ARNE
(forbitret, men med dæmpet stemme).
Hemming! dette bryllup gør mig helseløs, såmegen harme voldes mig derved. (ser udad til højre.) Der render de, se, nej se kun! Det var hende, som fandt på, at vi skulde tage over fjeldet, istedetfor at følge vejen, så kom vi snarere frem, mente hun, og ikke desmindre så – hu! jeg kunde blive gal derover; alt imorgen skal hun for alteret; er det de høviske sæder, hun skulde beflitte sig på! Hvad vil fru Kirsten sige, når hun finder min datter så ilde optugtet? (da Hemming vil tale.) Ja, for det er hun; hun er ilde optugtet, siger jeg.
ARNE.
[Bitterly but in subdued voice.]
Hemming! this wedding makes me sick; there are so many vexations about it.
ARNE.
[Gazes out to the right.]
There they run,--just look at them! It was she who hit upon the idea of going over the mountain instead of following the highway; we should reach our goal the sooner, she thought;--and yet notwithstanding--hm! I could go mad over it; tomorrow is she to go to the altar. Are these the decorous customs she ought to observe! What will Lady Kirsten say when she finds my daughter so ill disciplined?
ARNE.
[As HEMMING starts to speak.]
Yes, for that she is; she is ill disciplined, I say.