovede at nå! –
Således drømte jeg, – og blev bedragen.
Du stod mig nær; hvi aned det mig ikke,
hvad sæd der spired lønligt i din sjæl?
Dog, vogt dig, Catilina; vid, jeg skimter
igennem fremtids-dækket, hvad det dølger;
blandt stjerner skrevet – læser jeg din skæbne! 
THE SHADOW.
What is there left of my imperial power?
A shadow like myself; yes, scarcely that.
Both sank into the grave--and came to naught.
’Twas dearly bought; dear, dear was it attained.
For it I sacrificed all peace in life,
And waived all claims to peace beyond the grave.
And now you come and want to wrest from me
With daring hands what little I have left.
Are there not paths enough to noble deeds?
Why must you choose the one that I have chosen?
I gave up everything in life to power;
My name--so dreamed I--should forever stand,
Not beaming like a star with friendly lustre,--
No, like a flash against the midnight sky!
I did not covet fame, the goal of hundreds,
For magnanimity and noble deeds;
Nor admiration;--far too many share
That fate already: so will many more
Until the end of time. Of blood and horror
I wished to build me my renown and fame.
With silent dread, as on some meteor
That now appears in mystery and is gone
Again,--men should gaze back upon my life,
And look askance on me, whom no one ever,
Before or since then, dared to emulate.
Yes, thus I dreamed and dreamed,--and was deceived.
Why did I not surmise, when you stood near me,
The secret thoughts then growing in your soul.
Yet, Catiline, beware; know that I see
Beyond the veil that hides from you the future.
Written among the stars--I read your fate! 
CATILINA.
Min skæbne læser du? Så tyd den da! 
CATILINE.
You read my fate? Expound it then to me! 
SKYGGEN.
Nej, først bag dødens dunkle port
forsvinder dæmringen, som hylles
omkring hvad grufuldt og hvad stort
af fremtids-bølgerne bortskylles.
Kun dette tør en frigjort ånd
ud af din skæbnes bog dig melde:
Du falder for din egen hånd, –
og dog en fremmed skal dig fælde!
(Åndeskikkelsen glider bort, som i en tåge.)  
THE SHADOW.
No, first beyond death’s gloomy gate
Shall fade away the mists that hide
The gruesome and the nobly great,
Borne ever on by time and tide.
This from thy book of fate alone
A liberated soul may tell thee:
Perish thou shalt by deed thine own,
And yet a stranger’s hand shall fell thee.
[THE SHADOW glides away as in a mist.] 
CATILINA
(efter et ophold).
Han er forsvunden. Var det kun en drøm?
Nej, nej; her stod han; månestrålen strejfed
hans gustne ansigt. Ah, jeg kendte ham!
Det var diktatoren, den gamle blodmand,
som steg af graven for at skrække mig.
Han frygted for at miste sejrens krone, –
ej hæders-kransen, men det rædsels-ry,
hvori hans minde lever. Ægges da
blodløse skygger selv af æres-håbet?
(går urolig op og ned.)
Alt stormer ind på mig. Snart taler blidt
advarende Aurelia, – og atter
genlyder i mig Furias manings-råb.
Og mer end dette; – frem af graven stiger
de blege skygger fra den svundne tid.
De truer mig. Jeg skulde standse her?
Jeg skulde vende om? Nej, jeg vil skride
kækt mod mit mål; – snart står jeg sejrrig der!
(Curius kommer gennem skoven i heftig bevægelse.)  
CATILINE.
[After a pause.]
Ah, he has vanished. Was it but a dream?
No, no; even here he stood; the moonbeams played
Upon his sallow visage. Yes, I knew him!
It was the man of blood, the old dictator,
Who sallied from his grave to frighten me.
He feared lest he should lose the victor’s crown,--
Not the reward of honor, but the terror
Whereby his memory lives. Are bloodless shades
Spurred onward also by the thought of glory?
[Paces to and fro uneasily.]

CATILINE.
All things storm in upon me. Now Aurelia
In gentle admonition speaks,--and now
In me reëchoes Furia’s warning cry.
Nay, more than that;--out of the grave appear
The pallid shadows of a by-gone age.
They threaten me. I should now stop and pause?
I should turn back? No. I shall venture on
Unfaltering;--the victory soon is mine!
[CURIUS comes through the forest in great agitation.] 
CURIUS.
O, Catilina –! 
CURIUS.
O Catiline--! 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login