AURELIA
(med stigende ild).
Nej, ved alle lysets guder, nej, det skal han ej!
Til hans hjerte mine tårer baner end en vej.
Finder jeg ham bleg og blodig efter kampens larm,
slynge vil jeg mine arme om hans kolde barm,
ånde på hans stumme læbe al min kærlighed,
mildne smerten i hans indre, bringe trøst og fred.
Hævnens bud, dit offer skal jeg vriste af din hånd,
binde ham til lysets hjemland med et elskovsbånd;
og er hjertets slag forstummet, medens øjet brast,
går vi begge bort fra livet i et favntag fast.
Skænk mig da, I milde magter, for hvad her jeg led,
ved min husbonds side gravens store stille fred.
(hun går.)
AURELIA.
[With increasing vehemence.]
Thus he shall not perish; no, by all the gods of day!
To his weary heart my tears will somehow force a way.
If I find him pale and gory on the battlefield,
I shall throw my arms about him and his bosom shield,
Breathe upon his speechless lips the love within my soul,
Ease the pain within him and his suffering mind console.
Herald of revenge, your victim from you I shall wrest,
Bind him to the land of sunshine, to a home of rest;
If his eyes be dimmed already, stilled his beating heart,
Linked together arm in arm we shall this life depart.
Grant me, gods of mercy, in return for what I gave,
By the side of him I love, the stillness of the grave.
[She goes.]
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=694271e8-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe