LENTULUS
(for sig selv).
Det er et vovespil, jeg frister her; –
men øves må det endnu denne nat,
hvis det skal lykkes. – Falder Catilina,
kan ingen føre dem undtagen jeg.
Med gyldne løfter køber jeg dem alle
og rykker ufortøvet imod staden,
hvor end senatet i en rådvild skræk
ej tænker på at væbne sig mod faren.
(han går ind mellem træerne.)
LENTULUS.
[To himself.]
It is a daring game I here attempt;--
Yet must it be performed this very night,
If done at all.--If Catiline should fall,
No one can lead them on except myself;
I’ll purchase them with golden promises,
And march without delay upon the city,
Where still the senate, struck with panic fear,
Neglects to arm itself against the danger.
[He goes in among the trees.]
