Bibliotheca Polyglotta

Catilina (Catiline)

Complete text

FURIA.
Nær, – såfremt du vil.

FURIA.
In sight,--if you but will.

CATILINA.
Jeg har ej vilje mer; min vilje døde
da alt forspildtes, hvad jeg engang vilde.
(slår ud med hænderne.)
Vig langt ifra mig, alle gustne skygger!
Hvad kræver I af mig, I mænd og kvinder?
Jeg kan ej skænke jer –! O, denne skare –!

CATILINE.
A will I have no longer; my will perished
When all the things I willed once, came to naught.

CATILINE.
[Waves his arms.]
Away,--away from me, ye sallow shades!
What claim you here of me, ye men and women?
I cannot give you--! Oh, this multitude--!

FURIA.
Til jorden bunden er endnu din skygge.
Riv sønder disse tusend trådes næt!
Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; –
den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft;
den dysser dig til ro; den dræber mindet.

FURIA.
To earth your spirit still is closely bound!
These thousand-threaded nets asunder tear!
Come, let me press this wreath upon your locks,--
’Tis gifted with a strong and soothing virtue;
It kills the memory, lulls the soul to rest!

CATILINA
(klangløst).
Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord?
Så tryk din giftkrans tæt omkring min pande.

CATILINE.
[Huskily.]
It kills the memory? Dare I trust your word?
Then press your poison-wreath upon my forehead.

FURIA
(sætter kransen på hans hoved).
Nu er du smykket. Sådan skal du træde
for mørkets fyrste frem, min Catilina!

FURIA.
[Puts the wreath on his head.]
Now it is yours! Thus decked you shall appear
Before the prince of darkness, Catiline!

CATILINA.
Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre; –
jeg stunder hjem til alle skyggers land.
Lad os tilsammen gå! – Hvad fængsler mig?
Hvad binder mine skridt? Jeg føler bag mig
på morgenhimlens hvælv en tåget stjerne; –
den holder mig i livets land tilbage;
den drager mig, som månen drager havet.

CATILINE.
Away! away! I yearn to go below;--
I long to pass into the spirit lands.
Let us together go! What holds me here?
What stays my steps? Behind me here I feel
Upon the morning sky a misty star;--
It holds me in the land of living men;
It draws me as the moon attracts the sea.

FURIA.
Følg med; følg med!

FURIA.
Away! Away!

CATILINA.
Den vinker og den blinker.
Jeg kan ej følge dig før dette lys
er ganske slukket, eller slørt af skyer. –
Nu ser jeg det! Det er ej nogen stjerne;
det er et hjerte, bankende og varmt;
det binder mig; det fængsler og det drager,
som aftenstjernen drager barnets øje.

CATILINE.
It beckons and it twinkles.
I cannot follow you until this light
Is quenched entirely, or by clouds obscured,--
I see it clearly now; ’tis not a star;
It is a human heart, throbbing and warm;
It binds me here; it fascinates and draws me
As draws the evening star the eye of children.

FURIA.
Stands dette hjertes slag!

FURIA.
Then stop this beating heart!

CATILINA.
Hvad mener du?

CATILINE.
What do you mean?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=69552180-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display