You are here: BP HOME > MI > Brand > fulltext
Brand

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
BRAND



 
BRAND



 
BRAND



 
PERSONERNE:
BRAND.
HANS MODER.
EJNAR, en maler.
AGNES.
FOGDEN.
DOKTOREN.
PROVSTEN.
KLOKKEREN.
SKOLEMESTEREN.
GERD.
EN BONDE.
HANS HALVVOKSNE SØN.
EN ANDEN BONDE.
EN KVINDE.
EN ANDEN KVINDE.
EN SKRIVERKARL.
PRESTER og EMBEDSMÆND.
ALMUE, MÆND, KVINDER og BØRN.
FRISTEREN I ØDEMARKEN.
DE USYNLIGES KOR.
EN RØST.



 
PERSONS REPRESENTED.
BRAND.
HIS MOTHER.
EINAR, a painter.
AGNES.
THE MAYOR.
THE DOCTOR.
THE DEAN.
THE SEXTON.
THE SCHOOLMASTER.
GERD.
A PEASANT.
HIS YOUNG SON.
ANOTHER PEASANT.
A WOMAN.
ANOTHER WOMAN.
A CLERK.
PRIESTS AND OFFICIALS.
CROWD: MEN, WOMEN AND CHILDREN.
THE TEMPTER IN THE DESERT.
THE INVISIBLE CHOIR.
A VOICE.



 
PERSONEN.
BRAND
SEINE MUTTER
EJNAR1 , ein Maler
AGNES
DER VOGT
DER DOKTOR
DER PROPST
DER KÜSTER
DER SCHULMEISTER
GERD
EIN BAUER
SEIN HALBWÜCHSIGER SOHN
EIN ZWEITER BAUER
EIN WEIB
EIN ZWEITES WEIB
EIN SCHREIBER
GEISTLICHKEIT und AMTSPERSONEN, VOLK, MÄNNER, WEIBER und KINDER
DER VERSUCHER IN DER WÜSTE
CHOR DER UNSICHTBAREN
EINE STIMME



 
(Handlingen foregår i vor tid, dels i dels omkring en jordbygd på vestkysten af Norge.)



 
The action takes place in our own time, at various points around a fjord-hamlet on the west coast of Norway.



 
Das Stück spielt in unserer Zeit, teils in, teils bei einem Fjordkirchspiel an der Westküste Norwegens.



 
FØRSTE AKT
(Oppe i sneen på fjeldvidderne. Tågen ligger tæt og tung; det er regnvejr og halvmørkt.)
 
(Brand, sortklædt, med stav og skræppe, kravler sig frem vestover. En bonde og hans halvvoksne søn, som har slået følge med, er noget bagefter.) 
ACT FIRST
High up in the mountain snowfields. The mist lies thick and close; it is raining, and nearly dark.
 
BRAND in black, with stick and wallet, is struggling on westward. A PEASANT AND HIS YOUNG SON, who have joined him, are a little way behind. 
ERSTER AKT
(OBEN AUF DEN SCHNEEFELDERN DES HOCHGEBIRGS. DER NEBEL LIEGT DICHT UND SCHWER; ES HERRSCHT REGENWETTER UND HALBDUNKEL.)
 
(BRAND, schwarz gekleidet, mit Stock und Ranzen, arbeitet sich in westlicher Richtung vorwärts. EIN BAUER und dessen HALBWÜCHSIGER SOHN, die ihn begleiten, folgen ein Stück dahinter.) 
BONDEN
(råber efter Brand).
Hej, fremmedkarl, far ej så fort!
Hvor er du? 
THE PEASANT.
[Calling after BRAND.]
Hullo, you stranger fellow, stay!
Where are you? 
DER BAUER
(nach Brand rufend.)
He, fremder Mann, so wart’ mir doch!
Wo bist Du? 
BRAND.
Her! 
BRAND.
Here! 
BRAND.
Hier! 
BONDEN.
Du går dig bort!
Nu tykner skodden slig, at knapt
en ser så langt, som staven rækker – 
THE PEASANT.
You’ve got astray!
The fog’s so thick, my sight it passes
To see a staff’s-length ’fore or back— 
DER BAUER.
Verlaufst Dich noch!
Das nebelt heut, kann einer knapp
Den Stecken im Gesicht behalten – 
SØNNEN.
Faer, her er spriker! 
THE SON.
Father, here’s clefts! 
DER SOHN.
Halt! Hier sind Sprünge! 
BONDEN.
Her er sprækker! 
THE PEASANT.
And here crevasses! 
DER BAUER.
Hier sind Spalten! 
BRAND.
Og hvert et vejspor har vi tabt. 
BRAND.
And not a vestige of the track. 
BRAND.
Und jede Wegspur kam uns ab. 
BONDEN
(skriger).
Stands, mand! Guds bittre –! Her er bræen
skral som en skorpe! Tramp ej sneen! 
THE PEASANT.
[Crying out.]
Hold, man! God’s death—! The very ground
Is but a shell! Don’t stamp the snow! 
DER BAUER
(schreit.)
Steh still! Gotts Donner, Mann! Hier bricht
Der Firn wie Borke! Rühr’ Dich nicht! 
BRAND
(lyttende).
Jeg hører duren af en fos. 
BRAND.
[Listening.]
I hear the roaring of a fall. 
BRAND
(lauschend.)
Ich hör’ das Tosen eines Falls. 
BONDEN.
En bæk har hulet sig indunder;
her er et dyb, som ingen bunder; –
det sluger både dig og os! 
THE PEASANT.
A beck has gnawed its way below;
Here’s an abyss that none can sound;
’Twill open and engulf us all! 
DER BAUER.
Da hat ein Bach sich durchgefressen;
Hier geht’s hinunter, nicht zu messen; –
Das kostet Dir und uns den Hals! 
BRAND.
Frem må jeg, som jeg før har sagt. 
BRAND.
As I have said, I must go on. 
BRAND.
Ich muß hinüber, hörst Du, – muß
BONDEN.
Det evner ingen mandemagt.
Kend; – her er grunden hul og sprød –
Stands, mand! Det gælder liv og død! 
THE PEASANT.
That’s past the power of any one.
I tell you-the ground’s a rotten crust—
Hold, hold, man! Death is where it’s trod! 
DER BAUER.
Ein unausführbarer Entschluß!
Kehr’ um! Der Grund ist spröd’ und hohl; –
’s gilt Tod und Leben, merk’ Dir’s wohl! 
BRAND.
Jeg må; jeg går en stormands bud. 
BRAND.
A great one gave me charge; I m u s t. 
BRAND.
Mein Herr macht Deine Furcht zu Spott. 
BONDEN.
Hvad heder han? 
THE PEASANT.
What is his name? 
DER BAUER.
Wie heißt Dein Herr? 
BRAND.
Han heder Gud. 
BRAND.
His name is God. 
BRAND.
Mein Herr heißt Gott. 
BONDEN.
Og hvad er du for noget? 
THE PEASANT.
And what might you be, pray? 
DER BAUER.
Und Du, – was bist Du? 
BRAND.
Prest. 
BRAND.
A priest. 
BRAND.
Pfarrer. 
BONDEN.
Kanhænde det; men jeg véd bedst,
at om du så var provst og bisp,
så ligger du i dødsens gisp
før dagen gryr, hvis du vil frem
på bræens undergravne brem.
(nærmer sig varsomt og overtalende.)
Hør, prest; om en er klog og lært,
han kan ej det, som er for svært.
Vend om; vær ej så strid og stiv!
En har jo kun det ene liv; –
går det, hvad har en så igen?
Der er en mil til næste grænd,
og skodden står så tyk, at den
kan skæres med en tollekniv. 
THE PEASANT.
Maybe; but one thing’s clear at least;
Though you were dean and bishop too,
Death will haves laid his grip on you
Ere daybreak, if you dare to breast
The glacier’s cavern-cloven crest.
[Approaching warily and insinuatingly.]
Hark, priest; the wisest, learned’st man
Cannot do more than what he can.
Turn back; don’t be so stiff and stout!
A man has but a single life;—
What has he left if t h a t goes out?
The nearest farm is two leagues off,
And for the fog, it’s thick enough
To hack at with a hunting-knife. 
DER BAUER.
Gut,
Sei, was Du sagst; doch das ist wahr,
Daß, wärst Du Propst und Bischof gar,
Du büßtest dennoch Deinen Mut,
Eh’s Tag wird, gingst Du weiter noch
Des Ferners untergrabnes Joch.
(Nähert sich vorsichtig und überredend.)
Hör, Pfarr; so klug auch einer wär’,
Das, was zu schwer ist, ist zu schwer.
Kehr’ um; verstock’, versteif’ Dich nicht!
Du hast doch nur ein Lebenslicht; –
Und geht das aus, was bleibt Dein Teil?
Zum nächsten Hof ist noch ’ne Meil’; –
Dazu ein Nebel, daß ein Beil
Drin stecken bleibt, – so dick und dicht. 
BRAND.
Står skodden tyk, en lokkes ej
af blålysblink på vildsporsvej. 
BRAND.
If the fog’s thick, no glimmering ray
Of marsh-light lures our feet astray. 
BRAND.
Ist er so dicht, verlangt dafür
Kein Irrlicht seine Weggebühr. 
BONDEN.
Men her er is-tjern rundt omkring,
og slige tjern er stygge ting. 
THE PEASANT.
All round lie ice-tarns in a ring,
And an ice-tarn’s an ugly thing. 
DER BAUER.
Doch sind hier Eisseen rings herum,
Die machen einen balde stumm. 
BRAND.
Dem går vi over. 
BRAND.
We’ll walk across. 
BRAND.
Da gehn wir drüber. 
BONDEN.
Gå på vand?
Du holder mindre end du lover. 
THE PEASANT.
On waves you’ll walk?
Your deeds will hardly match your talk. 
DER BAUER.
Gehn? Das hieß’
Dem Eis Unmöglich’s zuzumuten! 
BRAND.
Én har dog vist, – er troen sand,
så slipper karlen tørskod over. 
BRAND.
Yet one has proved,-whose faith is sound
May walk dry-footed on the sea. 
BRAND.
Und doch war einer, der bewies:
Wer glaubt, geht trocken auch auf Fluten. 
BONDEN.
Ja, før i tiden; men i vor
han går tilbunds med hud og hår. 
THE PEASANT.
Yes, men of olden time, maybe.
But nowadays he’d just be drowned. 
DER BAUER.
Ja, eh’dem; doch mach’s heute wahr,
Du gehst zugrund’ mit Haut und Haar. – 
BRAND.
Farvel!
(vil gå.) 
BRAND.
[Going.]
Farewell! 
BRAND.
Leb’ wohl!
Will gehen. 
BONDEN.
Du sætter livet til! 
THE PEASANT.
You throw your life away! 
DER BAUER.
Du wagst das Leben dran! 
BRAND.
Hvis Herren for min død har brug, –
velkommen flom og fos og slug! 
BRAND.
If God should haply need its loss,—
Then welcome chasm, and flood, and foss. 
BRAND.
Bestimmt mir’s Gott zu meiner Zucht, –
Willkommen Sturzbach, See und Schlucht! 
BONDEN
(sagte).
Nej, han er både gal og vild! 
THE PEASANT.
[To himself.]
Nay, but his wits are gone astray! 
DER BAUER
(leise.)
Er ist ja toll und voll, der Mann! 
SØNNEN
(halvt grædende).
Faer, lad os vende! Der er tegn
til værre styggevejr og regn! 
THE SON.
[Half-crying.]
Come away, Father! see how black
With coming tempest is the wrack! 
DER SOHN
(weinerlich.)
So komm doch, Vater! Zeichen sind
Auf noch mehr Regen, noch mehr Wind! 
BRAND
(standser og nærmer sig igen).
Hør, bondemand; du sagde før,
at datter din, som bor ved fjorden,
har skikket bud, at snart hun dør;
men ej med saligt håb hun tør, –
hvis ej hun ser dig, – gå fra jorden? 
BRAND.
[Stopping and approaching again.]
Hear, peasant; you at first profess’d,
Your daughter by the fjordside lying,
Had sent you word that she was dying,
But could not with a gladsome breast,
Until she saw you, go to lest? 
BRAND
(bleibt stehen und nähert sich wieder.)
Verstand ich recht, so hattest Du
Hier eine Tochter in der Nähe; –
Die schickte – nicht? – Dir Nachricht zu,
Sie fänd’ im Grabe keine Ruh’,
Wenn sie Dich nicht noch einmal sähe? 
BONDEN.
Gud bedre mig så sandt og visst! 
THE PEASANT.
That’s certain, as I hope for bliss! 
DER BAUER.
So wahr als Gott mir helfen mag! 
BRAND.
Og til idag hun gav dig frist? 
BRAND.
And as her last day mentioned—t h i s? 
BRAND.
Und heute war der letzte Tag? 
BONDEN.
Ja. 
THE PEASANT.
Yes. 
DER BAUER.
Ja. 
BRAND.
Ikke længer? 
BRAND.
Not a later? 
BRAND.
Keiner mehr? 
BONDEN.
Nej. 
THE PEASANT.
No. 
DER BAUER.
Nein. 
BRAND.
Så kom! 
BRAND.
Then come! 
BRAND.
Komm denn mit! 
BONDEN.
Det er ugørligt værk. Vend om! 
THE PEASANT.
The thing’s impossible -turn home 
DER BAUER.
Umsonst. Unmöglich. Keinen Schritt. 
BRAND
(ser fast på ham).
Hør? Gad du hundred daler give,
ifald hun kunde saligt dø? 
BRAND.
[Looking fixedly at him.]
Listen! Would you give twenty pound
If she might have a blest release? 
BRAND
(blickt ihm fest ins Auge.)
Sag’, wollt’st Du hundert Taler leiden,
Dafern sie selig stürbe, – wie? 
BONDEN.
Ja, prest! 
THE PEASANT.
Yes, parson! 
DER BAUER.
Ja, Pfarr! 
BRAND.
To hundred? 
BRAND.
Forty? 
BRAND.
Zweihundert? 
BONDEN.
Hus og bø
jeg skulde gerne fra mig skrive,
ifald hun slukne fik i fred! 
TILE PEASANT.
House and ground
I’d very gladly sign away
If so she might expire in peace! 
DER BAUER.
Mehr als die!
Ich wollt’ von Haus und Hof mich scheiden,
Wär’s meiner Tochter zum Gewinn! 
BRAND.
Men gad du give livet med? 
BRAND.
But would you also give your l i f e? 
BRAND.
Doch gäbst Du auch Dein Leben hin? 
BONDEN.
Hvad? Livet? Kære, vene –! 
THE PEASANT.
What? life? My good friend—! 
DER BAUER.
Mein Leben? Liebster, Bester –! 
BRAND.
Nå? 
BRAND.
Well? 
BRAND.
Nicht? 
BONDEN
(klør sig bag øret).
Nej, men der er da måde på –!
I Jesu navn, du får ej glemme,
at jeg har barn og kone hjemme. 
THE PEASANT.
[Scratching his head.]
Nay, nay,
I draw the line somewhere or other—!
In Jesus’ name, remember, pray,
At home I’ve children and a wife. 
DER BAUER
(kraut sich hinterm Ohr.)
Das ging’ wohl über meine Pflicht –!
In Jesu Namen, denk, mir sind
Doch noch zu Hause Weib und Kind. 
BRAND.
Han, som du nævnte, havde moer. 
BRAND.
He whom you mention had a mother. 
BRAND.
Er ließ die Mutter selbst allein. 
BONDEN.
Ja, det var længe før ifjor; –
da hændte der så mangt et under;
det går ej slig til nuomstunder. 
THE PEASANT.
Ay, that was in the times of yore;—
Then marvels were of every day;
Such things don’t happen any more. 
DER BAUER.
Ja, dazumal, das mocht’ wohl sein; –
Da war manch Wunderwerk im Schwange;
Doch solcherlei vergaß sich lange. 
BRAND.
Far hjem. Dit liv er dødens vej.
Du véd ej Gud og Gud ej dig. 
BRAND.
Go home. You travel in death’s track.
You know not God, God knows not you. 
BRAND.
Dein Weg ist Tod! Was hältst Du mich?
Du kennst nicht Gott, Gott kennt nicht Dich. 
BONDEN.
Hu, du er hård! 
THE PEASANT.
Hoo, you are stern! 
DER BAUER.
Hu, Du bist hart! 
SØNNEN
(trækker i ham).
Kom så afsted! 
THE SON.
[Pulling him away.]
Come back! come back! 
DER SOHN
(zerrt an ihm.)
Komm, laß ihn stehn! 
BONDEN.
Ja vel; men han skal følge med! 
THE PEASANT.
Ay, ay; but he must follow too! 
DER BAUER.
Nein, nein, der Mann muß mit uns gehn. 
BRAND.
Skal jeg? 
BRAND.
Must I? 
BRAND.
Ich muß? 
BONDEN.
Ja, blir du borte her
i dette Herrens vonde vejr,
og rygtes, hvad en ej kan dølge,
at vi gik hjemmefra i følge,
så trækkes jeg tilthings en dag, –
og drukner du i myr og tjern,
så dømmes jeg i bolt og jern – 
THE PEASANT.
Ay, if I let you bide
Up here in this accursed weather,
And rumour told, what we can’t hide,
That you and we set out together,
I’m haul’d some morning to the dock,—
And if you’re drown’d in flood and fen,
I’m sentenced to the bolt and lock— 
DER BAUER.
Jawohl; denn bleibst Du mir
In diesem Herrgottswetter hier,
Und wird man’s dann im Dorf erfahren,
Daß wir mit Dir hier oben waren,
So holt mich eines Tags die Wache, –
Und liegst Du hier im Eise tot,
Komm’ ich ins Loch zu Wasser und Brot – 
BRAND.
Da lider du for Herrens sag. 
BRAND.
You suffer in God’s service, then 
BRAND.
So leidest Du für Gottes Sache. 
BONDEN.
Mig rager ikke hans og dine;
jeg har alt mer end nok med mine.
Kom så! 
THE PEASANT.
Nor his nor yours is my affair;
My own is hard enough to bear.
Come then! 
DER BAUER.
Mich schiert jetzt weder sein’ noch Deine,
Mich drückt schon ganz genug die meine, –
Drum komm! 
BRAND.
Farvel!
(hult bulder høres langt borte.) 
BRAND.
Farewell!
[A hollow roar is heard in the distance.] 
BRAND.
Leb’ wohl!
(Von fern vernimmt man dumpfes Getöse.) 
SØNNEN
(skrigende).
Der går en skred! 
THE SON.
[Shrieking.]
An avalanche roar! 
DER SOHN
(schreiend.)
Hört die Lawin’! 
BRAND
(til bonden, som har grebet ham i kraven).
Slip taget! 
BRAND.
[To the PEASANT who has seized his collar.]
Off! 
BRAND
(zu dem Bauern, der ihn am Kragen gepackt hat.)
Laß –! 
BONDEN.
Nej! 
THE PEASANT.
Nay! 
DER BAUER.
Nein! 
BRAND.
Slip straks! 
BRAND.
This instant! 
BRAND.
Laß los! 
SØNNEN.
Kom med! 
THE SON.
Stay no more! 
DER SOHN.
Wir müssen fliehn! 
BONDEN
(brydes med Brand).
Nej, fanden nappe mig –! 
THE PEASANT.
[Struggling with BRAND.]
Nay, devil take me —! 
DER BAUER
(ringt mit Brand.)
Da hol mich doch –! 
BRAND
(river sig løs og kaster ham i sneen).
Ja visst;
det kan du tro han gør tilsidst!
(går.) 
BRAND.
[Shakes him of and throws him down in the snow.]
That, depend
On it, he will do in the end!
[Goes.] 
BRAND
(reißt sich los und wirft ihn in den Schnee.)
Der holt Dich schon!
Du wirst gewiß nicht eher ruhn!
(Geht ab.) 
BONDEN
(sidder og gnider armen).
Au, au; den karl er stiv og stærk.
Sligt kalder han Vorherres værk!
(råber, idet han rejser sig.)
Hej, prest! 
THE PEASANT.
[Sitting and rubbing his arm.]
Ow, ow; his arm’s an iron rod;
And that’s what he calls serving God!
[Calling as he gets up.]
Ho, priest! 
DER BAUER
(setzt sich auf und reibt sich den Arm.)
Au, au; daß ihm’s der Teufel lohn’!
Das heißt er Gottes Werke tun.
(Ruft, während er aufsteht:)
He, Pfarr! 
SØNNEN.
Han gik indover hejen. 
THE SON.
He’s gone athwart the hill. 
DER SOHN.
Er ist den Kamm gegangen. 
BONDEN.
Ja, men jeg skimter ham endnu.
(råber igen.)
Hør, sig mig – kan du mindes, du,
hvor var det vi kom ud af vejen? 
THE PEASANT.
Ay, but I see him glimmer still.
[Calling again.]
Hear me,-if you remember, say,
Where was it that we lost the way? 
DER BAUER.
Ja, ja, ich mein’, ich seh’ ihn noch.
(Ruft wieder.)
Wenn Du’s noch weißt, so sag’ mir doch,
Wo unser Irrgehn angefangen? 
BRAND
(inde i tågen).
Ej trænges vejløbs kors for dig; –
du er alt på den brede vej. 
BRAND.
[In the mist.]
You need no cross to point you right;—
The broad and beaten track you tread. 
BRAND
(aus dem Nebel.)
Du brauchst von keinem Wegkreuz Rat, –
Du bist schon auf dem breiten Pfad. 
BONDEN.
Gud give, at det var så vel,
så sad jeg godt og varmt ikveld.
(han og sønnen går østover igen.) 
THE PEASANT.
God grant it were but as he said,
And I’d sit snug at home to-night.
[He and his Son retire eastwards.] 
DER BAUER.
Wollt’s Gott, daß er’s getroffen hätt’,
So läg’ ich abends warm im Bett.
(Er und sein Sohn gehen in östlicher Richtung zurück.) 
BRAND
(kommer tilsyne højere oppe og lytter ud mod den kant, hvor bonden gik).
De famler hjem. Du slappe træl,
sprang i dit bryst en viljes væld,
var ikkun evnen det, som skorted,
jeg skulde vejens møje kortet;
på dødstræt ryg, med foden såret,
jeg skulde glad og let dig båret; –
men hjælp er gavnløs for en mand,
som ikke vil, hvad ej han kan.
(går længere frem.)
Hm; livet, livet; det er svært,
hvor livet er de godtfolk kært!
Hver skrælling lægger slig en magt
på livet, som om verdens frelse,
al menneskenes sjælehelse,
var på hans skrale skuldre lagt.
De vil nok offre, Gud bevares!
Men livet, livet, – det må spares.
(smiler, som i en erindring.)
 
To tanker faldt som gut mig ind
og voldte lattervrid i maven,
og skaffed mig et barket skind,
når gamle skolemoer var gnaven.
Jeg tænkte mig en mørkræd ugle,
en fisk med vandskræk. Lydt jeg lo;
jeg vilde dem af sindet smugle,
men de hang i med tand og klo. –
Hvad kom det af, det lattervrid?
Jo, af den dunkelt følte splid
imellem tingen, som den er,
og tingen, som den skulde være, –
imellem det, at måtte bære,
og finde byrden altfor svær. –
Fast hver en landsmand, syg og frisk,
er slig en ugle, slig en fisk.
Han skabtes til et dybets yrke,
han skulde leve livets mørke, –
og det er det, som gør ham ræd.
Han spræller angst mod fjærens bred,
han skyr sit eget stjernekammer,
han skriger: luft og dagens flammer!
(standser et øjeblik, studser og lytter.)
 
Hvad var det der? Det lød som sang.
Ja, det er sang med latter blandet.
Hør, – nu et hurra, nu et andet, –
nu tredje – fjerde – femte gang!
Der rinder solen. Skodden letter.
Jeg øjner alt de vide sletter.
Derborte står det glade lag
i morgenskær på højderyggen;
vestover vidden kastes skyggen;
de skifter ord og nævetag.
Nu skilles de. De andre vender
mod øst, men to går vesterud.
Der skikker de, som sidste bud,
farvel med hat, med slør og hænder.
(Solen bryder alt mere og mere gennem tågen. Han står længe og ser ned på de kommende.)
 
Der glittrer lys om disse tvende.
Det er som skodden gjorde vej,
som lyngen klædte hæld og hej
og himlen lo om ham og hende.
De er visst syskend. Hånd i hånd
de springer over lyngens tæppe.
Se; pigen rører grunden neppe,
og han er ledig som en vånd.
Der strøg hun fra ham! Der hun veg,
da rap han vilde hende fange – –.
Nu vokser løbet til en leg –!
Hør; deres latter blir til sange!
(Ejnar og Agnes, let rejseklædte, begge blussende og varme, kommer legende frem over sletten. Tågen er borte; en klar sommermorgen ligger over fjeldet.) 
BRAND.
[Reappears higher up, and listens in the direction in which the PEASANT went.]
Homeward they grovel! Thou dull thrall,
If but thy feeble flesh were all,
If any spark of living will
Sprang in thee, I had help’d thee still.
With breaking back, and feet way-worn,
Lightly and swift I had thee borne;—
But help is idle for the man
Who nothing wills but what he can.
[Goes further on.]
Ah life! ah life! Why art thou then
So passing sweet to mortal men?
In every weakling’s estimation
His own life does as grossly weigh
As if the load of man’s salvation
Upon his puny shoulders lay.
For every burden lie’s prepared,
God help us,-so his life be spared!
[Smiles as in recollection.]
 
Two thoughts in boyhood broke upon me,
And spasms of laughter in me woke,
And from our ancient school-dame won me
Many a just and bitter stroke.
An Owl I fancied, scared by night;
A Fish that had the water-fright;
I sought to banish them;-in vain,
They clung like leeches to my brain.
Whence rose that laughter in my mind?
Ah, from the gulf, dimly divined,
Between the living world we see
And the world as it ought to be,
Between enduring what we must,
And murmuring, it is unjust!
Ah, whole or sickly, great or small,
Such owls, such fishes, are we all.
Born to be tenants of the deep,
Born to be exiles from the sun,
This, even this, does us appal;
We dash against the beetling steep,
Our starry-vaulted home we shun,
And crying to heaven, bootless pray
For air and the glad flames of day!
[Pauses a moment, starts, and listens.]
 
What do I hear? A sound of singing.
Ay, blended song and laughter ringing.
With now a cheer and now a hollo,
Another-and another-follow!
Lo, the sun rises; the mist lifts.
Already through the breaking rifts
The illimitable heights I see;
And now that joyous company
Stands out against the morning light
Upon the summit of the height.
Their shadows taper to the west,
Farewells are utter’d, hands are pressed.
And now they part. The others move
Eastward away, two westward wend,
And, waving hats and kerchiefs, send
Their farewell messages of love.
[The sun gradually breaks through and disperses the mist. BRAND stands and looks down on the two as they approach.]
 
How the light glitters round these two!
It is as if the mist took flight,
And flowering heather clothed the height,
And heaven laugh’d round them where they go.
Brother and sister, hand in hand,
They spring along the hill together,
She scarcely stirs the dewy heather,
And he is lissome as a wand.
Now she darts back, he rushes after,
Now slips aside, eludes his aim,—
Out of their gambols grows a game—!
And hark, a song out of their laughter!
[EINAR and AGNES, in light summer dress, both of them warm and glowing, come playing across the level. The mist is gone; a bright summer morning lies on the mountains.] 
BRAND
(wird ein Stück weiter oben wieder sichtbar und lauscht nach der Richtung hin, wo der Bauer verschwunden ist.)
Sie trotten heim. – Du schlaffer Wicht,
Schwieg nur in Dir der Wille nicht,
Schwieg nur die Kraft, die ungestählte,
Ich hätt’ gemildert, was Dich quälte,
Ich hätt’ Dich heiter, ohne Klagen,
Fußwund, todmüd’ zum Ziel getragen.
Doch Hilfe frommt nicht einem Mann,
Der auch nicht will, was er nicht kann.
(Tritt weiter vor.)
Das Leben; hm; wenn man ermißt,
Wie lieb’s den guten Leutchen ist!
Wie jeder Tropf es herzt und hegt,
Als wär’ der Welt Glück und Bestehn,
Der ganzen Menschheit Wohlergehn
Just ihm aufs lahme Kreuz gelegt.
Mein Gott, sie woll’n ja alles geben –
Nur nie das Leben, nie das Leben.
(Lächelt wie von einer Erinnerung ergriffen.)
 
An Zweies dacht’ ich oft als Knab’,
Das schuf mir böses Zwerchfellgrimmen –
Und Schwielen, die noch böser, gab
Die alte Schulmuhm’ sich im Schlimmen.
An einen Fisch, der’s Wasser scheute,
Und eine Eul’, die’s Dunkel floh.
Los brach ich, tollen Lachens Beute,
Ich mocht’ es drehn so oder so.
Und des der Grund? Weil ich halbklar
Schon damals jenen Riß empfand
Zwischen dem Ding, so wie es war –
Und so wie Gott es sehen wollte,
Dazwischen, daß es tragen sollte –
Und doch sein Pack untragbar fand.
Fast jeder hier, siech oder frisch,
Ist solch ’ne Eule, solch ein Fisch.
Gemacht, in Tiefen hinzusterben,
Bestimmt, des Lebens Nacht zu leben,
Ist er gerade davor bang.
Er zappelt feig den Strand entlang,
Ihm graut vor seiner Sternenzelle,
Er schreit nach Luft und Tageshelle!
(Hält einen Augenblick inne, stutzt und lauscht.)
 
Was ist das? Stimmenklang vom Tal?
Wie sich Gesang und Lachen streiten!
Horch, – nun ein Hurra, – nun zum zweiten –
Zum dritten – vierten – fünften Mal!
Die Sonne flammt, den Dunst zu brechen;
Schon klären sich die weiten Flächen ...
Ei sieh, die frohen Leutchen dort
Auf frühlichtüberstrahlten Matten!
Nach Westen fallen lang die Schatten;
Man wechselt Handschlag, Kuß und Wort.
Nun scheiden sie. Die einen wenden
Zu Tal, doch zwei nach hier den Fuß.
Da winken sie, als letzten Gruß,
Ade mit Schleier, Hut und Händen.
(Die Sonne bricht mehr und mehr durch den Nebel. Brand steht unbeweglich und sieht auf die Kommenden nieder.)
 
Das glänzt und glitzert um mein Pärchen!
Der Nebel flieht, wohin es tritt,
Und Heide bettet seinen Schritt,
Und Sonne lacht dem holden Märchen!
Ob’s wohl Geschwister sind? Da streicht
Es Hand in Hand durch weiche Heide.
Sie rührt sie kaum mit flinkem Kleide,
Und er ist schlank und federleicht.
Da springt sie weg! Wohl fehlt nicht viel,
Daß er den Flüchtling wieder fange – –
Doch sieh! Da wird der Lauf zum Spiel –!
Und horch! – ihr Lachen zum Gesange!
(EJNAR und AGNES in leichter Reisekleidung, beide warm und glühend, kommen in ihrem Spiel über das Hochplateau nach vorn. Der Nebel ist fort; ein klarer Sommermorgen liegt über dem Gebirge.) 
EJNAR.
Agnes, min dejlige sommerfugl,
dig vil jeg legende fange!
Jeg fletter et garn med masker små,
og maskerne er mine sange! 
EINAR.
Agnes, my beautiful butterfly,
Playfully shalt thou be caught!
I am weaving a net, and its meshes fine
Are all of my music wrought! 
EJNAR.
Agnes, mein reizender Schmetterling,
Bald fang’ ich spielend Dich wieder!
Ein Fanggarn knüpf’ ich mit Maschen dicht,
Und die Maschen, das sind meine Lieder! 
AGNES
(danser baglænds foran og smutter stedse fra ham).
Er jeg en sommerfugl, liden og skær,
så lad mig af lyngtoppen drikke;
og er du en gut, som lyster en leg,
så jag mig, men fang mig ikke! 
AGNES.
[Dancing backwards and always eluding him.]
And am I a butterfly, dainty and slight,
Let me sip of the heather-bell blue,
And art thou a boy, let me be thy sport,
But oh! not thy captive too! 
AGNES
(tanzt rückwärtsgehend vor ihm her und entschlüpft ihm beständig.)
Bin ich ein Schmetterling, zierlich und bunt,
So laß mich vom Heidekraut naschen;
Und bist Du ein Bursch, dem ein Spiel gefällt,
So darfst mich nur jagen, nicht haschen! 
EJNAR.
Agnes, min dejlige sommerfugl,
nu har jeg maskerne flettet;
dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt, –
snart sidder du fangen i nettet! 
EINAR.
Agnes, my beautiful butterfly,
I have woven my meshes so thin,
And never availeth thy fluttering flight,
Soon art thou my captive within. 
EJNAR.
Agnes, mein reizender Schmetterling,
Nun sieh, wie die Maschen sich schlangen!
Nun hilft Dir wohl nimmer Dein Flattern und Fliehn, –
Bald sitzt Du im Netze gefangen! 
AGNES.
Er jeg en sommerfugl, ung og blank,
jeg lystig i legen mig svinger;
men fanger du mig under nettets spind,
så rør ikke ved mine vinger! 
AGNES.
And am I a butterfly young and bright,
Full joyously I can play,
But if in thy net I a captive lie
Oh, touch not my wings, I pray! 
AGNES.
Bin ich ein Schmetterling, jung und fein,
Mag lustig der Wind mich entführen;
Doch fängst Du mich ein in Dein Netzgespinst,
So darfst mir die Flügel nicht rühren! 
EJNAR.
Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd
og lukke dig ind i mit hjerte;
der kan du lege dit hele liv
den gladeste leg, du lærte!
(uden at se det har de nærmet sig en brat styrtning; de står nu lige på randen.) 
EINAR.
Nay, I will lift thee with tender hand,
And lock thee up in my breast,
And there thou shalt play thy whole life long
At the game thy heart loves best.
[They have unwittingly approached a sheer precipice, and are now close to the edge.] 
EJNAR.
Nein, nein, ich nehm’ Dich so zart auf die Hand
Und schließe Dich ein in mein Herze;
Da magst Du treiben Dein Lebelang
Die fröhlichsten Spiele und Scherze.
(Unvermerkt haben sie sich einem schroffen Abhang genähert; sie stehen nun hart am Rande.) 
BRAND
(skriger ned til dem).
Stands, stands! Der er en afgrund bag! 
BRAND.
[Calls down to them.]
Hold! hold! You stand by an abyss! 
BRAND.
Halt! Halt! Dort ist ein Abgrund! 
EJNAR.
Hvem råber? 
EINAR.
Who calls us? 
EJNAR.
He!
Wer da! 
AGNES
(peger op).
Se! 
AGNES.
[Pointing up.]
See! 
AGNES
(zeigt nach oben.)
Sieh, dort! 
BRAND.
Berg jer itide!
I står på skavlens hule tag; –
den hænger udfor stupets side! 
BRAND.
Heed where you go!
Your feet are on the hollow snow
That overhangs a precipice. 
BRAND.
Bergt Euch beizeiten!
Ein Schritt noch, – und der lockre Schnee
Wird jäh mit Euch zur Tiefe gleiten! 
EJNAR
(slår armen om hende og ler op).
Det har ej nød med mig og hende! 
EINAR.
[Clasping her, and laughing up to BRAND.]
Needless for her and me your fears! 
EJNAR
(schlingt den Arm um sie und lacht hinauf.)
Uns hat das Glück sein Wort verpfändet –! 
AGNES.
Vi har et liv at lege rundt! 
AGNES.
We have a whole life long to play! 
AGNES.
Ein Leben uns zum Spiel beschert! 
EJNAR.
I solskin er en færd os undt,
som først om hundred år har ende. 
EINAR.
In sunshine lies our destined way,
And ends but with a hundred years. 
EJNAR.
Uns einen Sonnenschein gewährt,
Der erst in hundert Jahren endet. 
BRAND.
Da først I går tilbunds? Ja så! 
BRAND.
And then you perish? So! 
BRAND.
Erst dann gedenkt Ihr –? 
AGNES
(svinger sløret).
Nej, da går legen mod det blå. 
AGNES.
[Waving her veil.]
No; then
We fly to heaven and play again! 
AGNES
(den Schleier schwingend.)
Nicht dies Wort! –
Dann spielen wir im Blauen fort. 
EJNAR.
Først hundred år i glædestimlen,
med bryllupslamper tændt hver nat, –
et liv, et hundredårs tagfat – 
EINAR.
A hundred years to revel given,
Each night the bridal lamps aflame,—
A century of glorious game — 
EJNAR.
Erst hundert Jahr’ im Weltgewimmel,
In Wonnen ohne Maß und Ziel, –
Ein hundertjährig Liebesspiel – 
BRAND.
Og så –? 
BRAND.
And then—? 
BRAND.
Und dann? 
EJNAR.
Så hjem igen – til himlen. 
EINAR.
Then home again to heaven,— 
EJNAR.
Dann wieder heim – zum Himmel. 
BRAND.
Nå, det er den, I kommer fra? 
BRAND.
Aha! so that is whence you came? 
BRAND.
So kommt Ihr wohl von dort gereist? 
EJNAR.
Naturligvis; hvor ellers da? 
EINAR.
Of course; how should we not come thence? 
EJNAR.
Natürlich; woher sonst? 
AGNES.
Ja, det vil sige, allersidst
vi kom fra dalen øst for fjeldet. 
AGNES.
That is, our very latest flight
Is from the valley, eastward hence. 
AGNES.
Das heißt,
Zu allerletzt, da kamen wir
Vom Tal dort –: 
BRAND.
Jeg syntes og jeg øjned hist
et skimt af jer ved vandløbskellet. 
BRAND.
I think I saw you on the height. 
BRAND.
Ja, ich sah Euch beide
Vor kurzem schon; da standet Ihr
Noch drunten an der Wasserscheide. 
EJNAR.
Ja, det var der vi skiltes nys
fra vore venner og veninder
og trykked håndslag, favntag, kys,
som segl på alle dyre minder.
Kom ned til os! Jeg skal fortælle,
hvor Gud har været mageløs, –
så vil De fatte jublens vælde –!
Fy, stå ej der, som om De frøs!
Se så! Tin op! Det kan jeg lide.
Først er jeg maler, må De vide,
og det var allerede smukt
at skænke mine tanker flugt,
så jeg kan kogle liv i farver,
som han gør sommerfugl af larver.
Men aller prægtigst var dog Gud,
da han mig Agnes gav til brud!
Jeg kom fra syd, fra rejser lange,
med malerkassen på min ryg – 
EINAR.
Ay, it was there on those loved faces
Even but now we look’d our last,
And with clasp’d hands, kisses, embraces
Seal’d all our tender memories fast!
Come down to us, and I will tell
How God’s been good beyond compare—
And you shall all our gladness share
Pooh, stand not like an icicle!
Come, thaw now! There, I like you so.
First, I’m a painter, you must know,
And even this to me was sweet,—
To lend my fancy wings and feet,
In colours to bid life arise,
As He of grubs breeds butterflies.
But God surpass’d himself when He
My Agnes gave me for my bride!
I came from travels over sea,
My painter’s satchel at my side— 
EJNAR.
Ja, dort verließen wir die Stund’
Ein frohes Häuflein uns Getreuer
Und siegelten mit Hand und Mund
Erinnerungen, allen teuer.
Ach, kommen Sie zu uns hernieder
Und hören Sie den holden Text,
Den Urtext aller unsrer Lieder! –
Was stehn Sie wie zu Stein verhext!
Der reine Gletschermann! So gehn Sie
Doch auf! So, recht! Ich also, sehn Sie,
Bin erstlich Maler. Schon welch Glück,
So Welt und Leben Stück um Stück
Zu bannen, – gleich dem Allgestalter
Aus Larven zaubernd bunte Falter!
Doch ’s Schönste, was mir Gott vertraut,
Ist Agnes, meine holde Braut!
Ich kam von langen Südlandreisen,
Allein mein Malzeug als Gepäck – 
AGNES
(ivrig).
Så kongeglad og frisk og tryg –
og kunde visst de tusend sange! 
AGNES.
[Eagerly.]
Glad as a king, and fresh, and free,—
And knew a thousand songs beside! 
AGNES
(eifrig.)
So königsfroh, so siegeskeck –
Und wußte wohl die tausend Weisen! 
EJNAR.
Just som jeg gennem bygden strøg,
var hun deroppe på besøg.
Hun skulde drikke fjeldets luft
og sol og dugg og graners duft.
Mig drev en gudsmagt op mod fjeldet;
det sang i mig: søg skønhedsvældet
på granemo, langs skogens elv,
i skyflugt under himlens hvælv! –
Da malte jeg mit mesterstykke:
et rosenblus på hendes kind,
et øjepar, som lyste lykke,
et smil, som sang i sjælen ind – 
EINAR.
Just as the village I pass’d through,
She chanced to dwell an inmate there.
S h e longed to taste the upland air,
The scented woods, the sun, the dew;
M e God unto the mountains drew,—
My heart cried out: Seek Beauty’s might
In forests dim and rivers bright
And flying clouds beneath the blue.—
Then I achieved my height of art:
A rosy flush upon her cheek,
Two joyous eyes that seem’d to speak,
A smile whose music filled the heart— 
EJNAR.
Just als ich hier durchs Dorftal strich,
War sie hier zu Besuch, um sich
Zu trinken rot an Bergesluft
Und Sonn’ und Tau und Tannenduft.
Mich trieb’s wie Schickung nach hier oben;
Das sang in mir, wie ein Geloben,
Im Bach, im Wald, im Wolkenwehn
Der Schönheit Urquell nachzugehn.
Da malt’ ich denn mein Meisterstücke:
Ein rosig Licht auf ihre Wang’,
Ein Augenpaar, entflammt von Glücke,
Ein Lächeln, das ins Herze sang – 
AGNES.
Men hvad du malte, så du neppe, –
drak livets skål i blinde drag
og stod igen en solskinsdag
med stav i hånd og snøret skræppe – 
AGNES.
For you, though, all that art was vain,
You drank life’s beaker, blind and rapt,
And then, one sunny morn, again
Stood, staff in hand and baggage strapp’d— 
AGNES.
Doch was Du maltest, sahst Du kaum,
Trankst blinden Zugs des Lebens Schaum, –
Bis eines Tags ein Morgen kam,
Wo er sein Malzeug wieder nahm – 
EJNAR.
Da strøg den tanke mig forbi:
du har jo ganske glemt at fri!
Hurra! I hast blev friet, svaret,
og dermed var det grejdt og klaret.
Vor gamle doktor blev så glad,
at selv han ikke vidste hvad.
Så holdt han lag tre døgn tilende,
med sang og dans, for mig og hende;
fra foged, lensmand, skriver, prest,
al voksen ungdom kom som gæst.
Fra gården brød vi op inat;
men derfor endtes gildet ej; –
med flag på stang, med løv om hat,
op over li, frem over hej,
af flokken fulgtes vi på vej. 
EINAR.
Then suddenly the thought oecurr’d:
“Why, friend, the wooing is forgot!”
Hurrah! I ask’d, she gave her word,
And all was settled on the spot.
Our good old doctor, like a boy,
Was all beside himself with joy;
So three whole days, and whole nights three,
Held revelry for her and me;
Mayor and constable, clerk and priest,—
All the grown youth was at the feast.
Last night we left, but not for that
The revel or the banquet ceased;
With banner’d pole and wreathed hat,
Up over bank, on over brae,
Our comrades brought us on our way. 
EJNAR.
Da fiel mir ein – du liebe Zeit!
Ich hatte ja noch nicht gefreit!
Juchhei! So ward gefreit, gewährt,
Und alles so gelöst, geklärt.
Wie froh da unser Doktor ward,
Das hatte nur so seine Art.
Drei Tage ließ er uns zu Ehren,
Der Alte, Tanz und Jubel währen,
Honoratioren, Klerisei,
Die ganze Jugend war dabei.
Heut nacht denn zogen wir vom Gut, –
Doch hörte drum das Fest nicht auf, –
Mit Schärpen, Fahnen, Laub am Hut,
Den Wald hinein, den Berg hinauf,
Mit uns der ganze heitre Hauf. 
AGNES.
Vor færd på vidden var en dans,
snart to og to – og snart i krans. 
AGNES.
The mountain-side we danced along,
In couples now, and now in groups,— 
AGNES.
Und unsre Bergfahrt ward ein Tanz
Zu zwei’n bald, bald im Reigenkranz. 
EJNAR.
Af sølvstøp drak vi vinen sød – 
EINAR.
Drank luscious wine from silver stoups,— 
EJNAR.
Wir führten süßen Wein als Fracht. 
AGNES.
I sommernatten sangen lød – 
AGNES.
Awoke the summer night with song,— 
AGNES.
Von Singen scholl die Sommernacht. 
EJNAR.
Og skodden, som faldt tung fra nord,
strøg lydig væk, hvor frem vi foer. 
EINAR.
And the thick mist before our feet
Beat an obsequious retreat. 
EJNAR.
Und selbst der Nebel schwerer Flug, –
Gehorsam wich er unserm Zug. 
BRAND.
Og nu går vejen –! 
BRAND.
And now your way lies—? 
BRAND.
Und nun wohin des Wegs? 
EJNAR.
Lige frem,
til byen. 
EINAR.
To the town
Before us. 
EJNAR.
Gradaus.
Zur Stadt – 
AGNES.
Der jeg har mit hjem. 
AGNES.
To my parents’ home. 
AGNES.
– der Stadt, wo ich zuhaus. 
EJNAR.
Men først forbi de sidste toppe;
så ned til fjordens vik i vest;
på Egirs hest med dampen oppe
vi rider hjem til bryllupsfest, –
og så mod sydens land tilsammen,
lig svaner på den første flugt –! 
EINAR.
First over yonder peak, then down
To the fjord haven in the west;
On Egir’s courser through the foam
Ride homeward to the bridal feast,—
So to the sunny south together
Like paired swans in their first flight— 
EJNAR.
Erst noch ein westlich Stück hier oben,
Dann nach dem Fjord des Weges Rest;
Auf Egirs Brauthengst, dampfumschnoben,
Heimreiten wir zum Hochzeitsfest, –
Und dann hinab gen Süd zusammen,
Wie Schwäne auf der ersten Fahrt –! 
BRAND.
Og der –? 
BRAND.
And there—? 
BRAND.
Und dort –? 
EJNAR.
Et bryllupsliv i gammen,
som drømmen stort, som sagnet smukt;
thi vid at denne søndagsmorgen,
skønt midt på vidden, uden prest,
vort liv blev lyst i fred for sorgen
og viet til en lykkefest. 
EINAR.
A life of summer weather,
A dream, a legend of delight.
For on this Sabbath morn have we,
High on the hills, without a priest,
From fear and sorrow been released
And consecrated to gaiety. 
EJNAR.
Ein einzig Liebesflammen,
Wie Träume groß, wie Märchen zart!
Denn, traun! an jenem Sonntagsmorgen,
War auch kein Priester weit und breit,
Ward unser Leben licht von Sorgen,
Ward es zum Freudenfest geweiht! 
BRAND.
Af hvem? 
BRAND.
By whom? 
BRAND.
Von wem? 
EJNAR.
Af al den glade klynge.
Ved bægerklang hver uvejrssky
blev sat i ban, der turde tynge
det lette løvværk om vort ly.
Af sproget ud hvert ord de kyste,
som varsel bar om stormslags drøn;
med løv i håret de os lyste
som glædens børn i kuld og køn. 
EINAR.
By all the merry crowd.
With ringing glasses every cloud
Was banish’d that might dash the leaves
Too rudely at our cottage caves.
Out of our speech they put to flight
Each warning word of stormy showers,
And hail’d us, garlanded with flowers,
The true-born children of Delight. 
EJNAR.
Von all dem frohen Volke.
Da ward der Becherspruch getan,
Nie dürfe finstre Wetterwolke
Dem Laubdach unsrer Hütte nahn, –
Da jedes Warnwort vor Gefahren
Hinweggeküßt, verbannt, verpönt, –
Da wurden wir mit Laub in Haaren
Zu Lieblingen des Glücks gekrönt. 
BRAND.
Far vel, I to!
(vil gå.) 
BRAND.
[Going.]
Farewell, ye two. 
BRAND.
Lebt wohl, Ihr zwei!
(Wendet sich zum Gehen.) 
EJNAR
(studser og ser nærmere på ham).
Nej, stands og vent!
Det tykkes mig som noget kendt
i Deres træk – 
EINAR.
[Starting and looking more closely at him.]
I pray you, hold!
Something familiar in your face— 
EJNAR
(stutzt und betrachtet ihn genauer.)
Nein, halt; nein, halt!
Wes ist dies Antlitz und Gestalt? 
BRAND
(koldt).
Jeg er Dem fremmed. 
BRAND.
[Coldly.]
I am a stranger. 
BRAND
(kalt.)
Wir sind uns fremd. 
EJNAR.
Og dog fra skolen eller hjemmet
jeg tror så visst, jeg mindes kan – 
EINAR.
Yet a trace
Surely there lingers of an old
Friend of my school-days— 
EJNAR.
Mir ist, als wär’
Von Haus mir oder Schulbank her
Ihr Wesen wundersam bekannt – 
BRAND.
I skolen; ja, da var vi venner;
da var jeg gut; nu er jeg mand. 
BRAND.
School-friends, true;
But now I am no more a boy. 
BRAND.
Ja, ja; wir war’n uns freund als Knaben, –
Bis ich den Weg zum Manne fand. 
EJNAR.
Det skulde aldrig være –?
(skriger med engang:)
Brand!
Ja, det er dig! Nu jeg dig kender! 
EINAR.
Can it be?
[Cries out suddenly.]
Brand! It is! O joy! 
EJNAR.
Ich sollt’ mich nicht besinnen –?
(Mit einem Aufschrei.)
Brand!
Du bist’s! Dich nicht erkannt zu haben! 
BRAND.
Jeg kendte dig fra første stund. 
BRAND.
From the first moment I knew y o u. 
BRAND.
Ich wußte gleich, wer vor mir stand. 
EJNAR.
Vel mødt, vel mødt af hjertens grund!
Se på mig! Ja, du er den gamle,
som altid i dig selv var nok,
hvem legen aldrig kunde samle
i kammeraters viltre flok. 
EINAR.
Well met! a thousand times well met!
Look at me!-Ay, the old Brand yet,
Still centred on the things within,
Whom never any one could win
To join our gambols. 
EJNAR.
Willkommen denn, mit Herz und Hand!
Ja, Du bist immer noch der alte,
Der, allezeit sich selbst genug,
Sich, lärmscheu, mit der Grüblerfalte,
Von unsern Spielen seitab schlug. 
BRAND.
Jeg var jo hjemløs mellem jer.
Dig tror jeg dog jeg havde kær,
skønt alle I der-sør i landet
var af en anden malm, end jeg,
som fødtes på et næs ved vandet,
i skyggen af en skogløs hej. 
BRAND.
You forget
That I was homeless and alone.
Yet you at least I loved, I own.
You children of the southern land
Were fashion’d of another clay
Than I, born by a rocky strand
In shadow of a barren brae. 
BRAND.
Ich stand Euch ja, als Fremdling, fern.
Dich, – glaub’ ich doch, – Dich hatt’ ich gern,
War gleich ein jeder Südlandsjunge
Aus anderm Erz, als ich es war,
Den flutumbrauste Felsenzunge
Im Schatten nackten Bergs gebar. 
EJNAR.
Din hjembygd, – ja, den er jo her? 
EINAR.
Your home is here, I think? 
EJNAR.
Dein Dorf muß hier wo liegen, nicht? 
BRAND.
Igennem den min vej nu bær. 
BRAND.
My way
Lies past it. 
BRAND.
Durch dies just führt mich heut die Pflicht. 
EJNAR.
Igennem den? Så? Vidre frem? 
EINAR.
Past? What, further? 
EJNAR.
Hin durch? Dann wieder in die Welt? 
BRAND.
Ja vidt; og fort – forbi mit hjem. 
BRAND.
Far
Beyond, beyond my home. 
BRAND.
Was dort zu tun, ist bald bestellt. 
EJNAR.
Du er jo prest? 
EINAR.
You are
A priest? 
EJNAR.
Du bist doch Geistlicher? 
BRAND
(smiler).
Stiftskapellan.
Lig haren under holtets gran
har jeg mit hus snart her snart hist. 
BRAND.
[Smiling.]
A mission-preacher, say.
I wander like the woodland hare,
And where I am, my home is there. 
BRAND
(lächelnd.)
Vikar.
So nimmt ein Has’ im Walde jetzt
Und jetzt im Korn sein Lager wahr. 
EJNAR.
Og hvor går rejsen nu tilsidst? 
EINAR.
And whither is your last resort? 
EJNAR.
Und wohin geht die Fahrt zuletzt? 
BRAND
(hurtigt og hårdt).
Spørg ej om det! 
BRAND.
[Sternly and quickly.]
Inquire not! 
BRAND
(schnell und hart.)
Frag’ nicht danach! 
EJNAR.
Hvorfor? 
EINAR.
Wherefore? 
EJNAR.
Warum? 
BRAND
(forandrer tonen).
Å jo!
Det skib, som venter eder to,
skal også føre mig herfra. 
BRAND.
[Changing his tone.]
Ah,-then know,
The ship that stays for you below
Shall bear me also from the port. 
BRAND
(verändert den Ton.)
Nun gut!
Das Schiff, drauf Ihr die Reise tut,
Bringt auch wohl mich nach meinem Ziel. 
EJNAR.
Min brudgomshest? Hurra, hurra!
Tænk, Agnes, han skal samme vej! 
EINAR.
Hurrah! My bridal-courser true!
Think, Agnes, he is coming too! 
EJNAR.
Mein Brautschaftsrößlein? Glücks zuviel!
Hei, Schatz, nun fahren wir zu drei’n! 
BRAND.
Ja, men jeg skal til gravøl, jeg. 
BRAND.
But I am to a burial bound. 
BRAND.
Doch mich ruft ein Begräbnis. 
AGNES.
Til gravøl? 
AGNES.
A burial. 
AGNES.
Ein
Begräbnis? 
EJNAR.
Du? Hvem skal begraves? 
EINAR.
You? Why, who is dead? 
EJNAR.
Dich? Wer soll zur Erde? 
BRAND.
Den Gud, som nys du kaldte din. 
BRAND.
The God who was your God, you said.
 
BRAND.
Der Gott, den Du den Deinen nennst. 
AGNES
(viger).
Kom, Ejnar! 
AGNES.
[Shrinking back.]
Come, Einar! 
AGNES
(weicht zurück.)
Komm, Ejnar! 
EJNAR.
Brand! 
EINAR.
Brand! 
EJNAR.
Brand! 
BRAND.
I lin og skrin
hver jordtræls Gud, hver døgnværk-slaves,
skal lægges ned ved højlys dag.
Der må en ende på den sag.
Det er på tiden I forstår,
han skrantet har i tusend år. 
BRAND.
With cerements wound
The God of each mechanic slave,
Of each dull drudger, shall be laid
By broad day in his open grave.
End of the matter must be made;
And high time is it you should know
He aird a thousand years ago. 
BRAND.
Das Knechtsgespenst,
Der Sklavengott der Sklavenherde,
Er soll in seinen Sarkophag,
Und das am hellerlichten Tag.
’s ist höchste Zeit; Ihr wißt, es riecht,
Wer so ein tausend Jahre siecht. 
EJNAR.
Brand, du er syg! 
EINAR.
Brand, you are ill! 
EJNAR.
Brand, Du bist krank! 
BRAND.
Nej, sund og frisk,
som åsens tall, som bakkens brisk;
men det er tidens syge slægt,
som trænger til at vorde lægt.
I vil kun lefle, lege, le,
vil tro så småt, men ikke se, –
vil læsse hele vægtens ve
på en, som man har sagt jer kom
og tog den store straffedom.
Han lod for jer sig tornekranse,
og derfor har I lov at danse; –
ja dans, – men hvor du danser hen,
det blir en anden sag, min ven! 
BRAND.
No, sound and fresh
As juniper and mountain-pine!
It is our age whose pining flesh
Craves burial at these hands of mine.
Ye will but laugh and love and play,
A little doctrine take on trust,
And all the bitter burden thrust
On One who came, ye have been told,
And from your shoulders took away
Your great transgressions manifold.
He bore for you the cross, the lance—
Ye therefore have full leave to dance;
Dance then,-but where your dancing ends
Is quite another thing, my friends! 
BRAND.
Jawohl, so krank
Wie dort die Kiefer rank und schlank; –
Nicht ich bin’s; rings um uns die Zeit, –
Sie ist’s, die, krank, nach Heilung schreit.
Ihr wollt nur Spiel und Spaß verstehn,
Vielleicht halb glauben, doch nicht sehn, –
Ihr werft all Eure Last auf den,
Der, wie man Euch gelehrt, einst kam
Und das Gericht still auf sich nahm.
Er ließ für Euch sich dornenkrönen,
Nun könnt Ihr Spiel und Tänzen frönen.
Ja, tanz’ nur, Bester! Doch am Ziel –
Da reu’n vielleicht Dich Tanz und Spiel! 
EJNAR.
Å, jeg forstår! Den sang er ny
og yndet over bygd og by.
Du hører til det unge kuld,
som kalder livet tant og muld,
som jage vil med pølens skræk
alverden i en askesæk. 
EINAR.
Ah, I perceive, the latest cry,
That folks are so much taken by.
You come of the new brood, who hold
That life is only gilded mould,
And with God’s penal fires and flashes
Hound all the world to sack and ashes. 
EJNAR.
Ich kenn’ das Lied! In Dorf und Stadt,
Da hört sich’s heut das Volk nicht satt.
Du bist von diesem neuen Geist,
Der ’s Leben Tand und Flitter heißt
Und uns mit Höllenstrafen-Drill
In Sack und Asche jagen will. 
BRAND.
Nej, jeg er ingen „prækehest“.
Jeg taler ej om kirkens prest;
knapt véd jeg, om jeg er en kristen;
men visst jeg véd, jeg er en mand,
og visst jeg véd, jeg øjner bristen,
der margstjal hele dette land. 
BRAND.
No, I am no “Evangelist,”
I speak not as the Church’s priest:
That I’m a Christian, even, I doubt;
That I’m a man, though. I know well,
And that I see the cancer fell
That eats our country’s marrow out. 
BRAND.
Nein, Freund, ich bin kein "Kanzelhengst".
Die Kirchensprach’ vergaß ich längst;
Kaum weiß ich, ob ich noch ein Christ, –
Doch das gewiß, daß ich ein Mann,
Und einer, der erkennen kann,
Was für ein Wurm am Lande frißt. 
EJNAR
(smiler).
Det har jeg endnu aldrig hørt,
vort gode land i rygte ført
for overmål af livsenslyst. 
EINAR.
[Smiling.]
I never heard, I must confess.
Our country taxed with being given
To worldly pleasure in excess! 
EJNAR.
Das hab’ ich doch noch nie gehört,
Daß Übermaß von Lebenslust
In unsrer Heimat einen stört. 
BRAND.
Nej, jublen sprænger intet bryst; –
thi var det så, da var det vel.
Lad gå at du er glædens træl, –
men vær det da fra kveld til kveld.
Vær ikke ét idag, igår,
og noget andet om et år.
Det, som du er, vær fuldt og helt,
og ikke stykkevis og delt.
Bacchanten er en klar idé,
en drukkenbolt hans ak og ve, –
Silenen er en skøn figur,
en dranker hans karrikatur.
Gå blot omkring i dette land,
og hør dig for hos alle mand,
og du vil se, enhver har lært
sig til at være lidt af hvert.
Lidt alvorslørt til brug i helgen,
lidt trofast efter fædres sed,
lidt lysten efter natverdsvælgen, –
thi det var samme fædre med, –
lidt varm om hjertet, er der gilde
og sangen runger for det lille
men klippefaste klippefolk,
der aldrig tog mod stryg og svolk, –
lidt ødsel når det gælder løfter, –
lidt hårfin når han ædru drøfter
det ord, som gaves i et lag,
til løsning på en alvorsdag.
Dog alt, som sagt, kun ganske lidt;
hans fejl, hans fortrin, går ej vidt;
han er en brøk i stort og småt,
en brøk i ondt, en brøk i godt; –
men værst det er, – hver brøkens del
slår brøkens hele rest ihjæl. 
BRAND.
No, by delight no breast is riven;—
Were it but so, the ill were less!
Be passion’s slave, be pleasure’s thrall,—
But be it utterly, all in all
Be not to-day, to-morrow, one,
Another when a year is gone;
Be what you arc with all your heart,
And not by pieces and in part.
The Bacchant’s clear, defined, complete,
The sot, his sordid counterfeit;
Silenus charms; but all his graces
The drunkard’s parody debases.
Traverse the land from beach to beach,
Try every man in heart and soul,
You’ll find he has no virtue whole,
But just a little grain of each.
A little pious in the pew,
A little grave,-his fathers’ way,—
Over the cup a little gay,—
It was his father’s fashion too!
A little warm when glasses clash,
And stormy cheer and song go round
For the small Folk, rock-will’d, rock-bound,
That never stood the scourge and lash.
A little free in promise-making;
And then, when vows in liquor will’d
Must be in mortal stress fulfill’d,
A little fine in promise-breaking.
Yet, as I say, all fragments still,
His faults, his merits, fragments all,
Partial in good, partial in ill,
Partial in great things and in small;—
But here’s the grief-that, worst or best,
Each fragment of him wrecks the rest! 
BRAND.
Nein, Jubel sprengt hier keine Brust; –
Ha, würd’ man’s nur einmal gewahr!
Sei Knecht der Lust, doch ganz und gar,
Rückhaltlos, jetzt und immerdar!
Sei nicht heut der und morgen der
Und übers Jahr ein weiß Gott wer.
Das, was Du bist, sei durch und durch,
Nicht halb ein Vogel, halb ein Lurch!
Ein klares Bild ist der Bacchant,
Der Trunkenbold sein Spottrabant;
Silen ist eine Prachtfigur,
Der Säufer seine Karikatur.
Geh bloß herum in diesem Land
Und leg Dein Ohr an Wand um Wand,
Und merk’, wie jeder Bruder Christ
Von allem nichts und etwas ist.
Ein wenig ernst an Feiertagen,
Ein wenig fromm nach Väterbrauch,
Ein wenig lüstern nach Gelagen, –
Denn dieses war’n die Väter auch, –
Ein wenig warm beim allgemeinen
Festchorus auf den, ob auch kleinen,
Doch felsenfesten Felsenstaat, –
Den nie ein fremder Fuß betrat, –
Ein wenig kopflos als Versprecher,
Ein wenig pfiffig, soll der Zecher,
Ernüchtert, hinkt der Zahltag nach,
Einlösen, was die Nacht versprach.
Doch all das voll Bescheidenheit;
Sein Fehl, sein Vorzug reicht nicht weit;
Er ist ein Bruch in Bös’ und Gut,
Ein Bruch in allem, was er tut; –
Doch ’s Schlimmste –: Jeder Bruchteil bricht
Des Bruches ganzen Rest zunicht’. 
EJNAR.
Det er en letvindt ting at håne;
dog vakkrere det var at skåne – 
EINAR.
Scoffing’s an easy task: it were
A nobler policy to spare 
EJNAR.
Wer höhnt, ihm pflegt kein Dank zu lohnen,
Weit schöner wär’s, Dein Volk zu schonen – 
BRAND.
Kanhænde det, – men ej så sundt. 
BRAND.
Perhaps, if it were wholesome too. 
BRAND.
Vielleicht, – doch weniger gesund. 
EJNAR.
Nu vel; til folkets syndebundt
jeg føjer både ja og amen,
men ser dog ej det hænger sammen
med ham, du lægge vil i skrin, –
den Gud, jeg endnu kalder min. 
EINAR.
Well, well, the indictment I endorse
With all my heart; but can’t divine
What in the world it has to do
With Him, the God you count a corse,
Whom yet I still acknowledge mine. 
EJNAR.
Nun wohl; gesetzt, ich wollt’ im Bund
Mit Dir das sünd’ge Volk verdammen, –
Wie hängt das mit dem Gott zusammen,
Den einzusargen Du gewillt,
Dem Gott, der mir noch alles gilt? 
BRAND.
Min glade ven, du er jo maler; –
vis mig den Gud, hvorom du taler.
Du har jo malt ham, har jeg hørt,
og billedet har godtfolk rørt.
Han er vel gammel; ikke så? 
BRAND.
My genial friend, your gift is Art;—
Show me the God you have averr’d.
Him you have painted, I have heard,
And touch’d the honest people’s heart.
Old is he haply; am I right? 
BRAND.
Mein Freund, Du hast ihn doch gemalt; –
Und wenn man mir nicht vorgeprahlt,
So, daß er jeden, der ihn schaute,
Im innersten Gemüt erbaute.
Merk’ auf, ich schildr’ ihn Dir genau:
Dein Gott ist alt – 
EJNAR.
Nu ja –? 
EINAR.
Well, yes— 
EJNAR.
Nun ja –? 
BRAND.
Naturligvis. Og grå?
Tyndhåret efter gubbers vis,
med skæg som sølvtråd eller is, –
velvilligt stemt, men dog så streng,
at han kan skræmme børn i seng?
Hvorvidt du gav ham tøfler på,
se, det lar ved sit værd jeg stå;
men visst jeg tror det gjorde godt,
om han fik briller og kalot. 
BRAND.
Of course; and, doubtless, white?
Hairs straggling on a reverend head,
A beard of ice or silver-thread;
Kindly, yet stern enough to fright
A pack of children in the night.
I will not ask you, if your God
With fireside slippers you have shod;
But ’twere a pity, without doubt,
To leave skull-cap and glasses out. 
BRAND.
Und grau?
Sparsam gelockt nach Greisenart,
Wie Silber oder Eis den Bart, –
Harmlos, wiewohl noch so respekt-
einflößend, daß er Kinder schreckt?
Ob Du ihn noch mit filznen Schuhn
Versehn hast, mag auf sich beruhn;
Doch willst Du, daß er ganz echt sei,
So füg noch Brill’ und Schlafmütz’ bei! 
EJNAR
(vred).
Hvad skal det til – 
EINAR.
[Angrily.]
What do you mean? 
EJNAR
(zornig.)
Was soll dies, Brand, – 
BRAND.
Det er ej spot.
Just netop sådan ser han ud,
vort lands, vort folks familjegud.
Som katoliken gør en rolling
af Frelserhelten, gør I her
af Herren en affældig olding,
der er sin alders barndom nær.
Som paven har på Peters stol
tilovers snart kun dobbelt-dirken,
så snevrer I fra pol til pol
Vorherres rige ind til kirken.
I skiller liv fra tro og lære;
for ingen gælder det at være;
jer stræben er, jer ånd at hæve,
men ikke helt og fuldt at leve.
I trænger til, for slig at slingre,
en Gud, som ser igennem fingre; –
som slægten selv, dens Gud må gråne
og males med kalot og måne. –
Men denne Gud er ikke min!
Min er en storm, hvor din er vind,
ubøjelig, hvor din er døv,
alkærlig der, hvor din er sløv;
og han er ung, som Herkules, –
ej nogen Gudfaer på de treds!
Hans stemme slog med lyn og skræk,
da han som ild i tornehæk
for Moses stod på Horebs berg,
som kæmpen står for dverges dverg.
Han standsed sol i Gibeons dal
og gjorde undre uden tal,
og skulde gøre dem endnu,
hvis slægten ej var slap, som du! 
BRAND.
I do not flout;
Just so he looks in form and face,
The household idol of our race.
As Catholics make of the Redeemer
A baby at the breast, so ye
Make God a dotard and a dreamer,
Verging on second infancy.
And as the Pope on Peter’s throne
Calls little but his keys his own,
So to the Church you would confine
The world-wide realm of the Divine;
’Twixt Life and Doctrine set a sea,
Nowise concern yourselves to b e ;
Bliss for your souls ye would receive,
Not utterly and wholly l i v e ;
Ye need, such feebleness to brook,
A God who’ll through his fingers look,
Who, like yourselves, is hoary grown,
And keeps a cap for his bald crown.
Mine is another kind of God!
Mine is a storm, where thine’s a lull,
Implacable where thine’s a clod,
All-loving there, where thine is dull;
And He is young like Hercules,
No hoary sipper of life’s lees!
His voice rang through the dazzled night
When He, within the burning wood,
By Moses upon Horeb’s height
As by a pigmy’s pigmy stood.
In Gibeon’s vale He stay’d the sun,
And wonders without end has done,
And wonders without end would do,
Were not the age grown sick,-like you! 
BRAND.
Dies ist nicht Spott,
Dies ist das treue Konterfei
Von unsres Volks Familiengott.
Wie den Papisten der Messias
Als Wickelkind erscheint, so gilt
Euch hier der Herr als Jeremias,
Der just noch kindisch lallt und schilt.
Und wird der Papst auf Petri Stuhl
Bald nur mehr seine Schlüssel haben,
So habt Ihr bald im Kirchenpfuhl
Auf immer Gottes Reich begraben.
Ihr trennt das Leben von der Lehre;
Zu üben sie, – wem gilt’s als Ehre?
Ihr strebt, Euch geistlich zu erheben,
Doch nicht, aus ganzer Kraft zu leben.
Euch frommt, daß Eure Art bestehn kann,
Ein Gott, der durch die Finger sehn kann,
Der, daß ein Bild er Eurer Welt wird,
Mit Glatz’ und Schlafmütz’ dargestellt wird.
Doch diesem Gotte bin ich blind!
Mein Gott ist Sturm, wo Deiner Wind,
Unbeugsam, wo der Deine flau,
All-liebend, wo der Deine lau.
Und jung wie Herkules ist er,
Kein alter Vater Sechziger!
Sein Wort, das traf wie Blitzesschlag,
Da er als Flamm’ im Dornenhag
Vor Moses auf dem Horeb stand,
Wie vor dem Zwerglein der Gigant.
Er hielt die Sonn’ in Gibeons Tal
Und tat der Wunder ohne Zahl
Und tät’ sie heut noch immerzu,
Wär’ dies Geschlecht nicht schlaff wie Du! 
EJNAR
(med et usikkert smil).
Og nu skal slægten skabes om? 
EINAR.
[Smiling faintly.]
And now the age shall be made whole? 
EJNAR
(mit unsicherem Lächeln.)
Und nun soll’s umgeschaffen werden? 
BRAND.
Det skal den, du, så sandt og visst
jeg véd, at jeg til verden kom
som læge for dens sot og brist! 
BRAND.
It shall, I say, and that as sure
As that I came to earth to cure
The sapping fester of its soul. 
BRAND.
Das soll’s, noch eh’ mein Leben hin,
So wahr ich weiß, daß ich auf Erden
Als Arzt für sein Gebrechen bin. 
EJNAR
(ryster på hovedet).
Sluk ikke stikken, skønt den oser,
før lygten viser vejens spor;
stryg ikke sprogets gamle gloser,
før du har skabt de nye ord! 
EINAR.
[Shaking his head.]
Ere yet the radiant torchlight blazes,
Throw not the taper to the ground!
Nor blot the antiquated phrases
Before the great new words be found! 
EJNAR
(schüttelt den Kopf.)
Lösch’ nicht das Hölzchen, mag’s auch rauchen,
Eh’ Du die Leuchte nicht gespeist;
Streich nicht die Worte, die wir brauchen,
Bevor Du nicht die neuen weißt. 
BRAND.
Ej noget nyt jeg stunder til;
det eviges ret jeg hævde vil.
Det er ej dogmer eller kirke,
som jeg vil løfte med mit virke;
thi begge så sin første dag,
og derfor var det muligt vel
de begge ser sin sidste kveld.
Alt skabt har jo et finis bag;
det fanger mén af møl og orm,
og må ifølge lov og norm
afvejen for en ufødt form.
Men der er noget til, som står; –
det er den ånd, som ej blev skabt,
som løstes, da den var fortabt,
i tidens første friske vår,
som slog med frejdig mandetro
fra kød til åndens ophav bro,
Nu er i småt den høkret ud, –
tak være slægtens syn på Gud; –
men frem af disse sjælestumper,
af disse åndens torsoklumper,
af disse hoder, disse hænder,
et helt skal gå, så Herren kender
sin mand igen, sit største værk,
sin ætling, Adam, ung og stærk! 
BRAND.
Nothing that’s new do I demand;
For Everlasting Right I stand.
It is not for a Church I cry,
It is not dogmas I defend;
Day dawn’d on both, and, possibly,
Day may on both of them descend.
What’s made has “finis” for its brand;
Of moth and worm it feels the flaw,
And then, by nature and by law,
Is for an embryo thrust aside.
But there is one that shall abide;—
The Spirit, that was never born,
That in the world’s fresh gladsome Morn
Was rescued when it seem’d forlorn,
That built with valiant faith a road
Whereby from Flesh it climb’d to God.
Nov but in shreds and scraps is dealt
The Spirit we have faintly felt;
But from these scraps and from these shreds,
These headless hands and handless heads,
These torso-stumps of soul and thought,
A Man complete and whole shall grow,
And God His glorious child shall know,
His heir, the Adam that He wrought! 
BRAND.
Nichts Neues soll durch mich geschehn;
Aufs Recht des Ewigen will ich sehn.
Nicht Dogmen oder Kirche sollen
Mir Dank für neue Formen zollen;
Denn wie einmal ihr Sein begann,
So ist wohl auch der Tag bestimmt,
An dem ihr Sein ein Ende nimmt.
Erschaffnem hängt sein finis an;
Es liegt in der Verwesung Bann
Und eilt, nach unverrückter Norm,
Von Form zu immer neuer Form.
Doch was in all dem ewig kreist,
Das ist der unerschaffne Geist,
Dem, nach dem Fall im Paradies,
Der Heiland neue Bahnen wies:
Da schlug er glaubensstark die Brück’
Vom Fleisch zum Urquell Gott zurück.
Heut weist er sich verblaßt, verflacht, –
Ganz nach dem Gott, den Ihr Euch macht; –
Doch soll aus diesen Seelenstümpfen,
Aus diesen Geistestorsorümpfen,
Aus diesen Köpfen sich und Händen
Ein Ganzes wiederum vollenden,
Daß sich, wie einst am Schöpfungstag,
Gott seines Adam freuen mag! 
EJNAR
(afbrydende).
Farvel. Jeg mener, det er bedst
vi skilles her. 
EINAR.
[Breaking of]
Farewell. I judge that it were best
We parted. 
EJNAR,
(Brand unterbrechend.)
Leb’ wohl! Ich glaub’, es ist am besten,
Wir trennen uns. 
BRAND.
Går I mod vest,
går jeg mod nord. To veje bær
til fjorden, begge lige nær.
Farvel! 
BRAND.
You are going west, I northward.
To the fjord from here
Two pathways lead,-both alike near.
Farewell! 
BRAND.
Geht Ihr nach Westen,
So ich nach Norden. Hier wie dort
Erreicht man gleich geschwind den Ort.
Lebt wohl! 
EJNAR.
Farvel. 
EINAR.
Farewell. 
EJNAR.
Leb’ wohl! 
BRAND
(vender sig ved nedgangen).
Skil lys fra dunst.
Husk, – det, at leve, er en kunst. 
BRAND.
[Turning round again.]
Light learn to part
From vapour.-know that
Life’s an art! 
BRAND
(dreht sich im Abstieg noch einmal um.)
Scheid Licht und Dunst!
Das Leben, Freund, – ist eine Kunst. 
EJNAR
(vinker ham fra sig).
Vend du kun verden op og ned;
min gamle Gud jeg holder ved! 
EINAR.
[Waving him off]
Go, turn the universe upside down;
Still in my ancient God I trust! 
EJNAR
(winkt abwehrend.)
Mach’ Du nur alle Dinge neu;
Ich halt’ dem alten Gott die Treu’! 
BRAND.
Godt; mal ham du med krykkestav; –
jeg går og lægger ham i grav!
(går ned over stien.) 
BRAND.
Good; paint his crutches and his crown,—
I go to lay him in the dust!
[Disappears over the pass.]  
BRAND.
Gut, mal’ ihn Du am Krückenstab; –
Ich geh’ und leg’ ihn in sein Grab!
(Steigt den Felspfad hinab.) 
EJNAR
(går i taushed hen og ser ned efter Brand). 
[EINAR goes silently to the edge and looks after him.] 
EJNAR
(schickt sich schweigend an zu gehen und blickt dem sich Entfernenden nach.) 
AGNES
(står et øjeblik som åndsfraværende; derpå farer hun op, ser sig urolig
om og spørger):

Gik solen ned? 
AGNES.
[Stands a moment lost in thought; then starts, looks about her uneasily, and asks.]
Is the sun set already? 
AGNES
(steht einen Augenblick wie geistesabwesend; dann fährt sie auf, sieht sich unruhig um und fragt:)
Verlosch die Sonne? 
EJNAR.
Nej, kun en sky
strøg for; nu lyser den påny. 
EINAR.
Nay,
A shadowing cloud; and now ’tis past. 
EJNAR.
Nur ein Flor
Verhüllt sie. Da! Schon kommt sie vor. 
AGNES.
Her blæser koldt. 
AGNES.
The wind is cold! 
AGNES.
Wie kalt der Wind hier bläst! 
EJNAR.
Det var et pust,
som jog igennem skaret just.
Her skal vi ned. 
EINAR.
Only a blast
That hurried by. Here lies our way. 
EJNAR.
Er weht
Dort durch den Sattel. Komm, hier geht
Der Weg hinab. 
AGNES.
Så sort mod sør
stod berget ej og stængte før. 
AGNES.
Yon mountain southward, sure, till now,
Wore not that black and beetling brow. 
AGNES,
(nach Süden weisend.)
So schwarz und nah
Stand doch vorhin der Berg nicht da. 
EJNAR.
Du så det ej for sang og leg,
før han dig skræmte, da han skreg.
Men lad ham gå sin bratte trap;
vi knytter legen, hvor den glap. 
EINAR.
Thou saw’st it not for game and glee
Ere with his cry lie startled thee.
Let him pursue his toilsome track,
And we will to our gambols back! 
EJNAR.
Des hattest Du vor Glück nicht acht,
Eh’ nicht sein Schrei Dich irr gemacht.
Doch mach’ er sich den Weg nur schwer,
Wir spielen weiter wie bisher. 
AGNES.
Nej, ikke nu; – nu er jeg træt. 
AGNES.
No, now I’m weary. 
AGNES.
Nein, nein, nicht jetzt, – ich bin’s nun satt. 
EJNAR.
Det er igrunden også jeg, –
og nedfor er ej vejen let,
som borte på den flade hej.
Men har vi højden bagom os,
da skal vi danse just på trods, –
ja, tifold mere vildt og fort,
end ellers vi det havde gjort. –
Se, Agnes, se den stribe blå,
som solens glød nu glittrer på;
snart kruser den sig, snart den ler,
snart er den sølv, snart er den rav;
det er det store, friske hav,
som du der yderst ude ser!
Og kan du se den mørke røg,
som længe langsmed leden strøg?
Og kan du se den sorte prik,
som nu just rundt om næsset gik?
Se, det er dampen; – din og min!
Nu står den fjorden lige ind!
Iaften står den ud fra fjord,
tilhavs, med dig og mig ombord! –
Der slører tågen tung og grå. –
Sig, Agnes, fik du øje på
hvor smukt sig hav og himmel malte? 
EINAR.
And indeed
I’m weary too, to tell the truth,—
And here our footing asks more heed
Than on you upland broad and smooth.
But once we’re on the level plain
We’ll dance defiantly once more,
Ay, in a tenfold wilder vein
And tenfold swifter than before.
See, Agnes, yon blue line that sparkles,
Fresh from the young sun’s morning kiss,
And now it dimples and now darkles,
Silver one moment, amber this;
It is the ocean glad and free
That in the distance thou dost see.
And seest thou the smoky track
In endless line to leeward spread?
And seest thou the point of black
Just rounding now the furthest head?
It is the steamer-thine and mine—
And now it speeds into the fjord,
Then out into the foaming brine
To-night with thee and me on board!—
The mists have veil’d the mountain brow—
Saw’st thou how vividly, but now,
Heaven’s image in the water woke! 
EJNAR.
Das gilt im Kern wohl auch von mir.
Auch geht’s bergabwärts nicht so glatt
Als auf dem flachen Rücken hier.
Doch sind wir drunten erst im Tal,
So tanzen wir just zehenmal
So wild und lustig durch die Welt,
Als eh’ er uns den Weg verstellt. –
Sieh, Agnes, was dort außen blaut,
Von Sonnenflimmern überbraut,
Sieh, wie es nun wie Silber blinkt
Und nun wie Bernstein, goldig schwer, –
Das ist das große, frische Meer,
Das von dort außen grüßt und winkt!
Und siehst Du dort im klaren Hauch
Den langen Streifen dunklen Rauch?
Und siehst Du dort das schwarze Ding,
Das just ums Vorgebirge ging?
Den Dampfer, Du, der Dein und mein?
Nun steuert er den Fjord herein.
Heut abend dampft er wieder fort,
In See, mit Dir und mir an Bord! –
Da deckt der Nebel alles zu. –
Sag’, Agnes, schickst Du denn kein Wort
Dem wunderbaren Schauspiel nach? 
AGNES
(ser åndsfraværende lige ud og siger):
Ja visst. Men sig mig om du så –? 
AGNES.
[Looking absently about her.]
Oh, yes. But tell me-sawest thou 
AGNES
(blickt verloren gerade aus und sagt:)
O ja. Doch sag’ mir, sahst auch Du –? 
EJNAR.
Hvad? 
EINAR.
What? 
EJNAR.
Was? 
AGNES
(uden at se på ham og dæmpet som i en kirke).
Hvor han vokste, mens han talte!
(hun går nedover stien. Ejnar følger.)



 
AGNES.
[In a hushed voiee, without looking at him.]
How he tower’d as he spoke?
[She goes down over the pass, EINAR follows.]



 
AGNES
(ohne ihn anzusehen und die Stimme dämpfend, als ob sie in einer Kirche wäre.)
Wie er wuchs, indes er sprach!
(Sie geht den Berg hinab. Ejnar folgt ihr.)



 
(Vej langs fjeldvæggen med vildt dyb udfor til højre. Ovenfor og bag berget skimtes større højder med tinder og sne.) 
[A path along the crags, with a wild valley beyond to the right. Above, and beyond the mountain, are glimpses of greater heights, with peaks and snow.] 
 
BRAND
(kommer oppe på stien, går nedover, standser midtvejs på en fremspringende knart og ser ned i dybet).
Ja, jeg kender mig igen!
Hvert et bådnøst, hver en grænd,
Jordfaldsbakken, osets birke,
og den gamle brune kirke,
elvekantens olderbuske,
alting kan fra barn jeg huske.
Men jeg tror, at mere gråt
er det nu, og mere småt;
og på berget skavlen hænger
mere yderligt end da,
har af dalens snevre himmel
skåret bort endnu en strimmel
luder, truer, skygger, stænger, –
stjæler mere sol ifra.
(sætter sig og ser langt udover.)
 
Fjorden. Var den og den gang
lige styg og lige trang?
Det er bygevejr. Der står
ind en råsejlsjagt for børen.
Sør, indunder hamrens skygge,
øjner jeg en bod, en brygge,
og der bag en rødmalt gård! –
Det er enkens gård på øren!
Enkens gård. Min barndoms hjem.
Minders minder myldrer frem.
Der, imellem strandens stene,
blev min barnesjæl alene. –
Over mig er klemslens vægt,
tyngslen af at stå i slægt
med en ånd, som altid peged
jordvendt, udenfor mit eget.
Alt, hvad stort jeg vilde før,
vimrer nu som bag et slør.
Modet, magten har mig sveget,
hug og sjæl blir slap og sprød;
her, ved nærmelsen af hjemmet,
ser jeg på mig selv som fremmed, –
vågner bunden, klippet, tæmmet,
Samson lig i skøgens skød.
(ser atter ned i dybet.)
 
Hvad er der for færd og virke?
Ud fra hver en plads og grænd
stævner kvinder, børn og mænd.
Snart i urd og snart i brækker
taber sig de lange rækker,
dukker atter op igen –
fremme ved den gamle kirke.
(rejser sig.)
O, jeg kan jer ud og ind,
slappe sjæle, sløve sind!
Hele eders Fadervor
har ej såpas viljevinge,
ikke såpas angstens drøn,
at deraf tilhimmels når, –
klangfuldt, som en røst skal klinge, –
andet end den fjerde bøn!
Den er landets løsen jo,
den er folkets feltråb blevet.
Ud af sammenhængen revet,
ind i alle hjerter skrevet,
ligger den som stormfordrevet
vrag af eders hele tro! –
Væk fra dette klumre slug!
Der er grubeluft herinde; –
her kan ingen fanes dug
flagre frit for friske vinde?
(vil gå; en sten kastes ovenfra og ruller nedigennem lien tæt ved ham.) 
BRAND.
[Comes up along the path, descends, stops half-way upon a jutting crag, and gazes into the valley.]
Yes, I know myself once more!
Every boat-house by the shore,
Every home; the landslip-fall,
And the inlet’s fringe of birch,
And the ancient, mouldcr’d church,
And the river alders, all
From my boyhood I recall.
But methinks it all has grown
Grayer, smaller than I knew;
Yon snow-cornice hangs more prone
Than of old it used to do,
From that scanty heaven encloses
Yet another strip of blue,
Beetles, looms, immures, imposes—
Steals of light a larger due.
[Sits down and gazes into the distance.]
 
And the fjord too. Crouch’d it then
In so drear and deep a den?
’Tis a squall. A square-rigg’d skiff
Scuds before it to the land.
Southward, shadow’d by the cliff,
I descry a wharf, a shed,
Then, a farm-house, painted red.—
’Tis the farm beside the strand!
’Tis the widow’s farm. The home
Of my childhood. Thronging come
Memories born of memories dead.
I, where yonder breakers roll,
Grew, a lonely infant-soul.
Like a nightmare on my heart
Weighs the burden of my birth,
Knit to one, who walks apart
With her spirit set to earth.
All the high emprise that stirr’d
In me, now is veil’d and blurr’d.
Force and valour from me fail,
Heart and soul grow faint and frail;
As I near my home, I change,
To my very self grow strange—
Wake, as baffled Samson woke,
Shorn and fetter’d, tamed and broke.
[Looks again down into the valley.]
 
What is stirring clown below?
Out of every garth they flow,
Troops of children, wives and men,
And in long lines meet and mingle,
Now among the rocks and shingle
Vanish, now emerge again;—
To the ancient Church they go.
[Rises.]
Oh, I know you, through and through!
Sluggard spirits, souls of lead!
All the Lord’s Prayer, said by you,
Is not with such anguish sped,
By such passion borne on high,
That one tittle thrills the sky
As a ringing human cry,
Save the prayer for daily bread!
That’s this people’s battle-call,
That’s the blazon of them all!
From its context pluck’d apart,
Branded deep in every heart—
There it lies, the tempest-tost
Wreckage of the Faith you’ve lost
Forth! out of this stifling pit!
Vault-like is the air of it! Not a
Flag may float unfurl’d
In this dead and windless world!
[He is going; a stone is thrown from above and rolls down the slope close by him.] 
BRAND
(wird oben auf dem Steig sichtbar, kommt ihn herab, bleibt aber mitten auf dem Wege an einem vorspringenden Felsstück stehen und blickt in die Tiefe nieder.)
Ja, ich kenn’ mich wieder aus!
Boots- um Bootsplatz, Haus um Haus,
Bergrutschhügel, Birkenstände,
Alter Kirche braun Gewände,
Erlgebüsch zu Baches Seiten. –
Alles wie vor alten Zeiten!
Aber, glaub’ ich, grauer doch,
Enger jede Mauer noch;
Und des Berges Schneedach hängt noch
Tiefer auf den kleinen Ort,
Schnitt dem armen Volk der Täler
Seinen Himmelsteil noch schmäler,
Drohet, lastet, schattet, – drängt noch,
Stiehlt noch mehr der Sonne fort.
(Setzt sich und sieht in die Ferne.)
 
War der Fjord auch dazumal
Schon so häßlich, eng und kahl?
Wie der Regen fegt! Da fliegt
Ein Raasegel breit zum Lande!
Dort ans Grau der Felswand liegt –
Hinter Boot und Steg im Sande –
Rotbraun ein Gehöft geschmiegt;
’s ist der Witwe Hof am Strande.
Alter Hof! Du sahst mich jung!
Fülle der Erinnerung!
Dort, am Strand voll nackter Steine,
War mein Kinderherz alleine. –
Über mir liegt’s dumpf und klamm,
Liegt’s wie Last, in einem Stamm
Heim zu sein, des Geist die Erde
Suchte, statt, was aus uns werde.
Was ich Herrliches gewollt,
Nun wie ferner Donner rollt.
Mut und Macht war nur Gebärde,
Herz und Faust verzagt dem Stoß.
Hab’ ich mich mir selbst verloren,
Zu viel Heimat aufbeschworen? –
So erwacht gezähmt, geschoren,
Simson in der Metze Schoß.
(Blickt wieder hinab in die Tiefe.)
 
Sieh, welch Leben und Begeben?
Überall aus Tür und Tor
Strömen Weiber, Männer vor.
Zwischen Erd- und Felsenhängen
Sieht man sich die Reihen drängen,
Bald bergab und bald empor; –
Und die Kirche scheint ihr Streben.
(Steht auf.)
O, wie Euch mein Blick durchdringt,
Schlaffe Seelen, schlaffe Sinne!
Eurem Vaterunser wohnt
Ja nur so viel Willen inne,
Ja nur so viel Ernst und Wahrheit,
Daß zu dem, der droben thront,
Mit des Klanges voller Klarheit
Nur die vierte Bitte klingt.
Die ist Eure Losung ja
Nun geworden und geblieben.
Als die einzige der sieben
Allen Herzen eingeschrieben,
Liegt sie nun, ein sturmvertrieben
Wrack des ganzen Glaubens da.
Fort! Es brütet wie der Fluch
Dumpfer Grabluft auf Euch allen!
Hier kann keiner Fahne Tuch
Frei vor frischen Winden wallen.
(Wendet sich zum Gehen; ein Stein fliegt von oben her und rollt den Steig herab, bis dicht vor seine Füße.) 
BRAND
(råber op).
Hej der! Hvem kaster sten?
(Gerd, en femtenårs pige, løber oppe på bergkammen med stene i forklædet.) 
BRAND.
[Calling upward.]
Ha! who throws stones there? 
BRAND
(ruft hinauf:)
Heda! Wer wirft da Steine?
(GERD, ein Mädchen von fünfzehn Jahren, läuft oben auf dem Kamm, die Schürze voller Steine.) 
GERD.
Han skreg!
Jeg traf!
(kaster igen.) 
GERD.
[A girl of fifteen, running along the crest with stones in her apron.]
Ho! Good aim!
He screams!
[She throws again.] 
GERD.
Ha!
Ich traf! Er schrie!
(Wirft abermals.) 
BRAND.
Hør, barn; stands denne leg! 
BRAND.
Hullo, child, stop that game! 
BRAND.
Was machst Du da! 
GERD.
Der sidder han foruden mén
og vipper på en vindfældt gren!
(kaster igen og skriger.)
Der kommer han så vild som før!
Hjælp! Hu! Han hugger mig med klør! 
GERD.
Without a hurt he’s sitting now,
And swinging on a wind-swept bough!
[She throws again and screams.]
Now fierce as ever he’s making for me.
Help! Hoo! With claws he’ll rend and gore me. 
GERD.
Dort wippt er sich in sichrer Rast
Auf einem windgebrochnen Ast!
(Wirft zum dritten Mal und schreit:)
Da kommt er wieder! Böses Tier!
Zu Hilfe! Hu! Er hackt nach mir! 
BRAND.
I Herrens navn –! 
BRAND.
In the Lord’s name—! 
BRAND.
In Gottes – 
GERD.
Hyss! Hvem er du?
Stå stilt, stå stilt; han flyver nu. 
GERD.
Whist! who are you?
Hold still, hold still; he’s flying. 
GERD.
Pst! Wer bist Du dort?
Steh still, steh still; jetzt fliegt er fort. 
BRAND.
Hvem flyver? 
BRAND.
Who? 
BRAND.
Wer? 
GERD.
Så du ikke høgen? 
GERD.
Didn’t you see the falcon fly? 
GERD.
Sahst du nicht den Fürchterlichen! 
BRAND.
Her? Nej. 
BRAND.
Here? No. 
BRAND.
Nein, nichts. 
GERD.
Den store stygge fugl
med kammen fladt på panden strøgen,
med rand om øjet rød og gul! 
GERD.
The laidly fowl with crest
Thwart on its sloping brow depress’d,
And red-and-yellow-circled eye. 
GERD.
Den Habicht voller Wut,
Den Schopf flach in die Stirn gestrichen,
Die Augenränder rot wie Blut! 
BRAND.
Hvor går din vej? 
BRAND.
Which is your way? 
BRAND.
Wo geht Dein Weg? 
GERD.
Til kirke. 
GERD.
To church I go. 
GERD.
Zur Kirche. 
BRAND.
Så?
Da kan vi to jo følge slå. 
BRAND.
Then we can go along together. 
BRAND.
Nun,
Den können wir zusammentun. 
GERD.
Vi to? Nej, jeg skal opad her. 
GERD.
[Pointing upward.]
We? But the way I’m bound is thither. 
GERD.
Wir? Nein, ich muß hier aufwärts. 
BRAND
(peger nedover).
Men der er kirken jo! 
BRAND.
[Pointing downward.]
But yonder is the church, you know! 
BRAND
(weist nach unten.)
Ja, –
Die Kirche liegt doch da
GERD
(ser hånligt smilende på ham og peger ned).
Den der? 
GERD.
[Pointing downward with a scornful smile.]
That yonder? 
GERD
(sieht ihn höhnisch lächelnd an und weist hinab.)
Wo? Da
BRAND.
Ja visst; kom med. 
BRAND.
Truly; come with me. 
BRAND.
Nun freilich; komm nur! 
GERD.
Nej; der er stygt! 
GERD.
No; yon is ugly. 
GERD.
Nein, mir graut! 
BRAND.
Stygt? Hvorfor? 
BRAND.
Ugly? Why? 
BRAND.
Dir graut? Wovor? 
GERD.
Jo, for der er småt. 
GERD.
Because it’s small. 
GERD.
Die ist zu klein. 
BRAND.
Hvor har du set en større bygt? 
BRAND.
Where did you see
A greater? 
BRAND.
Sahst Du schon größere gebaut? 
GERD.
En større? Å, det véd jeg godt.
Farvel!
(går opover.) 
GERD.
I could tell you, I.
Farewell.
[She turns away upwards.] 
GERD.
Schon größere? Das muß wohl sein.
Leb’ wohl!
(Steigt aufwärts.) 
BRAND.
Går der din kirkevej?
Den bær jo til den vilde hej. 
BRAND.
Lies t h e r e that church of yours?
Why, that way leads but to the moors. 
BRAND.
Geht dort Dein Kirchenpfad?
Der führt ja nach dem wilden Grat. 
GERD.
Følg med mig, du, så skal du se
en kirke bygt af is og sne! 
GERD.
Come with me, you; I’ve got to show
A church that’s built of ice and snow! 
GERD.
Die Kirche, Mann, zu der ich geh’,
Ist auferbaut aus Eis und Schnee. 
BRAND.
Af is og sne! Nu går det op!
Derinde mellem tind og top,
jeg komme kan fra gut ihug,
der findes skal et dalstrøgs slug;
Iskirken tror jeg det blev kaldt;
om den blev mange slags fortalt;
et frossent tjern er gulv og toft,
på skavlen ligger sneen kram
og spænder vidt sig, som et loft,
udover søndre væggens kam. 
BRAND.
Of ice and snow! I see the truth!
There, amid peak and precipice
As I remember from my youth,
There yawns a cavernous abyss;
“Ice-church” they call’d the place of old;
And of it many a talc was told;
A frozen tarn has paved the floor;
Aloft, in massy-piled blocks,
The gather’d snow-drifts slope and soar
Arch-like over the yawning rocks. 
BRAND.
Aus Eis und Schnee! Jetzt komm’ ich drauf!
Vernahm ich doch von Kindheit auf,
Da drinnen bärg’ der Gipfel Flucht
Die Wunder einer Gletscherschlucht,
Eiskirche, glaub’ ich, zubenannt.
Davon erzählt man viel im Land.
Der Grund sei ein gefrorner See,
Das Dach erstarrter Firnenschnee,
Der seine Wucht von Wand zu Wand
Wie eine weite Wölbung spannt. 
GERD.
Ja, det ser ud som is og fjeld,
men er nu kirke lige vel. 
GERD.
It seems a mountain cleft,-ah, yes,
It is a church, though, none the less. 
GERD.
Ja, nennt’s nur Fels- und Gletscherloch;
Das macht nichts; Kirche bleibt es doch. 
BRAND.
Gå aldrig did; et vindstøds kast
har tidtnok voldt at bræen brast;
et skrig, et rifleskud er nok – 
BRAND.
Never go there; a sudden gust
Has often crack’d that hollow crust;
A rifle shot, a scream, a whoop— 
BRAND.
Geh nicht dorthin; ein Wind erwacht, –
Die Kruste bricht, die Decke kracht, –
Ein Schrei, ein Schuß schon ist genug – 
GERD
(uden at høre på ham).
Kom med og se en rensdyrflok,
som skreden slog, så op den kom
ivår først med den store flom. 
GERD.
[Without listening to him.]
Just come and see a reindeer troop
Gulf’d in the fall, and never found
Till spring and the great thaw came round. 
GERD
(ohne auf ihn zu hören.)
Komm mit; dort liegt ein Renntierzug,
Der, abgestürzt, erst wenn es taut,
Im Lenz, die Freiheit wiederschaut. 
BRAND.
Gå aldrig did; der er ej trygt! 
BRAND.
Yonder is danger; go not near it! 
BRAND.
Geh nicht dahin, wo Tod Dir droht! 
GERD
(peger ned).
Gå aldrig did; for der er stygt! 
GERD.
[Pointing down.]
Yonder is foulness; thou must fear it! 
GERD
(nach unten weisend.)
Geh nicht dahin; denn dort ist Tod! 
BRAND.
Guds fred med dig. 
BRAND.
God’s peace with you! 
BRAND.
Gott sei mit Dir. 
GERD.
Kom heller med!
Deroppe messer fos og skred;
der præker vind på jøklens vold,
så du blir både hed og kold.
Og høgen slipper aldrig ind;
han slår sig ned på Svartetind, –
der sidder han, det styggetøj,
som hane på min kirkefløj. 
GERD.
Nay, this way pass!
Yonder the cataract’s singing Mass;
There on the crags the whistling weather
Preaches you hot and cold together.
Thither the hawk will ne’er steal in;
Down, down he sweeps from Svartetind,—
Yonder he sits, the ugly block,
Like my church-steeple’s weathercock. 
GERD.
So komm doch, komm!
Dort singt Lawin’ und Fall Dich fromm,
Dort predigt Dir der Gletscherwind,
Daß es Dich heiß und kalt durchrinnt.
Und fürchte nicht des Habichts Zorn;
Der setzt sich auf das schwarze Horn; –
Da hält der grause, finstre Gast
Als Hahn auf meinem Kirchturm Rast. 
BRAND.
Vild er din vej og vild din sjæl, –
en langelek med sprukken fjæl.
Af slet blir slet kun, slet og ret, –
men ondt til godt kan vendes let. 
BRAND.
Wild is thy way, and wild thy soul,—
A cittern with a shatter’d bowl.
Of dulness dulness is the brood,—
But evil’s lightly wou to good. 
BRAND.
Wild ist Dein Weg, Dein Geist ist wild,
Zersprungner Laute traurig Bild.
Gar leicht wird bös in gut verkehrt,
Nur Schlechtes ändert nie den Wert. 
GERD.
Der kommer han med vingesus!
Nu får jeg se at nå ihus!
Farvel; i kirken er jeg tryg, –
hu, hvor han kommer arg og styg!
(skriger.)
Kom ikke nær! Jeg kaster sten!
Slår du med klo, slår jeg med gren!
(flygter opover fjeldet.) 
GERD.
With whirring wings I hear him come!
I’ll e’en make shift to get me home!
In yonder church I’m safe,-farewell;
He’s on me,-hoo, how fierce and fell!
[She screams.]
I’ll throw a stone. No nearer, now!
If thou bast talons, I’ve a bough!
[She runs off up the mountain.] 
GERD.
Da rauscht sein Flügelschlag heran!
Jetzt heißt es heimwärts, fremder Mann!
Die Kirche ist mein sichres Haus, –
Hu, wie er ankommt, arg und graus!
(Schreit.)
Komm mir nicht nah! Laß mich in Ruh!
Hackst Du nach mir, so schlag’ ich zu!
(Flüchtet den Berg hinauf.) 
BRAND
(efter et ophold).
Se, det var og en kirkegæst.
I dal, – på hej, hvem gør det bedst?
Hvem vimrer værst og vildest frem,
hvem famler længst fra fred og hjem, –
det letsind som, med krans af løv,
lar legen gå langs brattest slug, –
det slapsind, som går vejen sløv,
fordi det så er skik og brug, –
det vildsind, som har slig en flugt,
at fast hvad ondt det ser, blir smukt? –
Til kamp på tvers, til kamp på langs
mod denne trippelallians!
Jeg ser mit kald; det glittrer frem,
som sol igennem glugg påklem!
Jeg véd mit hverv; de trolde tre
i faldet bøder verdens ve; –
får slægten dem først lagt i grav,
da viftes verdenspesten af!
Op; rust dig, sjæl! Dit sverd fra lænd!
Til kamp for himlens odelsmænd!
(han stiger ned i bygden.)



 
BRAND.
[After a pause.]
This was a church-goer, like the rest.
Mountain- or Dale-church, which is best?
Which wildest reel, which blindest grope,
Which furthest roam from home and hope:—
Light-heart who, crown’d with leafage gay,
Loves by the dizziest verge to play,—
Faint-hear t, who marches slack and slow,
Because old Wont will have it so;—
Wild-hear t, who, borne on lawless wings,
Sees fairness in the foulest things?
War front and rear, war high and low,
With this fell triple-banded foe!
I see my Call! It gleams ahead
Like sunshine through a loop-hole shed!
I know my task; these demons slain,
The sick Earth shall grow sound again;—
Once let them to the grave be given,
The fever-fumes of Earth shall fly!
Up, Soul, array thee! Sword from thigh!
To battle for the heirs of heaven!
[He descends to the hamlet.]



 
BRAND
(nach einer Pause.)
Bist auch ein Kirchgast. Der im Eis –
Und der im Tal –! Wem ziemt der Preis?
Wer tollt am wildesten hinaus,
Wer flieht am weitsten Heim und Haus, –
Der Leichtsinn, der mit Laub im Haar
Dahintanzt, allen Ernstes bar, –
Der Stumpfsinn, der des Weges trollt,
Weil’s schon die Väter so gewollt, –
Der Wahnsinn, der so grausam irrt,
Daß ihm schier gut aus böse wird?
Wohlan denn! Auf zum grimmen Tanz
Mit dieser Tripelallianz!
Hell grüßt mich mein Beruf –: So bricht
Durch aufgestoßne Fenster Licht!
Kein Rasten, bis dem Weh der Welt
Zur Sühne dieser Trollbund fällt!
Erst wenn das Grab die drei empfahn,
Dann ist die Pest von uns getan.
Auf, Seele! Schwert heraus! Es gilt
Den Kampf für Gottes Ebenbild!
(Er steigt nach dem Dorf hinab.)



 
ANDEN AKT
(Nede ved fjorden med bratte bergvægge omkring. Den gamle forfaldne kirke ligger på en liden bakke i nærheden. Et uvejr trækker op.)
 
(Almuen, mænd, kvinder og børn, er samlet i klynger dels på stranden dels i bakkerne. Fogden sidder i midten på en sten; en skriverkarl hjælper ham; der deles korn og levnetsmidler ud. Ejnar og Agnes står omringet af en flok længere borte. Nogle både ligger i fjæren. Brand kommer frem på kirkebakken uden at mærkes af mængden.) 
ACT SECOND
By the fjord-side, steep precipices all around. The ancient and tumble-down church stands on a little knoll hard by. A storm is coming on.
 
The country-folk,-men, women, and children,-are gathered in knots, some on the shore, some on the slopes. The MAYOR sits in the midst, on a stone; a CLERK is helping him; corn and provisions are being distributed. EINAR and AGNES stand surrounded by a crowd, a little apart. Some boats lie on the beach. BRAND comes forward, unnoticed, to the church-knoll. 
ZWEITER AKT
(UNTEN AN DEM VON SCHROFFEN BERGWÄNDEN UMSCHLOSSENEN FJORD. AUF EINER KLEINEN ANHÖHE IN DER NÄHE DIE ALTE, VERFALLENE KIRCHE. EIN UNWETTER ZIEHT HERAUF.)
 
(Volk, Männer, Weiber und Kinder, teils am Strande, teils weiter oben in Gruppen. In ihrer Mitte sitzt DER VOGT auf einem Stein; ein Schreiber hilft ihm bei der Verteilung von Korn und Lebensmitteln. EJNAR und AGNES stehen in einiger Entfernung, von einer Anzahl Leute umringt. In dem von der Ebbe freigelegten Sande liegen ein paar Boote. BRAND wird auf dem Kirchenberg sichtbar, ohne zunächst noch von der Menge bemerkt zu werden.) 
EN MAND
(bryder sig gennem trængslen).
Af vejen! 
A MAN.
[Breaking through the crowd.]
Out of the way! 
EIN MANN
(arbeitet sich durch das Gedränge.)
Macht Platz! 
EN KVINDE.
Jeg kom først! 
A WOMAN.
I’m first! 
EIN WEIB.
Ich war zuerst da! 
MANDEN
(skubber hende tilside).
Gå væk!
(trænger sig frem til fogden.)
Se her; fyld gabet i min sæk! 
THE MAN.
[Thrusting her aside.]
Get back!
[Pushing towards the MAYOR.]
Ho! look you, fill me up my sack! 
DER MANN
(schubst sie zur Seite.) Pack’
Dich weg!
(Drängt sich zum Vogt vor.)
Herr, gebt mir meinen Sack! 
FOGDEN.
Giv tid. 
THE MAYOR.
All in good time. 
DER VOGT.
Geduld. 
MANDEN.
Ugørligt; – jeg må hjem;
der sidder sultne fire – fem! 
THE MAN.
I cannot stay;—
I’ve four-five-babes of bread bereft! 
DER MANN.
Daheim ist bittre Not;
Da hungern vier sich – fünf sich tot! 
FOGDEN
(spasende).
Du véd ej tallet på en prik? 
THE MAYOR.
[Facetiously.]
You don’t know just how many, eh? 
DER VOGT
(spaßend.)
He? Zählen ist ein schwierig Ding! 
MANDEN.
Én drog med døden, da jeg gik. 
THE MAN.
One was e’en dying when I left. 
DER MANN.
Eins lag im Sterben, als ich ging. 
FOGDEN.
Bi lidt. Du står på listen vel?
(blader i sine papirer.)
Nej; – jo, du står. Det var dit held.
(til skriverkarlen.)
Giv nummer ni og tyve sit. –
Nå, nå, I godtfolk, vent dog lidt!
Nils Snemyr? 
THE MAYOR.
Hold. You are enter’d, are you not?
[Examines his papers.]
No. Yes, you are though. Well for you.
[To the CLERK.]
Give Number Twenty-nine his lot.
Come, come, good folks, be patient, do!
Nils Snemyr? 
DER VOGT.
Die Liste, Schreiber!
(Zu dem Bauern, während er in seinen Papieren blättert:)
Tritt zurück!
Du stehst doch drin –? Ja. ’s war Dein Glück.
(Zum Schreiber.)
Der Nummer Dreißig ausgeteilt! –
Na, Leute, nur nichts übereilt!
Niels Schneesumpf! 
EN MAND.
Ja! 
A MAN.
Ay, ay! 
EIN MANN.
Hier! 
FOGDEN.
Idag du får
trekvart kun mod hvad du fik sidst.
I er jo færre nu. 
THE MAYOR.
We must pare
A quarter off your former share.
You’re fewer now, you know. 
DER VOGT.
Dein Teil heut macht
Nur halb so viel als vordem, da
Ihr nun doch weniger – 
MANDEN.
Ja visst, –
hun Ragnhild døde ret igår. 
THE MAN.
Yes, yes,—
My Ragnhild died yestreen. 
DER MANN.
Ja, ja.
Mein Weib starb akkurat heut nacht. 
FOGDEN
(noterer).
Én mindre. Spart er altid spart.
(til manden, som fjerner sig.)
Men far nu ikke hen i fart
og gift dig anden gang! 
THE MAYOR.
[Making a note.]
One less.
Saving is saving, howsoe’er.
[To the MAN, who is retiring.]
But look you, now, you needn’t run
And marry another on the spot! 
DER VOGT
(notiert.)
Fällt weg. Gespart wird nie genug.
(Zu dem sich Entfernenden.)
Doch bloß nicht jetzt in vollem Zug
In eine neue Eh’! 
SKRIVERKARLEN
(fniser).
Hi, hi! 
CLERK.
[Sniggering.]
Hee, hee! 
DER SCHREIBER
(kichert.)
Hi, hi! 
FOGDEN
(hvast).
Hvad ler De af? 
THE MAYOR.
[Sharply.]
You laugh? 
DER VOGT
(scharf.)
Worüber lachen Sie? 
SKRIVERKARLEN.
Jeg lo fordi
herr fogden er så morsom. 
CLERK.
Your Worship’s fun
Is irresistible. 
DER SCHREIBER.
Weil Sie,
Herr Vogt, so spaßig reden. 
FOGDEN.
Ti!
Det stævne her er ingen spas;
men bedste råd mod gråd er fjas. 
THE MAYOR.
Have done!
This work’s no jesting; but the best
Method with mourners is a jest. 
DER VOGT.
Wie –?
Mir ist durchaus nicht so zu Mut.
Doch macht ein Scherz gar manches gut. 
EJNAR
(træder ud af flokken med Agnes).
Nu har jeg tømt den sidste lomme,
og pung og tegnebog er tomme; –
ombord jeg kommer som en fant,
og sætter uhr og stok i pant. 
EINAR.
[Coming out of the throng with AGNES.]
Now my last pocket’s clean and bare,
Spent every stiver, every note;—
A very beggar I go afloat,
And pawn my watch to pay my fare! 
EJNAR
(tritt mit Agnes aus der sie umgebenden Gruppe.)
Nun gibt die letzte Tasch’ nichts mehr, –
Notizbuch, Beutel, alles leer; –
Ein Bettler schier komm’ ich an Bord
Und helf’ mit Uhr und Stock mir fort. 
FOGDEN.
Ja, I to kom i rette stund.
Hvad jeg har samlet, er kun lidt;
det slår ej til, som hver kan vide,
når fattig hånd og halvmæt mund
skal skifte deles del af sit
med dem, som intet har at bide.
(får øje på Brand og peger op.)
En til! Velkommen! Har De hørt
om hungersnøden, flommen, tørken,
så løs for pungen, er den snørt.
Vi tar imod af alle slags.
Vort forråd er på bunden straks; –
fem fiske små i armods ørken
gør intet måltid nutildags. 
THE MAYOR.
Yes, in good time you came along.
What I’ve collected is a song,—
By no means answers to the call
When needy hand and mouth ill-fed
Must halve the sharing of shared bread
With those who’ve ne’er a bit at all.
[He perceives BRAND, and points up to him.]
One more! You’re welcome. If report
Of our drought-flood-and-famine curse
Has reach’d you, promptly loose your purse
(If yet unloosen’d). Every sort
Of contribution meets the case.
Our store’s nigh spent. Five fishes scant
In the wide wilderness of Want
Don’t make a square meal nowadays. 
DER VOGT.
Ja, Ihr zwei kamt zur rechten Stund’.
Was ich gesammelt, ist zum Lachen.
Ein jeder weiß, es macht nicht satt,
Wenn leere Hand, halbvoller Mund
Mit dem, der nichts zu beißen hat,
Ihr karges Mahl gemeinsam machen.
(Bemerkt Brand und zeigt auf ihn.)
Willkommen! Trieb Sie der Bericht
Der Hungersnot nach dieser Küste,
So schonen Sie Ihr Ränzel nicht!
Wir nehmen jeglichen Betrag,
Denn unser Vorrat geht zur Rüste; –
Zween Fischlein in der Armut Wüste
Sind keine Mahlzeit heutzutag. 
BRAND.
Ti tusend, i en afguds navn
delt ud, blev ingen sjæl til gavn. 
BRAND.
Myriads, idolatrously given,
Would lift the soul no nearer heaven. 
BRAND.
In eines Abgotts Namen sind
Zehntausend Körbe Spelt im Wind. 
FOGDEN.
Det var ej ord jeg bad Dem om.
Ord er kun sten, er maven tom. 
THE MAYOR.
It was not words I bade you share:
They’re barren when the belly’s bare. 
DER VOGT.
Ich lud Sie nicht zu Worten ein.
Dem leeren Bauch sind Worte Stein. 
EJNAR.
Det er umuligt, at du véd
hvor hårdt og længe folket led!
Brand, her er uår, sult og sot.
Her ligger lig – 
EINAR.
I can’t believe that you recall
What long and fierce calamities
They’ve suffered:-famine, drought, disease.
Men die, Brand— 
EJNAR.
Du weißt nicht, wie das Volk hier litt,
Sonst fühltest Du sein Elend mit!
Hier ist ein Grab voll bittern Wehs.
Hier liegen Leichen – 
BRAND.
Jeg ser det godt.
På hvert et øjes blygrå ring
det kendes hvem som holder thing. 
BRAND.
I perceive it all.
Each livid-circled eye makes clear
Who it is holds assizes here. 
BRAND.
Ja, ich seh’s.
An jedes Aug’s bleigrauem Rand
Erkennt man hier des Richters Hand. 
FOGDEN.
Og endda står De hård som flint! 
THE MAYOR.
Yet there you stand, a very flint! 
DER VOGT.
Und trotzdem bleibt Ihr Herz wie Stahl? 
BRAND
(træder ned iblandt mængden og siger med eftertryk):
Hvis livet her gik slapt og lindt,
gik trægt sin gang med hverdagsnød,
da ynked jeg jert skrig om brød.
Må du på fire krybe hjem,
da kommer dyret i dig frem.
Går dag for dag i lummer ro,
i skridtgang som et ligfærdstog,
da ligger det så nær at tro
sig strøgen ud af Herrens bog.
Men eder var han mere god;
han dryssed rædsel i jert blod;
med dødsnøds svøber han jer slog;
hvad dyrt han gav, han atter tog – 
BRAND.
If life here ran its sluggish round
Of common toil and common stint,
Pity with me your pangs had found.
Who homeward crawls with earth-set eyes,
In him the sleeping beast will rise.
When days in drowsy calm go by,
Like funerals, at walking pace,
You well may fear that the Most High
Has struck you from His Book of Grace.
But unto you He was more good,
He scatter’d terror in your blood,
He scourged you with the rods that slay,
The gifts He gave, He took away— 
BRAND
(tritt hernieder unter die Menge und spricht mit Nachdruck:)
Wär’s Leben hier gedrückt und schal,
Ging’ trägen Gangs in Eintagsnot,
Erbarmte mich dies Schrein nach Brot.
Wenn Du auf Vieren kriechen mußt,
Erwacht das Tier in Deiner Brust.
Schleicht Tag um Tag in dumpfer Ruh’,
Im Schlaftrott, wie ein Leichenzug,
Da raunt Dir leicht Verzagtheit zu,
Du seist getilgt aus Gottes Buch.
Euch aber ist der Herrgott gut,
Euch träuft er Todesangst ins Blut,
Euch geißelt er bis dicht vors Grab,
Nimmt wieder Euch, was er Euch gab – 
FLERE RØSTER
(afbryder ham truende).
Han sparker os i al vor nød! 
VOICES.
[Fiercely interrupting him.]
He mocks us in our bitter need! 
MEHRERE STIMMEN
(unterbrechen ihn drohend.)
Er höhnt uns noch in unsrer Not! 
FOGDEN.
Han skælder os, som gav jer brød? 
TILE MAYOR.
He rails at us who tend and feed! 
DER VOGT.
Er gönnt Euch nicht das bißchen Brot! 
BRAND
(ryster på hovedet).
O, kunde alt mit hjerteblod
jer læske som en helsens flod,
det skulde vælde frem i flom
til årens seng var tør og tom.
Men her at hjælpe var en synd!
Se, Gud vil løfte jer af dynd; –
et livsfolk, – om end spredt og svagt, –
af trængslen suger marg og magt;
det sløve syn får falkeflugt,
og skuer vidt og skuer smukt,
den veke vilje skyder ryg
og ser bag striden sejren tryg;
men avler nød ej adelsfærd,
er flokken ej sin frelse værd! 
BRAND.
[Shaking his head.]
Oh, if the blood of all my heart
Could heal you from the hunger-smart,
In welling streams it should be shed,
Till every vein was a dry bed.
But here it were a sin to give!
God seeks to pluck you from your bane;—
Nations, though poor and sparse, that l i v e ,
Suck might and marrow from their pain.
The purblind sight takes falcon-wings,
Sees clear into the heart of things,
The faltering will stands stout at bay,
And sees the triumph through the fray.
But men whom misery has not mann’d
Are worthless of the saving hand! 
BRAND
(schüttelt den Kopf.)
O hülf’ Euch doch mein rotes Blut
Gleich eines Heilquells Wunderflut,
Ich öffnete der Adern Deich,
Bis jede Vene leer und bleich.
Doch damit mißverständ’ ich Ihn!
Seht, Gott will Euch dem Staub entziehn!
Ein rechtes Volk, – ist’s auch nicht stark, –
Entsaugt dem Unglück Macht und Mark;
Der Geist steigt adlergleich empor,
Vom Auge sinkt des Eintags Flor,
Der Wille wirft sein Haupt zurück
Und weiß: ihm wird des Sieges Glück.
Doch wen nicht adelt, was ihn schmerzt,
Der hat, daß Gott ihm hilft, verscherzt! 
EN KVINDE.
Der slår et uvejr over fjord,
som om det vaktes ved hans ord! 
A WOMAN.
Yonder a storm breaks on the fjord,
As if awaken’d by his word! 
EIN WEIB.
Da zieht ein Wetter auf, seht, seht, –
Wie durch sein Wort herbeigeweht! 
EN ANDEN.
Han ægger Gud! Min spådom mærk! 
ANOTHER WOMAN.
He tempts God! Mark what I foretell! 
EIN ANDERES.
Gott straft ihn noch! Ich sag’s vorher! 
BRAND.
Jer Gud gør intet underværk! 
BRAND.
Your God ne’er wrought a miracle! 
BRAND.
Dein Gott tut keine Wunder mehr! 
KVINDERNE.
Se vejret! Se! 
WOMEN.
See, see! the storm! 
DIE WEIBER.
Welch’ Wetter! 
RØSTER BLANDT MÆNGDEN.
Af bygden driv
den hårde sjæl med sten og kniv!
(Almuen stimler truende sammen om Brand. Fogden træder imellem. – En kvinde, forvildet og forreven, kommer ilsomt ned over bakkerne.) 
VOICES AMONG THE THRONG.
Stab,—stone him! chase
The flinty fellow from the place!
[The Peasants close menacingly round BRAND. The MAYOR intervenes. A WOMAN, wild and dishevelled, comes hurriedly down the slopes.] 
STIMMEN AUS DER MENGE.
Steinigt, stecht ihn fort!
Was will der Unmensch hier am Ort!
(Das Volk schart sich drohend um Brand. Der Vogt tritt dazwischen. EIN WEIB, verwildert und zerrissen, kommt den Berg hinabgeeilt.) 
KVINDEN
(skriger frem mod flokken).
Hvor får jeg hjælp i Jesu navn! 
THE WOMAN.
[Crying out towards the throng.]
Oh, where is help, for Jesus’ grace! 
DAS WEIB
(schreit der Menge zu:)
In Jesu Namen, steht mir bei! 
FOGDEN.
Hvad trænges? Nævn hvad nød, hvad savn – 
THE MAYOR.
What do you need? Explain your case. 
DER VOGT.
Was gibt’s? Wo fehlt’s? Red’ frank und frei! 
KVINDEN.
Ej nød, ej savn det gælder nu!
Det gælder verdens værste gru! 
THE WOMAN.
Nothing I need; no alms I seek,
But oh, the horror, horror 
DAS WEIB.
Ich brauch’ nicht Euer Brot und Geld!
Mich traf das Ärgste von der Welt! 
FOGDEN.
Hvad er det? Tal! 
THE MAYOR.
Speak! 
DER VOGT.
Nun, was denn? Sprich! 
KVINDEN.
Jeg har ej røst!
Hvor findes presten? – Hjælp og trøst! 
THE WOMAN.
I have no voice,-O comfort, aid!
Where is the priest? 
DAS WEIB.
Ich kann nicht –! Wo
Ist Euer Pfarrer? 
FOGDEN.
Her er ej prest – 
THE MAYOR.
Here there is none— 
DER VOGT.
Danach rufst
Du hier umsonst – 
KVINDEN.
Fortabt, fortabt!
Hård var du, Gud, at jeg blev skabt! 
THE WOMAN.
I am undone! I am undone!
Stern vast thou, God, when I was made! 
DAS WEIB.
Verloren! O!
Hart warst Du, Gott, daß Du mich schufst! 
BRAND
(nærmer sig).
Kanhænde dog her findes én. 
BRAND.
[Approaching.]
Maybe, however, there is o n e. 
BRAND
(nähert sich ihr.)
Vielleicht ist doch ein Priester hier. 
KVINDEN
(griber ham om armen).
Så lad ham komme, vær ej sen! 
THE WOMAN.
[Seizing his arm.]
Then let him come, and swiftly! 
DAS WEIB
(ergreift ihn am Arm.)
So hab’ Erbarmen, schaff’ ihn mir! 
BRAND.
Nævn mig din nød, så kommer han. 
BRAND.
Tell
Your need, and he will surely come. 
BRAND.
Erst sprich! So tu’ ich, was ich kann. 
KVINDEN.
Tversover fjorden – 
THE WOMAN.
Across the fjord-my husband— 
DAS WEIB.
Quer überm Fjord – 
BRAND.
Nu? 
BRAND.
Well? 
BRAND.
Nun, was? 
KVINDEN.
Min mand –
tre sultne små, og huset tømt, – –
sig nej, sig nej, – han er ej dømt! 
THE WOMAN.
Three starving babes, and ne’er a crumb,—
Say no,-he is not sent to hell! 
DAS WEIB.
Mein Mann –
Kein Brot – drei magre Kinderlein – –
Sag’, er ist nicht verdammt! Sag’ nein! 
BRAND.
Tal først. 
BRAND.
Your story first. 
BRAND.
Sprich erst. 
KVINDEN.
Min barm var tørket ud;
os hjalp ej mennesker, ej Gud;
den yngste tungt med døden drog;
det skar hans sjæl; han barnet slog –! 
THE WOMAN.
My breast was dry;
Man sent no help, and God was dumb;
My babe was dying in agony;
Cut to the heart,-his child he slew!— 
DAS WEIB
(zeigt auf ihre Brust.)
Verdorrt war ich und leer;
Nicht Gott, nicht Menschen halfen mehr;
Das Jüngste lag am Tod, – da trug’s
Mein Mann nicht mehr, – und er – erschlug’s –! 
BRAND.
Han slog –! 
BRAND.
He slew 
BRAND.
Erschlug’s –? 
ALMUEN
(i rædsel).
Sit barn! 
THE THRONG.
[Shuddering.]
His child! 
DAS VOLK
(entsetzt.)
Sein Kind! 
KVINDEN.
I samme stund
han så sin gernings afgrundsbund!
Hans anger flommed som en elv;
han lagde voldshånd på sig selv. –
Kom, berg hans sjæl trods vejr og sjø!
Han kan ej leve, tør ej dø;
med liget ligger han i favn
og skriger på den ondes navn! 
THE WOMAN.
At once he knew
The horror of his deed of blood!
His grief ran brimming like a flood;
He struck himself the death-wound too.
Come, save him, save him from perdition,
Spite of wild water and wild sky!
He cannot live, and dare not die!
There lies he, clasping the dead frame,
And shrieking on the Devil’s name! 
DAS WEIB.
Im selben trat
Ihn an die Sünde seiner Tat!
Anfiel die Reu’ ihn wie ein Brand,
Ans eigne Leben legt’ er Hand.
O komm, trotz Sturm und Wellennot!
Er flucht dem Leben, bebt vorm Tod,
Die Leich’ im Arm liegt er und nennt
Des Bösen Namen ohne End’! 
BRAND
(stille).
Ja, her er nød. 
BRAND.
[Quietly.]
Yes, here is need. 
BRAND
(für sich.)
Ja, hier ist Not. 
EJNAR
(bleg).
Er muligt sligt! 
EINAR.
[Pale.]
Great God on high! 
EJNAR
(bleich.)
Er stirbt verdammt. 
FOGDEN.
Han hører ej til mit distrikt. 
THE MAYOR.
He doesn’t live in my Division. 
DER VOGT.
Der Mann gehört nicht in mein Amt. 
BRAND
(kort, til almuen).
Gør loss en båd og sæt mig over! 
BRAND.
[Curtly, to the Peasants.]
Unmoor a boat and row me there! 
BRAND
(kurz, zu der Menge.)
Ein Boot los! Und begleit’ mich einer! 
EN MAND.
I sligt et vejr? Det ingen vover! 
A MAN.
When such a storm is up? Who dare? 
EIN MANN.
Bei diesem Wind? Das wagt Dir keiner! 
FOGDEN.
Rundt fjorden går en sti – 
THE MAYOR.
A path goes round the fjord—— 
DER VOGT.
Den Fjord rund läuft ein Steig – 
KVINDEN.
Nej, nej, –
nu findes ingen farbar vej;
jeg foer den, men et elvebrudd
skar lige bag mig kloppen ud! 
THE WOMAN.
Nay, nay,
There’s now no practicable way;
The footbridge as I came across
Was broken by the foaming foss. 
DAS WEIB.
Nein, nein, –
Der Weg ist jetzt zu ungewiß;
lch kenn’ ihn, doch der Sturzbach riß
Dicht hinter mir den Holzsteg ein! 
BRAND.
Gør båden loss. 
BRAND.
Unmoor the boat. 
BRAND.
Ein Boot macht los! 
EN MAND.
Umuligt nu;
det bryder over grund og flu! 
A MAN.
It can’t be done;
O’er rock and reef the breakers run. 
EIN MANN.
Unmöglich jetzt,
Wo sich die See so widersetzt! 
EN ANDEN.
Se der! Et kast fra højden strøg,
så hele fjorden står i røg! 
ANOTHER.
Down sweeps a blast! See, at a stroke
The whole fjord vanishes in smoke! 
EIN ANDERER
(zeigt nach dem andern Ufer.)
Dort kommt’s herunter, – Fels und Strauch!
Der ganze Fjord ist Staub und Rauch! 
EN TREDJE.
Er vejret sligt, med slag og skrald,
så lyser provsten messefald! 
A THIRD.
With waves so wild and wind so rough.
The Dean would put the service off. 
EIN DRITTER.
Solang’ der Sturm so drohend spricht,
Enthebt der Propst Dich Deiner Pflicht! 
BRAND.
En syndersjæl, sin domsstund nær,
ej venter efter vind og vejr!
(går ned i en båd og løser sejlet.)
I vover båden? 
BRAND.
A sinful soul that nears its end
Waits not until the weather mend!
[Goes down to a bout and looses the sail.]
You’ll risk the boat? 
BRAND.
Ein Sünder, dessen Stunde schlägt,
Verzieht nicht, bis ein Sturm sich legt!
(Springt in ein Boot und zieht das Segel auf.)
Ihr wagt das Schiff? 
EJEREN.
Ja; men bliv! 
THE OWNER.
I will; but stay! 
DER EIGENTÜMER.
Das wohl; – doch bleib! 
BRAND.
Godt; kom nu den, som vover liv! 
BRAND.
Now, who will risk his l i f e, I say? 
BRAND.
Wohlan! Wer wagt nun seinen Leib? 
EN MAND.
Jeg går ej med. 
A MAN.
I’ll not go with him. 
EIN MANN.
Ich nicht. 
EN ANDEN.
Og ikke jeg! 
ANOTHER.
No, nor I. 
EIN ANDERER.
Ich auch nicht. Bei dem Wehn! 
FLERE.
Det var den lige dødsens vej! 
SEVERAL.
It were just putting out to die! 
MEHRERE.
Das hieß’ blind ins Verderben gehn! 
BRAND.
Jer Gud hjalp ingen over fjord;
men husk, at min er med ombord! 
BRAND.
Your God helps none across the fjord;
Remember, though, that mine’s on board! 
BRAND.
Ja, Euer Gott hülf’ keinem fort,
Doch meiner, wißt, ist mit an Bord! 
KVINDEN
(vrider hænderne):
Han ufrelst dør! 
THE WOMAN.
[Wringing her hands.]
He’ll die unsaved! 
DAS WEIB
(ringt die Hände.)
Er stirbt! 
BRAND
(råber fra båden):
Én mand er nok
til hjælp med øsekar og fok!
Kom, en af jer, som nylig gav!
Giv, mænd, giv indtil død og grav! 
BRAND.
[Calling from the boat.]
O n e will avail
To bail the leakage, shift the sail;
Come, one of you that lately gave;
Give now to death and to the grave! 
BRAND
(ruft vom Boote aus:)
Wenn sich nur einer stellt,
Der schöpft und vorn am Fock sich hält!
Hier gab doch grad’ manch wackrer Mann; –
Gebt mehr noch! Gebt Euch selbst noch dran! 
FLERE
(viger tilbage).
Kræv aldrig sligt! 
SEVERAL.
[Shrinking back.]
Never ask such-like of us! 
MEHRERE
(zurückweichend.)
Verlang’ das nicht! 
EN ENKELT
(truende).
Af båden ud!
Det er for stærkt at friste Gud! 
ONE.
[Menacingly.]
Land!
’Tis overbold to tempt God’s hand! 
EIN EINZELNER
(drohend.)
Gib’s auf, Dein Spiel!
Was Gott zuviel, ist Gott zuviel. 
FLERE RØSTER.
Se, vejret vokser! 
SEVERAL VOICES.
See, the storm thickens! 
MEHRERE STIMMEN.
Das Wetter wächst! 
ANDRE.
Linen brast! 
OTHERS.
The ropes break! 
ANDERE.
Die Kette sprang! 
BRAND
(hugger sig fast med bådshagen og råber til den fremmede kvinde).
Godt; kom da du; men kom i hast! 
BRAND.
[Holding himself fast with the boat-hook, and calling to the strange WOMAN.]
Good; come then you; but speedily! 
BRAND
(hakt sich mit dem Bootshaken fest und ruft dem fremden Weibe zu:)
So komm denn Du; doch säum’ nicht lang’! 
KVINDEN
(viger tilbage).
Jeg! Her, hvor ingen –! 
THE WOMAN.
[Shrinking back.]
I! Where no others—! 
DAS WEIB
(weicht zurück.)
Ich? Wo kein Mensch –? 
BRAND.
Lad dem stå! 
BRAND.
Let them be! 
BRAND.
Nur Gott vertraut! 
KVINDEN.
Jeg kan ej! 
THE WOMAN.
I cannot! 
DAS WEIB.
Ich kann nicht! 
BRAND.
Kan ej? 
BRAND.
Cannot? 
BRAND.
Nicht –? 
KVINDEN.
Husk de små –! 
THE WOMAN
My babes’ sake—! 
DAS WEIB.
Die Kinder, schaut! 
BRAND
(ler).
Dynd er den grund, I bygger på! 
BRAND.
[Scornfully laughing.]
You build upon a quaking sand! 
BRAND
(lacht auf.)
Sand ist der Grund, darauf Ihr baut! 
AGNES
(vender sig med blussende kinder raskt om til Ejnar, lægger hånden på hans arm og siger):
Har alt du hørt! 
AGNES.
[Turns with glowing cheeks to EINAR, lays her hand on his arm, and says:]
Did you hear all? 
AGNES
(wendet sich mit glühenden Wangen rasch nach Ejnar um, legt ihm die Hand auf den Arm und sagt:)
Hast Du gehört? 
EJNAR.
Ja; han er stærk! 
EINAR.
A valiant heart. 
EJNAR.
Der gibt sich nicht! 
AGNES.
Gud signe dig! Du véd dit værk!
(råber til Brand:)
Se, – her er én, som vel er værd
at følge med på frelsens færd! 
AGNES.
Thank God, Einar, you see your part!
[Calls to BRAND.]
See,-here Is one man, brave and true,
To go the saving way with you! 
AGNES.
Mit Gott! So kennst Du Deine Pflicht!
(Ruft Brand zu:)
Sieh her, hier springt Dir einer bei,
Der Deiner, hoff’ ich, würdig sei! 
BRAND.
Så kom! 
BRAND.
Come on then! 
BRAND.
So komm! 
EJNAR
(bleg).
Jeg! 
EINAR.
[Pale.]
I! 
EJNAR
(bleich.)
Ich? 
AGNES.
Gå! Jeg har dig skænkt!
Højt ser mit syn, som før var sænkt! 
AGNES.
I give you! Go!
Mine eyes are lifted, that were low! 
AGNES.
Geh! Ich opfre Dich!
Die Blindheit, die mich schlug, entwich! 
EJNAR.
Før dig jeg traf, jeg skulde skænkt
mig selv, og villig med ham styrt – 
EINAR.
Ere I found you, with willing feet
I would have follow’d where he led— 
EJNAR.
Eh’ ich Dich kannte, hätt’ ich mich
Freiwillig selbst geopfert, – jetzt – 
AGNES
(bævende).
Men nu –! 
AGNES.
[Trembling.]
But now—! 
AGNES
(bebend.)
Jetzt –? 
EJNAR.
Mit liv er ungt og dyrt; –
jeg kan det ej! 
EINAR.
My life is new and sweet;—
I cannot go! 
EJNAR.
– wär’ zuviel aufs Spiel gesetzt; –
Ich kann nicht! 
AGNES
(viger tilbage).
Hvad har du sagt! 
AGNES.
[Starting back.]
What have you said! 
AGNES
(weicht zurück.)
Was hast Du gesagt? 
EJNAR.
Jeg tør det ej! 
EINAR.
I dare not go! 
EJNAR.
Ich darf nicht! 
AGNES
(skriger ud).
Nu blev der lagt,
med stormslag og med strømnings fos,
et verdenshav imellem os!
(til Brand:)
Jeg går i båden! 
AGNES.
[With a cry.]
Now roars a sea
Of sweeping flood and surging foam
World-wide, world-deep, ’twilit you and me
[To BRAND.]
I will go with you! 
AGNES
(mit einem Aufschrei.)
Jetzt, Gott sei’s geklagt,
Hat reißend sich, sturmüberfegt,
Ein Weltmeer zwischen uns gelegt!
(Zu Brand.)
Ich komme! 
BRAND.
Godt; så kom! 
BRAND.
Good; then come! 
BRAND.
Gut; so fahren wir! 
KVINDERNE
(forfærdede, idet hun springer ombord).
Hjælp, Jesus! 
EINAR.
[Clutching desperately after her.]
Agnes! 
DIE WEIBER
(entsetzt, während sie in das Boot springt.)
Hilf, Jesus! 
EJNAR
(griber fortvivlet efter hende).
Agnes! 
THE WHOLE THRONG.
[Hurrying towards her.]
Come back! Come back! 
EJNAR
(greift verzweifelt nach ihr.)
Agnes! 
HELE MÆNGDEN
(iler til).
Stands! Vend om! 
WOMEN.
[In terror as she springs into the boat.]
Help, Lord! 
DIE GANZE MENGE
(eilt hinzu.)
Halt! Bleibt hier! 
BRAND.
Hvor ligger huset? 
BRAND.
Where does the house lie? 
BRAND.
Wo liegt die Hütte? 
KVINDEN
(peger ud).
Ende der, –
på næset bag det svarte skær!
(båden støder fra land.) 
WOMEN.
[Pointing.]
By the fjord,
Behind yon black and jutting brink!
[The boats put out.] 
DAS WEIB
(zeigt hinaus.)
Dreh’ das Schiff
Dort drüben um das schwarze Kliff!
(Das Boot stößt ab.) 
EJNAR
(skriger efter dem).
Husk dine syskend; husk din moer!
Frels livet! 
EINAR.
[Calling after them.]
Your home, your mother, Agnes! Think!
O save yourself! 
EJNAR
(schreit ihnen nach.)
Der Mutter denk, der Brüder! Mord’
Ihr Glück nicht! 
AGNES.
Her er tre ombord!
(Båden sejler. Almuen stimler sammen på højderne og ser efter den i
stærk spænding.)
 
AGNES.
We are three on board!
[The boat sails. The people crowd together on the slopes, and watch in eager suspense.] 
AGNES.
Hier sind drei an Bord!
(Das Boot segelt ab. Das Volk schart sich auf den Höhen zusammen und verfolgt es mit höchster Spannung.) 
EN MAND.
Han klarer odden! 
A MAN.
He clears the headland! 
EIN MANN.
Er macht’s! 
EN ANDEN.
Nej! 
ANOTHER.
Nay! 
EIN ANDERER.
Glaub’s nicht! 
FØRSTE.
Jo, se, –
han har den agter alt i læ! 
THE FIRST.
Yes, see,—
Astern he has it, and in lee! 
DER ERSTE.
Jawohl! Ich seh’,
Er hat das Achter schon in Lee! 
ANDEN.
En kastevind! Den har dem fat! 
ANOTHER.
A squall! It’s caught them! 
DER ANDERE.
Ein Windstoß! Hei, der traf sie gut! 
FOGDEN.
Se, se, – den stryger med hans hat! 
THE MAYOR.
Look at that,—
The wind has swept away his hat! 
DER VOGT.
Seht, – da entführt er ihm den Hut! 
EN KVINDE.
Så svart, som korpens vinge, slår
i vejret vildt hans våde hår! 
A WOMAN.
Black as a rook’s wing, his wet hair
Streams backward on the angry air. 
EIN WEIB.
Schwarz, wie ein Rabenflügelpaar,
Schlägt wild im Sturm sein nasses Haar! 
FØRSTE MAND.
Alt står i kog og røg. 
FIRST MAN.
All seethes and surges! 
ERSTER MANN.
In Rauch und Dampf steht alles! 
EJNAR.
Hvad var
det skrig, som gennem stormen skar? 
EINAR.
What a yell!
Rang through the storm! 
EJNAR.
Still!
Was schrie da grad’ so grell und schrill? 
EN KVINDE.
Det kom fra fjeldet. 
A WOMAN.
’Twas from the fell. 
EIN WEIB.
’s kam von den Höhn. 
EN ANDEN
(peger op).
Der står Gerd
og ler og hujer ad hans færd! 
ANOTHER.
[Pointing up.]
See, there stands Gerd upon the cliff,
Hallooing at the passing skiff! 
EIN ANDERES
(zeigt nach oben.)
Da steht die Gerd
Und johlt, wie er vorüberfährt! 
FØRSTE KVINDE.
Hun blæser i et bukkehorn
og kaster sten som koglekorn! 
FIRST WOMAN.
She’s flinging pebbles like witch-corn,
And blowing through a twisted horn. 
ERSTES WEIB.
Schaut, wie sie in ein Bockshorn stößt
Und Stein um Stein vom Abhang löst! 
ANDEN KVINDE.
Nu slang hun hornet som en vånd
og tuder i den hule hånd! 
SECOND WOMAN.
Now she has slung it like a wand,
And pipes upon her hollow’d hand. 
ZWEITES WEIB.
Jetzt wirft sie’s Horn ins Heideland
Und tutet durch die hohle Hand! 
EN MAND.
Ja, tud og skrig, du stygge trold, –
den karl har både vagt og skjold! 
A MAN.
Ay, pipe away, thou troll abhorr’d!
He has a Guide and Guard on board! 
EIN MANN.
Ja, tut’ und gröhl’ nur, wüster Troll,
Den Mann, den irrst Du keinen Zoll! 
EN ANDEN.
I værre vejr, med ham tilrors,
står trygt jeg næste gang tilfjords. 
ANOTHER.
In a worse storm, with him to steer,
I’d put to sea and never fear. 
EIN ANDERER.
Wenn’s wieder not tut, – steuert er,
Geh’ ich bei schwererm Sturm aufs Meer. 
FØRSTE MAND
(til Ejnar).
Hvad var han? 
FIRST MAN.
[TO EINAR.]
What is he? 
ERSTER MANN.
Was war er? 
EJNAR.
Prest. 
EINAR.
A priest. 
EJNAR.
Pfarrer. 
ANDEN MAND.
Ja, hvad han var, –
det kendtes vel, han var en karl!
I ham var mod og magt og trods. 
SECOND MAN.
What is he, nay—
That’s plain: he is a m a n, I say!
Strong will is in him, and bold deed. 
ZWEITER MANN.
Was er war, –
Er war ein Mann; so viel ist klar!
In ihm war Trotz und Kraft und Mut. 
FØRSTE MAND.
Det var en rigtig prest for os! 
FIRST MAN.
That were the very priest we need! 
ERSTER MANN.
Der tät’ uns hier als Pfarrer gut! 
MANGE RØSTER.
Ja, det var rigtig prest for os!
(de spreder sig ud over bakkerne.) 
MANY VOICES.
Ay, ay, the very priest we need!
[They disperse along the slopes.] 
VIELE STIMMEN.
Ja, der tät’ uns als Pfarrer gut!
(Sie zerstreuen sich über die Höhen.) 
FOGDEN
(samler sine papirer og bøger).
Det formløst er i alle fald
at træde op i fremmed kald,
og gribe ind og vove liv
foruden tvingende motiv. –
Jeg gør bestandig og min pligt, –
men altid indom mit distrikt.
(går.)



 
THE MAYOR.
[Collecting his books and papers.]
Well, ’tis opposed to all routine
To labour in a strange vocation,
Intrusively to risk one’s skin
Without an adequate occasion.—
I do my duty with precision,—
But always in my own Division.
[Goes.]



 
DER VOGT
(sucht seine Papiere und Bücher zusammen.)
Es war zum mind’sten inkorrekt,
Daß er den Kopf hierein gesteckt
Und ohne zwingendes Motiv
Gefahr an Leib und Leben lief. –
Ich sorg’ gewiß für allesamt, –
Doch allzeit nur in meinem Amt.
(Ab.)



 
(Udenfor hytten på næset. Det er langt på dagen. Fjorden ligger
blank og stille.)

 
(Agnes sidder nede ved stranden. Lidt efter kommer Brand ud af døren.) 
[Outside the but on the Ness. Late afternoon. The fjord is smooth and gleaming.   AGNES is sitting by the beach. Presently BRAND comes out of the hut.]  
(VOR DER HÜTTE AUF DER LANDSPITZE.)
 
(Es ist hoher Tag. Der Fjord liegt blank und still. AGNES sitzt unten am Strande. Gleich darauf tritt BRAND aus der Tür.) 
BRAND.
Det var døden. Af den tvætted
alle rædslers stænk og skræk;
nu med stille store træk
ligger han så lys og lettet.
Kan et svigtende bedrag
gøre nat til slig en dag?
Af sin vilde helvedbrøde
så han ydre skorpen kun, –
det, som nævnes kan med mund, –
det, som gribes kan med hænder, –
som hans navn med brandflek skænder, –
volden mod den lille døde.
Men de to, som sad forskræmt,
stirrende med store øjne,
stilt, som fugle sammenfløjne,
op i skorstenskrogen klemt, –
de, som bare så og så, –
skønte ikke selv hvorpå, –
de, hvis sjæle fik en plet
ætset ind, som ej de skrubber
af i tidens slid og tvæt,
selv som bøjde sølvhårsgubber, –
de, hvis livsens-elv skal rinde
ud fra dette stygge minde, –
de, som nu skal gro i lys
af hans nattegernings gys, –
de, som aldrig ud kan brænde
denne tankes ådselbål, –
dem han mægted ej at kende
som de to, der har ihænde
just det store eftermål. –
 
Og fra dem går kanske ud
led på led til synd og brudd.
Hvorfor? Hule afgrundssvar, –
de var sønner af sin faer!
Hvad skal stryges ud i stilhed?
Hvad skal jævnes ud med mildhed?
Når begynder ansvarsvægten
af ens arvelod fra slægten?
Hvilken thingdag, hvilken dommer,
når det store forhør kommer!
Hvem skal prøve, hvem skal vidne,
hvor enhver er delinkvent;
hvem tør lægge frem sit skidne
transporterte dokument?
Tages da for godt det svar:
Gælden skriver sig fra faer? –
Svimmeldybe nattegåde,
ingen mægter dig at råde.
Men på afgrundsbredden danser
sværmen uden sind og sanser; –
sjæle skulde skrige, bæve, –
men ej én blandt tusend øjner,
hvilket skyldberg der sig højner
fra det lille ord: at leve.
(Nogle mænd af almuen kommer frem bag huset og nærmer sig Brand.) 
BRAND.
That was death. The horror-rifted
Bosom at its touch grew whole.
Now he looks a calm great soul,
All illumined and uplifted.
Has a false illusion might
Out of gloom to win such light?
Of his devil’s-deed he saw
Nothing but the outward flaw,—
That of it which tongue can tell
And to hands is palpable,—
That for which his name’s reviled,—
The brute slaying of his child.
But those two, that sat and gazed
With great frighten’d eyes, amazed,
Speechless, like two closely couching
Birdlets, in the ingle crouching,—
Who but look’d, and look’d, and ever
Look’d, unwitting upon what,—
In whose souls a poison-spot
Bit and sank, which they shall never
Even as old men bent and gray,
In Time’s turmoil wear away,—
They, whose tide of life proceeds
From this fountain of affright,
Who by dark and dreadful deeds
Must be nurtured into light,
Nor by any purging flames
May that carrion thought consume,—
This he saw not, being blind,
That the direst of the doom
Was the doom he left behind.
 
And from them shall haply rise
Link’d offences one by one.
Wherefore? The abyss replies:
From the father sprang the son!
What shall be by Love erased?
What be quietly effaced?
Where, O where, does guilt begin
In our heritage of sin?
What Assizes, what Assessors,
When that Judgment is declared?
Who shall question, who be heard,
Where we’re all alike transgressors?
Who will venture then to plead
His foul-borrow’d title-deed?
Will the old answer profit yet:
“From my father dates my debt?”
O, abysmal as the night,
Riddle, who can read thee right!
But the people dance light-footed,
Heedless by the dizzy brink;
Where the soul should cry and shrink,
None has vision to perceive
What uptowering guilt is rooted
In that little word: We live.
[Some men of the community come from behind the house and approach BRAND.] 
BRAND.
Er ist tot. Nun, wie geborgen
Vor den Schrecken des Gerichts,
Stillen, großen Angesichts,
Liegt er, licht und frei von Sorgen.
Wie der Tod doch Nacht in Tag
Trügrisch umzuglühn vermag!
Seinem höllischen Vergehen
Sah er nicht bis auf den Grund, –
Sah nicht mehr, als was ein Mund
Nennt, was man mit Händen tastet,
Was auf seinem Namen lastet:
Was dem Kind von ihm geschehen.
Doch die beiden, die voll Graun
Ihre Augen an ihn hängten
Gleich zwei Vögeln, eng gedrängten,
Die vom Herddach niederschaun, –
Sie, die blöd’ und ratlos sahn,
Was für Dinge da geschahn, –
Deren Seele sich ein Fleck
Einfraß, den kein glühend Eisen,
Keine Säure aus ihr weg
Tilgt, – und würden sie zu Greisen, –
Deren Keime aus den Schollen
Solchen Erdreichs brechen sollen, –
Deren Wachstum, Zoll um Zoll,
Solch ein Fluch beschatten soll, –
Sie, die dieser Nachtgedanke
Nimmermehr verlassen kann, –
Sie, sie sah er nicht, der Kranke,
Nicht, wie seiner Tat Geranke
Sich um sie als Erben spann. –
 
Und das Schuldbuch wird vielleicht
Weiter fort und fortgereicht,
Weil, – o Abgrund, der hier ruht! –
Weil sie ihres Vaters Blut!
Was wird still gestrichen werden,
Was mild ausgeglichen werden?
Wie weit schreibt sich eines jeden
Haftpflicht für ererbte Schäden?
Wer wird zeugen, wer wird richten,
Wenn es gilt, den Stoff zu sichten?
Wer wird dann die Wahrheit wissen,
Wo ein jeder Delinquent?
Wer darf weisen sein zerschlissen,
Übertragen Dokument?
Schwindeltiefe Rätselnächte,
Wer Euch je zum Reden brächte!
Doch von Sinnen und Verstande
Tanzt der Schwarm an Abgrunds Rande; –
Alle sollten zittern, beben, –
Doch nicht einer sieht von tausend,
Welch ein Berg von Schuld sich grausend
Auftürmt auf dem Wörtlein: leben.
(Einige Männer aus dem Dorfe kommen hinter dem Hause hervor und nähern sich Brand.) 
EN MAND.
Vi skal nok mødes anden gang. 
A MAN.
We were to meet again, you see. 
EIN MANN.
Wir treffen uns zum zweiten Mal. 
BRAND.
Han har til eders hjælp ej trang. 
BRAND.
His need of human help has ceased. 
BRAND.
Zu spät; zu End’ ist seine Qual. 
MANDEN.
Selv er han løst og hjulpen; men
i stuen sidder tre igen. 
THE MAN.
Yes; he is ransom’d and released;
But in the chamber still sit three. 
DER MANN.
Mag sein; doch ist’s mit ihm vorbei, –
Drin in der Stube sind noch drei. 
BRAND.
Og så? 
BRAND.
And what then? 
BRAND.
Nun, und –? 
MANDEN.
Af smulerne, vi fik,
vi førte med en liden slik – 
THE MAN.
Of the scraps we got
Together, a few crumbs we’ve brought— 
DER MANN.
Wir haben von dem da,
Womit man uns im Dorf versah – 
BRAND.
Hvis alt du gav foruden livet,
da vid, at du har intet givet. 
BRAND.
Though you give all, and life retain,
I tell you that your gift is vain. 
BRAND.
Und gäbst Du alles – außerm Leben,
So wisse, Du hast nichts gegeben. 
MANDEN.
Hvis han, som her nu ligger død,
idag var stedt i livsensnød
og skreg om hjælp fra bådens hvælv,
jeg skulde vovet livet selv. 
THE MAN.
Had he to-day, who now lies dead,
By mortal peril been bested,
And i had heard his foundering cry,
I also would have dared to die. 
DER MANN.
Hätt’ ihm, der jetzt da drinnen tot,
In seinem Nachen Not gedroht,
Und hätt’ er dort um Hilf’ geklagt,
Weiß Gott, ich hätt’ mich dran gewagt. 
BRAND.
Men sjælens nød har ingen vægt? 
BRAND.
But peril of the Soul you slight? 
BRAND.
Doch Seelennot, – sie hat kein Recht? 
MANDEN.
Husk på, vi er en slæbets slægt. 
THE MAN.
Well, we’re but drudgers day by day. 
DER MANN.
Wir sind ein arm, geplagt Geschlecht. 
BRAND.
Så vend jert hele fulde syn
fra lyset over åsens bryn;
skel ej, som nu, med venstre øjet
tilhimmels, og det højre vendt
mod muldet, hvor, med ryggen bøjet,
I har jer selv for åget spændt. 
BRAND.
Then from the downward-streaming light
Turn your eyes utterly away;
And cease to cast the left askance
At heaven, while with the right you glance
Down at the mould where, crouching low,
Self-harness’d in the yoke you go. 
BRAND.
So kehrt auch Eure Augen ganz
Von Sonnenschein und Firnenglanz!
Laßt nicht das linke aufwärts zücken
Und hängt das rechte unverwandt
Ans Tal, wo Ihr, mit krummen Rücken,
Euch selber habt ins Joch gespannt. 
MANDEN.
Jeg havde tænkt, du heller gav
det råd at ryste åget af. 
THE MAN.
I thought you’d say we ought to shake us
Free of the yoke we toil in? 
DER MANN.
Ich hatt’ gedacht, Dein Rat wird sein,
Wir sollten uns daraus befrein. 
BRAND.
Ja, om I kan. 
BRAND.
Yea,
If you are able. 
BRAND.
Ja, könntet Ihr’s! 
MANDEN.
Du ejer magt. 
THE MAN.
You can make us! 
DER MANN.
Das steht bei Dir. 
BRAND.
Gør jeg? 
BRAND.
Can I? 
BRAND.
Bei mir? 
MANDEN.
Alt mangen har os sagt
og vist, hvor vejen var, før nu; –
de pegte, men du gik den, du. 
THE MAN.
Full many have been sent
Who told us truly of the way;
The path they pointed to, you w e n t. 
DER MANN. Schon mancher wies uns hier
Den Weg und sprach uns mahnend zu; –
Doch keiner ging den Weg, wie Du
BRAND.
Du mener –? 
BRAND.
You mean—? 
BRAND.
Du meinst –? 
MANDEN.
Ikke tusend ord
sig prenter, som én gernings spor.
Vi søger dig i bygdens navn; –
vi ser, en mand er just vort savn. 
THE MAN.
A thousand speeches brand
Less deeply than one dint of deed.
Here in our fellows’ name we stand;—
We see, a man is what we need. 
DER MANN.
Es prägt sich eine Tat
Mehr ein denn tausendfacher Rat.
In uns geht unser Dorf Dich an; –
Denn, was uns not tut, ist ein Mann
BRAND
(urolig).
Hvad vil I mig? 
BRAND.
[Uneasily.]
What will you with me? 
BRAND
(unruhig.)
Was wollt Ihr? 
MANDEN.
Bliv du vor prest. 
THE MAN.
Be our priest. 
DER MANN.
Unser Pfarrer sei! 
BRAND.
Jeg? Her! 
BRAND.
I? Here! 
BRAND.
Ich? Hier! 
MANDEN.
Du har vel hørt og læst,
vor menighed er presteløs? 
THE MAN.
You’ve maybe heard it told,
There is no pastor for this fold. 
DER MANN.
Daß unsere Pfarrei
Vakant ist, fand ja wohl Dein Ohr. 
BRAND.
Ja nu jeg mindes – 
BRAND.
Yes; I recall 
BRAND.
Ja, jetzt besinn’ ich mich – 
MANDEN.
Før i tiden
var bygden stor, nu er den liden.
Da uår kom, da kornet frøs,
da sot faldt over folk og fæ,
da armod slog hver mand iknæ,
da nøden sang hver sjæl i døs,
da her blev dyrt på sul og sæd, –
da blev her prestedyrtid med. 
THE MAN.
The place of old
Was large, which now is of the least.
When evil seasons froze the field,
And blight on herd and herdsman fell,
When want struck down the Man, and seal’d
The Spirit with its drowsing spell,
When there was dearth of beef and brew,—
T h e n came a dearth of parsons too. 
DER MANN.
Vor Zeiten,
Da konnt’ der Sprengel viel bestreiten.
Doch Mißwachs kam, das Korn erfror,
Von Seuchen fielen Volk und Vieh,
Den Rest warf Armut auf die Knie,
Daß jedermann den Mut verlor; –
Kaum daß man noch sein Brot bestritt!
Da fiel denn auch der Pfarrer mit. 
BRAND.
Kræv hvad du vil, men aldrig sligt!
På mig er lagt en større pligt.
Jeg trænger livets stærke røre,
jeg trænger verdens åbne øre.
Hvad skal jeg her? Hvor fjeldet stænger,
har mandemælet ingen magt. 
BRAND.
Aught else: but this ye must not ask!
I’m summoned to a greater task.
The great world’s open ear I seek;
Through Life’s vast organ I must speak.
What should I here? By mountains pent
The voice of man falls impotent. 
BRAND.
Heisch’ was Du willst, doch solches nicht!
Mein wartet eine höhre Pflicht.
Ich brauch’ des Lebens großes Führen,
Ich brauch’ der Erde offne Türen.
Doch hier? In einem Felsenkerker
Hat Menschenzunge nicht Gewalt. 
MANDEN.
Hvor fjeldet svarer, lyder længer
det ord, som fuldt og stærkt blir sagt. 
THE MAN.
By mountains echoed, longer heard
Is each reverberating word. 
DER MANN.
Antworten Felsen, hallt nur stärker
Das Wort, das voll und kraftig schallt. 
BRAND.
Hvem lukker sig i gruben inde,
når vangen vinker fri og flak?
Hvem pløjer ødemarken brak,
når der er odlet land at finde?
Hvem vil af kærner høste frugt,
når ungtrær står i modningsaldren?
Hvem sløver sig i døgnværkskvaldren,
når han har syners lys og flugt? 
BRAND.
Who in a cavern would be bound,
When broad meads beckon all around?
Who’ll sweat to plough the barren land
When there are fruitful fields at hand?
Who’ll rear his fruitage from the seed
When orchards ripen to the skies?
Who’ll struggle on with daily need
When vision gives him wings and eyes? 
BRAND.
Wer schlöss’ sich ein in finstrer Zellen,
Besäß’ er weit und breit das Land?
Wer ackerte Geröll und Sand,
Wär’ ihm ein Erbgut zu bestellen?
Wer wollt’ von Kernen Frucht empfahn,
Wenn sich am Baum die Äpfel röten, –
Wer sich in stumpfem Tagwerk töten,
Winkt’ ihm ein Weltkreis aufgetan? 
MANDEN
(ryster på hovedet).
Din dåd forstod jeg, – ej dit ord. 
THE MAN.
[Shaking his head.]
Your deed I fathom’d,-not your word. 
DER MANN.
Dein Tun war klarer als Dein Wort. 
BRAND.
Spørg ikke mer! Ombord, ombord!
(vil gå.) 
BRAND.
[Going.]
Question no more! On board! on board! 
BRAND.
Was drängt Ihr mich! An Bord, an Bord!
(Will gehen.) 
MANDEN
(træder ivejen for ham).
Det kald, som ej du slippe vil,
det værk, som nu du stunder til, –
det er dig altså dyrt? 
THE MAN.
[Barring his way.]
This calling that you must fulfil,
This work, whereon you’ve set your will,
Is it so precious to you, say? 
DER MANN
(vertritt ihm den Weg.)
Ist dieser Ruf, der an Dich geht,
Das Werk, danach Dein Wille steht,
Dir wirklich wert? 
BRAND.
Mit liv
i et og alt det er! 
BRAND.
It is my very life! 
BRAND.
Dies Werk ist mir
Mein Leben selber! 
MANDEN.
Så bliv!
(med eftertryk.)
Hvis alt du gav foruden livet,
så husk, at du har intet givet. 
THE MAN.
Then stay!
[Pointedly.]
“Though you give all and life retain,
Remember, that your gift is vain.” 
DER MANN.
So bleib hier!
(Mit Nachdruck.)
Und gäbst Du alles – außerm Leben,
So wisse, Du hast nichts gegeben. 
BRAND.
Ét ejes, som du ej kan skænke;
det er dit eget indre selv.
Du tør ej binde, tør ej lænke,
du tør ej stemme kaldets elv; –
den vil sin vej til havets hvælv. 
BRAND.
O n e thing is yours you may not spend,
Your very inmost Self of all.
You may not bind it, may not bend,
Nor stem the river of your call.
To make for ocean is its end. 
BRAND.
Dein Selbst, das kannst Du nicht verschenken,
Nicht Deinen innersten Beruf.
Umsonst, den Sturzbach abzulenken,
Wenn Gott ihn der Bestimmung schuf,
Den Lauf zum offnen Meer zu senken! 
MANDEN.
Blev den i myr og tjern begravet, –
den når som dugg tilslut dog havet. 
THE MAN.
Though tarn and moorland held it fast,—
As dew ’twould reach the sea at last. 
DER MANN.
Ob Sumpf und Teich sich widersetzt,
Als Tau erreicht er’s doch zuletzt. 
BRAND
(ser visst på ham).
Hvo gav dig slige ord i munden? 
BRAND.
[Looking fixedly at him.]
Who gave you power to answer thus? 
BRAND
(sieht ihn fest an.)
Wer lehrte solches solchem Munde? 
MANDEN.
Du gav mig dem i storværkstunden.
Da stormen skreg, da sjøen slog,
da frem trods storm og sjø du drog,
da for en rådløs syndersjæl
du satte livet på en fjæl, –
da strøg det gennem mangt et sind
snart koldt, snart varmt, som sol og vind,
da ringed det som klokkeklemt – –
(sænker stemmen.)
Imorgen, kanske, er det glemt;
da firer vi det løftningsflag,
du hejste over os idag. 
THE MAN.
You, by your deed, y o u gave it us.
When wind and water raged and roar’d,
And you launch’d out through wind and wave,
When, a poor sinning soul to save,
You set your life upon a board,
Deep into many a heart it fell,
Like wind and sunshine, cold and hot,
Rang through them like a chiming bell,—
[With lowered voice.]
To-morrow, haply, all’s forgot,
And furl’d the kindling banner bright
You just now lifted in our sight. 
DER MANN.
Du selbst, in jener großen Stunde,
Da Du Dich, spottend unsrer Angst,
Durch Wind und Wellen vorwärts rangst,
Da ’s Dich, der armen Seel’ zulieb,
Durch Wogenbraus und Sturmgraus trieb; –
Da überlief’s uns, jung und alt,
Wie Wind und Sonne, heiß und kalt,
Da klang’s wie Osterglockenchor – –
(Senkt die Stimme.)
Doch morgen ist’s wohl wie zuvor.
Da ziehn wir wieder, trüb, allein,
Die Auferstehungsfahnen ein. 
BRAND.
Hvor kraft ej er, der er ej kald.
(hårdt.)
Kan ej du være, hvad du skal, –
så vær alvorligt, hvad du kan;
vær helt og holdent muldets mand. 
BRAND.
Duty is not, where power is not.
[Sternly.]
If you cannot be what you ought,
Be in good earnest what you may;
Be heart and soul a man of clay. 
BRAND.
Unkraft ist nimmer zukunftsvoll.
(Hart.)
Wer das nicht sein kann, was er soll, –
Der sei nur ernstlich, was er kann,
Sei ganz und gar der Erde Mann. 
MANDEN
(ser en stund på ham og siger):
Ve dig, som slukte, da du gik;
ve os, som så et øjeblik!
(han går; de øvrige følger stille efter.) 
THE MAN.
[After gazing on him a moment.]
Woe! you, who quench the lamp you lit;
And us, who had a glimpse of it!
[He goes; the others silently follow.] 
DER MANN
(sieht ihn eine Weile an und sagt dann:)
Weh’ Dir, der auslosch, da er ging;
Weh’ uns, die kurzer Tag umfing!
(Er geht; die übrigen folgen ihm still.) 
BRAND
(ser længe efter dem).
En for en med bøjde nakker
går den stille klynge hjem.
Sindet sturer, foden sakker,
staver tungt og træt sig frem;
hver af dem med tungsinds lader
går som truet af et ris,
går, som menneskenes fader
dreven ud af Paradis, –
går, som han, med skyldslørt tinding, –
ser, som han, i mørkets gab, –
bær, som han, sin kundskabs vinding, –
bær, som han, sin blindheds tab;
Mennesket jeg kækt har villet
skabe nyt og helt og rent; –
der er værket, – brødens billed,
ikke Guds, som det var ment. –
Ud herfra til større vidder;
her er rum ej for en ridder!
(vil gå, men standser, idet han ser Agnes ved stranden.)
Se, hvor lyttende hun sidder,
som om her var sang i luften.
Lyttende hun sad i båden,
da den skar de rørte vande, –
lyttende hun holdt i tuften, –
lyttende hun havråksfråden
rysted af sin klare pande.
Det ser ud som hørslen bytted
plads og hun med øjet lytted.
(nærmer sig.)
Unge pige, er det fjordens
krumme vej, som synet følger –? 
BRAND.
[After long watching them.]
Homewards, one by one, with flagging
Spirits, heavily and slow,
Foreheads bowed, and weary lagging
Footsteps, silently they go.
Each with sorrow in his eyes,
Walks as from a lifted rod,
Walks like Adam spurn’d by God
From the gates of Paradise,—
Walks like him, with sin-veil’d sight,—
Sees, like him, the gathering night,
All his gain of knowledge shares,
All his loss of blindness bears.
I have boldly dared to plan
The refashioning of Man,—
-There’s my work,-Sin’s image grown,
Whom God moulded in His own.—
Forth! to wider fields away!
Here’s no room for battle-play!
[Going; but pauses as he sees AGNES by the beach.]
See, she listens by the shore,
As to airy songs afloat.
So she listen’d in the boat
As the stormy surge it tore,—
Listening, to the thwart she clung,—
Listening still, the sea-foam hoar
From her open forehead flung.
’Tis as though her ear were changing
Function, and her eye were listening.
[He approaches.]
Maiden, is it o’er those glistening
Reaches that your eye is ranging? 
BRAND
(sieht ihnen lange nach.)
Schweigend, mit gebeugten Rücken,
Zieht der stille Haufe fort;
Seine schweren Füße rücken
Müd’ und matt ihn kaum vom Ort.
Jeder geht, den Leib zusammen-
krümmend, furchtgeschwächten Knies, –
Geht wie der, von dem wir stammen,
Da der Cherub ihn verstieß, –
Beut, wie er, den Finsternissen
Schläfen schuld- und kummerschwer, –
Trägt sein harterkauftes Wissen,
Sein verloren Glück wie er.
Menschen hab’ ich schaffen wollen,
Neu und ganz und hehr und rein; –
Was ist diesen Makelvollen
Noch mit Gottes Bild gemein!
Fort! Zu reichern Möglichkeiten!
Helden können hier nicht streiten.
(Will gehen, bleibt jedoch beim Anblick der am Strande sitzenden Agnes stehen.)
Wie sie lauscht! Als schwängen Saiten
Ihr nur hörbare Akkorde!
Lauschend so, saß gischtumstaubt sie,
Da das Boot den Sturm durchstampfte, –
Lauschend hielt sie sich am Borde, –
Lauschend schüttelte das Haupt sie,
Wenn’s die Flut zu dicht umdampfte.
Als ob Ohr mit Auge tauschte,
Ist’s – und mit dem Aug’ sie lauschte!
(Nähert sich ihr.)
Sind es, Mädchen, wohl des Strandes
Linien, drauf Dein Auge feiert –? 
AGNES
(uden at vende sig).
Hverken fjordens eller jordens;
begge sig for synet dølger.
Men en større jord jeg skimter;
skarpt mod luften står dens runding;
have ser jeg, floders munding;
solblink gennem tågen glimter.
Jeg ser slaglys, luerøde,
legende om skyslørt tinde,
ser en umålt ørkens øde.
Store palmer står derborte,
svajer i de hvasse vinde,
kaster bag sig skygger sorte.
Intet livstegn er at finde;
det er ligt en jord, som skabes;
og jeg hører røster runge,
og jeg hører stemmer tolke:
nu du frelses eller tabes;
gør dit værk, det ansvarstunge; –
denne jord skal du befolke! 
AGNES.
[Without turning round.]
Neither those nor aught of earth;
Nothing of them I descry.
But a greater earth there gleams
Sharply outlined on the sky,
Foaming floods and spreading streams,
Mists and sunshine breaking forth.
Scarlet-shafted flames are playing
Over cloud-capp’d mountain heads,
And an endless desert spreads,
Whereupon great palms are swaying
In the bitter-breathing blast.
Swart the shadows that they cast.
Nowhere any living thing;
Like a new world at its birth;
And I hear strange accents ring,
And a Voice interpreting:
“Choose thy endless loss or gain,
Do thy work and bear thy pain;—
Thou shalt people this new earth!” 
AGNES
(ohne sich umzuwenden.)
Nicht des Strandes noch des Landes;
Beide liegen mir verschleiert.
Eine größre Welt erspäh’ ich;
Scharf zur Luft steht ihre Ründung;
Meere, breiter Ströme Mündung,
Sonnengold durch Nebel seh’ ich;
Seh’ um wolkendunkle Gipfel
Purpurlohe ziehn und schwinden,
Seh’ die endlos öden Watten
Einer Wüste; Palmenwipfel
Schwanken dort in heißen Winden,
Werfen lange, schwarze Schatten;
Lebens ist kein Hauch zu finden, –
Still ist’s wie am Schöpfungstage;
Und ich höre Stimmen klingen,
Höre Zungen mir befehlen:
Wirf Dein Alles in die Wage!
Schweres steht Dir zu vollbringen, –
Diese Welt sollst Du beseelen! 
BRAND
(reven med).
Sig, hvad mer du ser! 
BRAND.
[Carried away.]
Say, what further! 
BRAND
(mitgerissen.)
Sag’, was siehst Du mehr? 
AGNES
(lægger hånden på brystet).
Herinde
kan jeg kende kræfter ulme,
kan jeg føle floder svulme,
kan jeg se en dagning rinde.
Hjertet, lig en verden, vider
stort sig ud til alle sider,
og jeg hører stemmer tolke:
denne jord skal du befolke!
Alle tanker, som skal komme,
hver en gerning, som skal gøres,
vågner, hvisker, ånder, røres,
som om fødslens stund var omme;
og jeg aner mer end øjner
ham, som ovenom sig højner,
føler at han skuer ned
fuld af sorg og kærlighed,
lys og mild som morgenrøden,
og bedrøvet dog til døden;
og jeg hører røster runge:
nu du skabe skal og skabes;
nu du frelses eller tabes; –
gør dit værk, det ansvarstunge! 
AGNES.
[Laying her hand on her breast.]
In my soul
I can feel new powers awaking,
I can see a dayspring breaking,
I can feel full floods that roll,
And my heart grows larger, freer,
Clasps the world within its girth,
And a voice interprets: Here
Shalt thou people a new earth!
All the thoughts that men shall utter,
All the deeds men shall achieve,
Waken, whisper, quiver, mutter,
As if now they were to live;
And I rather feel than see
Him who sits enthroned above,
Feel that He looks down on me
Full of sadness and of love,
Tender-bright as morning’s breath,
And yet sorrowing unto death:
And I hear strange accents wake:
“Now thou must be made, and make;
Choose thy endless loss or gain!—
Do thy work and bear thy pain!” 
AGNES
(legt die Hand auf die Brust.)
Hier innen
Merk’ ich Kräfte heimlich brauen,
Spür’ ich Quellen schwellend rinnen,
Schau’ ich Dämmerungen grauen.
Wie ein All, nach allen Seiten
Fühl’ ich mein Gemüt sich weiten,
Und ich höre mir befehlen:
Diese Welt sollst Du beseelen!
Was an Taten und Gedanken
Alles kommen soll, erhebt sich,
Flüstert, atmet, regt, belebt sich,
Drängt nun in des Lebens Schranken;
Und ein Ahnen mehr als Sehen
Zeigt mir Ihn dort oben stehen,
Wie er niederblickt, das Herz
Voller Liebesglut und Schmerz,
Licht und mild wie Morgenrot,
Und betrübt doch bis zum Tod;
Und ich höre Stimmen klingen:
Auf zum neuen Schöpfungstage!
Nun steigt oder sinkt die Wage; –
Schweres steht Dir zu vollbringen. 
BRAND.
Indad; indad! Det er ordet!
Did går vejen. Der er sporet.
Eget hjerte, – det er kloden,
nyskabt og for Gudsliv moden;
der skal viljegribben dødes,
der den nye Adam fødes.
Lad så verden gå sin gang
under trældom eller sang; –
men ifald vi fiendtligt mødes, –
hvis mit værk den knuse vil, –
da, ved himlen, slår jeg til!
Plads på hele jordens hvælv
til at være helt sig selv, –
det er lovlig ret for manden,
og jeg kræver ingen anden!
(tænker stille en stund og siger:)
Være helt sig selv! Men vægten
af ens arv og gæld fra slægten?
(standser og ser ud.)
Hvem er hun, som jordvendt kommer
klavrende opover bakken,
kroget, ludende med nakken?
For at puste må hun stå,
støtter sig for ej at slingre,
griber med de magre fingre
hvast i sine dybe lommer,
som en skat hun slæbte på.
Om den visne benrad slænger
stakken, som en fjærhams lægg;
hånden krummer sig som tænger;
hun er ørnen lig, der hænger
spigret på en stabbursvæg.
(pludselig angst.)
Hvilket iskoldt barneminde,
hvilket gufs fra hjem og fjord
drysser rim om denne kvinde, –
drysser værre rim herinde – –?
Nådens Gud! Det er min moer! 
BRAND.
Inwards! In! O word of might,
Now I see my way aright.
In ourselves is that young Earth,
Ripe for the divine new-birth;
Will, the fiend, must there be slain,
Adam there be born again.
Let the world then take its way,
Brutal toil or giddy play;
But if e’er we meet in fight,
If my work it seek to blight,
Then, by heaven, I’ll smite and slay!
Room within the wide world’s span,
Self completely to fulfil,—
That’s a valid right of Man,
And no more than that I will!
[After pondering awhile in sil6nce.]
To fulfil oneself! And yet,
With a heritage of debt?
[Pauses and looks out.]
Who is she, that, stooping deep,
Clambers hither up the steep,—
Crooked back and craning crop?
Now for breath she has to stop,
Clutches wildly lest she stumble,
And her skinny fingers fumble
Fierce for something that she drags
In those deep and roomy bags.
Skirt, like folds of feather’d skin,
Dangling down her shrivelled shin;
Hands, a pair of clenched hooks;
So the eagle’s carcass looks
Nail’d against the barn-door top.
[In sudden anguish.]
What chill memories upstart,—
O, what gusts from childhood dart
Frosty showers on her-and other
Fiercer frost upon my heart—?
God of grace! It is my Mother! 
BRAND.
In – ja – in Dich! Dahin weist es!
Dahin rollt das Rad des Geistes!
Du, Dein Herz, – das sei die Sphäre,
Die sich göttlich neugebäre, –
Da des Willens Geier sterbe, –
Die der neue Adam erbe!
Geh’ die Welt denn ihren Gang
Unter Seufzen oder Sang; –
Aber prallen wir zusammen,
Trachtet sie mir Untergang,
Dann, beim Himmel, setzt es Flammen!
Eins begehrt ein Mann allein:
Bahn frei, ganz er selbst zu sein; –
Mag er alles sonst entbehren, –
Dies Recht soll ihm keiner wehren.
(Verstummt auf eine Weile in Gedanken und sagt dann:)
Ganz er selbst! Doch das Gewicht
Ihm vererbter Schuld und Pflicht?
(Hält inne und blickt auf.)
Wer ist die dort mit dem Stecken?
Keuchend kommt, verkrümmt, verschrumpelt,
Sie den Berg herauf gehumpelt,
Bleibt, sich zu verschnaufen, stehn,
Stützt sich auf, nicht umzufallen,
Wühlt mit magern Fingerkrallen
Hastig in den tiefen Säcken,
Wie nach einem Schatz zu sehn.
Über schlotternden Gebeinen
Schlenkert’s wie ein Federhemd,
Und die krummen Hände scheinen
Eines Habichts, der in einen
Scheunentorspalt eingeklemmt.
(Plötzlich erbangend.)
Ha! Welch frostiges Entsinnen! –
Treibt ein Spuk hier seinen Spott?
Grabkalt fühl’ ich’s von ihr rinnen, –
Doppelt grabkalt stürmt’s hier drinnen! – –
Meine Mutter! – Großer Gott! 
BRANDS MODER
(kommer opover, standser halvvejs synlig i bakken, holder hånden skyggende over øjnene og ser sig om).
Her, har de sagt, han var.
(kommer nærmere.)
Den onde
ta’e solen, – hun gør halvt mig blind!
Søn, er det dig? 
BRAND’S MOTHER.
[Comes up, stops when half seen above the slope, holds her hand up to shade her eyes, and looks round.]
He’s here, they told me.
[Coming nearer.]
Drat the blaze,—
It nearly takes away my sight!
Son, is that you? 
BRANDS MUTTER
(bleibt, den Berg heraufkommend, stehen, zunächst nur halben Leibes sichtbar. Sie beschattet die Augen mit der Hand und sieht sich um.)
Hier muß er sein.
(Kommt näher.)
Dies Teufelsbrennen
Und –flimmern schafft mir Höllenpein!
Bist Du mein Sohn? 
BRAND.
Ja. 
BRAND.
Yes. 
BRAND.
Ja. 
MODEREN
(gnider øjnene).
Hu; det skin,
det brænder en i synet ind;
en kan ej skille prest fra bonde. 
HIS MOTHER.
[Rubbing her eyes.]
Hoo, those rays,
They burn one’s very eyes outright;
I can’t tell priest from boor. 
DIE MUTTER
(reibt die Augen.)
Hu! Der Schein
Sticht einem ins Gesicht hinein;
Man kann nicht Pfaff und Bauer trennen. 
BRAND.
Derhjemme så jeg aldrig sol
fra løvet faldt til gøgen gol. 
BRAND.
At home I never saw at allSun’s light
’Twixt fall of leaf and cuckoo’s call. 
BRAND.
Daheim sah ich die Sonne nie –
Vom Herbst an, bis der Kuckuck schrie. 
MODEREN
(ler stille).
Nej, der er godt. Der blir en frossen,
som istap-kallen over fossen.
En blir så stærk, at hvadsomhelst
en tør, – og tror sig endda frelst. 
HIS MOTHER.
[Laughing quietly.]
Ay, there ’tis good. One’s gripped with frost
Like icicles o’er a plunging river,
Strong to dare anything whatever, —
And yet believe one is not lost. 
DIE MUTTER
(lacht in sich hinein.)
Nein, da erfriert eins allgemach,
Als wie der Eisbart überm Bach,
Und faßt zuletzt zu allem Mut
Und denkt: Gott hält Dir’s wohl zu gut. 
BRAND.
Goddag. Farvel. Min tid er knap. 
BRAND.
Farewell. My leisure time is spent. 
BRAND.
Willkommen und Lebwohl! Es eilt. 
MODEREN.
Ja, du har altid været rap.
Som gut du stunded bort herfra – 
HIS MOTHER.
Ay, thou wast ever loth to stay.
As boy thou long’dst to be away— 
DIE MUTTER.
Ja, ja, Du hast nie gern verweilt.
So liefst Du weg als Junge schon – 
BRAND.
At bort jeg foer, dig tyktes bedst. 
BRAND.
It was at your desire I went. 
BRAND.
Du warst’s, die mir zu gehn gebot. 
MODEREN.
Ja, det var skelligt nu som da;
det trængtes vel at du blev prest.
(betragter ham nærmere.)
Hm, han er vokset stærk og stor.
Men agt nu bare på mit ord, –
vær vaer om livet! 
HIS MOTHER.
Ay, and good reason too, I say
’Twas needful thou shouldst be a priest.
[Examines him more closely.]
H’m, he is grown up strong and tall.
But heed t h i s word of mine, at least,—
Care for thy life, son! 
DIE MUTTER.
Ich hatte meine Gründe, Sohn;
Denn daß Du Priester wardst, tat not.
(Betrachtet ihn näher.)
Hm, stark ist er geworden, groß!
Doch horch mir nun auf Eines bloß:
Acht’ auf Dein Leben! 
BRAND.
Er det alt? 
BRAND.
Is that all? 
BRAND.
Auf nichts mehr? 
MODEREN.
Ja, livet? Ja, hvad er der mere? 
HIS MOTHER.
Thy life? What’s dearer? 
DIE MUTTER.
Nichts mehr? Was hast Du mehr auf Erden? 
BRAND.
Jeg mener: rådet, som nu faldt,
er det det hele? 
BRAND.
I would say:
Have you more counsels to convey? 
BRAND.
Ich meine, kommst Du nur hierher,
Mir dies zu raten? 
MODEREN.
Véd du flere,
så brug dem som du vil. Men livet,
berg det for mig; jeg har det givet.
(vred.)
Det spørges vidt, hvad du har øvet;
og det har gjort mig ræd og skræmt.
Tilfjords idag! Du kunde røvet,
hvad du for min skyld skulde gemt.
Du er den eneste i slægten.
Du er min søn, mit kød og blod.
Du slutter af, som tagryg-lægten,
det hus, jeg tømred, fod for fod.
Hold fast; stå stærk; bær lange tider!
Vær vaer om livet! Aldrig svigt!
At leve er en arvings pligt, –
og du blir min – engang – omsider – 
HIS MOTHER.
For others, use them as you may,
And welcome. But thy life, O save it
For my sake; it was I that gave it.
[Angrily.]
Your mad deed’s talked of far and near;
It scares and harrows me to hear.
On such a day to dare the fjord,
And squander what you’re bound to hoard!
You of our clan survive alone,
You are my son, my flesh and bone;
The roof-tree beam that copes and clinches
The house I’ve builded up by inches.
Stick fast; hold out; endure; survive!
Guard your life! Never let it go!
An heir is bound to keep alive,—
And you’ll be mine-one day-you know—— 
DIE MUTTER.
Andre werden
Dir andres raten. Doch Dein Leben
Erhalte der, die Dir’s gegeben!
(Zornig.)
Dran heut sich weit die Zungen wetzen,
Verschlug mir Sinn und Atem fast.
Heut auf den Fjord! Aufs Spiel zu setzen,
Was Du für mich zu wahren hast!
Du bist der letzte des Geschlechtes,
Du bist mein Sohn, mein Fleisch und Bein,
Du krönst mein teures, kunstgerechtes
Gebäud’ als letzter, höchster Stein.
Halt aus! Steh fest! Leb’, weil es Zeit ist!
Acht’ auf Dich selbst! Vergiß Dich nicht!
Zu leben ist des Erben Pflicht, –
Des meinen, – wenn es einst so weit ist. 
BRAND.
Så? Derfor er det, at du kommer
og søger mig med fyldte lommer? 
BRAND.
Indeed? And that was why you plann’d
With loaded purse to seek me here? 
BRAND.
Drum also kommst Du heut gegangen:
Mit vollen Taschen mich zu fangen –? 
MODEREN.
Søn, er du gal!
(viger tilbage.)
Kom ikke nær!
Bliv stående! Jeg slår med staven!
(roligere.)
Hvad mente du med det? – Hør her!
Jeg ældes år for år; det bær
sent eller tidligt frem mod graven;
så får du alt, hvad jeg har ejet;
det ligger tællet, målt og vejet. –
Jeg har ej på mig! – Hjemme ligger
det hele. Det er ikke stort;
men den, som får det, er ej tigger. –
Stå der du står! Kom ej herbort! –
Jeg lover dig, jeg skal ej putte
i sprækker eller grave ned
en hvid på noget ukendt sted, –
ej gemme noget under stene,
i muren, under gulvets fjæl; –
du, sønnen min, får arven hel;
altsammen går til dig alene. 
HIS MOTHER.
Son, are you raving?
[Steps bade.]
Don’t come near.
Stay where you are! You’ll feel my hand!
[More calmly.]
What were you meaning?-Just attend:
I’m getting older year by year;
Sooner or later comes the end;
Then you’ll inherit all I’ve treasured,
’Tis duly counted, weighed and measured—
Nay, nay, I’ve nothing on me now!—
It’s all at home. It is but scant;
But he that gets it will not want.
Stand back there! Don’t come near!-I vow
I’ll fling no stiver of my store
Down fissures, nor in spot unknown
Hide any, nor below a stone.
In wall, or underneath a floor;
All shall be yours, son, you shall be
My sole and single legatee. 
DIE MUTTER.
Sohn, bist Du toll!
(Weicht zurück.)
Komm mir nicht nah!
Bleib stehn! Ich schlag’ Dich mit dem Stabe!
(Ruhiger.)
Was meintest Du damit? – Nun ja,
Man altert Jahr um Jahr, und da
Ist jeder Schritt ein Schritt zum Grabe.
Dann fällt an Dich, was ich besessen.
Gezählt, gewogen und gemessen
Liegt alles. – Ich hier hab’ nichts mit! –
Daheim liegt alles. ’s will nichts heißen;
Doch wer’s mal erbt, hat doch zu beißen. –
Komm mir nicht näher! Keinen Schritt! –
Ich schwöre Dir, in keiner Ritze
Was zu verstecken, keinen Topf
Wo einzuscharren, keinen Knopf
Verdeckt von einem Mauersteine,
Von einem Dielenbrett zu lan; –
Du, Sohn, sollst all mein Erbe han;
Das ganze fällt an Dich alleine. 
BRAND.
På visse vilkår? 
BRAND.
And the conditions? 
BRAND.
Und von Bedingungen? 
MODEREN.
På det ene,
at ej du skal med livet rutte.
Hold ætten oppe, søn for søn;
jeg kræver ingen anden løn.
Og sørg så for, at intet spildes, –
at intet deles eller skilles; –
øg, eller ikke, hvad du får;
Men gem det, gem det år for år! 
HIS MOTHER.
One I make,
No more; don’t set your life at stake.
Keep up our family and name,
That’s all the gratitude I claim.
Then see that nothing go to waste,—
Naught be divided or displaced;—
Add much or little, as you will;
But O preserve, preserve it still! 
DIE MUTTER.
Nur eine:
Erhalt Dein Leben dem Besitze,
Und erb’ ihn fort von Sohn zu Sohn;
Ich will mir keinen andern Lohn.
Und sorg’ mir, daß nichts durchgebracht wird,
Geteilt wird oder losgemacht wird; –
Vermehr’ ihn oder nicht; nur wahr’,
Nur wahr’ ihn wachsam Jahr um Jahr! 
BRAND
(efter et kort ophold).
En sag får klares mellem os.
Jeg har fra gut af vist dig trods; –
jeg var ej søn, du var ej moer,
til du blev grå og jeg blev stor. 
BRAND.
[After a short pause.]
One thing needs clearing ’twixt us two.
From childhood I have thwarted you;—
You’ve been no mother, I no son,
Till you are gray, my childhood gone. 
BRAND
(nach einer kurzen Pause.)
Eins werde klar zwischen uns zwein:
Von Kind auf war ich stets Dein Nein.
Nie war’n wir Sohn und Mutter, Frau,
Bis ich nun groß und Du nun grau. 
MODEREN.
Jeg kræver ikke klap og smek.
Vær som du vil; jeg er ej vek.
Vær hård, vær strid, vær istapkold, –
det kløver ej mit bringeskjold;
gem blot din arv, – om død og gold, –
når kun den er i slægtens vold! 
HIS MOTHER.
I do not ask to be caress’d.
Be what you please; I am not nice.
Be stern, be fierce, be cold as ice,
It will not cleave my armour’d breast;
Keep, though you hoard it, what was mine,
And never let it leave our line! 
DIE MUTTER.
Ich fordre weder Patsch noch Schmatz.
Sei, wie Du willst, eiszapfenkalt,
Harsch, barsch, – an meinem Busenlatz
Sind schlimmre Dinge abgeprallt;
Nur halt ums Erb’ die Faust geballt!
Das bleib’ in unsrer Sipp’ Gewalt! 
BRAND
(går et skridt nærmere).
Og hvis jeg tvertom fik isinde
at strø den ud for alle vinde? 
BRAND.
[Going a step nearer.]
And if I took it in any head
To strew it to the winds, instead? 
BRAND
(tritt ihr einen Schritt näher.)
Und wenn nun’s Gegenteil mich freute, –
Daß ich’s in alle Winde streute? 
MODEREN
(tumler tilbage).
Strø ud, hvad gennem trældoms-år
har krøgt min ryg og blegt mit hår! 
HIS MOTHER.
[Reeling back.]
Strew, what through all these years of care
Has bent my back and bleach’d my hair? 
DIE MUTTER
(taumelt zurück.)
Verstreuen, was manch Knechtschaftsjahr
Gekrümmt mein Kreuz, gebleicht mein Haar? 
BRAND
(nikker langsomt).
Strø ud. 
BRAND.
[Nodding slowly.]
To strew it. 
BRAND
(nickt langsam.)
Verstreun, ja. 
MODEREN.
Strø ud! Hvis det du gør,
for vinden ud min sjæl du strør! 
HIS MOTHER.
Strew it! If you do,
It is my soul that you will strew! 
DIE MUTTER.
Tätst Du diesen Schritt,
Du streutest meine Seele mit! 
BRAND.
Og hvis jeg gør det lige vel?
Hvis ved din seng jeg står en kveld,
når lys er foran lejet sat,
når du med salmebog i hænder
skal sove dødens første nat, –
hvis da jeg gramser, famler, kender,
hvis frem jeg finder skat for skat, –
hvis jeg taer lyset, hvis jeg tænder –? 
BRAND.
And if I do it, even so?
If I one evening vigil keep
With lighted taper by your bed,
While you with clasped Psalter sleep
The first night’s slumber of the dead,—
If I then fumble round about,
Draw treasure after treasure out,
Take up the taper, hold it low 
BRAND.
Und irrt’ ich doch nun Dein Bemühn?
Wenn Du den letzten Seufzer tust,
Die Lichter vor dem Lager glühn,
Und Du, ’s Gesangbuch in den Händen,
Die erste Nacht des Todes ruhst, –
Und brächt’, was nur die Finger fänden,
Der Zettel all erwühlten Wust,
Zuletzt der Kerze gieren Bränden? – 
MODEREN
(nærmer sig i spænding).
Hvor har du denne tanke fra? 
HIS MOTHER.
[Approaching excitedly.]
Whence comes this fancy? 
DIE MUTTER
(nähert sich in Spannung.)
Wo hast Du den Gedanken her? 
BRAND.
Hvorfra? Skal jeg fortælle? 
BRAND.
Would you know? 
BRAND.
Woher? Soll ich erzählen? 
MODEREN.
Ja! 
HIS MOTHER.
Ay. 
DIE MUTTER.
Ja! 
BRAND.
Ifra et barndomseventyr,
som aldrig af mit minde flyr,
som skræmmer sjælen, lig et ar
ifra et helet hareskar.
Det var en høstkveld. Død var faer,
og du lå syg. Jeg sneg mig ind,
hvor han lå bleg i vokslysskin.
Jeg stod og stirred fra en krog,
og så han holdt en salmebog;
mig undred mest den dybe dvale,
og hvi hans håndled var så smale;
jeg kendte lugt af kuldslået lin; –
da hørte jeg på gangen trin; –
ind kom en kvinde, så mig ej, –
hun gik til sengen rakt sin vej.
Hun gav sig til at gramse, rode;
først flytted hun den dødes hode,
så trak hun frem en bundt, så flere, –
hun tælled, hvisked: mere, mere!
Så grov hun ud af sengens puder
en pakke, bunden til med knuder;
hun rev, hun hugg med ilske hænder,
hun bed den op med sine tænder.
Hun grov påny. Hun hitted flere.
Hun tælled, hvisked: mere, mere!
Hun græd, hun bad, hun jamred, svor;
hun vejred efter gemslers spor, –
og fandt hun, – fluks med jublens angst
hun skød, som falken, på sin fangst.
Tilslut var hver en lønkrog tømt;
hun gik af stuen som en dømt;
hun svøbte fundet i en pjalt
og stønned stilt: så det var alt! 
BRAND.
From a childish scene that still
Lives in my mind, and ever will,
That scams my soul with foul device
Like an infestering cicatrice.
It was an autumn evening. Dead
Was father; you lay sick in bed.
I stole where he was laid by night,
All pallid in the silver light.
I stood and watch’d him from my nook,
Saw how his two hands clasp’d the Book;
I marvell’d why he slept so long,
Mark’d his thin wrists, and smelt the strong
Odour of linen newly dried;—
And then I heard a step outside;—
A woman enter’d, strode apace
Up to the bed, nor saw my face.
Then she began to grope and pry;
First put the corpse’s vesture by,
Drew forth a bundle, then a store,
Counted, and whisper’d: There is more!
Then, grubbing deeper in the ground,
Clutch’d a seal’d packet tightly bound,
With trembling fingers strove and tore,
Bit it in two, groped deeper, found,
Counted, and whisper’d: There is more!
She cried, she cursed, she wail’d, she wept,
She scented where the treasure lay,
And then with eager anguish swept
Down like a falcon on her prey.
When she had ransacked all the room,
She turn’d, like one who hears her doom,
Wrapp’d up her booty in a shawl,
And faintly groaned: So t h a t was all! 
BRAND.
Von einem Nachtspuk, der mich schwer
Bedrückt, seit ich, als Kind, ihn sah;
Der meiner Seele ward zur Qual
Wie einer Hasenscharte Mal.
Herbstabend. Vater war nicht mehr;
Du lagst als krank. Ich schlich hinein, –
Da schlief er bleich im Kerzenschein.
Aus einem Winkel starrt’ ich bang
Nach ihm und sah, er hielt ein Buch;
Mich schreckte seines Schlafes Schwere,
Der Adern bläulich blasse Leere;
Ich roch das kalte Leichentuch; –
Da hört’ ich Tritte her vom Gang; –
Ein Weib ging, – ohne mich zu sehn, –
Zum Bett hin auf gereckten Zehn,
Hub an sich drüber hinzubücken,
Den Toten hin und her zu rücken, –
Um Bund auf Bund hervorzuziehen
Und zählend, flüsternd hinzuknieen, –
Bis eine pralle Lederkatze
Ans Licht kam, gierig aufgerissen,
Nein, aufgekratzt und aufgebissen, –
Und grub und grub, bis alles leer war,
Und zählte, schmälte, daß nicht mehr war,
Und weinte, klagte, schalt und schwur,
Stets Weitrem witternd auf der Spur, –
Und dann – mit Jubels Überschwang,
Ein Falke, schoß sie auf den Fang.
Zuletzt war alles umgedreht;
Sie ging, wie ein Verdammter geht,
Den Fund in ihren Schurz geschicht’t
Und stöhnend: Mehr war’s also nicht. 
MODEREN.
Mit krav var stort, mit fund var skralt;
og det var mer end dyrt betalt. 
HIS MOTHER.
I needed much, I little won;
And very dearly was it bought. 
DIE MUTTER.
Groß war die Fordrung, klein der Fund;
Ich war betrogen bis zum Grund. 
BRAND.
Det blev dig dyrere endda;
mit sønnesind det stjal dig fra. 
BRAND.
Even more dearly than you thought;
Son’s-heart you shattered in your son. 
BRAND.
Noch mehr. Der karge Sündenlohn
Betrog Dich auch noch um den Sohn. 
MODEREN.
Lad gå. Det er jo gammel brug
at købe gods for sind og hug.
Jeg gav fra først en større pris;
jeg tror, jeg gav mit livs forlis.
Jeg noget gav, som nu er slukt; –
det står mig for som lys og flugt,
som noget både dumt og smukt; –
jeg gav, hvad knapt jeg længer véd; –
folk kaldte det for kærlighed. –
Jeg mindes godt, min strid var svar;
jeg mindes godt det råd fra faer:
glem husmandsgutten; tag den anden;
agt ikke på hans visne krop;
det er en karl med kløgt i panden;
han øger ejet dobbelt op! –
Jeg tog ham, men fik skam til tak.
Til dobbelt op han aldrig rak.
Men siden har jeg slæbt og slidt,
så nu der fattes ikkun lidt. 
HIS MOTHER.
Tut, tut. To barter hearts for gold
Was customary from of old.
Still dearer once I had to pay,—
I think I gave my life away.
Something I gave that now is not;—
I seem to see it flash in air
Like something foolish and yet fair;
I gave-I know not rightly what;—
“Love” was the name it used to bear.—
I know it was a bitter choice;
I know my father gave his voice;
“Forget the peasant-boy and wed
The other, ’spite his frosty pate;
A fellow with a knowing head,
He’ll fairly double the estate?”
I took him, and he brought me shame.
The doubled gettings never came.
But I have drudged with streaming brow,
And there is little lacking now. 
DIE MUTTER.
Ja, ’s ist nun mal der Lauf der Welt:
Mit Blute kauft sich Gut und Geld.
Ich zahlte hohen Preis genung;
Mich deucht, ich ließ mein Leben jung.
Ich ließ, was längst sich nun empfahl, –
Ein Ding wie Wind und Sonnenstrahl,
Ein Ding, das dumm und schön zumal;
Ein Ding, des Name kaum mir blieb;
Ich glaub’, die Leute schalten’s Lieb’.
Ich weiß noch gut, wie’s an mir fraß,
Noch gut, wie mir’s der Vater las:
Was ist der Häuslerssohn Dir nütze!
Der Brand, ob auch ein welker Ast,
Das ist ein Kerl von Grips und Grütze!
Der mehrt Dir doppelt, was Du hast! –
Ich nahm ihn; Schimpf war mein Gewinn.
Er bracht’ es nie und nie dahin.
Doch ich hab’ Tag und Nacht geheckt,
So daß der Rest nun balde kleckt. 
BRAND.
Og mindes du, så nær din grav,
at sjælen du på købet gav? 
BRAND.
And do you, as you near your grave,
Know that it was your s o u l you gave? 
BRAND.
Und denkst Du, nun ’s zu Grabe geht,
Auch, wie’s um Deine Seele steht? 
MODEREN.
At det jeg mindes, vistes bedst,
da sønnen min blev sat til prest.
Når timen kommer, for min tarv
du sørge skal til tak for arv.
Jeg ejer både fast og løst;
du ejer ord og magt og trøst. 
HIS MOTHER.
It’s clear that I knew t h a t, at least,
Giving my son to be a priest.
When the hour comes, a grateful heir
Of my salvation will take care;
I own the acres and the pence,
And you the deathbed eloquence. 
DIE MUTTER.
Daß ich dran dacht’, am besten wies,
Daß ich Dich Priester werden hieß.
Trifft mich mein Los und Dich Dein Teil,
So sorg’ für meiner Seele Heil!
Ich hab’ den sau’r erworbnen Hort,
Du hast den Trost, die Macht, das Wort. 
BRAND.
Så klog du er, du så dog fejl,
da mig du så i hjemmets spejl.
Der gives fler langs li og led
med slig forældrekærlighed; –
I ser i barnet en forvalter
for husets efterladte pjalter;
af evigheden går et skær
forbi jer tanke hist og her;
I griber efter den og mener
I tingen er på livet nær,
når æt og arv I sammengrener, –
at døden I med livet ener,
at evighed som sum I får
af sammenlagte rækker år. 
BRAND.
With all your cunning you mistook;
You read me wrong in childhood’s book.
And many dwell by bank and brae
Who love their children in that way;—
A child’s a steward, you suppose,
Of the parental cast-off clothes;
A glimpse of the Eternal flits
At times across your wandering wits;
You snatch at it, and dream you spring
Into the essence of the thing
By grafting Riches upon Race;—
That Death with Life you can displace,
That years, if steadily amass’d,
Will yield Eternity at last. 
BRAND.
So klug Du warst, Du täuschtest Dich.
Du sahst im Licht der Heimat mich.
So rechnend gehn der Eltern mehr
Hier hinter ihren Kindern her.
Ihr meint, das Kind hab’ nur der Alten
Erbtrödel weiter zu verwalten.
Der Ewigkeit ein blasser Schein
Geht Eure Seelen aus und ein; –
Ihr langt nach ihm, dem Wahn geneiget,
Er sei schon Euer, wann nur fein
Ihr Sipp’ und Erb’ zusammenzweiget, –
Daß Tod vor Leben dann verstumme –
Und Ewigkeit Euch werd’ als Summe
Hochaufgehäufter Jahresreihn. 
MODEREN.
Gransk ikke, søn, din moders sind,
men tag din arv, når den blir din. 
HIS MOTHER.
Don’t rummage in your Mother’s mind,
But take what she will leave behind. 
DIE MUTTER.
Forsch’ nicht in Deiner Mutter Sinn,
Und nimm Dein Erb’, wenn ’s Dein wird, hin! 
BRAND.
Og gælden? 
BRAND.
The debt as well? 
BRAND.
Und Deine Schuld? 
MODEREN.
Gælden? Hvilken gæld?
Der er ej nogen gæld. 
HIS MOTHER.
The debt? What debt?
There is none. 
DIE MUTTER.
Schuld? Welche denn?
Ich schulde keinem was. 
BRAND.
Nu vel;
men hvis der var, – jeg måtte svare
til hvert et skyldbrev, alting klare.
Søns sag det er, at alle krav
sker fyldest på hans moders grav;
var huset tomt, når jeg det tog, –
jeg arved dog din skyldnerbog. 
BRAND.
Very good; but yet
Suppose there were,-I should be bound
To settle every claim I found.
The son must satisfy each call
Before the mother’s burial.
Though but four empty walls I took,
I still should own your debit-book. 
BRAND.
Doch wenn –!
So müßt’ ich all dem Gut entsagen,
Bis jede Schuld glatt abgetragen.
Ein Sohn, geht seine Mutter ruhn,
Muß jeder Fordrung Gnüge tun
Und übernähm’ ich ’s Haus stockleer, –
Dein Schuldbuch doch mein Erbe wär’. 
MODEREN.
Så byder ingen lov. 
HIS MOTHER.
No law commands it. 
DIE MUTTER.
Das fordert kein Gesetz. 
BRAND.
Ej den,
som skreven er med blæk og pen;
men i hvert ærligt sønnesind
en anden lov står ristet ind, –
og denne lov skal fyldest ske.
Forblindede, lær dog at se!
Guds bo på jord har du forringet,
dit sjælelån har du forødt,
det billed, hvori du blev født,
har du med dyndets skimmel dækt;
den ånd, som engang var bevinget,
har du i myldret vingestækt.
Det er din gæld. Hvor vil du hen,
når Herren kræver sit igen? 
BRAND.
Not the kind
That ink on parchment ever writ;
But deep in every honest mind
Another law is burnt and bit,—
And that I execute. Thou blind!
Learn to have sight! Thou hast debased
The dwelling-place of God on earth,
The spirit He lent thee bast laid waste,
The image that thou bor’st at birth
With mould and filthiness defaced;
Thy Soul, that once had flight and song,
Thrust, clipp’d, among the common throng.
That is your debt. What will you do
When God demands His own of you? 
BRAND.
Nein, keins,
Das Tint’ und Feder schrieb, doch eins,
Das jedes braven Sohns Gemüt
Mit mahnender Gewalt durchglüht; –
Und dem Gesetz soll gnug geschehn.
Verblendete, so lern’ doch sehn!
Daß Du den Herrn in Dir erniedert,
Dein Seelenlehen öd’ vertan,
Daß Du das Bild, das Du empfahn,
In Kot gezogen und beschmutzt,
Daß Du den Geist, einst reich gefiedert,
Im Weltgetümmel schnöd’ gestutzt, –
Ist Deine Schuld! Wo willst Du hin,
Wenn Gott einst nach dem Seinen frägt? 
MODEREN
(sky).
Hvor jeg vil hen? Hvor hen? 
HIS MOTHER.
[Confused.]
What will I do? Do? 
DIE MUTTER
(scheu.)
Wohin ich will? 
BRAND.
Frygt ej;
din søn taer al din gæld på sig.
Gudsbilledet, som du har plettet,
i mig skal rejses viljetvættet!
Gå du kun trøstig til de døde.
Gældbunden sover ej min moer; –
jeg klarer gælden. 
BRAND.
Never fear;
I take your debt upon me whole.
God’s image, blotted in your soul,
In mine, Will-cleansed, shall stand clear.
Go with good courage to your rest.
By debt you shall not sleep oppress’d. 
BRAND.
Getrost! Es trägt
Dein Sohn die Schuld der Sünderin.
Das Bild, dran Deine Makel kleben,
In mir soll sich’s geklärt erheben!
Magst ruhig zu den Toten gehen.
Kein Schuldbuch ängste Deine Ruh’; –
Ich tilge – 
MODEREN.
Gæld og brøde? 
HIS MOTHER.
My debt and sin you’ll wipe away? 
DIE MUTTER.
Schuld und all Versehen? 
BRAND.
Din gæld. Kun den; mærk vel mit ord.
Din sjælegæld din søn skal klare;
men for din synd må selv du svare.
Den sum af menneske, som blev
forskingret i en jordtræls stræv,
kan indtil sidste rest og hvid
betales ved en andens id;
men at den ødtes, det er brøden;
for den er anger – eller døden! 
BRAND.
Your debt. Observe. The debt: no more
Your debt alone I can repay;
Your sin yourself must answer for.
The sum of native human worth
Crush’d in the brutish toil of earth
Can verily by human aid
To the last atom be repaid;
But in the losing of it lies
The sin, which who repents not-dies! 
BRAND.
Die Schuld. Nur diese; hör’ wohl zu.
Die Schuld will ich, Dein Sohn, abtragen;
Der Sünde mußt Du selbst entsagen.
Das Maß des Menschlichen, das man
Dem Moloch Weltlust hinwarf, kann
Durch eines andern Taten sich
Bezahlen bis auf Punkt und Strich;
Doch daß man’s also ließ verderben,
Das sühnt Bereu’n bloß – oder Sterben! 
MODEREN
(urolig).
Det er nok bedst jeg kommer hjem
i skyggen under bræens brem;
her skyder giftig tankegrøde
i dette klumre solskins skær;
en blir af duften næsten svimmel. 
HIS MOTHER.
[Uneasily.]
’Twere best I took my homeward way
To the deep valley, to the gloom;
Such rank and poisonous fancies bloom
In this insufferable ray;
I’m almost fainting at the fume. 
DIE MUTTER
(unruhig.)
Am besten ist’s für mich wohl doch
In meinem kühlen Schattenloch;
In dieser Schwül’ hier sprießt nur Keim
Auf Keim vergifteter Gedanken;
Man wird schier schwindlig von dem Duft. 
BRAND.
Søg skyggen du; jeg er dig nær.
Og drages du mod lys og himmel,
og stunder du imod et møde,
da skik mig bud og jeg skal komme. 
BRAND.
Seek you the shadow; I abide.
And if you long for light and sky,
And fain would see me ere you die,
Call me, and I am by your side. 
BRAND.
Ja, kehr’ in Deinen Schatten heim.
Doch fühlst Du Deine Kräfte schwanken
Und sehnst Du Dich nach Licht und Luft,
So schick’ nach mir, so werd’ ich eilen. 
MODEREN.
Ja, du med dine straffedomme! 
HIS MOTHER.
Yes, with a sermon on my doom! 
DIE MUTTER.
Ja, Du mit Deinen Strafurteilen! 
BRAND.
Nej, varm som søn og mild som prest
jeg værger dig mod rædslens blæst;
med sang jeg ved dit lejes fod
skal svale svien i dit blod! 
BRAND.
No, tender both as priest and child
I’ll shield you from the wind of dread,
And singing low beside your bed
Lull to repose your anguish wild. 
BRAND.
Nein, mild als Priester, warm als Sohn,
Wehr’ ich den Schrecken, die Dir drohn;
An Deinem Lager mein Gesang
Soll trösten Dich zum letzten Gang. 
MODEREN.
Det lover du med hånd og mund? 
HIS MOTHER.
And that with lifted hand you swear? 
DIE MUTTER.
Das gilt so seiner Zeit wie heut? 
BRAND.
Jeg kommer i din angers stund.
(nærmere ved hende.)
Men vilkår sætter jeg, som du.
Alt, hvad til jord dig binder nu,
skal du frivilligt kaste af
og skride nøgen mod din grav. 
BRAND.
When you repent I will be there.
[Approaching her.]
But I too make conditions. Hear.
Whatever in this world is dear
Willingly you must from you rend,
And naked to the grave descend. 
BRAND.
Das gilt, sobald Dein Herz bereut.
(Tritt näher auf sie zu.)
Doch Eines fordr’ ich zum Entgelt.
Freiwillig opfre, was die Welt
Dir alles von dem ihren gab,
Und schreite nackend in Dein Grab! 
MODEREN
(slår vildt imod ham).
Byd ilden skilles fra sin hede,
sne fra sin frost, sjø fra sin væde!
Slå af! 
HIS MOTHER.
[Wildly repulsing him.]
Bid fire be sever’d from its heat,
Snow from its cold, wave from its wet!
Ask less! 
DIE MUTTER
(schlägt wild nach ihm.)
Gebiete, daß sich Feuer, Brennen –
Schnee, Frieren – Wasser, Feuchtsein trennen!
Laß ab! 
BRAND.
Kast midtfjords barn af båden,
og bed at Gud vil signe dåden. 
BRAND.
Toss a babe overboard,
And beg the blessing of the Lord. 
BRAND.
Wirf’s in den Fjord und bete,
Daß Dich die Tat bei Gott vertrete. 
MODEREN.
Kræv anden bod; kræv sult og tørst, –
Men ikke det, som tykkes størst! 
HIS MOTHER.
Ask something else: ask hunger, thirst,—
But not what all men deem the worst! 
DIE MUTTER.
Heisch’ Hunger, Durst, – nur den Verzicht,
Dies größte Opfer fordre nicht! 
BRAND.
Går end det største udenom,
al resten mildner ej hans dom. 
BRAND.
If just that worst is asked in vain,
No other can His grace obtain. 
BRAND.
Bleibt eben dieses größte fort,
So mildert nichts sein Richterwort. 
MODEREN.
Jeg lægger sølv i kirkeblok! 
HIS MOTHER.
A. money-alms I will present you! 
DIE MUTTER.
Ich leg’ in unsern Opferkrug – 
BRAND.
Alt? 
BRAND.
All? 
BRAND.
Alles? 
MODEREN.
Søn, er meget ikke nok? 
HIS MOTHER.
All! Son, will not m u c li content you? 
DIE MUTTER.
Ist viel noch nicht genug? 
BRAND.
For dig er intet bodsværk, før,
som Hjob på askens hob, du dør. 
BRAND.
Your guilt you never shall put by
Till you, like Job, in ashes die.
[Goes.] 
BRAND.
Du tust nicht eher Buße, bis
Dein Herz wie Hiobs nicht zerriß. 
MODEREN
(vrider hænderne).
Mit liv forspildt, min sjæl forstødt;
om stakket tid mit gods forødt!
Så hjem og kryste tæt i favn
alt, hvad af mit endnu bær navn!
Mit gods, mit smertens barn, mit gods, –
for dig jeg rev mit bryst tilblods; –
nu hjem og græde som en moer
ved vuggen for sit syge noer. –
Hvi blev min sjæl da født i kød,
når kødets elsk er sjælens død? –
Bliv nær mig, prest! – jeg véd ej nu
hvad sind jeg får i timens gru.
Må alting jeg ilive miste, –
jeg vil dog vente til det sidste.
(går.) 
HIS MOTHER.
[Wringing her hands.]
My life destroy’d, my soul denied,
My goods soon scatter’d far and wide!
Home then, and in these fond arms twine
All that I still can say is mine!
My treasure, child in anguish born,
For thee my bleeding breast was torn;—
Home then, and weep as mothers weep
Over their sickly babes asleep.—
Why did my soul in flesh take breath,
If love of flesh is the soul’s death?
Stay near me, priest!-I am not clear
How I shall feel when death is near.
“Naked into the grave descend,”—
I’ll wail, at least, until the end. 
DIE MUTTER
(ringt die Hände.)
Mein’ Seel’ verdammt, mein Tag vergeud’t!
Um arme Frist mein Gut verstreut!
Heim denn, und dicht ans Herz gehegt,
Was heut noch meinen Namen trägt.
Mein Gut, mein Schmerzenskind, mein Gut,
Für Dich riß ich die Brust in Blut!
Nun kommt Dein weinend Mütterlein
Und wiegt ihr sterbend Kindlein ein. –
War’s mich im Fleisch zu schaffen not,
Wenn Fleisches Lust der Seele Tod? –
Halt’ nah dich, Pfarrer! Weiß noch nicht,
Wes Sinns ich werd’, wann’s Auge bricht.
Muß ich, noch lebend, alles lassen, –
Will ich doch in Geduld mich fassen.
(Ab.) 
BRAND
(ser efter hende).
Ja, din søn skal nær sig holde,
bie på din bodsstunds bud,
varme op din gamle kolde
hånd, så fort den rækkes ud.
(går nedover til Agnes.)
Kvelden blev ej morgnen lig.
Da stod sind og hug til krig;
fjernt jeg hørte slagsang klinge,
vredens sverd jeg vilde svinge,
knuse løgnen, dræbe trolde,
klemme verden mellem skjolde. 
BRAND.
[Gazing after her.]
Yes, thy son shall still be near,
Call to him, and he shall hear.
Stretch thy hand, and, cold and perish’d,
At his heart it shall be cherish’d.
[Goes down to AGNES.]
As the Morn not so the Night.
Then my soul was set on fight,
Then I heard the war-drum rattle,
Yearn’d the sword of Wrath to swing,
Lies to trample, Trolls to fling,
Fill the world with clashing battle. 
BRAND
(sieht ihr nach.)
Ja, Dein Sohn wird nah sich halten,
Harren, Dich bereu’n zu sehn,
Wärmen Deine alten, kalten
Hände, wenn sie nach ihm flehn.
(Geht hinab zu Agnes.)
Als ich heut hier niederstieg,
Stand mir Herz und Sinn nach Krieg,
Hört’ ich ferner Weisen Wecken,
Sah das Schwert des Zorns mich recken,
Lügen fällen, Trolle schrecken,
Alle Welt zu Boden strecken. 
AGNES
(har vendt sig om og ser lyst op til ham).
Morgnen var mod kvelden bleg.
Da jeg vilde løgn og leg,
vilde vinde, vilde skabe,
hvad min vinding var at tabe. 
AGNES.
[Has turned round to him, and looks radiantly up.]
By the Night the Morn was pale.
Then I sought the joys that fail;
Sought to triumph by attaining
What in losing I am gaining. 
AGNES
(hat sich umgewendet und sieht hellen Auges zu ihm auf.)
Niedrig lag heut früh mein Ziel;
Denn ich wollte Lug und Spiel,
Wollt’ gewinnen, wollt’ vermehren,
Was Gewinn war, zu entbehren. 
BRAND.
Stærke drømme, fagre drømme,
kom i flok som vilde svaner,
løfted mig på brede vinger.
Udad så jeg mine baner; –
slægtens, tidens skyldbetvinger
stævned stor på støjens strømme.
Kirkeprocessioners pragt,
hymner, virak, silkefaner,
gyldne skåler, sejersange,
løftnings-jublen fra de mange,
lyste, om mit livsværk lagt. –
Alt lå lokkende og rigt; –
men det hele var et digt,
kun et viddens glimmersyn,
halvt i solblink, halvt i lyn. –
Nu jeg står, hvor gråt det kvælder
længe førend dagen hælder, –
står imellem urd og sund,
udestængt fra verdensvrimlen,
med en strime kun af himlen, –
men jeg står på hjemmets grund.
Sunget er mit søndagsdigt;
af må vingehesten sadles;
men jeg ser et større mål,
end en dyst med ridderstål, –
slidets dagværk, yrkets pligt,
skal til søndagsgerning adles. 
BRAND.
Visions stirring, visions splendid
Like a flock of swans descended,
On their spreading wings upbore me,
And I saw my way before me;
Sin-subduer of the Age
Sternly stemming seas that rage.
Church-processions, banners streaming,
Anthems rolling, incense steaming,
Golden goblets, victor-songs,
Rapt applause of surging throngs,
Made a glory where I fought.
All in dazzling hues was wrought;—
Yet it was an empty dream,
A brief mountain-vision, caught
Half in glare and half in gleam.
No w I stand where twilight gray
Long forestalls the ebb of day,
’Twixt the water and the wild,
From the busy world exiled,
Just a strip of heaven’s blue dome
Visible;-but this is H o m e.
Now my Sabbath dream is dark;
To the stall my winged steed;
But I see a higher Mark.
Than to wield the knightly sabre,—
Daily duty, daily labor,
Hallow’d to a Sabbath-deed. 
BRAND.
Holde Träume, große Träume
Suchten mich gleich wilden Schwänen,
Hoben mich auf breite Schwingen.
Sah mich rings, in stolzem Wähnen,
Schuld und Leid der Zeit bezwingen,
In der Faust des Weltlaufs Zäume.
Frommer Prozessionen Pracht,
Hymnen, Weihrauch, Festgepränge,
Goldne Schalen, Preisgesänge,
Zuruf jubelnder Gedränge
Sah ich meinem Werk gebracht.
Alles lud so lockend ein, –
Doch das Ganze war ein Traum
Wie halb Blitz, halb Sonnenschein
Über ferner Lande Saum.
Jetzo steh’ ich, wo es grauet,
Lang’ bevor der Tag verblauet,
Zwischen Hochgebirg’ und Sund,
Abgesperrt vom Weltgewimmel,
Nur mit einem Streiflein Himmel, –
Doch ich steh’ auf Heimatsgrund.
Scheide, festliches Gedicht!
Laß mich, Flügelroß, zur Erden!
Mich erharrt ein höher Ziel
Denn Turnier und Ritterspiel, –
Tag- um Tagwerk, Pflicht um Pflicht
Soll hier Fest und Feier werden! 
AGNES.
Og hin Gud, som skulde falde? 
AGNES.
And that God, who was to fall? 
AGNES.
Und der Gott, der fallen sollte? 
BRAND.
Han skal falde ligefuldt, –
men i løndom, dulgt og skjult,
ikke åbenlyst for alle.
Grant jeg ser, at fejl jeg tolked
frelsens helsebod for folket.
Ingen bramfuld storværkshandling
løfter slægten til forvandling;
vækkelsen af rige evner
bøder ej dens sjælerevner.
Det er viljen, som det gælder!
Viljen frigør eller fælder,
viljen, hel, i alt det spredte,
i det tunge som det lette. –
(vender sig indover mod bygden, hvor aftenskyggerne begynder at falde.)
Kom da, mænd, som vandrer sløve
i min hjembygds lukte dale; –
sjæl mod sjæl i tomandstale
vil vort lutringsværk vi prøve,
halvhed fælde, løgnen døve,
vække viljens unge løve!
Hånd om hakken, som om sverdet,
enes kan med mandeværdet;
ét er målet, – det at blive
tavler, hvorpå Gud kan skrive.
(Han vil gå. Ejnar møder ham.) 
BRAND.
He shall, none the less, be fell’d,—
But in secret, unbeheld,
Not before the eyes of all.
Now I see, I judged astray
Where the Folk’s salvation lay.
Not by high heroic charges
Can you make the People whole;
That which faculty enlarges
Does not heal the fissured soul.
It is Will alone that matters,
Will alone that mars or makes,
Will, that no distraction scatters,
And that no resistance breaks.—
[Turns towards the hamlet, where the shades of night are beginning to fall.]
Come then, Men, who downcast roam
The pent valley of my home;—
Close conversing we will try
Our own souls to purify,
Slackness curb and falsehood kill,
Rouse the lion’s cub of Will!
Manly, as the hands that smite,
Are the bands that hold the hoe;
There’s o n c end for all,-to grow
Tablets whereon God may write.
[He is going. EINAR confronts hint.] 
BRAND.
Wird im stillen nun gefällt, –
Nicht mehr laut vor aller Welt,
Wie’s am Morgen ich noch wollte.
Klar erblick’ ich, daß ich fehlte,
Als ich jenen Heilsweg wählte.
Keines Helden lärmvoll Handeln
Wird dies Zwerggeschlecht verwandeln,
Kein Entfalten reicher Kräfte
Bessern seine kranken Säfte.
Wille, Willen ist von nöten!
Der wird retten oder töten.
Wille, ganz, in allen Dingen,
Im Erhabnen, im Geringen.
(Wendet sich nach der Seite des Dorfes zu, über das bereits die ersten Abendschatten fallen.)
Kommt denn, die Ihr Eure Stecken
Heimwärts setztet, müde Männer!
Uns-Vertrauer, uns-Erkenner,
Woll’n wir brünstig uns erneuen,
Lug und Halbheit niederstrecken,
Wecken unsres Willens Leuen.
Hand am Karst, wie Hand am Schwert
Eint sich leicht mit Manneswert!
Eins ist not: daß wir auf Erden
Tafeln Seines Griffels werden.
(Er will gehen. EJNAR kommt ihm entgegen.) 
EJNAR.
Stands og giv mig, hvad du tog! 
EINAR.
Stand, and what you took restore! 
EJNAR.
Gib mir, was Du nahmst, zurück! 
BRAND.
Er det hende? Der hun sidder. 
BRAND.
Is it she? You see her there. 
BRAND.
Agnes? Wolle selbst sie fragen! 
EJNAR
(til Agnes).
Vælg imellem lyse vidder
og den skumle sorgens krog! 
EINAR.
[To AGNES.]
Choose between the sunny shore
And this savage den of care. 
EJNAR
(zu Agnes.)
Wähle zwischen lichten Tagen
Und der Felsschlucht Kerkerglück! 
AGNES.
Jeg har intet valg at gøre. 
AGNES.
There I have no choice to make. 
AGNES.
Geh! Ich habe nichts zu wählen. 
EJNAR.
Agnes, Agnes, lån mig øre!
Kom ihug den gamle lære:
let at løftes, tungt at bære. 
EINAR.
Agnes, Agnes, hear me yet!
The old saying you forget,
Light to lift and hard to bear. 
EJNAR.
Agnes, muß ich Dir erzählen,
Was die alten Lehren sagen:
Leicht gehoben, schwer getragen! 
AGNES.
Gå med Gud, du fagre frister;
jeg skal bære til det brister. 
AGNES.
Go with God, thou tempter fair;
I shall bear until I break. 
AGNES.
All Dein Locken ist verschwendet.
Ich will tragen, bis es endet. 
EJNAR.
Tænk på alle dine kære! 
EINAR.
For thy mother’s, sisters’ sake! 
EJNAR.
Denk an Deiner Lieben Klagen! 
AGNES.
Hils til syskend, hils til moer;
brev jeg skikker, får jeg ord. 
AGNES.
Bring my greetings to my Home;
I will write-if words should come. 
AGNES.
Grüss’ sie! Wird die Seele ruhn,
Klär’ ich ihnen selbst mein Tun. 
EJNAR.
Ude på de blanke vande
skær de hvide sejl fra strand; –
længsler lig på drømfyldt pande,
høje, perlestænkte stavne,
jager, flygter, for at havne
fjernt ved et forgættet land! 
EINAR.
Over ocean’s gleaming breast
White sails hurry from the strand;—
Like the sighs of dreaming brows,
Lofty, diamond-beaded prows
Speed them to their haven-rest
In a far-off vision’d land. 
EJNAR.
Draußen auf der Flut, der blanken,
Eilen Segel weiß vom Strand;
Ziehn wie sehnende Gedanken
Hohe Bord’, in Schaumgewanden,
Jagen, fliehn dahin, zu landen
Fern in einem Zauberland! 
AGNES.
Sejl i vester eller øster; –
tænk på mig som en begravet. 
AGNES.
Sail to westward, sail to east;—
Think of me as one deceased. 
AGNES.
Laß Du nur den Wimpel steigen;
Denk, daß ich begraben wär’. 
EJNAR.
Agnes, følg mig som en søster! 
EINAR.
As a sister come with me. 
EJNAR.
So sei schwesterlich mein eigen! 
AGNES
(ryster på hovedet).
Mellem os er verdenshavet. 
AGNES.
[Shaking her head.]
’Twixt us rolls a boundless sea. 
AGNES
(schüttelt den Kopf.)
Uns zwei trennt ein Weltenmeer. 
EJNAR.
O, så hjem da til din moer! 
EINAR.
O, then homeward to thy mother! 
EJNAR.
O, dann heim zum Mutterherzen! 
AGNES
(stille).
Ej fra lærer, ven og broer. 
AGNES.
[Softly.]
Not from Master, Friend, and Brother. 
AGNES
(leise.)
Lehrer, Bruder, Freund verscherzen? 
BRAND
(kommer et skridt nærmere).
Unge kvinde, vogt dig vel.
Klemt imellem fjeld og fjeld,
skygget om af tag og tinde,
stængt i revnens halvnat inde,
skal mit liv fra nu af rinde
som en stur Oktoberkveld. 
BRAND.
[Coming a step nearer.]
Youthful maiden, weigh it well.
In this mountain-prison pent,
Oversoar’d by crag and fell,
In this dim and yawning rent,
Life henceforward shall be gray
As an ebbing autumn-day. 
BRAND
(kommt einen Schritt näher.)
Junges Weib, bedenk Dich fein.
Zwischen Stein und aber Stein,
Unter kahlen Felsenzinnen,
In der Halbnacht ewigem Spinnen
Wird mein Tag fortan hier innen
Wie ein düstrer Herbsttag sein. 
AGNES.
Mørket skræmmer ikke længer;
stjernen gennem skyen trænger. 
AGNES.
Gloom appals no more; afar
Through the cloud-wrack gleams a star. 
AGNES.
Daß sich Dunkel tragen lerne,
Brechen durchs Gewölk die Sterne. 
BRAND.
Husk, at jeg er streng i kravet,
fordrer intet eller alt;
hvis på vejen fra du faldt,
var dit liv som slængt i havet.
Ingen prutningsmon i nøden,
ingen eftergivt i brøden; –
strækker ikke livet til,
må du villigt gå i døden! 
BRAND.
Know, that I am stern to crave,
All or Not hing I will have;
If that call you disobey,
You have flung your life away.
No abatement in distress,
And for sin no tenderness,—
If life’s service God refuse,
Life you ’joyfully must lose. 
BRAND.
Wisse, daß ich viel begehre,
Alles fordre oder nichts;
Wichest Du vom Weg des Lichts,
Wärst Du wie ein Wrack im Meere.
Hoffe nichts mir abzudingen,
Keine Nachsicht abzuringen; –
Trägt Dich’s Leben nicht zum Ziel,
Mußt Du’s stumm zum Opfer bringen! 
EJNAR.
Flygt fra dette vilde spil!
Slip den mørke lovens mand;
lev det liv, du véd, du kan! 
EINAR.
Fly this wild insensate play!
Spurn the sullen Doomer’s sway;
Live the life you know you may! 
EJNAR.
Fliehe dieses wilde Spiel!
Laß der finstren Dogmen Mann.
Leb’, wie Dein Gefühl es kann! 
BRAND.
Vælg; – du står på vejens skille.
(går.) 
BRAND.
At the crossway standst thou:-choose.
[Goes.] 
BRAND.
Wähle; – heilig sei Dein Wille!
(Ab.) 
EJNAR.
Vælg imellem storm og stille!
Valget mellem gå og bliv
valg er mellem fryd og sorgen,
valg imellem nat og morgen,
valg imellem død og liv! 
EINAR.
Choose the stillness or the strife!
For the choice to g o or stay
Is a choice of calm or fray,
Is a choice of Night or Day,
Is a choice of Death or Life! 
EJNAR.
Wähle zwischen Sturm und Stille!
Wenn Du jetzt Dich wirst erheben,
Wählst Du zwischen Glück und Sorgen,
Wählst Du zwischen Nacht und Morgen,
Wählst Du zwischen Tod und Leben! 
AGNES
(rejser sig og siger langsomt):
Ind i natten. Gennem døden. –
Bagom dæmrer morgenrøden.
(Hun følger efter, hvor Brand gik. Ejnar ser en stund som fortabt efter hende, bøjer hovedet og går udover mod fjorden igen.)



 
AGNES.
[Rises, and then says slowly:]
On through Death. On into Night.—
Dawn beyond glows rosy-bright.
[She follows, where BRAND has gone. EINAR gazes a moment in bewilderment after her, then bows his head, and goes back to the fjord.]



 
AGNES
(steht auf und sagt langsam:)
In die Nacht denn. Durch den Tod. –
Fernher dämmert Morgenrot.
(Sie folgt Brand auf seinem Wege. Ejnar blickt ihr eine Weile wie verloren nach, dann beugt er das Haupt und geht in der Richtung nach dem äußeren Fjord zu wieder ab.)



 
TREDJE AKT
(Tre år senere. En liden have ved prestegården. Høj fjeldvæg ovenfor, stengærde omkring. Fjorden ligger trang og lukket i baggrunden. Husdøren går ud til haven. Eftermiddag.)
 
(Brand står på trappen udenfor huset. Agnes sidder på trinet nedenfor.) 
ACT THIRD
Three years later. A little garden by the Parsonage. A great preeipice above, a stone wall round. The fjord, narrow and pent in, appears in the background. The lwuse-door opens upon the garden. Afternoon.
 
BRAND is standing on the steps outside the house. AGNES is sitting on the step at his feet. 
DRITTER AKT
(DREI JAHRE SPÄTER. EIN KLEINER, MIT STEINEN EINGEZÄUNTER GARTEN AM PFARRHOF, AM FUSS EINER HOHEN BERGWAND. DER FJORD LIEGT ENG UND EINGESCHLOSSEN IM HINTERGRUND. DIE HAUSTÜR GEHT IN DEN GARTEN. NACHMITTAG.)
 
(BRAND steht auf der Treppe vor dem Hause. AGNES sitzt auf der Stufe darunter.) 
AGNES.
Min elskte husbond, atter foer
dit øje angstfuld over fjord – 
AGNES.
My clearest husband, still your eye
Over the fjord roves anxiously— 
AGNES.
Geliebter Mann, – die Stirne kraus,
So spähst Du Tag um Tag nun aus –! 
BRAND.
Jeg venter bud. 
BRAND.
I wait a summons. 
BRAND.
Ich wart’ auf Botschaft. 
AGNES.
Du er urolig! 
AGNES.
With brows bent! 
AGNES.
Du bist bang! 
BRAND.
Jeg venter bud ifra min moer.
Tre år har nu jeg ventet trolig
det bud, som aldrig blev mig bragt.
Imorges blev for visst mig sagt,
at hendes time snart er omme. 
BRAND.
My Mother’s summons. This three years
I’ve waited between hopes and fears
The summons that was never sent.
To-day ’twas told me, past a doubt,
That her life’s span is almost out. 
BRAND.
Ich wart’ auf Botschaft von zuhaus.
Ich warte nun drei Jahre lang
Auf diesen Tag, der niemals tagt.
Und morgen, ward mir angesagt,
Ist es vielleicht um sie geschehen. 
AGNES
(sagte og kærligt).
Brand, uden bud du skulde komme. 
AGNES.
[Softly and tenderly.]
Brand, without summons you should go? 
AGNES
(sanft und zärtlich.)
Du solltest ohne Botschaft gehen. 
BRAND
(ryster på hovedet).
Har hun ej anger for sin brøst,
jeg véd ej ord, jeg har ej trøst. 
BRAND.
[Shakes his head.]
Till she of her offence repent
I have no comfort to bestow. 
BRAND
(schüttelt den Kopf.)
Bereut sie selbst nicht ihr Gebrest,
So bleib’ auch ich im Schweigen fest. 
AGNES.
Hun er din moer. 
AGNES.
She is your mother! 
AGNES.
’s ist Deine Mutter. 
BRAND.
Jeg har ej ret
at dyrke guder i min æt. 
BRAND.
It were sin
To worship idols in my kin. 
BRAND.
Hab’ ich Recht
Zu Götzendienst, weil’s mein Geschlecht? 
AGNES.
Brand, du er hård! 
AGNES.
Brand, you are stern! 
AGNES.
Brand, Du bist hart! 
BRAND.
Mod dig? 
BRAND.
To you? 
BRAND.
Zu Dir? 
AGNES.
O, nej! 
AGNES.
Oh no! 
AGNES.
O, nein! 
BRAND.
Jeg spåde dig en trængsels-vej. 
BRAND.
I warn’d you that the way was steep. 
BRAND.
Ich warnte Dich, mein Freund zu sein. 
AGNES
(smiler).
Det slog ej ind; du har ej holdt
dit ord 
AGNES.
[Smiling.]
It was not true; you did not keep
Your word. 
AGNES
(lächelt.)
Du sahst zu schwarz; Du hieltst nicht Wort! 
BRAND.
Jo, her er hvast og koldt;
her bleges skæret på din kind;
det isner i dit veke sind.
Vort hus er ingen trivsel ved;
det ligger midt i urd og skred. 
BRAND.
Yes, here the ice-wind rives;
Your cheek has lost its youthful glow,
Your tender heart is touch’d with snow.
Our home is built where nothing thrives,
Amid a barren waste of stone. 
BRAND.
O doch; dies ist für Dich kein Ort.
Dein Aussehn ist nicht guter Art;
Für so viel Frost bist Du zu zart.
Um unser Haus hat nichts Bestand
Als Firn und Fels und Schutt und Sand. 
AGNES.
Her ligger det desmere trygt.
Så yderligt har bræen bygt,
at når ved løvspræts-tid den går,
den skrider udenover os,
og prestehuset urørt står,
som inde i en hulfalds-fos. 
AGNES.
It lies the safer, then! So prone
Beetles yon jutting mountain-wall,
That, when the leafy spring is near
The brimming avalanche vaults sheer
Over our heads, and we lie clear
As in the hollow of a fall. 
AGNES.
Doch um so sichrer lugt’s empor.
So weit schob sich der Gletscher vor,
Daß, wenn der Lenz ihn talwärts führt,
So überschreitet uns der Schwall,
Und unser Haus steht unberührt
Wie unter einem Wasserfall. 
BRAND.
Og sol, som aldrig rækker hid. 
BRAND.
The sun we never see at all. 
BRAND.
Und keine Sonne weit und breit. 
AGNES.
Den danser jo så varm og blid
på bergets skulder bent imod. 
AGNES.
Oh, yet he dances warm and bright
Atop you mountain that we face.’ 
AGNES.
Sie bringt doch so voll Zärtlichkeit
Dem Berg da drüben ihren Gruß. 
BRAND.
Tre uger, ja, – ved sommertid, –
men vinder aldrig til dets fod. 
BRAND.
For three weeks, true,-at summer’s height,—
But never struggles to its base! 
BRAND.
Drei Wochen, ja, – zur Sommerszeit, –
Doch nie erreicht sie seinen Fuß. 
AGNES
(ser visst på ham, rejser sig og siger):
Brand, der er ét, som gør dig ræd! 
AGNES.
[Looks fixedly at him, rises and says:]
Brand, there’s o n e thought at which you shrink. 
AGNES
(blickt ihn aufmerksam an, steht auf und sagt:)
’s ist etwas, das Dich bangen macht! 
BRAND.
Nej, dig! 
BRAND.
No, y ou! 
BRAND.
Nein, Dich
AGNES.
Nej, dig! 
AGNES.
No, you! 
AGNES.
Nein, Dich! 
BRAND.
Du bær en gru,
en løndomsfuld. 
BRAND.
Within you bear
A secret terror. 
BRAND.
Du schnürst Dich zu,
Du hehlst mir etwas! 
AGNES.
Brand, også du! 
AGNES.
Which you share! 
AGNES.
Brand, auch Du! 
BRAND.
Du svimler, som ved stupets bredd!
Tal ud! Nævn alt! 
BRAND.
You reel as from a dizzy brink!
Out with it! speak it out! 
BRAND.
Dir schwindelt wie vor Abgrundsnacht!
Was ist’s? 
AGNES.
Jeg stundom skalv – –
(standser.) 
AGNES.
’Tis true
I’ve trembled, whiles—
[Hesitates.] 
AGNES.
Was eben Sorgen sind – – 
BRAND.
Du skalv! Hvem skalv du for? 
BRAND.
Trembled! At what? 
BRAND.
Du sorgst! Um wen? 
AGNES.
For Alf. 
AGNES.
For Alf. 
AGNES.
Um unser Kind. 
BRAND.
For Alf? 
BRAND.
For Alf? 
BRAND.
Um Alf? 
AGNES.
Du også! 
AGNES.
And so have you! 
AGNES.
Du auch! 
BRAND.
Stundom, ja!
Men nej, han tages os ej fra!
Gud er jo god! Min lille gut
sig vokser stor og stærk tilslut.
Hvor er han nu? 
BRAND.
At times. But no, God takes him not!
God’s merciful! My child shall grow
To be a strong man yet, I know.
Where is he now? 
BRAND.
Ja, dann und wann!
Doch nein, das tut uns Gott nicht an.
Gott ist ja gut! Mein Jungchen macht
Sich noch heraus – und wie! gib acht!
Wo ist er jetzt? 
AGNES.
Han sover. 
AGNES.
He’s sleeping. 
AGNES.
Er schläft. 
BRAND
(ser ind gennem døren).
Se;
han drømmer ej om sot og ve;
den lille hånd er trind og rund – 
BRAND.
[Looks in through the door.]
See;
Of pain and grief he dreams not, he;
The little hand is plump and round— 
BRAND
(sieht durch die Tür hinein.)
Sieh her!
Er träumt von keiner Erdbeschwer.
Die kleine Hand ist drall und rund – 
AGNES.
Dog bleg. 
AGNES.
Yet pale. 
AGNES.
Doch bleich. 
BRAND.
Ja bleg; men det går over. 
BRAND.
But that will pass. 
BRAND.
Das wird sich wieder fügen. 
AGNES.
Hvor sødt og kvægende han sover. 
AGNES.
How deep,
Restful and quickening is his sleep. 
AGNES.
Wie süß er schläft, mit tiefen Zügen! 
BRAND.
Gud signe dig; sov nu dig sund!
(lukker døren.)
Med dig og ham blev lys og fred
om alt mit kaldsværk sænket ned;
hver sorgens stund, hver gerning svær,
blev let at bære mellem jer;
hos dig mig aldrig modet sveg,
mig styrke gav hans barneleg.
Mit kald jeg tog som martyrdom;
men se, hvor alt har vendt sig om,
hvor held har fulgt mig på min færd – 
BRAND.
God bless thee; in thy sleep grow sound!
[Shuts the door.]
To all my labours you and he
Have brought light and tranquillity;
Each irksome task, each mournful care,
’Twas easy, in your midst, to bear;
You near, I never felt dismay,
Grew braver by his baby-play.
A martyrdom I held my Call,
But something has transform’d it all,—
Success still follows my footfall. 
BRAND.
Gott segne Dich; schlaf Dich gesund!
(Schließt die Tür.)
Mit Dir und ihm sank Fried’ und Licht
Auf meines Tagwerks strenge Pflicht;
Der Taten Last, der Sorgen Ring
Ward zwischen Euch ein leichtes Ding;
Dir dank’ ich’s, wenn mein Fuß nie fiel,
Und Trost ward mir sein kindlich Spiel.
Erst sah ich mich als Märtyrer; –
Doch sieh, wie milde hat der Herr
Mein ganzes Los in Glück verkehrt – 
AGNES.
Ja, Brand; men du er heldet værd.
O, du har kæmpet, lidt og stridt, –
har døjet ondt, har slæbt og slidt; –
jeg véd, at stilt du blod har grædt – 
AGNES.
Yes, Brand; but you deserve success.
Oh, you have battled, in storm and stress;—
Toild on through woe and weariness;—
But tears of blood you wept, apart— 
AGNES.
Ja, doch Du bist des Glücks auch wert.
O Brand, hast Du gekämpft, entsagt, –
Gedarbt, geduldet, Dich zerplagt; –
Ich weiß, still hast Du Blut geweint – 
BRAND.
Ja vel; men alt mig tyktes let;
med dig drog kærligheden ind,
som solklar vårdag i mit sind.
Den havde før jeg aldrig kendt;
ej faer, ej moer den havde tændt;
de dulmed helst den flyvegnist,
som sprang af asken her og hist.
Det var som al den sum af mildt,
jeg havde båret dulgt og stilt,
blev sparet til en glorie-glød
om ham og dig, min hustru sød! 
BRAND.
And yet it seem’d so light a thing;
With you, love stole upon my heart
Like a glad sunny day in Spring.
In me Love never had been lit;
No parents’ hand had kindled it,
Rather they quench’d the fitful flashes
That gleam’d at moments in the ashes.
It was as though the tender Soul
That mute and darkling in me slept,
Had, closely garner’d, all been kept
To be my sweet Wife’s aureole. 
BRAND.
Ich trug es leicht, mit Euch vereint.
Mit Dir zog hier die Liebe ein
Wie lichter Frühlingssonnenschein.
Ich hatt’ ja nie um sie gewußt;
Kalt war’s an Vaters, Mutters Brust;
Und wenn einmal ein Funke glomm,
So fand er frostigen Willkomm.
Es ist, als hätt’ die ganze Glut
Nur darum all die Zeit geruht,
Zwiefache Glorie nun um ihn
Und Dich, mein süßes Weib, zu ziehn! 
AGNES.
Ej os alene; alle dem,
som nu er lemmer af vort hjem,
hver sorgens søn, hver nødens broer,
hvert barn, som græd, hver moer, som led,
et kvægsomt sæde finder ved
dit hjertes fulde, rige bord. 
AGNES.
Not mine alone: but whosoe’er
In our great Household has a share,
Each sorrowing son, each needy brother,
Each weeping child, each mourning mother,
Of quickening nurture have their part,
At the rich banquet of thy heart. 
AGNES.
Nicht nur um uns! Wer immer jetzt
Den Fuß auf Deine Schwelle setzt,
Wer ratlos, wer kopfhängerisch,
Wer leidvoll, streitvoll, schwank und krank,
Sie finden alle Speis’ und Trank
An Deines Herzens reichem Tisch. 
BRAND.
Men gennem dig og ham. I to
slog mildheds-åndens himmelbro.
Ej nogen sjæl kan alle favne,
hvis ikke først han elsked én;
jeg måtte længte, måtte savne,
så hjertet hærded sig til sten – 
BRAND.
Only through you two. By your hand
That heavenly bridge of love was spann’d;
No single soul can all contain
Except it first have yearn’d for o n e .
I had to long and yearn in vain,
So my heart harden’d into stone. 
BRAND.
Allein durch Euch. Durch Euch erst fand
Mein Herz der Güte himmlisch Land.
Kein Mensch kann alle Menschen lieben,
Eh’ er nicht einen liebte. Ich
Ward früh in Einsamkeit getrieben, –
So härtete mein Herze sich – 
AGNES.
Og dog – din kærlighed er hård;
den, som du klappe vil, du slår. 
AGNES.
And yet-your love is merciless;
You chasten whom you would caress. 
AGNES.
Und doch, – Dein Lieben ist nicht weich;
Und wenn Du streichelst, wird’s ein Streich. 
BRAND.
Dig, Agnes? 
BRAND.
You, Agnes? 
BRAND.
Bei Dir auch? 
AGNES.
Mig? O nej, du kære;
let var, hvad mig du bød at bære; –
men mangen sjæl ifra dig faldt
ved kravet: intet eller alt! 
AGNES.
Me? O nay, dear, nay!
On me a lightsome load you lay.
But many falter at the call
To offer Nothing or else all. 
AGNES.
Nein! Wie könnt’ ich klagen!
Mir gabst Du, Lieber, leicht zu tragen; –
Doch mancher läßt Dich angesichts
Der Fordrung: Alles oder nichts! 
BRAND.
Hvad verden kalder kærlighed,
jeg ikke vil og ikke véd.
Guds kærlighed jeg kender til,
og den er ikke vek og mild;
den er til dødens rædsel hård,
den byder klappe, så det slår.
Hvad svarte Gud i oljelunden,
da sønnen lå i sved og skræk
og bad og bad: tag kalken væk!
Tog han ham smertens kalk fra munden?
Nej, barn, den måtte ud til bunden. 
BRAND.
What the world calls by that name “Love,”
I know not and I reek not of.
God’s love I recognise alone,
Which melts not at the piteous plaint,
Which is not moved by dying groan,
And its caress i s chastisement.
What answer’d through the olive-trees
God, when the Son in anguish lay,
Praying, “O take this cup away!”
D i d He then take it? Nay, child, nay:
He made him drink it to the lees. 
BRAND.
Was rings die Welt als Lieb’ anspricht,
Das will ich nicht und kenn’ ich nicht.
Mir strahlt der Gottesliebe Bild,
Und die ist weder sanft noch mild;
Die macht kein Todesgrausen weich,
Und wenn sie streichelt, wird’s ein Streich.
Was tat Gott in der Ölbergstunde,
Da ihn der Sohn, verzweifelnd schier,
Anflehte: Nimm den Kelch von mir!
Nahm er dem Sohn den Kelch vom Munde?
Nein, leeren mußt’ er ’n bis zum Grunde. 
AGNES.
O, målt med slig en målestok,
er dømt al jordens sjæleflok. 
AGNES.
By such a measure meted, all
The souls of earth are forfeited. 
AGNES.
O, üb’ solch strenges Richteramt,
So ist die ganze Welt verdammt. 
BRAND.
Ej nogen véd, hvem dommen når;
men i en evig ildskrift står:
vær tro til prøvens sidste slutning,
livskronen vindes ej ved prutning!
Ej nok, i angstens sved at bades;
du må igennem martrens ild.
At ej du kan, dig visst forlades, –
men aldrig at du ikke vil. 
BRAND.
None knows on whom the doom shall fall;
But God in flaming speech hath said:
“Be faithful through the hour of strife:
Haggling wins not the crown of life!”
Anguished repentance scales not heaven,
The martyr’s doom you must fulfil.
That you lack’d strength may be forgiven,—
But never that you wanted will. 
BRAND.
Wer weiß, wen einst Verdammnis trifft?!
Doch steht in ewiger Flammenschrift:
Nur dem, der treu, wird Licht zum Lohne,
Kein Feilschen schafft des Lebens Krone!
Du darfst der Prüfung Feu’r nicht fliehen,
Denk nicht, daß Du’s mit Angstschweiß stillst.
Daß Du nicht kannst, wird Dir verziehen,
Doch nimmermehr, daß Du nicht willst
AGNES.
Ja, det skal være, som du siger.
O, løft mig, løft mig, hvor du stiger;
led mig mod dine høje himle;
stærk er min hug, men sløvt mit mod;
tidt angst mig slår, mig tykkes svimle,
og træt og jordtung er min fod. 
AGNES.
Yes, it shall be as you have said;
O lift me to those heights you tread;
To your high heaven lead me forth,
My spirit is strong, my flesh is frail;
Oft, anguish-struck, I faint, I fail,—
My clogg’d foot drags upon the earth. 
AGNES.
Ja, ja, laß alles andre schweigen!
O, hilf mir, hilf mir mit Dir steigen;
Lehr’ mich Dein hehres Aufwärtswallen;
Mein zager Mut will oft nicht mit;
Oft schlägt mich Angst, mich bangt zu fallen,
Und müd’ und erdschwer schleppt mein Schritt. 
BRAND.
Se, Agnes, for den hele hjord
er kravet: ingen fejg akkord!
I alt sit værk en mand er dømt,
hvis halvt det øves og på skrømt.
Den lære skal til lovbud hæves,
ej gennem ord, men ved at leves. 
BRAND.
See, child; of all men God makes one
Demand: No coward compromise!
Whose work’s half done or falsely done,
Condemn’d with God his whole word lies.
We must give sanction to this teaching
By living it and not by preaching. 
BRAND.
Den Wahlspruch, Agnes, nie vergiß:
Nur keinen feigen Kompromiß!
Verurteilt ist all Handeln Dein,
Wenn Du es halb übst und zum Schein.
Das soll man zum Gesetz erheben,
Durch Worte nicht, doch durch sein Leben. 
AGNES
(kaster sig om hans hals).
Jeg går, hvor du har foden sat! 
AGNES.
[Throws herself on his neck.]
Lead where you will; I follow you! 
AGNES
(wirft sich an seine Brust.)
Wo Du gehst, folg’ auch mein Fuß schwach! 
BRAND.
For to er ingen klev for brat.
(Doktoren er kommen nedover vejen og standser udenfor havegærdet.) 
BRAND.
No precipice is too steep for t w o .
[Enter the DOCTOR; he has come down the road, and stops outside the garden fence.] 
BRAND.
Für zwei ist kein Geschröff zu jach.
(DER DOKTOR ist den Weg herabgekommen und bleibt vor dem Zaun außen stehen.) 
DOKTOREN.
Hej, øves leg af kælne duer
på disse ørkenbrune tuer! 
THE DOCTOR.
Ha! loving doves at their caresses
In these dark craggy wildernesses? 
DER DOKTOR.
Ei, schnäbeln sich verliebte Tauben
In diesen grauen Felsenlauben! 
AGNES.
Min gamle doktor, er du her!
O, kom dog indom!
(løber ned og åbner havegrinden.) 
AGNES.
My dear old Doctor, here at last!
Come in, come in!
[Runs down and opens the garden gate.] 
AGNES.
Mein altes Doktorchen! Du hier!
O, komm doch zu uns!
(Läuft hinab und öffnet die Gartentüre.) 
DOKTOREN.
Ej til jer!
Du véd jo godt, at jeg er vred.
At knytte sig til sligt et sted,
hvor viddens vejr og vintrens vind
skær iskoldt gennem sjæl og skind –! 
THE DOCTOR.
Ho, not so fast!
We’ve first to settle an old score.—
What! Tie yourself to this wild moor,
Where piercing winds of winter tear
Like ice, soul, body to the core 
DER DOKTOR.
Nicht zu Dir!
Du weißt recht gut, was in mir gärt.
An solcher Stätt’ zu hausen, Kind,
Wo Firnenhauch und Winterwind
Eiskalt durch Leib und Seele fährt! 
BRAND.
Ej gennem sjælen. 
BRAND.
Not soul. 
BRAND.
Nicht durch die Seele. 
DOKTOREN.
Ikke? Nå!
Nej-nej, det lader næsten så.
Det synes, som jer hastværks-pagt
står lige fuldt og fast ved magt,
skønt ellers, efter gammel skik,
en skulde tro, at fort forgik,
hvad skabt blev i et øjeblik. 
THE DOCTOR.
Not? Well, I must admit,
That seems about the truth of it.
Your hasty compact has an air
Of standing firm, unmoved, erect,
Though otherwise, one might expect,
By ancient usage, soon to fade
That which so suddenly was made. 
DER DOKTOR.
Nicht? Nein, nein!
Es wirft ja wirklich fast den Schein,
Als ständ’ der jähgeschlossne Bund
Trotzdem auf festem, sicherm Grund,
Wiewohl ’s nach alter Rede heißt,
Daß, was gebaut in hastiger Stund’,
Auch von Bestand sich kurz erweist. 
AGNES.
Et solskærs kys, et klokkeslag,
kan vække for en sommerdag. 
AGNES.
A sunbeam’s kiss, a bell’s note, may
Awaken for a summer’s day. 
AGNES.
Ein Sonnenkuß, ein Glockenschlag
Weckt oft zu einem Sommertag. 
DOKTOREN.
Farvel. Jeg ventes hos en syg. 
THE DOCTOR.
A patient waits for me. Farewell. 
DER DOKTOR.
Lebt wohl für heut! Mich ruft die Pflicht. 
BRAND.
Min moer? 
BRAND.
My mother? 
BRAND.
Zu meiner Mutter? 
DOKTOREN.
Ja. Skal De samme vej? 
THE DOCTOR.
Yes. You also go? 
DER DOKTOR.
Gehn Sie mit? 
BRAND.
Nu ikke. 
BRAND.
Not now. 
BRAND.
Nicht jetzt. 
DOKTOREN.
Var der kanske? 
THE DOCTOR.
Have been, I daresay? 
DER DOKTOR.
Sie waren schon? 
BRAND.
Nej. 
BRAND.
No. 
BRAND.
Noch nicht. 
DOKTOREN.
Prest, De er hård. I sludd og fyg
jeg sled mig over vidden frem,
skønt godt jeg véd, hun er af dem,
der lønner som et fattiglem. 
THE DOCTOR.
Priest, you are hard. Through mist and snow
I’ve trudged across the desolate fell,
Well knowing that she is of those
Who pay like paupers. 
DER DOKTOR.
Pfarr, Sie sind hart. Ich schund und stritt
Mich hier durch Wind und Wetter lang,
Wiewohl ich weiß, es ist ein Gang
Um Armesündergroschenklang. 
BRAND.
Gud signe Deres kløgt og flid.
Let, om De kan, den tunge strid. 
BRAND.
May God bless
Your skill and your unweariedness!
Ease, if you can, her bitter throes. 
BRAND.
Gott segn’ Ihr Wirken immerdar!
Und machen Sie’s ihr leicht, nicht wahr! 
DOKTOREN.
Min vilje signe han; jeg kom,
så fort i nød det spurgtes om. 
THE DOCTOR.
Bless my goodwill! I tarried not
A moment when I heard her state. 
DER DOKTOR.
Den Willen segn’ er nur; ich kam,
So oft mich Not in Anspruch nahm. 
BRAND.
Dem har hun budsendt; jeg er glemt; –
jeg venter, venter hjerteklemt. 
BRAND.
You she has summon’d: I’m forgot,—
And sick at heart, I wait, I wait. 
BRAND.
Nach Ihnen sandte sie. Und ich, –
Ich warte, warte bitterlich. 
DOKTOREN.
Kom uden bud! 
THE DOCTOR.
Come without summons! 
DER DOKTOR.
Was warten Sie? 
BRAND.
Før bud hun sender,
jeg intet hverv dernede kender. 
BRAND.
Till she calls,
I have no place within those walls. 
BRAND.
Eh’ sie nicht sendet,
Ist jedes Wort an ihr verschwendet. 
DOKTOREN
(til Agnes).
Du veke stakkel, som blev lagt
i slige hårde hænders magt! 
THE DOCTOR.
[To AGNES.]
You hapless blossom, laid within
The pitiless grasp of such a lord! 
DER DOKTOR
(zu Agnes.)
Du armes Weibchen, Tag und Nacht
In solcher harten Hände Macht! 
BRAND.
Jeg er ej hård. 
BRAND.
I am not pitiless. 
BRAND.
Ich bin nicht hart. 
AGNES.
Sit blod han gav,
hvis hendes sjæl det tvætted af! 
AGNES.
He had pour’d
His blood, to wash her soul from sin! 
AGNES.
Er gäb’ sein Blut,
Macht’s ihrer Seel’ Verfehlung gut. 
BRAND.
Som hendes søn i arv jeg tog
frivillig hendes skyldnerbog. 
BRAND.
Unask’d, upon myself I took
The clearance of her debit-book. 
BRAND.
Freiwillig nahm ich, als ihr Erbe,
Ihr Schuldnerbuch auf meine Kerbe. 
DOKTOREN.
Klar Deres egen! 
THE DOCTOR.
Clear off your own! 
DER DOKTOR.
Genug an Ihrem! 
BRAND.
Manges mén
for Gud kan klares gennem én. 
BRAND.
O n e man may get
Hundreds acquitted, in God’s eyes. 
BRAND.
Vieler Schuld
Sühnt Eines Arbeit und Geduld. 
DOKTOREN.
Ej gennem en, der selv som tigger
i skyld opover øret ligger. 
THE DOCTOR.
Ay; not a Beggar, though, who lies
Himself o’er head and ears in debt. 
DER DOKTOR.
Nicht eines, der selbst, arm und nackt,
Mit Schuld und aber Schuld bepackt. 
BRAND.
Rig eller tigger; – helt jeg vil, –
og dette ene strækker til! 
BRAND.
Beggar or rich,-with all my soul
I will ;-and that one thing’s the whole! 
BRAND.
Gleichviel; ich will, aus ganzem Sinn, –
Und dieses eine will reicht hin. 
DOKTOREN
(ser stivt på ham).
Ja, mandeviljens qvantum satis
står bogført som din rigdoms rad; –
men, prest, din conto caritatis
er bogens hvide jomfrublad!
(går.) 
THE DOCTOR.
Yes, in your ledger, truly, Will
Has enough entries and to spare:
But, priest, your L o v e-account is still
A virgin-chapter, blank and bare.
[Goes.] 
DER DOKTOR
(sieht ihn starr an.)
Ja, Deines Willens quantum satis
Steht, reichgebucht, an seiner Statt;
Doch, Pfarr, Dein conto caritatis,
Das ist ein weiß, jungfräulich Blatt.
(Ab.) 
BRAND
(følger ham en stund med øjnene).
Ej noget ord blev sølet ned
i løgn som ordet kærlighed; –
det lægger de med Satans list
som slør udover viljens brist;
med det de dækker svigfuldt til,
at livet er et leflespil.
Er stien trang og brat og skred,
den knappes af – i kærlighed!
går en ad syndegaden bred,
han har dog håb – i kærlighed;
så en sit mål, og dog ej stred,
han sejre kan – i kærlighed;
går en sig vild, skønt ret han véd, –
det er et ly – i kærlighed! 
BRAND.
[Follows him awhile with his eyes.]
Never did word so sorely prove
The smirch of lies, as this word Love:
With devilish craft, where will is frail,
Men lay Love over, as a veil,
And cunningly conceal thereby
That all their life is coquetry.
Whose path’s the steep and perilous slope,
Let h i m but love ,-and he may shirk it;
If he prefer Sin’s easy circuit,
Let him but love ,-he still may hope;
If God he seeks, but fears the fray,
Let him but love ,-’tis straight his prey;
If with wide-open eyes he err,
Let him but love ,-there’s safety there! 
BRAND
(folgt ihm eine Weile mit den Augen.)
Kein Wort ward so voll Lug und List,
Wie’s heut das Wörtlein Liebe ist.
Damit verhüllt man satansklug
Sein’s Willens Schwachheit und Betrug;
Damit wird Schweigen drum gespult,
Daß man sein Lebtag spielt und buhlt.
Der Berg wird steil, der Atem knapp, –
Die Liebe kürzt den Weg Dir ab!
Du folgst der Sünder breiten Reihn, –
Die Liebe wird Dir einst verzeihn;
Du schaust Dein Ziel, doch tatenlos, –
Die Liebe wirft Dir’s in den Schoß;
Du wählst bewußt statt grade krumm, –
Die Liebe macht den Richter stumm! 
AGNES.
Ja, det er falskt, og endda må
jeg tidt mig spørge: er det så? 
AGNES.
Yes, it is false: yet still I fall
Questioning: Is it, after all?
[Goes.] 
AGNES.
Ja, das ist falsch, und doch, oft fass’
Ich’s kaum und frag’ mich: ist es das? 
BRAND.
Ét springes over; viljen først
må læske lovens retfærds-tørst.
Først må du ville, ikke blot
hvad gørligt er i stort og småt,
ej blot hvor dåden i sig bær
en sum af møje og besvær, –
nej, ville må du stærk og glad
igennem alle rædslers rad.
Det er ej martyrskab, i ve
at dødes på et korsets træ;
først det at ville korsets død,
at ville midt i kødets nød,
at ville midt i åndens angst,
først dette er din frelses fangst. 
BRAND.
O n e point’s omitted: First the Will
Law’s thirst for righteousness must still.
You must first will! Not only things
Attainable, in more or less,
Nor only where the action brings
Some hardship and some weariness;
No, you must will with flashing eyes
Your way through all earth’s agonies.
It is not martyrdom to toss
In anguish on the deadly cross:
But to have will’d to perish so,
To will it through each bodily throe,
To will it with still-tortured mind,
This, only this, redeems mankind. 
BRAND.
Eins fehlt! Erst Wille, ernst und echt,
Löscht des Gesetzes Durst nach Recht.
Erst mußt Du wollen, und nicht nur
Des Möglichen gemeine Spur,
Nicht nur die Summe von Beschwerd’
Und Müh’, die eine Tat begehrt;
Nein, wollen muß Dein fröhlicher Mut
Durch aller Schrecken Flut und Glut.
Das ist kein Märtyrtum, in Wehn
Am Pfahl des Kreuzes zu vergehn; –
Zu wollen diesen Kreuzestod,
Zu wollen diese Fleischesnot,
Zu wollen diese Seelenqual, –
Erst das stellt Dich zur Königswahl. 
AGNES
(klynger sig tæt til ham).
Når kravet skræmmer med sin gru, –
min stærke husbond, tal da du! 
AGNES.
[Clinging closely to him.]
If at the terrible call I cower,
Speak, strong-soul’d husband, in that hour! 
AGNES
(schmiegt sich dicht an ihn an.)
Fällt uns einst unsre Prüfung zu,
Mein Herr und Hort, dann rede Du! 
BRAND.
Vandt viljen sejr i slig en strid,
da kommer kærlighedens tid,
da daler den som duen hvid
og bringer livets oljeblad;
men her, mod slægten, slap og lad,
ens bedste kærlighed er had!
(i skræk.)
Had! Had! En verdenskamp at ville
det enkle ord, det lette, lille!
(går ilsomt ind i huset.) 
BRAND.
If Will has conquer’d in that strife,
Then comes at length the hour of Love;
Then it descends like a white dove,
Bearing the olive-leaf of life:
But in this nerveless, slothful state,
The true, the sovereign Love is-Hate!
[In horror.]
Hate! Hate! O Titan’s toil, to will
That one brief easy syllable!
[Goes hurriedly into the house.] 
BRAND.
Gewann der Wille solchen Streit,
Dann kommt der Liebe lichte Zeit
Wie eine Taube und verleiht
Des Lebens Ölblatt Dir als Paß;
Doch diesem Volk hier, schlaff und laß,
Gebührt als beste Liebe Haß!
(Erschrocken.)
Haß! – Weltenkrieg im Schoß zu tragen
Dies Wörtlein, wie ein Hauch zu sagen!
(Eilig ab ins Haus.) 
AGNES
(ser gennem den åbne dør).
Han knæler hos sin søde dreng
og vugger hodet som i gråd;
han knuger sig til barnets seng,
som en, der ej véd hjælp og råd. –
O, hvilken sum af kærlighed
i denne stærke mandesjæl!
Alf tør han elske; barnets hæl
endnu ej verdens-slangen bed.
(udbryder forfærdet.)
Op springer han med hænders vrid!
Hvad ser han? Han er askehvid! 
AGNES.
[Looking through the open door.]
He kneels beside his little son,
And heaves as if with bursts of tears;
He clutches close the bed, like one
That knows no refuge from his fears.—
O what a wealth of tender ruth
Lies hidden in this breast of steel!
Alf he dares love: the baby-heel
Has not yet felt Earth’s serpent-tooth.
[Cries out in terror.]
Ha! he leaps up with ashy brow!
Wringing his hands! what sees he now! 
AGNES
(blickt durch die offne Tür.)
Er ist bei Alfchen hingekniet
Und wiegt das Haupt, als weinet’ er,
Und preßt es auf sein Bett, wie wer,
Der nicht mehr Hilf’ noch Ausweg sieht.
O, welch ein Born von Liebe bricht
Aus dieser Mannesbrust von Erz!
Alf darf er lieben; dessen Herz
Verdarb der Sünde Biß noch nicht.
(Entsetzt ausbrechend.)
Aufspringt er, – ringt die Hände, – weh
Was sieht er? Er ist bleich wie Schnee! 
BRAND
(ud på trappen).
Kom der ej bud? 
BRAND.
[Coining out.]
A summons came? 
BRAND
(außen auf der Treppe.)
Kein Bote noch? 
AGNES.
Nej, intet bud. 
AGNES.
No summons, no! 
AGNES.
Nein, keiner noch. 
BRAND
(ser tilbage ind i huset).
Det brænder i hans stramme hud;
hans tinding hamrer, pulsen banker –!
O, frygt ej, Agnes! 
BRAND.
[Looking back into the house.]
His parch’d skin burns in fever-glow;
His temples throb, his pulses race—!
Oh fear not, Agnes! 
BRAND
(blickt ins Haus zurück.)
Das ist ein Fiebern und Gepoch’
Im Herzchen unsres kleinen Kranken –!
Nur ruhig, Kind! 
AGNES.
Gud, hvad tanker – 
AGNES.
God of grace—! 
AGNES.
Was für Gedanken –! 
BRAND.
Nej, frygt blot ej –
(råber udover vejen.)
Der ser jeg budet! 
BRAND.
Nay, have no fear
[Calls out over the road.]
The summons, see! 
BRAND.
Nein, sei nur ruhig –
(Ruft nach dem Weg hinaus.)
Da! Der Bote! 
EN MAND
(gennem havegrinden).
Nu får du komme, faer! 
A MAN.
[Through the garden-gate.]
You must come n o w, priest! 
EIN MANN
(durch die Gartenpforte.)
Jetzt sollst Du kommen, Herr! 
BRAND
(ilsomt).
Ja straks!
Hvad hilsning bær du? 
BRAND.
Instantly!
What message? 
BRAND.
Sofort!
Was sagte sie? 
MANDEN.
Ugrej slags;
hun sad i sengen, frem hun luded
og sagde: gå; få presten hentet;
mit halve gods for sakramentet. 
THE MAN.
A mysterious one.
Sitting in bed she forward bent,
And said: “Get the priest here: begone!
My half-goods for the sacrament.” 
DER MANN.
Ein dunkel Wort;
Im Bett auf saß die halb schon Tote
Und sagte: Hol’ ihn, ’s geht zu End’;
Mein halbes Gut fürs Sakrament. 
BRAND
(viger tilbage).
Det halve! Nej! Sig nej! 
BRAND.
[Starts back.]
Her half -goods! No! Say no! 
BRAND
(weicht zurück.)
Das halbe! Nein! Sag’ nein! 
MANDEN
(ryster på hovedet).
Da var
ej budet ærligt bragt dig, faer. 
THE MAN.
My word
[Shakes his head.]
Would then not utter what I heard. 
DER MANN
(schüttelt den Kopf.)
Da wär’
Mein Wahrheitreden nicht weit her. 
BRAND.
Det halve! Halve! Alt var ment! 
BRAND.
Half! H a l f! It was the whole she meant! 
BRAND.
Das halbe?! Alles war gemeint! 
MANDEN.
Kanhænde det; men lydt og rent
blev ordet sagt. Jeg glemmer sent. 
THE MAN.
Maybe; but she spoke loud and high;
And I don’t easily forget. 
DER MANN.
Kann sein; gesagt war halb, nicht mehr.
Mein Kopf ist gut, das weiß mein Feind. 
BRAND
(griber ham om armen).
På Herrens dag, for dommen stævnt,
du vidne tør, det ord blev nævnt? 
BRAND.
[Seizes his arm]
Before God’s Judgment, will you yet
Dare to attest she spoke it? 
BRAND
(ergreift ihn am Arm.)
Du zeugst mir einst vor Gottes Thron,
Daß dies Wort ihrem Mund entflohn? 
MANDEN.
Ja. 
THE MAN.
Ay. 
DER MANN.
Ja. 
BRAND
(fast).
Gå og sig, det svar blev sendt, –
ej kommer prest, ej sakrament. 
BRAND.
[Firmly.]
Go, tell her, this reply was sent:
“Nor priest shall come, nor sacrament.” 
BRAND
(fest.)
Sag’, daß ich die Antwort send’:
Kein Priester kommt, kein Sakrament. 
MANDEN
(ser uvisst på ham).
Du har nok ikke skønt mig da;
det er din moer jeg kommer fra. 
THE MAN.
[Looking at him doubtfully.]
You surely have not understood:
It is your Mother that appeals. 
DER MANN
(sieht ihn unsicher an.)
Da hast Du wohl nicht recht gehört,
Wer Dich in seiner Not beschwört – 
BRAND.
Jeg kender ingen tvedelt ret
for fremmedfolk og egen æt. 
BRAND.
I know no law that sternlier deals
With strangers than with kindred blood. 
BRAND.
Ich kenne kein gezweiteilt Recht
Für fremd Geschlecht und mein Geschlecht. 
MANDEN.
Hårdt ord er det. 
THE MAN.
A hard word, that. 
DER MANN.
Hart Wort! 
BRAND.
Hun véd, det galdt
at byde intet eller alt. 
BRAND.
She knows the call,—
To offer Nothing, or else a l l . 
BRAND.
Es gilt hier, angesichts
Des Todes, alles oder nichts
MANDEN.
Prest! 
THE MAN.
Priest! 
DER MANN.
Pfarrer! 
BRAND.
Sig, at mindste guldkalv-stump
er lige fuldt en afguds-klump. 
BRAND.
[Goes.]
Dock the gold-calf as she will,
Say, it remains an idol still. 
BRAND.
Das kleinste Stäubchen Gold
Ist noch ein Klumpen Götzensold. 
MANDEN.
Med svarets svøbe skal jeg slå
så let og lindt, jeg kan og må.
For hende gror den trøst endnu:
Gud er ej fuldt så hård som du!
(går.) 
THE MAN.
The scourge you send her I will lay
As gently on her as I may.
She has this comfort left her, too:
God is not quite so hard as you! 
DER MANN.
Ich werd’ der Antwort Geißelschlag
So lind führ’n, als ich’s nur vermag.
Ihr bringt wohl eins noch Trost und Ruh’:
Gott ist nicht ganz so hart wie Du!
(Ab.) 
BRAND.
Ja, denne trøst har tidtnok blæst
sin ådsel-luft til verdens pest.
Med sang og skræk i knibens stund
en dommer smøres nemt om mund.
Naturligvis! Det så sig bør!
De kender jo sin mand fra før; –
fra alt sit værk de godt jo véd,
at gubben laer sig prutte med.
(Manden har ude på vejen mødt en anden; de kommer begge i følge tilbage.) 
BRAND.
Yes, with that comfort’s carrion-breath
The world still sickens unto death;
Prompt, in its need, with shriek and song
To lubricate the Judge’s tongue.
Of course! The reasonable plan!
For from of old they know their man;—
Since all his works the assurance breathe:
“Yon gray-beard may be haggled with!”
[THE MAN has met another man on the road; they come back together.] 
BRAND.
Ja, dieses Trosts verjauchter Krug
Vergab’s der Menschheit oft genug.
Gegrein’ und Schrein zur rechten Stund’
Verschmiert dem Richter leicht den Mund.
Ei, freilich! Das gehört sich so!
Man glaubt ja viel zu felsenfest,
Daß irgendwie und irgendwo
Der Alte mit sich handeln läßt.
(Der Mann hat außen auf dem Wege einen anderen getroffen; sie kommen beide zusammen zurück.) 
BRAND.
Nyt budskab! 
BRAND.
A second message! 
BRAND.
Von neuem Botschaft? 
FØRSTE MAND.
Ja. 
FIRST MAN.
Yes. 
ERSTER MANN.
Ja. 
BRAND.
Hvad bringer du? 
BRAND.
[To the SECOND MAN.]
Consent? 
BRAND.
Ihr Sinn? 
DEN ANDEN.
Ni tiende-dele lød det nu. 
SECOND MAN.
Nine-tenths of it is now the word. 
DER ZWEITE.
Neun Zehntel gibt sie willig hin. 
BRAND.
Ej alt? 
BRAND.
Not all? 
BRAND.
Nicht alles
DEN ANDEN.
Ej alt. 
SECOND MAN.
Not all 
DER ZWEITE.
Nein. 
BRAND.
Mit svar er kendt; –
ej kommer prest, ej sakrament. 
BRAND.
As you have heard:—
Nor priest shall come, nor sacrament. 
BRAND.
Mein Wort Ihr kennt:
Kein Priester kommt, kein Sakrament. 
ANDEN MAND.
Hårdt har i ve og værk hun bødt – 
SECOND MAN.
She bcgg’d it, bitterly distress’d— 
ZWEITER MANN.
Sie hat zuletzt viel durchgemacht – 
FØRSTE.
Prest, kom ihug, hun har dig født! 
FIRST MAN.
Priest, once she bore you on her breast! 
ERSTER.
Sie hat Dich doch zur Welt gebracht! 
BRAND
(knuger hænderne).
Jeg tør ej bruge to slags vægt
for avindsmænd og egen slægt. 
BRAND.
[Clenching his hands.]
I may not by two measures weigh
My kinsman and my enemy. 
BRAND
(ringt die Hände.)
Mir ziemt nicht zweierlei Art Recht
Für Fremde und für mein Geschlecht. 
ANDEN MAND.
Den syges nød er vild og stor;
kom, eller send et soningsord. 
SECOND MAN.
Sore is her state and dire her need;
Come, or else send her a God-speed! 
ZWEITER MANN.
Der Kranken Qual wächst fort und fort, –
Send’ wenigstens ein sühnend Wort! 
BRAND
(til første mand).
Gå; sig den syge, som jeg bød:
rent bord for nådens vin og brød.
(Mændene går.) 
BRAND.
[TO FIRST MAN.]
Go; tell her still: God’s wine and bread
Must on a spotless board be spread.
[The Men go.] 
BRAND
(zum ersten Mann.)
Geht; bringt der Kranken mein Gebot:
Tisch rein für Gnadenwein und –brot!
(Die Männer ab.) 
AGNES
(klynger sig op til ham).
Brand, tidt jeg ræddes for din færd:
du flammer som et Herrens sverd. 
AGNES.
I tremble, Brand. You seem a Sword
Swung flaming by a wrathful Lord! 
AGNES
(schmiegt sich an ihn.)
Oft fürcht’ ich, Brand, für Deinen Stern:
Du flammest wie ein Schwert des Herrn! 
BRAND
(med gråd i stemmen).
Står verden ej mod mig igen
med sverd-tom slire ved sin lænd?
Slår ikke den min sjæl tilblods
med al sin slappe sejgheds trods. 
BRAND.
[With tears in his voice.]
Does not the world face me no less
With swordless sheath upon its thigh?
Am I not torn and baffled by
Its dull defiant stubbornness? 
BRAND
(mit Tränen in der Stimme.)
Stellt nicht die Welt ohn’ Ende sich
Entblößten Eisens wider mich?
Quält nicht die Welt mich bis aufs Blut
Mit ihrer Trägheit dumpfer Wut? 
AGNES.
Hårdt er det vilkår, du har stilt. 
AGNES.
A hard condition you demand. 
AGNES.
Steil ist der Weg, den Du ihr sannst. 
BRAND.
Byd, om du tør, et mere mildt. 
BRAND.
Dare you impose a lighter? 
BRAND.
Zeig’ einen bessern, wenn Du kannst. 
AGNES.
Lægg sligt et mål på hvem du vil,
og se om nogen strækker til. 
AGNES.
Lay
That stern demand on whom you may,
And see who, tested so, will stand. 
AGNES.
Leg’ solch ein Maß, an wen’s auch ist,
Und sieh, ob’s auch nur einer mißt. 
BRAND.
Nej, der du har til rædsel ret.
Så vrangt, så tomt, så fladt, så slet
er hele slægtens livssyn blevet.
Det regnes højt, får en det drevet
til, som en lovprist ubekendt,
at offre sit ved testament.
Byd helten stryge ud sit navn
og nøje sig med sejrens gavn;
giv kejser, konge, samme kår,
og se hvad stort du øvet får.
Byd digteren i løndom smugle
af buret sine skønhedsfugle,
så ingen aner det var ham,
der gav dem røst og guldfjærs bram.
Frist frodig eller vindtør gren;
hengivelsen er ej hos én.
Igennem alt går jordtræls-tanken; –
udover stupet, vildt og hvast,
hver klamrer sig til støvlivs-ranken, –
og svigter den, – i trevl og bast
han klorer sig med negler fast. 
BRAND.
Nay, you have reason for that fear.
So base, distorted, barren, sere,
The aspiring soul in men is grown.
’Tis thought a marvel,-by bequest
To give away one’s wealth unknown.
And be anonymously bless’d.
The hero, hid him blot his name,
Content him with the service wrought,
Kings, Kaisers, bid them do the same—
And see how many fields are fought!
The poet, bid him unbeholden
Loose his bright fledglings from the cage,
So that none dream h e gc.ve that golden
Plumage, and h e that vocal rage;
Try the green bough, or try the bare,
S a c r i f i c e is not anywhere.
Earth has enslaved all earthly things;—
Over Life’s precipices cast,
Each to its mouldering branches clings,
And, if they crumble, clutches fast
With tooth and nail to straws and bast. 
BRAND.
Nein, da hast Du zum Grausen recht.
So quer, so leer, so flach, so schlecht
Ist diese ganze Zeit geworden.
Schenkt einer heut durch Testament,
Ohn’ daß er seinen Namen nennt,
Gleich rückt er in der Heiligen Orden.
Nimm einem Helden seinen Ruf,
Und laß ihm das nur, was er schuf;
Tu Kaisern, Königen Gleiches an, –
Und sieh, was noch getan wird dann!
Laß einen Dichter es bewenden,
Die Nestbrut heimlich auszusenden,
Daß keiner ahnt, daß sein Genie
Ihr Stimm’ und Goldgefieder lieh!
Fass’ grünen oder dürren Ast:
Hingebung ist kein Menschengast.
Breit herrscht der Weltsucht Knechtsgedanke;
Wild klammert sich an Abgrunds Rand
Der Mensch an seines Staubseins Ranke, –
Und reißt die, – krallt er gier die Hand
Noch krampfhaft in Geröll und Sand. 
AGNES.
Og til en slægt, som rådløst faldt,
du råber: intet eller alt! 
AGNES.
And, while they helpless, hopeless fall,
You cry: Give nothing or give all! 
AGNES.
Und hört Dein: Alles oder nichts!
Wie eine Windsbraut des Gerichts. 
BRAND.
Hvo sejr vil fange, får ej vige;
fra dybets fald må højst du stige. –
(tier lidt; stemmen slår over.)
Og dog, når for den enkle sjæl
jeg står og stiller rejsnings-kravet,
da er det, som jeg svam i havet
stormslagen på en vrag-stumps fjæl.
I kval og gråd jeg lønligt bed
den tunge, som jeg tugted med, –
og løfted armen jeg til slag,
jeg tørsted mod et favnetag! –
Gå, Agnes, se til ham, som sover;
syng ham i lyse drømme ind;
en barnesjæl er klar og lind,
som tjern i sommersolens skin;
en moder stryge kan derover
lig fuglen, der sig spejler smukt
i dybets dyb på lydløs flugt. 
BRAND.
He who would conquer still must fight,
Rise, fallen to the highest height.
[A brief silence: his voice changes.]
And yet, when with that stern demand
Before some living soul I stand,
I seem like one that floats afar
Storm-shatter’d on a broken spar.
With solitary anguish wrung
I’ve bitten this chastising tongue,
And thirsted, as I aim’d the blow,
To clasp the bosom of my foe.
Go, Agnes, watch the sleeping boy,
And sing him into dreams of joy.
An infant’s soul is like the sleep
Of still clear tarns in summer-light.
A mother over it may sweep
And hover, like the bird, whose flight
Is mirror’d in the deepest deep. 
BRAND.
Kein Sieg wird ohne Kampf Dein eigen;
Wer tief gefallen, muß hoch steigen. –
(Er schweigt eine Weile; seine Stimme verändert sich.)
Und doch, an manchem Totenbett,
Wenn sie für ihre Sünden büßten,
War mir, ich trieb’ in Meereswüsten
Auf eines Wracks sturmirrem Brett.
Stumm schluchzend biß ich oft genug
Die Zunge, die sich nie erbarmt, –
Und manchen, den ich grausam schlug, –
Wie lieber hätt’ ich ihn umarmt! –
Sieh, Agnes, nach dem kleinen Bleichen;
Sing’ ihn in lichte Träume ein;
Ein Kinderherz ist klar und rein,
Als wie ein See in Sonnenschein;
Ein Mutterwunsch kann drüberstreichen,
Dem Vogel gleich, der sein Gebiet,
Lautlos gespiegelt, überzieht. 
AGNES
(bleg).
Hvad er det, Brand? Hvorhelst du sender
din tankes pil, – mod ham den vender! 
AGNES.
What does it mean, Brand? Wheresoe’er
You aim your thought-shafts-they fly t h e r e! 
AGNES
(bleich.)
Was ist’s, daß, wie der Pfeil auch fliegt,
Er stets zu Alf zurücke biegt? 
BRAND.
O, intet. Vogt ham godt og stilt. 
BRAND.
Oh, nothing. Softly watch the child. 
BRAND.
O, nichts. Wart’ es nur treu, das Kind. 
AGNES.
Giv mig et ord. 
AGNES.
Give me a watchword. 
AGNES.
Gib mir ein Wort mit. 
BRAND.
Et stærkt? 
BRAND.
Stern? 
BRAND.
Stark? 
AGNES.
Et mildt. 
AGNES.
No, mild. 
AGNES.
Und lind. 
BRAND
(favner hende).
Den, som er uden skyld, skal leve. 
BRAND.
[Clasping her.]
The blameless shall not taste the grave. 
BRAND
(umarmt sie.)
Wer schuldlos ist, leb’ ohne Bangen! 
AGNES
(ser lyst op på ham og siger):
Ét ejes, som ej Gud tør kræve!
(går ind i huset.) 
AGNES.
[Looking brightly up at him.]
Then o n c is ours God may not crave!
[Goes into the house.] 
AGNES
(blickt ihn hell an und sagt:)
Eins gibt’s, – das darf Gott nicht verlangen!
(Ins Haus ab.) 
BRAND
(ser stille frem for sig).
Men hvis han turde? Herren tør,
hvad „Isaachs rædsel“ turde før.
(ryster tankerne af sig.)
Nej, nej; mit offer har jeg bragt.
Mit livskald har jeg fra mig sagt, –
at runge som en Herrens torden
og vække sovende på jorden.
Løgn! Intet offer lå deri;
det glap, da drømmen var forbi,
da Agnes vakte mig – og fulgte
til samme gerning i det dulgte.
(ser udover vejen.)
Hvi nøler dog den syges bud
om offervillighed og bod,
som rykker brøden op med rod,
med dybest trevl, med vildest skud! –
Se der –! Nej, det er fogden kun
velvillig, væver, rask og rund,
med hænderne i begge lommer,
lig klammer om en parentés. 
BRAND.
[Looking fixedly before him.]
But if he m i g h t? What “Isaac’s Fear”
Once ventured, He may venture here.
[Shakes off the thought.]
No, no, my sacrifice is made,
The calling of my life gainsaid—
Like the Lord’s thunder to go forth
And rouse the sleepers of the earth.
Sacrifice! Liar! there was none!
I miss’d it when my Dream was done,
When Agnes woke me-and follow’d free
To labour in the gloom with me.
[Looks along the road.]
Why tarries still the dying call,
Her word, that she will offer all,
That she has won that which uproots
Sin’s deepest fibres, rankest shoots!
See there—! No, it is but the Mayor,
Well-meaning, brisk, and debonnaire,
Both hands in pockets, round, remiss,
A bracketed parenthesis.
Enter MAYOR. 
BRAND
(sieht still vor sich hin.)
Daß er es dennoch dürfte, lehrt,
Was er von Abraham begehrt.
(Schüttelt die Gedanken ab.)
Nein, nein; mein Opfer ist gebracht.
Wie Gottes Donner hinzurollen,
Der Erde Schläfer aufzugrollen, –
Der Lebenstraum versank in Nacht.
Wie! Eines Opfers rühm’ ich mich?
Ach, jenes Opfers Ruhm erblich,
Als Agnes mich erwachen machte –
Und sich mit mir zum Opfer brachte.
(Sieht den Weg entlang.)
Was ist die Kranke doch zu Haus
In ihrem Geize trotzig zäh;
Was rauft sie dies Geschwür nicht jäh
Mit Schoß und Stamm und Wurzel aus! –
Sieh da –! Nein, nur der Vogt ist’s – und
Wie immer rührig, rund, gesund,
Die Händ’ gesteckt in beide Taschen,
Wie Klammern um ’ne Parenthes’ – 
FOGDEN
(gennem havegrinden).
Goddag! Kun sjelden vi to ses,
og sagtens jeg i utid kommer – 
THE MAYOR.
[Through the garden-gate.]
Good-day! Our meetings are but rare,
Perhaps my time is chosen amiss 
DER VOGT
(durch die Gartenpforte.)
Schön guten Tag! Wir überraschen
Vielleicht nicht ganz dem Wunsch gemäß – 
BRAND
(viser mod huset).
Træd indenfor. 
BRAND.
Come in.[Pointing to house.] 
BRAND
(weist nach dem Hause.)
Ich bitte – 
FOGDEN.
Tak; her er godt;
og vandt mit ærind indgang blot,
så mener jeg for sandt og visst,
det alles både blev tilsidst. 
THE MAYOR.
Thanks; here I’m quite content.
Should my proposal meet assent,
I’m very sure the upshot of it
Would issue in our common profit. 
DER VOGT.
Danke; ’s tut’s auch hier.
Erhält mein Wort nur Einlaß, bin
Ich sicher, Ihnen bringt, wie mir,
Die Unterredung nur Gewinn. 
BRAND.
Nævn Deres ærind. 
BRAND.
Name your desire. 
BRAND.
Was führt Sie her? 
FOGDEN.
Deres moer
er håbløs syg, såvidt jeg tror; –
det gør mig ondt. 
THE MAYOR.
Your mother’s state,
I understand, is desperate. I’m sorry. 
DER VOGT.
Vernahm ich recht,
So steht’s mit Ihrer Mutter schlecht; –
Das tut mir leid. 
BRAND.
Jeg tvivler ej. 
BRAND.
That I do not doubt. 
BRAND.
Ich zweifle nicht. 
FOGDEN.
Det gør mig meget ondt. 
THE MAYOR.
I’m very sorry. 
DER VOGT.
Das tut mir sehr leid. 
BRAND.
Tal ud! 
BRAND.
Pray, speak out. 
BRAND.
Nun, und da –? 
FOGDEN.
Dog, hun er gammel; – Herregud,
vi skal jo alle samme vej.
Og da jeg netop foer forbi,
så tænkte jeg: det springes i
så let som krybes; ydermere
så blev det mig fortalt af flere,
at hun med Dem, fra De kom hid,
har levet i familjesplid – 
THE MAYOR.
She’s old, however. Welladay,
We are all bound the selfsame way—
And, as I just drove by, occurr’d
The thought that, after all, “to leap
Is just as easy as to creep”:
Moreover, many have averr’d,
That she and you have been imbrued
For years in a domestic feud— 
DER VOGT.
Jedoch, sie ist wohl alt; – Gott, ja,
Das Sterben ist nun einmal Pflicht.
Und da ich just vorüberstrich,
So dacht’ ich: jetzt ermannst Du Dich
Und sprichst mal vor; auch um zu fragen,
Ob’s wahr ist, was die Leute sagen,
Daß zwischen Ihnen seit der Zeit,
Daß Sie hier sind, Familienstreit – 
BRAND.
Familjesplid? 
BRAND.
Domestic feud? 
BRAND.
Familienstreit? 
FOGDEN.
Der siges jo
hun holder stærkt og sejgt på sit.
De finder vel, det går for vidt.
Man må ej glemme eget tarv.
Hun sidder i uskiftet bo
med hele Deres fædrearv – 
THE MAYOR.
She’s out and out
Close-fisted, so they say, you know.
You think it goes too far, no doubt.
A man’s own claims he can’t forego.
She keeps exclusive occupation
Of all that was bcqueath’d to you. 
DER VOGT.
Es heißt, sie hält
Mit aller Macht an ihrem Geld.
Da gab’s wahrscheinlich denn Verdruß.
Man sieht doch selbst auch auf Erwerb.
Sie hat von Ihres Vaters Erb’
Den ungeteilten Vollgenuß – 
BRAND.
Uskiftet bo; – ja, det er sandt. 
BRAND.
Exclusive occupation, true. 
BRAND.
Den ungeteilten –; nur zu wahr! 
FOGDEN.
Så kommer skyldfolk let på kant.
Og da jeg nu med skellig grund
formoder, De med kølig barm
forventer hendes afgangsstund,
så håber jeg De uden harm
vil høre mig, skønt visstnok tiden
er ilde valgt. 
THE MAYOR.
A ready cause of irritation
In families. Surmising thence
That you await with resignation
The moment of her going hence,
I hope I may without offence
Speak out, although I quite admit
The time I’ve chosen is unfit. 
DER VOGT.
Da fährt man sich gar leicht ins Haar.
Und da ich mir nun denn gedacht,
Daß Sie dem weiteren Geschehn
Mit kühlem Blut entgegensehn,
So sind Sie wohl nicht aufgebracht, –
Ist auch der Zeitpunkt schlecht gewählt, –
Und hören mich. 
BRAND.
Nu eller siden;
det kommer ud for mig på et. 
BRAND.
Or now or later, nought I care. 
BRAND.
Ob jetzt ob dann,
Drauf kommt’s für mich wohl wenig an. 
FOGDEN.
Ja, så til sagen slet og ret.
Så såre Deres moer er død,
og salig lagt i jordens skød, –
hvad snart vil times, – blir De rig – 
THE MAYOR.
Well, to the point then, fair and square.
When once your mother’s dead and blest,
In the earth’s bosom laid to rest,
You’re rich! 
DER VOGT.
Ja, denn zur Sache, kurz und gut.
Sowie die Frau sich ausgequält
Und selig unterm Rasen ruht, –
Was bald geschehn wird, – sind Sie reich – 
BRAND.
Det tror De? 
BRAND.
You think so? 
BRAND.
Sie glauben –? 
FOGDEN.
Tror? Nej, det er sikkert.
Hun ejer grund i hver en vik,
så langt De øjne kan med kikkert.
Rig blir De, prest! 
THE MAYOR.
Think? Nay, man,
That’s sure. She’s land in every port,
Far as a telescope can scan.
You’re rich! 
DER VOGT.
Da ist nichts zu glauben.
Sie übersehn Ihr Land nicht gleich,
So scharf Sie auch den Kieker schrauben.
Sie werden reich! 
BRAND.
Trods skifteretten? 
BRAND.
’Spite the Succession Court? 
BRAND.
Trotz des Gerichts? 
FOGDEN
(smiler).
Hvad skal den her? Den skiller trætten,
hvor der er fler om gæld og arv;
men her ej trues nogens tarv. 
THE MAYOR.
[Smiling.]
What of it? That cuts matters short
When many fight for pelf and debt.
Here no man’s interest suffers let. 
DER VOGT
(lächelt.)
Was soll das hier? Das sorgt Sie nichts,
Da niemand Streit und Einwürf’ macht.
Hier kommt kein Dritter in Betracht. 
BRAND.
Og dersom dog til gods og gæld
medarving mødte lige vel
og sagde: jeg er rette manden? 
BRAND.
And what if some day, all the same,
Came a co-heir to debt and pelf
Crying: “I’m he!” and urged his claim? 
BRAND.
Und wollte doch nun irgendein
Miterb’ ihr Gut sich zuerkennen –
Und sich den rechten Erben nennen? 
FOGDEN.
Det måtte være selve fanden!
Ja, se kun på mig; – ingen anden
har her et ord at sige med;
lid trygt på mig; jeg véd besked.
Nu altså; De blir velstandsmand,
rig mand endogså; ikke længer
til denne afkrogs kald De trænger;
Dem åbent står det hele land. 
THE MAYOR.
He’d have to be the devil himself!
Just look to me! None else has here
The smallest right to interfere.
I know my business: lean on me!
Well, then; you’ll now be well-to-do,
Rich even; you’ll no longer brook
Life in this God-forsaken nook;
The whole land’s open now to you. 
DER VOGT.
Das müßt’ der Teufel selber sein!
Ja, sehn Sie mich nur an; – nicht einer
Spricht außer mir ein Wort hier drein;
Vertraun Sie mir; ich weiß Bescheid.
Nun also: Gutgestellt, wie keiner
Am Ort hier, reich sogar, so können
Sie sich nun bessre Tage gönnen;
Frei lacht die Welt nun weit und breit. 
BRAND.
Hør foged, er ej, fattet kort,
al talens kærne den: rejs bort!? 
BRAND.
Mayor, is not what you want to say,
Pithily put, just: “Go away”? 
BRAND.
Wie? Heißt das nicht mit einem Wort:
Wir brauchen Dich nicht mehr; zieh fort!? 
FOGDEN.
Omtrent. Til alle parters bedste
jeg tror det blev. Hvis De vil fæste
opmærksomt øje på de folk,
for hvem De nu er ordets tolk,
så vil De se, sålidt De passer
blandt os, som ulv blandt gæs og gasser,
Forstå mig vel! De ejer evner
til større samfunds gavn og brug,
men fast til mén for den, som nævner
sig odelsmand til klippens revner
og ætling af en dalbunds slug. 
THE MAYOR.
Pretty much that. All parties’ good
Were so best answered. If you would
But eye attentively the herd
TO whom you minister God’s word,
You’d find you’re no more of a piece
With them than foxes arc with geese.
Pray, understand me! You have gifts,
Good where the social field is wide,
But dangerous for folk whose pride
Is to be Lords of rocky rifts
And Freemen of the ravine-side. 
DER VOGT.
Ich glaub’, ’s wär’ allen nur zum Segen.
Stehn Sie, – wenn Sie die insgesamt
Betrachten, denen hier Ihr Amt
Gebeut die Bibel auszulegen, –
Nicht wie ein Wolf da, – derb verglichen, –
Vor Gänsen und vor Gänserichen?
Ihr Geist bleibt diesem engbemessnen
Bezirk ein unverstanden Buch;
Sie werden diesen eingesessnen
Bergbauern, diesen weltvergessnen
Fjordfischern oft ein wahrer Fluch. 
BRAND.
Ens fædrebygd for mandens fod
er, hvad for træet er dets rod; –
er der ej til hans gerning trang,
hans dåd er dømt, og endt hans sang. 
BRAND.
To a man’s feet his native haunt
Is as unto the tree the root.
If there his labour fill no want
His deeds arc doomed, his music mute. 
BRAND.
Sein Heimatsort ist einem Mann,
Was einem Baum sein Wurzelgrund; –
Wenn man ihn da nicht brauchen kann,
Verstummt sein Mund, verfällt sein Pfund. 
FOGDEN.
Det er al idræts første lov,
at lempes efter lands behov. 
THE MAYOR.
Success means just: Self-adaptation
To the requirements of the nation. 
DER VOGT.
Das ist das fürnehmste Gebot:
Sich dem, was not tut, anzupassen. 
BRAND.
Men lands behov ses bedst fra højden,
ej fra en fjeldklemt krog i bygden. 
B RAND.
Which from the heights you best o’erlook,
Not from the crag-encompass’d nook. 
BRAND.
Doch wird vom Tal sich das, was not,
Nicht wie vom Berg aus schätzen lassen. 
FOGDEN.
Det er de store samfunds tale,
ej ord for folk i fattige dale. 
THE MAYOR.
That talk is fit for citizens,
Not for poor peasants of the glens. 
DER VOGT.
So reden die im Lande draußen,
Nicht die in armen Tälern hausen. 
BRAND.
O, I med eders grænse-skel
imellem sletteland og fjeld!
I kræver ret som verdensriger,
mens hver en samfundspligt I sviger;
I mener fejgt, det skal jer fri,
det nødskrig: vi er småfolk, vi! 
BRAND.
O, still your limitation vain
Between the mountain and the plain!
World-citizens you’d be of right,
While every civic claim you slight;
And think, like dastards, to go free
By whining: “We’re a small folk, we!” 
BRAND.
O, Ihr mit Eurem Unterschied
Von Tiefland und Gebirg’! Ihr zieht
Die Rechte vor, die jenem gelten,
Doch seine Pflichten übt Ihr selten.
Euch dünkt’s genug, wenn Ihr nur schreit,
Daß Ihr geringe Leute seid. 
FOGDEN.
Alt har sin tid, hver tid sit hverv,
hver slægt sin egen dont at passe.
Vor bygd har også lagt sin skærv
i verdens store formåls kasse;
forstår sig, det er længe siden;
men skærven var ej ganske liden.
Se, nu er bygden tom og snever;
dens ry dog end i sagnet lever;
dens svundne storheds dage falder
samtidigt med kong Beles alder; –
der meldes endnu mangt et ord
om brødreparret Ulf og Thor
og snese gæve mænd, som foer
på herjetog til Bretlands kyst
og plyndred, så det var en lyst.
Sydboen skreg, af rædsel kold:
Gud fri os for de grummes vold!
Og disse grumme var, tiltrods
for alle tvivlsmål, mænd fra os.
Og som de karle kunde hævne,
og slå ihjæl i brandværks-stævne!
Ja, sagnet véd endnu at nævne
en Herrens helt, som korset tog; –
dog meldes ej, at ud han drog – 
THE MAYOR.
All has its time, each time its need,
Each age its proper work to do;
We also flung our mite into
The world’s great treasure of bold deed.
True, that’s long since; but, after all,
The mite was not so very small.
Now the land’s dwindled and decay’d,
But our renown still lives in story.
The days of our reported glory
Were when the great King Bel sway’d.
Many a tale is still related
About the brothers Wulf and Thor,
And gallant fellows by the score,
Went harrying to the British shore,
And plunder’d till their heart was sated.
The Southrons shriek’d with quivering lip,
“Lord, help us from these fierce men’s grip,”
And these “fierce men,” beyond all doubt,
Had from o u r harbours sallied out.
And how these rovers wreak’d their ire,
And dealt out death with sword and fire!
Nay, legend names a lion-hearted
Hero that took the cross; in verity,
It is not mention’d that he started— 
DER VOGT.
Jedwede Generation,
Jedwede Zeit geht ihre Gasse.
Wir brachten unser Scherflein schon
Der Weltgeschichte großer Kasse;
Versteht sich, anno dazumalen;
Doch war es drum kein schlechter Zahlen.
Jetzt kommt der Ort nicht mehr in Frage,
Doch seinen Ruf bewahrt die Sage;
Es zählen seine großen Tage
In König Beles Kriegsannalen.
Da dringt noch Etzliches zu Ohr
Vom Brüderpaare Wulf und Thor
Nebst manchem wackren Häuflein, das
Nach Brettlands Küste fuhr und baß
Brandschatzend Land und Leute schor.
Im Süden schrie man schreckensbleich:
Gott schütz’ uns vor der Eber Streich!
Und diese Eber, des sind wir
Gewiß, die waren Volk von hier.
Und konnten sich die Kerle rächen!
Da schwamm’s von Blut- und Feuerbächen!
Ja, einer, Türkenmacht zu schwächen,
Nahm selbst das Kreuz, dem Herrn zulieb; –
Wenn auch der Zug selbst unterblieb – 
BRAND.
Der stammer visst en sønneflok
fra denne løftets mand? 
BRAND.
He left behind a large posterity,
This promise-maker? 
BRAND.
Es stammt gewiß ein breit Geschlecht
Von diesem Helden ab? 
FOGDEN.
Sandt nok;
men hvoraf véd De –? 
THE MAYOR.
Yes, indeed;
But how came you to——? 
DER VOGT.
Ganz recht:
Doch woher wissen Sie –? 
BRAND.
Å, fordi
mig tykkes ætten kendes i
de løftets helte nutildags,
hvis korstog er af samme slags. 
BRAND.
O, I read
His features clearly in the breed
Of promise-heroes of to-day,
Who take the Cross in just his way. 
BRAND.
O, weil
So viele, dünkt mich, heut ihr Heil
In einem Kreuzzug solcher Wahl
Versuchen, wie der dazumal. 
FOGDEN.
Ja, slægten rækker lige hid.
Men vi var i kong Beles tid!
Først slog vi altså udenlands,
så gæsted vi vor grandemands
og frændes grund med økse-egg;
i knas vi tramped akren hans,
sved kirkespir og stuevæg
og fletted os en stordåds-krans. –
Af alt det blod, som slig er flydt,
er kanske lidt for meget skrydt;
dog, efter hvad jeg her har sagt,
jeg tror jeg vover, fuldt beskeden,
at pege bagud på vor magt
i storhedstiden, længst forleden,
og påstå, denne bygd har lagt
sin skærv med både ild og stål
til verdens fremgangs store mål. 
THE MAYOR.
Yes, his descendants still remain.
But we were on King Bele’s reign!
So first abroad we battled. Then,
Visited our own countrymen
And kinsmen, with the axe and fire;
Trampled their harvests gaily down,
Scorch’d mansion-wall and village spire,
And wove ourselves the hero’s crown.—
Over the blood thus set a-flowing
There’s been perhaps excessive crowing;
But, after what I’ve said, I may,
I think, without a touch of vanity,
Point backward to the stir we made
In the great Age long since decay’d,
And hold that we indeed have paid
Our little mite of Fire and Fray
Towards the Progress of Humanity. 
DER VOGT.
Jawohl, es blüht noch weit und breit.
Doch waren wir in Beles Zeit!
Erst also kam das Ausland dran;
Dann fingen wir daheim den Tanz
Mit Nachbarn und Gevattern an,
Einheizten mit der Felder Stroh
So Kirch’ wie Haus, uns flechtend so
Aus großen Taten Kranz auf Kranz.
Des Bluts, das wir dabei vergossen,
Ward später leicht zu viel gedacht;
Doch obbemeld’ter Sagenhort
Erlaubt denn doch auf unsre Macht
In jenem Zeitraum, längst verflossen,
Ein ganz bescheiden rühmend Wort,
Sowie den Schluß, daß unser Ort
Zum Fortentwicklungskampf der Welt
Mit Feu’r und Schwert sein Teil gestellt. 
BRAND.
Dog tykkes mig, som om I svigter
det ord, at adelskab forpligter, –
som om, med hakke, plog og harv,
I mulder ned kong Beles arv. 
BRAND.
Yet do you not, in fact, eschew
The phrase, “Nobility’s a trust,”—
And drive hoc, plough, and harrow through
King Bele’s patrimonial dust? 
BRAND.
Doch scheint dir nicht an Dich gerichtet,
Mein Volk, daß Adel auch verpflichtet,
Da du mit Egge, Pflug und Karst
Held Beles Erbe stumm verscharrst. 
FOGDEN.
På ingen måde. Gå blot ud
i sognefolkets gæstebud,
hvor jeg og lensmand, klokker, dommer,
som hæderslemmer er at finde,
så skal De se, når punschen kommer,
at dødt ej er kong Beles minde.
I skåler, bægerklang og sang,
i tale, både kort og lang,
han ihukommes, lades leve.
Jeg selv har tidt en dybtfølt trang
fornummet til om ham at væve
mit tankespind til blomstret dug,
og løftet mangen indfødts hug.
Jeg liker godt lidt poesi.
Det gør igrunden alle vi
fra denne bygd; – dog alt med måde;
i livet bør den aldrig råde, –
kun mellem klokken syv og ti
om aftenen, når folk er fri,
når man, af dagens gerning træt,
kan trænge til en løftnings-tvætt.
Den forskel er der mellem os
og Dem, at De med vold og trods
på engang pløje vil og slås.
Så vidt jeg ser, er Deres mening:
vort livs og dets idees forening, –
Guds krig, med dyrkning af poteter
i enhed stillet frem tilslut,
så inderligt, som af salpeter
med kul og svovel vorder krudt. 
THE MAYOR.
By no means. Only go and mark
Our parish on its gaudy-nights,
Where I with Constable and Clerk,
And Judge, preside as leading lights;
You’ll warrant, when the punch goes round,
King Bele’s memory is sound.
With toasts and clinking cups and song,
In speeches short and speeches long,
We drink his health and sound his fame.
I myself often feel inclined
The spinnings of my brain to wind
In flowery woof about his name,
And edify the local mind.
A little poetry pleases me,
And all our folks, in their degree;
But-moderation everywhere!
In life it never must have share,—
Except at night, when folks have leisure,
Between the hours of seven and ten,
When baths of elevating pleasure
May fit the mood of weary men.
Here’s where we differ, you and we,
That you desire with main and might
At the same time to plough and fight.
Your scheme, as far as I can see,
Is: Life and Faith in unity,—
God’s warfare and potato-dressing
Inseparably coalescing,
As coal, salt, sulphur, fusing fast,
Evolve just gunpowder at last. 
DER VOGT.
Durchaus nicht. Gehn Sie nur mal hier
Auf eins von den Gemeinde-Essen,
Wo Richter, Küster, Schulz und mir
Die Ehrenplätze zubemessen,
Und sehn Sie, kommen Punsch und Bier,
Ob König Bele wohl vergessen!
Mit Tusch und Sang und Becherklang,
In Reden kurz und Reden lang
Wird sein gedacht, läßt man ihn leben.
lch hab’ oft selber tiefen Drang
Verspürt, ihm aus Gedankenzwirn
Ein blumig Ehrenkleid zu weben,
Und baß erbaut manch Herz und Hirn.
lch mag gern etwas Poesie.
Das tun im Grund wir alle, die
Wir hier daheim; – wiewohl verhalten; –
Im Leben darf sie niemals walten, –
Nur von Glock’ sieben bis Glock’ zehn
Des Abends, wenn wir müßig gehn,
Und man, vom Tagwerk müd und matt,
Ein Aufschwungsbad von nöten hat.
Was uns an Ihrem Treiben irrt,
Das ist: Sie woll’n – stirb oder gib! –
So sä’n wie mäh’n auf einen Hieb.
Sie trachten, wie die Dinge scheinen,
Idee und Leben zu vereinen, –
Sie woll’n den Täter mit dem Beter
So innig in ein Joch geschirrt,
Daß eins draus wird, wie aus Salpeter,
Karbon und Schwefel Pulver wird. 
BRAND.
Omtrent. 
BRAND.
Somewhat so. 
BRAND.
Erraten. 
FOGDEN.
Men sligt er her ugørligt.
I store samfund lød det hørligt; –
gå did med Deres høje krav;
lad os så pløje myr og hav. 
THE MAYOR.
here you’ll scheme in vain!
Out in the great world that may stand;—
Go thither with your big demand,
And let us plough our moors and main. 
DER VOGT. Doch in dieser Weise
Bewirtschaftet man größre Kreise.
Die werden Ihrem Wunsch genügen,
Uns ziemt nur, Moor und Meer zu pflügen. 
BRAND.
Pløj allerførst i havet ned
jer pral om fædres herlighed;
ej dverg blir mandshøj, skønt han har
en Goliath til oldefaer. 
BRAND.
Plough first your brag of old renown
Into the main, and plough it down!
The pigmy is not more the man
For being of Goliath’s clan. 
BRAND.
Pflügt mir zuvörderst Euer leer
Geprahl von Ruhm hinab ins Meer!
Ein Zwerg wächst darum um kein Haar,
Weil Goliath sein Urahn war. 
FOGDEN.
Der ligger vækst i store minder. 
THE MAYOR.
Great memories bear the seed of growth. 
DER VOGT.
Große Erinnerungen stärken. 
BRAND.
Når mindet sig til livet binder;
men I af mindets gravhoug hul
har bygt jer sløvheds skalkeskjul. 
BRAND.
Yes, memories that to I if e are bound;
But you, of memory’s empty mound,
Have made a stalking-horse for sloth. 
BRAND.
Ja, – treiben sie zu neuen Werken.
Doch Ihr schuft jenes Säculum
Zu Eures Stumpfsinns Faulbett um. 
FOGDEN.
Mit første blir mit sidste ord; –
bedst var det, om herfra De foer.
Her vil ej Deres gerning grønnes,
her vil ej Deres livssyn skønnes.
Den smule flugt, som er fornøden, –
den løftning, som behøves kan
fra tid til tid for slæbets mand,
skal jeg besørge ufortrøden.
Igennem al min embedstid
står vakkre vidner om min flid;
ved mig er folkets tal fordoblet,
ja øget fast til tre mod en, –
idet jeg har til stedet koblet
snart hin snart denne næringsgren.
Mod trodsende natur i kamp
er frem vi skredet som med damp;
her brydes vej, her bygges bro – 
THE MAYOR.
I said at first, and still I say:—
To leave us were the wisest way.
Your work here cannot come to good,
Nor your ideas be understood.
The little flights to purer air,
The lifting-up which, now and then,
Is doubtless well for working men,
Shall be m y unremitting care.
Many agreeable facts declare
My ceaseless energy as mayor,—
Through me the population’s grown
Double, nay, almost three to one,
Since for the district I have bred
Ever new ways of getting fed.
With stubborn nature still at strife
We’ve steam’d ahead: our forward march
Here hew’d a road, there flung an arch—
To lead from 
DER VOGT.
Mein erstes bleibt mein letztes Wort; –
Am besten wär’s, Sie zögen fort.
Hier wird Ihr Wirken nur versanden,
Ihr Weltanschauen nicht verstanden.
Das Trösten auf ein besser Morgen,
Den Aufschwung, der von Frist zu Frist
Geplagtem Volk vonnöten ist,
Werd’ unverdrossen ich besorgen.
In meiner ganzen Laufbahn spricht
Gar viel von wohlerfüllter Pflicht;
Ich hab’ des Volkes Zahl verdoppelt,
Verdreifacht schier, zudem zugleich
Bald den, bald jenen Nahrungszweig
An diesen Fjordstrich hier gekoppelt.
Mit trotzender Natur im Kampf
Sind fortgerückt wir wie mit Dampf,
Und Wege ziehn sich, Brücken streben – 
BRAND.
Men ej imellem liv og tro. 
BRAND.
Not from Faith to Life. 
BRAND.
Doch nicht vom Glauben hin zum Leben. 
FOGDEN.
Imellem fjord og viddens sne. 
THE MAYOR.
To lead from fjordside to the hill. 
DER VOGT.
Vom Fjord bis hoch zum Gletscherschnee. 
BRAND.
Ej mellem gerning og idé. 
BRAND.
But not from Doctrine unto Will. 
BRAND.
Nicht zwischen Handlung und Idee. 
FOGDEN.
Først farbart mellem grænd og grænd,
først fremkomst mellem mænd og mænd, –
det var der kun én mening om,
før De som prest til bygden kom.
Nu har De blandet alt i et,
vort grubeblus med nordlysflammen;
hvem kan i sligt et tve-skær se,
hvad der er vrangt, hvad der er ret,
hvad der er bod, hvad der er ve?
Hvert forhold har De filtret sammen;
De splittet har i fiendske lejre
den flok, som samlet skulde sejre. 
THE MAYOR.
First of all, get a passage clear
From men to men, from place to place.
There were no two opinions here
On that, until you show’d your face.
Now you’ve made all confusion, dashing
Aurora-flames with lantern light;
With such cross-luminaries flashing,
Who can distinguish wrong from right,
Tell what will mar, and what will mend?
All diverse things you mix and blend,
And into hostile camps divide
Those who should triumph side by side. 
DER VOGT.
Erst Urbarmachung, Spann’ um Spann’,
Erst Fortkunft zwischen Mann und Mann, –
Darüber war ein Urteil nur,
Eh’ Ihr Geist in die Leute fuhr.
Des Grubenlichts gewohnten Schein
Verquickten Sie mit Nordlichtsflammen;
Wen läßt solch Zwielicht da noch scheiden,
Was recht, was falsch, was groß, was klein,
Was Büßen, was unschuldig Leiden?
Jedwed Verhältnis rann zusammen; –
Und die vereinigt siegen sollten,
Stehn in zwei Haufen nun zerscholten. 
BRAND.
Her blir jeg dog tiltrods for Dem.
En vælger ej sit virkes hjem.
Den mand, som målet véd og vil,
fornummet har i skrift af ild
det Gudsråb: her du hører til! 
BRAND.
Here, notwithstanding, I abide.
Man chooses not his labour’s sphere.
Who knows and follows out his call,
Has seen God’s writing on the wall,
In words of fire, “Your place is here!” 
BRAND.
Sie setzen mich noch lang nicht matt.
Man wählt nicht seines Wirkens Statt.
Wem klar sein Ziel in Herz und Sinn,
Ihm strahlt das Wort von Anbeginn:
Gott will es: Hier gehörst Du hin! 
FOGDEN.
Så bliv, men inden egne grænser;
jeg gerne ser, De folket renser
for synd og last, som går isvang;
Gud véd, det trænges mangen gang!
Men gør blot ingen helligdag
af yrkets sex, – og ton ej flag,
som om Vorherre var ombord
på hver en jagt, der skar vor fjord. 
THE MAYOR.
Stay, then, but keep within your borders;
You’re free to purge the folk of crimes,
Vices, and other rifle disorders;
God knows, it’s needed oftentimes!
But don’t make every working-day
A Sabbath, and your flag display,
As if the Almighty were on board
Of every skiff that skims the fjord. 
DER VOGT.
So bleibe man, doch in dem Seinigen;
Ich seh’ Sie gern die Leute reinigen
Von Sünden, Lastern, als im Schwang;
Des braucht’s oft alle Klafter lang.
Bloß nicht gemacht den Werkeltag
Zum Sonntag, – und nicht stets die Flagg’
Gezeigt, als ob jedwedes Brett
Im Fjord an Bord den Herrgott hätt’! 
BRAND.
Hvis Deres råd mig skulde nytte,
jeg måtte sjæl og sjæls-syn bytte;
men kaldet er, sig selv at være,
sin egen sag til sejr at bære,
og jeg skal bære sagen frem,
så det skal lyse om mit hjem!
Det folk, jer hele styrer-trop
har dysset ind, skal vækkes op!
I længe nok i trangheds bur
har pint dets rest af fjeldnatur;
fra eders småheds sultekur
hver mand går ud forstemt og stur;
I tappet har hans bedste blod,
har hulet margen af hans mod;
I pukket har i stumper små
hver sjæl, som malmstøbt skulde stå; –
men endnu kan et rejsnings-skrig
i eders øre tordne: krig! 
BRAND.
To use your counsel, I must change
My soul and all her vision’s range;
But we are called, ourselves to be,
Our own cause bear to victory;
And I will bear it, till the land
Is all illumined where I stand!
The people, your bureaucrat-crew
Have lull’d asleep, shall wake anew;
Too long you’ve eramp’d and caged apart
These remnants of the Mountain heart;
Out of your niggard hunger-cure
They pass dejected, dull, demure:
Their best, their bravest blood you tap,
Scoop out their marrow and their sap,
Pound into splinters every soul,
That should have stood a welded whole;—
But you may live to hear the roar
Of revolution thunder: W/ a r! 
BRAND.
Sollt’ ich nach Ihrem Ratschlag handeln,
Ich müßt’ mein innerst Wesen wandeln.
Doch das just gilt’s: Sich selbst zu leben,
An sein Werk ganz sich hinzugeben;
Und dies, mein Werk, ich führ’s hinaus,
Daß es soll leuchten um mein Haus!
Das Volk, das Euer Führertrott
Einschläferte, wach’ auf zu Gott!
In Eures Engsinns Zwinger schwur
Es ab bald letzte Bergnatur;
Aus Eurer Kleinheit Hungerkur
Hervorgeht jeder stier und stur;
Ihr sogt ihm aus sein bestes Blut,
Ihr grubt ihm ’s Mark aus seinem Mut;
Ihr pochtet mürbe jedes Herz,
Und sollte stehn wie gossen Erz; –
Doch noch, – wie lang sein Groll auch schwieg, –
Kann’s Euren Ohren donnern: Krieg! 
FOGDEN.
Krig? 
THE MAYOR.
War? 
DER VOGT.
Krieg? 
BRAND.
Krig! 
BRAND.
War! 
BRAND.
Krieg! 
FOGDEN.
Hvis De til våben kalder,
De blir den første mand, der falder! 
THE MAYOR.
Be sure, if you should call
To arms, you’ll be the first to fall. 
DER VOGT.
Gut; fangen Sie nur an!
Sie fallen als der erste Mann. 
BRAND.
Med klarsyn skønnes skal en dag,
at største sejr er nederlag! 
BRAND.
The day will come when we shall know
That triumph’s height is Overthrow. 
BRAND.
Einst wird gewaltig offenbar,
Daß Unterliegen Siegen war! 
FOGDEN.
Betænk Dem, Brand; De står på skillet;
sæt alt ej på det ene kort. 
THE MAYOR.
Consider, Brand, you have to choose!
Don’t stake your fortune on one card. 
DER VOGT.
Brand, Brand! Sie stehn an einer Wende;
Wenn Sie der Einsatz nur nicht reut! 
BRAND.
Og dog jeg gør det! 
BRAND.
I do, however! 
BRAND.
Ich wag’ ihn. 
FOGDEN.
Tabes spillet,
er Deres jordliv ødslet bort.
De ejer alle verdens goder,
er arving til en grundrig moder,
De har et barn at leve for,
en elsket hustru; – lykkens kår
blir rakt Dem som af milde hænder! 
THE MAYOR.
If you lose,
Your life’s irreparably marr’d.
All this world’s bounties you possess,
You, a rich Mother’s only heir,
With wife and child to be your care,—
It was a kindly hand, confess,
That dealt your terms of happiness! 
DER VOGT.
Nimmt’s ein schlimmes Ende,
So ward Ihr Lebenstag vergeud’t.
Sie haben, was das Herz begehrt;
Erbgut wird Ihnen aufgedrängt;
Ein Kind macht Ihnen ’s Leben wert,
Ein lieb Gemahl; – das Glück, es hängt
Vor Ihnen wie die reife Beere! 
BRAND.
Og hvis jeg endda ryggen vender,
til hvad De lykkens kår har kaldt?
Ifald jeg må? 
BRAND.
And what if I should, all the same,
Reject these terms? and must? 
BRAND.
Und wenn ich dennoch diesem Glück,
Wie Sie’s verstehn, den Rücken kehre?
Falls ich es muß? 
FOGDEN.
Fortabt er alt,
hvis her, i verdens udmarks vik,
De åbner Deres verdens-krig!
Drag sørpå, mod de rige strande,
hvor mænd tør stå med løftet pande;
der kan med ret De lyse møde
og byde menigheden bløde;
vort offer er ej blod, men sved
i kamp for brød blandt klippeskred. 
THE MAYOR.
Your game
Is over, if you’ve once unfurl’d
In this last cranny of the world
The standard of your world-wide war.
Turn southward, to yon prosperous shore
Where a man dares lift up his head;
There you may perorate of right
And bid them bleed and bid them fight;
O u r bloodshed is the sweat we pour
In daily wringing rocks for bread. 
DER VOGT.
Vergeben Stück,
Entroll’n Sie der Fernabwelt hier
Ihr volkskriegweckendes Panier!
Ziehn Sie zum Süden, zu Gestaden,
Wo kühne Köpfe mehr in Gnaden;
Dort sammeln Sie die Starkgemuten
Und lassen die Gemeinde bluten;
Hier opfern wir nicht Blut, – nur Schweiß,
Im Kampf um Brot mit Stein und Eis. 
BRAND.
Her blir jeg dog. Her er mit hjem,
og i mit hjem min krig skal frem. 
BRAND.
Here I remain. My home is here,
And here the battle-flag I’ll rear! 
BRAND.
Hier bleib’ ich doch. Hier ist mein Herd.
Und wo mein Herd ist, liegt mein Schwert. 
FOGDEN.
Husk, hvad De taber, hvis det glipper; –
og først og fremst, husk, hvad De slipper! 
THE MAYOR.
Think what you lose, if overthrown,
And, chiefly, think of what you quit! 
DER VOGT.
Sie wissen, was Sie als Nicht-Sieger
Verlieren – und nie mehr erreichen! 
BRAND.
Mig selv jeg taber, hvis jeg viger. 
BRAND.
Myself I lose, if I submit. 
BRAND.
Mich selbst verlör’ ich, wollt’ ich weichen. 
FOGDEN.
Brand, håbløs er en ensom kriger. 
THE MAYOR.
Hopeless is he that fights alone. 
DER VOGT.
Brand, fruchtlos kämpft ein einsamer Krieger. 
BRAND.
Min flok er stærk; jeg har de bedste. 
BRAND.
[Goes.]
The best are with me. 
BRAND.
Die Besten soll’n mir Folgschaft leisten. 
FOGDEN
(smiler).
Ja, muligt det, – men jeg de fleste.
(går.) 
THE MAYOR.
[Smiling.]
That may be,
But they’re the m o s t, who follow me. 
DER VOGT
(lächelt.)
Mag sein, mag sein, – doch mir die meisten.
(Ab.) 
BRAND
(ser efter ham).
Der går en fuldblods folkets mand,
retsindigt tænkende, velvillig,
på sin vis virksom, varm og billig, –
og dog en svøbe for sit land.
Ej jordfald, flom og vinterblæst,
ej hungersnød, ej frost og pest,
forvolder halvt det nederlag,
som slig en mellem år og dag.
Af landeplagen liv kun røves; –
men han –! Hvor mange tanker kløves,
hvor mange friske viljer sløves,
hvor mange stærke sange døves
af slig forklemt, trangbrystig sjæl!
Hvor mangt et smil på folkemunde,
hvor mangt et lyn i folkebarm,
hvor mangen løftnings lyst og harm, –
der frem til dåd sig vokse kunde, –
slog ikke blodløst han ihjæl!
(pludselig i angst.)
Men budet! Budet! – Ingen kommer!
Jo, doktoren!
(iler ham imøde.)
Tal, tal! Min moer –? 
BRAND.
[Looking after hint.]
A people’s champion thorough-bred!
Active, with fair and open hand,
Honest of heart and sound of head,
But yet a scourge upon the land!
No avalanche, no winter-blast,
No flood, nor frost, nor famine-fast
Leaves half the ruin in its rear
That such a man does, year by year.
Life only by a plague is reft;
But he! How many a thought is cleft,
How many an eager will made numb,
How many a valiant song struck dumb
By such a narrow soul as this!
What smiles on simple faces breaking,
What fires in lowly bosoms waking,
What pangs of joy and anger, seed
That might have ripened into deed,
Die by that bloodless blade of his!
[Suddenly, in anxiety.]
But O the summons! the summons!—
No! It is the Doctor!
[Enter DOCTOR.]
[Hurries to meet him.]
Say! say! How—? 
BRAND
(sieht ihm nach.)
Ein Vollblut-Volksmann! Reger Hand,
Rechtschaffen denkend, warm und billig,
In seiner Weise fortschrittswillig,
Und eine Geißel doch fürs Land.
Nicht Bergrutsch, Dammbruch, Winters Ost,
Nicht Hungersnot, nicht Pest, nicht Frost
Verschulden halb die Niederlag’,
Wie solch ein Mann in Jahr und Tag.
Die Landplag’ raubt Dir nur Dein Leben; –
Doch er –! Wie manches frische Streben,
Wie manchen stolzen Traum zertrümmert,
Wie manchen starken Ton verkümmert
Solch ein engbrüstig-heis’rer Geist!
Wie manch von Lächeln hell durchsonnten,
Wie manch von Blitzen schwangren Blick,
Wie manchen Hochflug’s Zwiegeschick,
Draus Taten, Werke wachsen konnten, –
Hat er zerbrochen und vereist.
(Plötzlich in Angst.)
Kommt keine, keine Botschaft mehr?
Doch – dort –!
(Eilt dem des Weges kommenden Doktor entgegen.)
Sie hat Sie hergesandt –? 
DOKTOREN.
Nu er hun stedet for sin dommer. 
THE DOCTOR.
She stands before her Maker now. 
DER DOKTOR.
Sie steht vor ihrem Richter, Brand. 
BRAND.
Død! – Men i bod? 
BRAND.
Dead!-But repentant? 
BRAND.
Tot! Doch in Buße? 
DOKTOREN.
Det knapt jeg tror;
hun hang ved sit på denne jord,
til timen slog, og de blev skilt. 
THE DOCTOR.
Scarcely so;
She hugg’d Earth’s goods with all her heart
Till the Hour struck, and they must part. 
DER DOKTOR.
Glaub’ ich kaum:
Ihr zäher Geiz gab ihr nicht Raum,
Bis sie der Tod im Arme hielt. 
BRAND
(ser stille rystet frem for sig).
Er her en vildsom sjæl forspildt? 
BRAND.
[Looking straight before him in deep emotion.]
Is here an erring soul undone? 
BRAND
(blickt still erschüttert vor sich hin.)
Ist eine Seele hier verspielt? 
DOKTOREN.
Kan hænde vel hun dømmes mildt, –
ej efter lov, men efter skøn. 
THE DOCTOR.
She will be mildly judged, maybe;—
And Law temper’d with equity. 
DER DOKTOR.
Vielleicht, daß den gerechten Lohn
Der Richter ihr erlassen will! 
BRAND
(sagte).
Hvad talte hun? 
BRAND.
[In a low tone.]
What said she? 
BRAND
(leise.)
Was sagte sie? 
DOKTOREN.
Hun mumled stilt:
Gud er ej hårdhændt, som min søn! 
THE DOCTOR.
Low she mutter’d: H e
Is no hard dealer, like my son. 
DER DOKTOR.
Sie raunte still:
Gott ist so hart nicht wie mein Sohn. 
BRAND
(synker i smerte ned på bænken).
I brødens kvalm, på dødens fjæl,
den samme løgn, som slår hver sjæl!
(skjuler ansigtet i hænderne.) 
BRAND.
[Sinking in anguish upon the bench.]
Guilt-wrong or dying, still that lie
That every soul is ruin’d by!
[Hides his face in his hands.] 
BRAND
(sinkt von Schmerz übermannt auf die Bank.)
In Todesnot, in Sündenfall
Die gleiche Lüg’ allüberall!
(Verbirgt das Gesicht in den Händen.) 
DOKTOREN
(går nærmere, ser på ham og ryster på hovedet).
De vil en gennemlevet tid
i et og alting flytte hid.
De tror endnu hin lovens pagt
for Gud og godtfolk står ved magt; –
hver slægt har dog sin egen vis;
vor skræmmes ej med flammeris,
med ammesnak om sjæle-ran; –
dens første bud er: vær human! 
THE DOCTOR.
[Goes towards him, looks at him, and shakes his head.]
You seek, a day that is no more,
In one and all things to restore.
You think, God’s venerable pact
With man is still a living fact;—
Each Age in its own way will walk;
Ours is not scared by nurses’ talk
Of hell-bound soul and burning brand;—
Humanity’s o u r first command! 
DER DOKTOR
(tritt näher, betrachtet ihn und schüttelt den Kopf.)
Sie wollen abgelebten Zeiten
Ein Auferstehungsfest bereiten.
Sie glauben, scheint es, noch zur Stund’
An Gottes und des Menschen Bund.
Doch jede Zeit hat ihre Art;
Die unsre schreckt nicht Höllenfahrt,
Altweiberfurcht, Verdammniswahn –
Ihr erst Gebot ist: Sei human! 
BRAND
(ser op).
Human! Ja, dette slappe ord
er feltråb for den hele jord!
Med det hver stymper hyller til,
at ingen dåd han tør og vil;
med det hver skrælling dækker over,
at ej han alt for sejren vover;
i ly af det blir letvindt brudt
hver uslings løfte, fejgt fortrudt; –
I pusling-sjæle gør tilsidst
af mennesket en humanist!
Var Gud human mod Jesus Krist?
Hvis eders Gud fik dengang råde,
han under korset råbte nåde, –
og soningsværket sagtens blev
et diplomatisk himmelbrev!
(skjuler hovedet og sidder i stum sorg.) 
BRAND.
[Looking up.]
Humanity!-That sluggard phrase
Is the world’s watchword nowadays.
With this each bungler hides the fact
That he dare not and will not act;
With this each weakling masks the lie,
That he’ll risk all for victory;
With this each dastard dares to cloak
Vows faintly rued and lightly broke;
Your puny spirits will turn Man
Himself Humanitarian!
Was God “humane” when Jesus died?
Had your God then his counsel given,
Christ at the cross for grace had cried—
And the Redemption signified
A diplomatic note from Heaven.
[Hides his head, and sits in mute grief.] 
BRAND
(blickt auf.)
Human! Jawohl, dies schlaffe Wort
Kennt heut der Erde letzter Ort!
Mit dem macht jeder Tropf Dich still,
Wenn er nichts schaffen kann und will;
Mit dem schmückt jeder Wicht sich jetzt,
Wenn er nur Halbes wagt und setzt:
Von dem beobdacht bricht man heut
Jedwed Gelübd’, gleich feig bereut; –
Geht’s nach Euch Zwergenseelen, ist
Bald jeder Mensch ein Humanist!
War Gott human zu Jesu Christ?
Hätt’s damals Euer Gott gelenkt,
Er hätt’ ihm wohl sein Kreuz geschenkt –
Und aus dem ganzen Heilswerk sacht
Ein Diplomatenstück gemacht!
(Verbirgt seinen Kopf und sitzt in stummer Trauer.) 
DOKTOREN
(sagte).
Ras ud, ras ud, du sjæl i storm; –
bedst, om du kunde tårer fange. 
THE DOCTOR.
[Softly.]
Rage, rage thy fill, thou soul storm-stress’d;—
Best were it for thee to find tears. 
DER DOKTOR
(leise.)
Ras’ aus, ras’ aus, du Herz im Sturm; –
Am besten wär’s, du könntest weinen. 
AGNES
(er kommen ud på trappen; bleg og forfærdet hvisker hun til doktoren):
Her ind! Følg med! 
AGNES.
[Comes out on to the steps: pale and terrified, she whispers to the DOCTOR.]
In! Follow me! 
AGNES
(ist auf die Treppe herausgekommen und flüstert bleich und erschrocken dem Doktor zu:)
Komm schnell! O Gott! 
DOKTOREN.
Du gør mig bange!
Hvad er det, barn? 
THE DOCTOR.
You raise my fears!
What is it, child? 
DER DOKTOR.
So aufgeregt!
Was ist Dir, Kind? 
AGNES.
En angstens orm
har koldt sig om mit hjerte lagt –! 
AGNES.
Into my breast
Creeps cold a serpent of affright—! 
AGNES.
Ein Sorgenwurm
Hat kalt sich mir ums Herz gelegt –! 
DOKTOREN.
Hvad er det? 
THE DOCTOR.
What is it? 
DER DOKTOR.
Was ist denn? 
AGNES
(drager ham med sig).
Kom! – Guds evige magt!
(de går ind i huset; Brand mærker det ikke.) 
AGNES.
[Pulling him away.]
Come!-Great God of Might!
[They go into the house; BRAND does not notice.] 
AGNES
(zieht ihn mit sich.)
Komm zu unserm Kleinen!
(Sie treten ins Haus, ohne daß es Brand bemerkt.) 
BRAND
(stille hen for sig).
Død uden bod. Død, som hun leved.
Er ikke der Guds fingerpeg?
Igennem mig skal vorde hævet
den skat, som hun har fra sig skrevet; –
nu tifold ve mig, om jeg sveg!
(rejser sig.)
Med sønnens pligt, på hjemmets grund,
uryggelig fra denne stund
som kåret korsmand slå jeg skal
for åndens sejr i kødets fald.
Gud har mig rakt sin tunges stål,
har tændt i mig sin vredes bål; –
nu står jeg i min viljes vælde,
nu tør, nu kan jeg knuse fjelde! 
BRAND.
[To himself.]
Impenitent alive,-and dead!
This is the finger of the Lord!
Now through my means shall be restored
The treasure she has forfeited;
Else tenfold woe upon my head!
[Rises.]
Henceforth as by my sonship bound,
Unflinching, on my native ground
I’ll battle, a soldier of the Cross,
For Spirit’s gain by Body’s loss!
Me with His purging fire the Lord
Hath arm’d, and with His riving Word:
Mine is that Will and that strong Trust
That crumbles mountains into dust! 
BRAND
(still vor sich hin.)
Tod ohne Buße. Tod wie Leben.
Ist da nicht Gottes Fingerzeig?
Von mir will er den Zins erheben,
Den sie zu zahlen sich begeben, –
Nun zehnmal weh’ mir, wich’ ich feig!
(Erhebt sich.)
Ihr Sohn, will ich, auf Heimatsgrund,
Unwandelbar von dieser Stund’
An kriegen, Gottes Kreuzvasall,
Für Geistes Sieg in Fleisches Fall.
Gott gab mir seiner Zunge Erz,
Glomm seine Zornglut mir ins Herz; –
Nun steht mein Wille hoch in Halmen,
Nun darf, nun kann ich Fels zermalmen! 
DOKTOREN
(efterfulgt af Agnes kommer hurtigt ud på trappen og råber):
Beskik dit hus og drag herfra! 
THE DOCTOR.
[Followed by AGNES, comes hastily out, and cries.]
Order your house and haste away! 
DER DOKTOR,
(begleitet von Agnes, tritt eilig auf die Treppe hinaus und ruft Brand zu:)
Ihr Haus beschickt und fort von hier! 
BRAND.
Om jorden skalv, jeg blev endda! 
BRAND.
Were there an earthquake I would stay! 
BRAND.
Und bebte die Erd’, ich trotzet’ ihr! 
DOKTOREN.
Så er dit barn til døden dømt. 
THE DOCTOR.
Then you have doom’d your child to death. 
DER DOKTOR.
So ist Dein Kind des Todes, Mann! 
BRAND
(forvildet).
Alf! Barnet! Alf! Hvad rædsels skrømt
er dette her! Mit barn!
(vil ind i huset.) 
BRAND.
[Wildly.]
The child! Alf! Alf! What phantom wraith
Of fear is this! My child!
[Is about to rush into the house.] 
BRAND.
Mein Kind! Mein Alf! Was ficht Sie an!
Sie reden irr!
(Will ins Haus.) 
DOKTOREN
(holder ham tilbage).
Nej bliv! –
Her er ej lys, her er ej sol,
her skær en luft, som pust fra pol, –
her sænker skodden klamt sig ned; –
en vinter til på dette sted
vil visne bort hans spæde liv.
Rejs, Brand, og Deres barn er frelst;
men gør det snart, imorgen helst. 
THE DOCTOR.
[Holding him back.]
Stay, stay.—
Here summer sunshine pierces not,
Here polar ice-blasts rive and rend,—
Here clank and stifling mists descend.
Another winter in this spot
Will shrivel the tender life away.
Go hence, you’ll save him! No delay!
To-morrow’s best. 
DER DOKTOR
(hält ihn zurück.)
Nein, bleiben Sie! –
In dieser finstern Felsenkluft
Mit ihrer eisigen Nordpolluft,
Mit ihrem Nebel, naß und schwer,
Nur einen Winter noch, – und nie
Erblickt Ihr Kind die Sonne mehr.
Nur Flucht, Brand, rettet Ihren Sohn, –
Doch bald, am liebsten morgen schon. 
BRAND.
Ikveld, idag, i denne stund!
O, han skal vokse stærk og sund; –
ej gufs fra bræ, ej sno fra kyst,
skal isne mer hans lille bryst.
Kom, Agnes, løft ham lindt i blund!
På flugt, på flugt langs alle sund!
O, Agnes, Agnes, dødens garn
sig spinder om vort lille barn! 
BRAND.
To-night,-to-day!
Now, ere another hour is out!
O yet he shall grow strong and stout;—
No blast from mountain or from shore
Shall chill his baby-bosom more.
Come, Agnes, lift him gently in sleep!
Away along the winding deep!
O Agnes, Agnes, death has spun
His web about our little son! 
BRAND.
Heut abend, gleich, noch diese Stund’!
Stark werd’ er wieder und gesund!
Kein Gletscherhauch, kein Küstenwind
Mach’ seine kleine Brust mehr wund.
Wieg’ sanft in Schlaf ihn, – und geschwind
Dann fort aus diesem Grabesgrund!
O Agnes, Todesnähe spinnt
Ihr graues Garn um unser Kind! 
AGNES.
Jeg lønligt aned, lønligt skalv, –
og dog jeg så kun faren halv. 
AGNES.
Foreboding trembled in my heart,—
And yet I only knew a part. 
AGNES.
Wohl ahnt’ ich zitternd die Gefahr,
Doch nicht, daß sie so nahe war. 
BRAND
(til doktoren).
Men flugt ham frelser? Så De lover! 
BRAND.
[To THE DOCTOR.]
But flight will save him? That is sure? 
BRAND
(zum Doktor.)
Sie schwören mir, daß Flucht ihn rettet? 
DOKTOREN.
Det liv, en fader våger over
ved nat og dag, er sejerstrygt.
Vær alt for ham, og sundhedssmykt
De snart skal se ham; nær ej frygt. 
THE DOCTOR.
The life a father day and night
Watches, all perils can endure.
Be all to him! and healthy, bright,
You soon shall see him, be secure! 
DER DOKTOR.
Wen Vaterliebe sorgsam bettet,
So Tag wie Nacht, – er ist gefeit.
Sei’n Sie ihm alles, und die Zeit –
Getrost! – der Heilung ist nicht weit! 
BRAND.
Tak, tak!
(til Agnes.)
Hyll tæt i dun ham ind;
langs fjorden stryger aftnens vind.
(Agnes går ind i huset.) 
BRAND.
Thanks, thanks!
[To AGNES.]
In down enclose him well;
Chill sweeps the night-wind from the fell.
[AGNES goes in.]
[The DOCTOR silently watches BRAND, who gazes fixedly through the door; then goes to him, and lays his hand on his shoulder.] 
BRAND.
Dank! Dank!
(Zu Agnes.)
Einhüll’ ihn dicht in Daun;
Den Fjord lang weht schon nächtlich Graun.
(Agnes ins Haus ab.) 
DOKTOREN
(betragter i taushed Brand, som ubevægelig ser ind gennem døren, går derpå hen til ham, lægger hånden på hans skulder og siger):
Mod verdens flok så ubønhørlig,
og mod sig selv så let medgørlig!
For den ej gælder lidt, ej meget, –
kun lovens intet eller alt;
men fra en selv er modet veget
i samme stund som loddet faldt –
og offerlammet var ens eget. 
THE DOCTOR.
So tender to his own distress.
And to the world so merciless!
For them avails not more nor l e s s!
Only Law’s absolute Nought or A l l,
But now-no sooner sees he fall
The dooming lot,-his valour’s flown; —
The sacrificial lamb’s his own! 
DER DOKTOR
(betrachtet schweigend Brand, der unbeweglich durch die Tür hineinblickt, geht darauf zu ihm hin, legt ihm die Hand auf die Schulter und sagt:)
Wo’s andre gilt, so amtsgewichtig, –
Und mit sich selber so nachsichtig!
Viel oder wenig zählt bei jenen
Gar nicht, nur alles oder nichts;
Doch selber weint man Weibertränen,
Gefällt’s der Fordrung des Verzichts –
Sich auf uns selber auszudehnen. 
BRAND.
Hvad mener De? 
BRAND.
What mean you? 
BRAND.
Was meinen Sie? 
DOKTOREN.
Til Deres moer
De tordned lovens hårde ord;
fortabt, hvis alt ej lægges af,
hvis ej du nøgen går i grav;
Og samme råb har runget tidt,
når folkets flok, som tyngst, har lidt!
Nu er De havsnødsmanden selv,
i skæbnens storm på bådens hvælv;
nu kaster De fra krænget køl
tilhavs hvert brev om straffens pøl, –
tilhavs, tilhavs den tunge bog,
hvormed De brødres bringer slog;
nu gælder det i kuling stiv
at berge eget afkoms liv.
På flugt, på flugt langs fjord og vik, –
på flugt fra egen moders lig, –
på flugt fra sjælehjord og kald; –
nu lyser presten messefald! 
THE DOCTOR.
In the dying ear
You thunder’d the decree of fear:
To perish, unless All she gave,
And went down naked to the grave!
And that cry rang again, again,
When need was direst among men!
Y o u ’ re now the shipwreckt sailor, cleaving
To swamp’d boat through the storms of doom,
And from its upturn’d bottom heaving
To see your tracts on Wrath to Come,
To sea, to sea, the bulky tome
That struck your Brothers’ bosoms home;
Now you ask only wind and wave
To waft your infant from death’s reach.
Fly, only fly, by bay and beach,
Fly from your very mother’s grave,—
Fly from the souls you’re sent to save;—
“The Parson does not mean to preach!” 
DER DOKTOR.
Der Mutter dort
Scholl des Gesetzes steinhart Wort:
Verdammt! Legst du nicht alles ab
Und schreitest nackend in dein Grab!
Und dieser Ruf scholl oft genug,
Wo bang ein Herz und angstvoll schlug.
Jetzt treibt man selbst in Schiffbruchsnot
Auf schicksalssturm-verschlagnem Boot,
Jetzt ist auf umgekehrtem Kiel
Ein Schuldbrief plötzlich Last zuviel; –
Und jenes Buch, das zentnerschwer
Die Brüder schlug, rutscht flugs ins Meer; –
Sonst wär’s am End’ im bösen Wehn
Ums eigne liebe Kind geschehn.
Geflohn aus dieser Sturmregion!
Der Mutter Leiche selbst geflohn!
Geflohn Bestimmung, Seelsorg’, Haus!
Jetzt setzt der Pfarr die Predigt aus! 
BRAND
(griber sig forvildet om hovedet som for at samle tankerne).
Er nu jeg blind! Var jeg det før! 
BRAND.
[Wildly clutching his head as if to gather his thoughts.]
Am I now blind? Or was I? 
BRAND
(greift sich verzweifelt an den Kopf, wie um seine Gedanken zu sammeln.)
Bin jetzt ich blind? War ich’s zuvor? 
DOKTOREN.
De handler som en fader bør.
Tro ej, jeg laster, hvad De gør; –
for mig De er i stækket stand
mer stor, end før som styrkens mand. –
Farvel! Nu har jeg rakt Dem spejlet;
brug det og suk så: Herregud,
slig ser en himmel-stormer ud!
(går.) 
THE DOCTOR.
Nay,
A father has no other way;
Don’t fancy that your act I blame;
I hold you greater, clipt and tame,
Than in your giant strength secure.—
Farewell! I’ve held you up a glass;
Use it and sigh: “Alas, alas,
Is this a Titan’s portraiture?”
[Goes.] 
DER DOKTOR.
Sie lieh’n dem Vater in sich Ohr.
Ich schelt’ mit nichten, was Sie tun; –
Für mich rückt der Gebrochne nun
Weit über den Titan empor. –
Ade! Nun bot ich Ihrer Seele
Den Spiegel. Sehn Sie seufzend draus:
So sieht ein Himmelsstürmer aus!
(Ab.) 
BRAND
(stirrer en stund frem for sig, pludselig udbryder han):
Nu eller før, – når er her fejlet?!
(Agnes kommer ud af døren med kåbe over skuldrene og barnet på armen; Brand ser hende ikke; hun vil tale, men standser ligesom slagen af skræk, da hun bemærker udtrykket i hans ansigt. I samme øjeblik kommer en mand ilsomt ind gennem havegrinden. Solen går ned.) 
BRAND.
[Gazing a while before him: then bursts out.]
Before-or now,-when did I stray?
[AGNES comes out with a cloak over her shoulders and the child in her arms; BRAND does not see her; she is about to speak, but stands petrified with terror at the look in his face. At the same moment A MAN comes in hastily through the garden-gate. The sun is setting.] 
BRAND
(starrt eine Weile vor sich hin; plötzlich mit Leidenschaft:)
Jetzt oder einst, – wann griff ich fehle?
(Agnes tritt aus der Türe, den Mantel über den Schultern und das Kind auf dem Arm; Brand sieht sie nicht. Sie will reden, aber das Wort bleibt ihr erschrocken in der Kehle stecken, da sie den Ausdruck seiner Züge bemerkt. In demselben Augenblick kommt EIN MANN eilig durch die Gartentür herein. Die Sonne geht unter.) 
MANDEN.
Hør, prest, du har en avindsmand! 
THE MAN.
Hark, priest, you have a foe! 
DER MANN.
Hör’, Pfarr, Du hast hier einen Feind! 
BRAND
(knuger hånden mod brystet).
Ja, her. 
BRAND.
[Clenching his hand against his breast.]
Yes, here! 
BRAND
(preßt die Hand gegen die Brust.)
Ja, hier
MANDEN.
Vær på din post mod fogden.
Din sæd skød frodigt over land,
til han med rygtets brandpest slog den.
Alt ofte har han ymtet om,
at prestegården snart står tom, –
har sagt, at os du ryggen vender,
så fort din rige moer er død. 
THE MAN.
Watch well the Mayor. The seed you sow
Sprang ever bravely into ear,
Till blighting slanders laid it low.
With meaning hints he has implied
That by-and-by this house would lack
A tenant, and you’d turn your back,
The day your wealthy mother died. 
DER MANN. Nimm Dich vorm Vogt in acht!
Du hattest viel’ um Dich vereint,
Bis sein Gered’ uns irr gemacht.
Verleumd’risch trug er hin und her,
Der Pfarrhof ständ’ in kurzem leer,
Und Du, Du kehrtest uns den Rücken,
Nun Deine reiche Mutter tot. 
BRAND.
Og hvis så var –? 
BRAND.
And if it were so 
BRAND.
Und wär’s nun so –? 
MANDEN.
Prest, jeg dig kender
og véd, hvi slige giftord lød;
du står jo ham og hans imod,
han aldrig fik din vilje bøjet, –
se, det er rygtets rette rod – 
THE MAN.
Priest, I know you;
Know, why these poisonous tales are rife;
You stood against him still at strife;
He could not bend your purpose;-lo, you,
That’s what these slanders signified— 
DER MANN.
Nein, seiner Tücken
Ursach’ errät sich ohne Not.
Stehst wider ihn und seinen Bund,
Hast ihm den Nacken nie gebogen –:
Das ist der Nachred’ wahrer Grund. 
BRAND
(usikker).
At sandt er sagt – sig tænke lod. 
BRAND.
[Hesitating.]
Suppose the case-that he spoke true? 
BRAND
(unsicher.)
Er tat Euch wohl – die Wahrheit kund. 
MANDEN.
Da har du stygt for alle løjet. 
THE MAN.
Then to us all you’ve basely lied. 
DER MANN.
So hättst Du allzumal belogen! 
BRAND.
Har jeg –? 
BRAND.
Have I—? 
BRAND.
Hätt’ ich –? 
MANDEN.
Hvor tidt har ej du sagt,
at Gud har selv til strid dig vakt, –
at mellem os du har dit hjem,
at her din krig skal føres frem,
at ingen mand tør kaldet svige,
at slå han skal, men aldrig vige.
Og kaldet har du! Stærkt og lyst
din ild har fængt i mangt et bryst. 
THE MAN.
How oft you’ve told us, you,
That God has eall’d you to the strife,
That here you’ve made your home for life,
That here you’ll bear the battle through,
That none may shirk the call to serve,
That all must fight and never swerve,
You have the Call! How flames and flashes
In many a heart the fire you’ve fed! 
DER MANN.
Wie oft hast Du erzählt,
Daß Gott selbst Dich zum Streit erwählt;
Daß unter uns die Heimat Dein,
Daß hier Dein heil’ger Krieg soll sein,
Daß jeder, der Berufung treu,
Der Flucht Schand’ mehr als alles scheu’!
Und Du, Du bist berufen! Tiefst
Nährt mancher, was Du mahnend riefst. 
BRAND.
Mand, her er mængdens øre døvt;
fast hvert et sind er slukt og sløvt! 
BRAND.
This people’s heart is hard and dead!
Their ear is deaf, their fire is ashes! 
BRAND.
Das Ohr der Menge hier ist taub;
An dürrem Holze grünt kein Laub. 
MANDEN.
Du bedre véd; – i mangt et sind
nu glittrer himlens solskin ind. 
THE MAN.
O, you know better;-radiant day
To many a heart has found its way. 
DER MANN.
Das weißt Du besser; – manch ein Herz
Blüht nun voll Hoffnung himmelwärts. 
BRAND.
I tifold flere er der nat. 
BRAND.
In tenfold others all is night. 
BRAND.
In zehnmal mehren herrscht doch Nacht. 
MANDEN.
Du er som lys i natten sat.
Men lad det være, som det vil;
at tælle trænges her ej til;
thi her står jeg, den ene mand,
og siger: rejs, ifald du kan!
Jeg har en sjæl så fuldt som nogen;
jeg kan ej hjælpe mig med bogen;
du har mig op af dybet draget, –
prøv, om du nu tør slippe taget!
Du kan det ej; jeg holder fast;
min sjæl var tabt, hvis taget brast! –
Farvel! Jeg venter trygt det bud:
min prest ej slipper mig og Gud.
(går.) 
THE MAN.
You’re sent to be their beacon-light,
But be the numbers as you choose,
Here is no need to closely scan;
For here I stand, one only Man,
And bid you: Leave us, if you can!
I have a soul I would not lose,
Like others; books I cannot use,
You bore me from the depths below,—
Try if you now can let me go!
You cannot,-I so closely grip,
My soul were lost if I should slip
Farewell; I look to learn at last;
My priest by me-and God-stands fast.
[Goes.] 
DER MANN.
Du bist wie Licht, das helle macht.
Doch wie’s auch mit der Menge steh’, –
Aufs Zählen kommt hier wenig an;
Denn hier steh’ ich, der eine Mann,
Und sage: Wenn Du kannst, so geh!
Zwar Bücherwissen hab’ ich keines,
Doch ist mein Herz so voll wie eines;
Du gabst mir Deine Hand zu fassen, –
Du darfst mich jetzt nicht fallen lassen!
Du kannst es nicht; ich halte fest;
Versagtest Du, so wär’s mein Rest! –
Leb’ wohl! Du wirst mir nicht zu Spott.
Mein Pfarr verläßt nicht mich noch Gott.
(Ab.) 
AGNES
(sky).
Din kind er hvid, din mund er bleg;
det er, som du i hjertet skreg. 
AGNES.
[Timidly.]
Your lips are blanch’d, and white your cheek;
You seem to utter an inward shriek! 
AGNES
(schüchtern.)
Weiß ist Dein Antlitz, bleich Dein Mund,
Als schrie’ Dein Herz im tiefsten Grund. 
BRAND.
Hvert klangfuldt ord, mod bergvæg sagt,
mig slår med tifold genlyds magt. 
BRAND.
Each strong word flung at yonder rock
Thrills back with tenfold echo’s shock. 
BRAND.
Jed’ klangvoll Wort, das ich hier sprach,-
Die Bergwand hallt’s anklagend nach. 
AGNES
(gør et skridt frem).
Jeg er beredt! 
AGNES.
[Advancing a step.]
I’m ready! 
AGNES
(macht einen Schritt vorwärts.)
Ich bin bereit! 
BRAND.
Beredt? Hvortil? 
BRAND.
Ready? Whereunto? 
BRAND.
Bereit? Wozu? 
AGNES
(med styrke).
Til hvad en moder må og vil!
(Gerd løber forbi udenfor på vejen og standser ved havegrinden.) 
AGNES.
[Vehemently.]
For what a mother needs must do! 
AGNES
(kraftvoll.)
Zu tun, was eine Mutter tu’!
(GERD läuft draußen auf dem Wege vorüber und macht an der Gartentür halt.) 
GERD
(klapper i hænderne og råber med forvildet glæde):
Har I hørt det? Bort fløj presten! –
Ud af bakken, op af houg
myldrer både trold og draug,
svarte, stygge, store, små, –
hu, hvor hvast de kunde slå –!
Øjet rev de af mig næsten;
halve sjælen har de taget; –
å, jeg hjælper mig med resten;
der er nok igen af vraget! 
GERD.
[Runs by outside and stops at the garden-gate; claps her hands and cries in wild joy.]
Have you heard? The priest’s flown off.—
Up from hillocks, out of hones,
Swarm the demons and the Drows,
Black and ugly, big and little—
Ugh, how fierce they cut and cuff—!
Half my eye away they whittle;
Half ray soul they’ve carried off;
With the stump I’ll e’en make shift,
It will serve me well enough! 
GERD
(klatscht in die Hände und ruft mit irrer Freude:)
Hörtet Ihr’s? Fort flog der Pfarrer! –
Tief vom Hügel, hoch vom Berg
Wimmeln Troll und Draug und Zwerg,
Schwarz und wüst und groß und klein, –
Hu, wie hieb die Bande drein! –
Haben mir mit wilden Bissen
Aug’ und Herz halb ausgerissen!
Pah, Ihr plumpen Menschennarrer, –
Gerd kann gern die Hälfte missen! 
BRAND.
Pige, vildt din tanke går;
her du ser jeg for dig står. 
BRAND.
Girl, your thoughts are all adrift;
See, I stand before you. 
BRAND.
Kind, was reimst und träumst Du da!
Steh’ ich denn nicht vor Dir? 
GERD.
Du? Ja du, men ikke presten!
Ned fra Svartetind min høg
rap bortover lien strøg;
bidslet, sadlet, vild og vred
hvæste han i mørknings-blæsten,
og en mand på ryggen red, –
det var presten, det var presten!
Nu står bygdens kirke tom,
stængt med både lås og bom;
Styggekirkens tid er omme;
nu skal min til ære komme.
Der står presten, stærk og stor,
i sit hvide messeklæde,
vævt af vintrens dryp og væde; –
vil du være med, så kom;
bygdens kirke står jo tom;
presten min har slige ord,
at det runger over jord! 
GERD.
You?
Ay, but not the parson! Swift
From the peak my falcon flew,
Fiercely down the fells he hied him,
He was bitted and saddled too,
Through the nightfall blast he hiss’d,
And a man was set astride him,
’Twas the parson, ’twas the priest!
Now the valley church is bare,
Lock and bar are bolted there;
Ugly-church’s day is past;
Mine shall get its due at last.
There the priest stands, tall and strong;
Snowy surplice swathes his flank,
Woven of winter’s drip and dank,
If you’d see him, come along;
Parish-church is bare and blank;
M y priest has so brave a song,
That the whole earth rings to hear it. 
GERD.
Ja –
Du! Du wohl, doch nicht der Pfarrer!
Jäh herab vom Schwarzen Horn
Schoß mein Habicht. Wild von Sporn,
Zaum und Sattelzeug durchschnitt
Er den Dust, der Nachtdurchstarrer,
Und der Mann, der auf ihm ritt, –
Sieh, das war, das war der Pfarrer!
Leer steht jetzt der Dorfkirch’ Raum,
Vorgelegt ist Schloß und Baum;
Ihre Zeit wird nimmer kehren;
Jetzt kommt meine Kirch’ zu Ehren,
Wo mein Pfarrer Predigt hält,
Hoch im weißen Meßgewand,
Wie’s ihm webte Winters Hand; –
Willst Du ’n hör’n, komm hinterher;
Eure Dorfkirch’ steht ja leer;
Wenn er seinen Text bestellt,
Schallt es über die ganze Welt! 
BRAND.
Brudte sjæl, hvo bød dig fange
vildsomt mig med afguds-sange! 
BRAND.
Who has bidden thee, shatter’d spirit,
Lure me with this idol-lay? 
BRAND.
Wer hieß, Arme, Dich, mit irren
Götzenfabeln mich verwirren? 
GERD
(kommer indenfor havegrinden).
Afgud? Hvad er det for noget?
Afgud? Å, jeg véd det godt;
stundom stort og stundom småt;
altid gyldent, altid broget.
Afgud! Hør du; ser du hende?
Kan du under klædet kende
barnehænder, barneben?
Kan du se, hvor fint og broget
Svøbet folder sig om noget,
der er ligt et barn, som sover?
Ræd hun viger, – dækker over!
Afgud? Mand, der ser du én! 
GERD.
[Coming into the garden.]
Idols, idols? What are they?
Oho! That is what you mean:
Giant or pigmy, large or lean,
Always gilded, always gay.
Idols! Look you where she stands!
See you ’neath her mantle stray
Baby-feet and baby-hands?
See you how those robes are gay,
That close-folded something keep
Like a little child asleep?
Back she shudders! Hides her son!
Idols?-Man, I show you one! 
GERD
(kommt durch die Gartentür herein.)
Was sind das für Narreteiden:
Götzen? Ei, was wird das sein?
Einmal groß und einmal klein,
Immer gülden, bunt und seiden.
Götzen!? Hörst Du, siehst Du sie?
Regt sich’s nicht im Tuche hie
Wie von Kinderhänd’ und –beinen?
Diese Windel, fein und seiden, –
Sag’, was mag sie wunders kleiden?
Wohl ein Kind in Schlummerruh’?
Da erschrickt sie, – deckt es zu!
Götzen? Mann, da siehst Du einen! 
AGNES
(til Brand).
Har du tårer, har du bønner?
Ud har rædslen mine brændt! 
AGNES.
Have you tears, Brand? Can you pray?
Terror scorches mine away! 
AGNES
(zu Brand.)
Hast Du Bitten, hast Du Tränen?
Mich hat Grausen ausgebrannt. 
BRAND.
Agnes, hustru, – ve jeg skønner,
hende har en større sendt! 
BRAND.
Woe’s me, Agnes-I forbode
In her words the voice of God. 
BRAND.
Weh! Dies Wesen, möcht’ ich wähnen,
Hat ein Höherer gesandt! 
GERD.
Hør; nu ringer alle klokker
sammen på den vilde hej!
Se, hvad menighed der flokker
sig til færd på kirkevej!
Kan du se de tusend trolde,
bygdens prest har sænkt i havet?
Kan du se de tusend dverge?
Indtil nu de lå begravet
med hans segl som gravbrudds-værge.
Hav og grav dem kan ej holde;
frem de myldrer, våde, kolde; –
skindødt troldbarn ser jeg grine,
vælte af sig bergskreds-blokken.
Hør, de skriger: moer og faer!
Mænd og kvinder giver svar;
bygdens mand går mellem sine,
som en faer i sønneflokken;
bygdens kvinde taer sin døde,
rækker ham sit bryst til føde; –
aldrig før så stout hun knejste,
når hun barn til dåben bar.
Her blev liv, da presten rejste! 
GERD.
Hark; now all the bells are loud,
Clanging down the savage fells!
See, what moving masses crowd
Upwards to those bidding bells!
See the thousand trolls uprisen
From the ocean-caves, their prison;
See the thousand dwarfs up-leaping
From the graves where they were sleeping
With the priest’s seal on them set:
Grave and ocean cannot bind them,
Out they’re swarming, chill and wet;—
Troll-babes that but shammed to die,
Grinning roll the rocks behind them:
“Mother, father!” hark, they cry;
Goodman, Goodwife, make reply;
Then, as fathers among sons,
Move among their buried ones;
Women lay their risen dead
At their bosoms to be fed,
Strutted scarce with prouder front
When they bore them to the font.
Life begins! The parson’s fled! 
GERD.
Horch! jetzt läuten all die Glocken
Droben auf dem wilden Grat!
Sieh, wen sie zum Kirchgang locken,
Welche Spukgemeinde naht!
Tausend Zwerg- und Trollgestalten,
Die der Pfarr ins Meer geknechtet,
Brachen ihrer Grüfte Riegel:
Nimmer lassen sie, geächtet
Unter seines Fluches Siegel,
Sich von See und Sarg mehr halten;
Wimmelnd nahn die nassen, kalten; –
Kinder, scheintot, sieh, mit Greinen
Berglawinenschutt entstreben.
Vater! Mutter! schreit’s im Chor;
Männer, Weiber stürzen vor;
Dörfler wandert mit den Seinen,
Wie ein Vater, söhn’-umgeben,
Dörflerin hat ihrem toten
Kind die Mutterbrust geboten;
War sie je so strack zu sehn,
Wann sie mußt’ zur Kindstauf’ gehn?
Da der Pfarr geflohn, ward Leben! 
BRAND.
Vig ifra mig! Fast jeg ser
værre syner – 
BRAND.
Get thee from me! Direr still
Grows the vision 
BRAND.
Weich von mir! Fast zeugt die Nacht
Schlimmern Spuk noch – 
GERD.
Hør! Han ler,
han, som sidder langsmed vejen,
der den svinger op mod hejen;
ind han skriver i sin bog
hver en sjæl, som opad drog; –
hej, han har dem alle næsten;
bygdens kirke står jo tom,
stængt med både lås og bom, –
og på høgens ryg fløj presten!
(springer over havegærdet og taber sig i urden. Stilhed.) 
GERD.
Hark, he’s mocking!
He that sits by yon way-border,
Where it rears to scale the hill,
All their names as they go flocking
In his book he writes in order;—
Ho! he’s wellnigh all the pack;
For the parish-church is bare,
Lock and bar are bolted there,—
And parson’s off on falcon-back!
[Leaps over the garden fence and is lost in the moraine. Stillness.] 
GERD.
Horch! Er lacht,
Er, der längs des Weges sitzt,
Wo er auf zur Höhe flitzt;
Treulich bucht er Seel’ um Seele
Aus des Tals verlaßner Kehle; –
Hei, er zählt nicht viele Lücken;
Leer ist ja der Dorfkirch’ Raum,
Zugesperrt mit Schloß und Baum, –
Fort der Pfarr auf Habichts Rücken!
(Springt über den Gartenzaun und verliert sich in den Felsen. Stille.) 
AGNES
(nærmer sig og siger dæmpet):
Lad os gå; nu er det tid. 
AGNES.
[Approaches, and says in a low voice.]
Late we linger: let us go. 
AGNES
(nähert sich Brand und sagt mit gedämpfter Stimme:)
Es ist Zeit; wir wollen gehn. 
BRAND
(stirrer på hende).
Hvilken vej?
(peger først mod havegrinden, siden mod husdøren.)
Did? – eller did? 
BRAND.
[Looking fixedly at her.]
Shall our way be—
[Points first to the garden-gate, then to the house-door.]
So?-or so? 
BRAND
(starrt sie an.)
Welchen Weg?
(Zeigt zuerst auf die Gartenpforte, dann auf die Haustür.)
Den? – Oder den? 
AGNES
(viger forfærdet).
Brand, dit barn, – dit barn! 
AGNES.
[Starts back shuddering.]
Brand, your child,-your child! 
AGNES
(weicht schaudernd zurück.)
Brand, – Dein Kind! 
BRAND
(følger efter).
Giv svar;
var jeg prest, før jeg blev faer? 
BRAND.
[Following her.]
Say rather:
Was I priest ere I was father? 
BRAND
(folgt ihr.)
Was war ich erst?
Priester oder Vater? 
AGNES
(viger længere tilbage).
Blev end spurgt med tordnens brag, –
intet svar i denne sag! 
AGNES.
[Drawing further back.]
Though in thunder-crash it peal’d,
Unto that my lips are seal’d. 
AGNES
(weicht noch weiter zurück.)
Wärst
Gott Du selbst, der also fragt’, –
Liess’ ich dies doch ungesagt! 
BRAND
(følger igen).
Svare skal du; du er moer;
du har her det sidste ord! 
BRAND.
[Following.]
You are Mother: it is due
That the last word come from you. 
BRAND
(folgt ihr wieder.)
Sprich als Mutter! Soll ich fort?
Du hast hier das letzte Wort! 
AGNES.
Hustru er jeg; tør du byde,
skal jeg bøje mig og lyde! 
AGNES.
I am Wife: I shall fulfil
All that you have heart to will. 
AGNES.
Dein Gemahl bin ich; – entscheide!
Dein Gebot gilt für uns beide. 
BRAND
(vil gribe hende om armen).
Valgets kalk mig tag ifra! 
BRAND.
[Trying to grasp her arm.]
Take the Cup of Choice from me! 
BRAND
(will sie am Arm ergreifen.)
Nimm den Kelch der Wahl von mir! 
AGNES
(viger bagom træet).
Aldrig var jeg moder da! 
AGNES.
[Retreating behind the tree.]
Mother then I should not be! 
AGNES
(weicht hinter den Baum zurück.)
Hieß’ ich dann noch Mutter Dir? 
BRAND.
Der er dom i dette svar! 
BRAND.
There a Judgment is let fall! 
BRAND.
Daraus blitzt ein Urteilsstrahl! 
AGNES
(stærk).
Spørg dig selv, om valg du har! 
AGNES.
[Vehemently.]
Have you any choice at all! 
AGNES
(stark.)
Bleibt Dir überhaupt noch Wahl? 
BRAND.
Styrket dommen atter lød! 
BRAND.
Still the Judgment, gathering force! 
BRAND.
Daraus blitzt es abermal! 
AGNES.
Tror du fuldt på Herrens kald? 
AGNES.
Trust you wholly in God’s Call? 
AGNES.
Fühlst Du Dich als Auserwählten? 
BRAND.
Ja!
(griber hende fast om hånden.)
Og nu du sige skal
ordet over liv og død! 
BRAND.
Yes!
[Grasps her hand firmly.]
And now ’tis yours to give
Final sentence: Die or live! 
BRAND.
Ja!
(Greift sie fest um die Hand.)
Und nun schenk’ mir gestählten
Mutes Leben oder Tod. 
AGNES.
Gå den vej, din Gud dig bød!
(Ophold.) 
AGNES.
Go where God has fix’d your course.
[Pause.] 
AGNES.
Folge Deines Gotts Gebot!
(Pause.) 
BRAND.
Lad os gå; nu er det tid. 
BRAND.
Late we linger; let us go. 
BRAND.
Es ist Zeit; wir wollen gehn. 
AGNES
(toneløst).
Hvor går vejen? 
AGNES.
[Voiceless.]
Shall our way be 
AGNES
(tonlos.)
Welchen Weg, Brand? 
BRAND
(tier). 
BRAND.
[Silent.] 
(Brand schweigt.) 
AGNES
(peger mod havegrinden og spørger):
Did? 
AGNES.
[Pointing to the garden-gate.]
So? 
AGNES
(zeigt auf die Gartenpforte und fragt:)
Den? 
BRAND
(peger mod husdøren).
Nej, – did! 
BRAND.
[Pointing to the house-door.]
Nay,-so! 
BRAND
(zeigt auf die Haustür.)
Nein, – den! 
AGNES
(løfter barnet højt på armene).
Gud! Det offer, du tør kræve,
tør jeg mod din himmel hæve!
Led mig gennem livets gys!
(ind i huset.) 
AGNES.
[Raising the child aloft in her arms.]
God! The gift Thou canst require
I can lift it to thy sight!
Guide me through life’s martyr-fire!
[Goes in.] 
AGNES
(hebt das Kind auf ihren Armen hoch empor.)
Gott! Was ich Dir hier gegeben,
Darf ich stolz zum Himmel heben!
Schweige nun auch Du mir nicht!
(Ab ins Haus.) 
BRAND
(stirrer en stund frem for sig, brister i gråd, slår hænderne sammen over hovedet, kaster sig ned på trappen og råber):
Jesus, Jesus, giv mig lys!



 
BRAND.
[Gazes a while before him, bursts into tears, clasps his hands over his head, throws himself down on the steps and cries:]
Jesus, Jesus! give me light!



 
BRAND
(starrt eine Weile vor sich hin, bricht in Tränen aus, schlägt die Hände über dem Kopf zusammen, wirft sich nieder auf die Treppe und ruft:)
Jesus, Jesus, gib mir Licht!



 
FJERDE AKT
(Juleaften i prestegården. Det er mørkt i stuen. På bagvæggen er udgangsdør; vindu på den ene side, dør på den anden.)
 
(Agnes står sørgeklædt ved vinduet og stirrer ud i mørket.) 
ACT FOURTH
Christmas Eve in the Manse. The room is dark. Gardendoor in the background; a window on one side, a door on the other.  
AGNES, in mourning, stands at the window and gazes out into the darkness. 
VIERTER AKT
(WEIHNACHTSABEND IM PFARRHAUS. DIE STUBE LIEGT IN DUNKEL. DIE AUSGANGSTÜR BEFINDET SICH IN DER HINTERWAND; EIN FENSTER AUF DER EINEN, EINE TÜR AUF DER ANDEREN SEITE.)
 
(AGNES steht in Trauerkleidung am Fenster und starrt ins Dunkel hinaus.) 
AGNES.
Endnu ikke! Endnu ikke! –
O, hvor tungt det er at vente, –
længsels råb på råb at skikke, –
aldrig noget svar at hente! –
Sneen falder blødt og tæt,
har, som med et lin-skaut, klædt
taget på den gamle kirke – –
(lytter.)
Hyss! Jeg hører grinden knirke!
Fodtrin; faste mandetrin;
(iler til døren og lukker op.)
Er det dig? Kom ind, kom ind!
(Brand kommer ind, tilsneet, i rejseklæder, som han under det følgende kaster af sig.) 
AGNES.
Still he comes not! Comes not yet!—
Oh, how hard, with gloom beset,—
Still to wait and still to cry,—
Winning never a reply!—
Fast they fall, the softly sifted
Snowflakes; in a shroud-like woof
They have swathed the old church roof
[Listens.]
Hark! the garden-latch is lifted!
Steps! A man’s step, firm and fast!
[Hurries to the door and opens it.]
Is it thou? Come home! At last!
[BRAND comes in, snowy, in travefling dress, which he removes during what follows.] 
AGNES.
Immer noch nicht! Immer noch nicht!
O, wie Stund’ um Stunde leer ist!
Und zu sehen, er kommt doch nicht,
Wie das Herz auch sehnsuchtsschwer ist!
Sacht fällt Schnee auf Berg und Wald;
Selbst das Kirchlein alt ist bald
Wie mit weißem Lein verhangen – –
(Lauscht.)
Horch! Die Zauntür ist gegangen!
Tritte! Fester Mannesfuß!
(Eilt zur Tür und schließt auf.)
Lieber, Einziger, bist Du’s?
(BRAND tritt ein, beschneit, in Reisetracht, die er während des Folgenden abwirft.) 
AGNES
(slår armene om ham).
O, hvor du blev længe borte!
Gå ej fra mig, gå ej fra mig;
ensom kan jeg ej de sorte
natteskygger ryste af mig!
Hvilken nat og hvilke dage,
disse to og denne nat! 
AGNES.
[Throwing her arms about him.]
Oh, how long thou vast away!
Go not from me, go not from me;
All alone I cannot sway
The black clouds that overcome me;
What a night, what days have been
These two-and the night between! 
AGNES
(schlingt die Arme um ihn.)
O, wie lange warst Du draußen!
Geh nicht von mir, weich’ nicht von mir!
Bin ich einsam, läßt der grausen
Nachtgespenster Reich nicht von mir!
Was sank alles auf uns nieder
Diese Tage, diese Nacht! 
BRAND.
Barn, nu har du mig tilbage.
(tænder et enkelt lys, som kaster et svagt skær over stuen.)
Du er bleg. 
BRAND.
I am with thee, child, once more.
[He lights a single candle, which throws a pale radiance over the room.]
Thou art pale. 
BRAND.
Kind, nun hast Du mich ja wieder.
(Zündet ein einzelnes Licht an, daß einen schwachen Schimmer über die Stube wirft.)
Du bist bleich. 
AGNES.
Og træt og mat.
Jeg har længtet, spejdet, stundet, –
og så har lidt grønt jeg bundet, –
lidt! men det var, hvad jeg ejed,
alt ifra isommer plejet
til at pynte juletræet.
Busken kaldte jeg for hans;
ja, han fik den og – som krans!
(brister i gråd.)
Se, nu er den halvvejs sneet
ned – o Gud – 
AGNES.
And worn and sad.
I have watch’d and long’d so sore;
And this little leafy bough—
Little, it was all I had,
Saved from summer until now
To bedeck our Christmas-tree,—
I have hung it there, Brand, see!
H i s the bush was, so we said;
Ah, ’t w as his-it crown’d him dead!
[Bursts into tears.]
Look, from the snow it peers
Yonder, his-O God— 
AGNES.
Und überwacht.
Hab’ gesehnt mich all die Stunden, –
Dann ein wenig Grün gebunden, –
Wenig nur! Doch selbst gehegtes,
Noch vom Sommer her gepflegtes,
Längst zum Christbaumputz geweihtes.
Ihm bestimmt hatt’ ich den Strauch;
Nun, – als Kranz bekommt er ’n auch!
(Bricht in Tränen aus.)
Gott im Himmel! Und nun schneit es
Auf ihn – 
BRAND.
På kirkegården. 
BRAND.
His grave. 
BRAND.
– auf dem Kirchhof drüben. 
AGNES.
O, det navn! 
AGNES.
O that word! 
AGNES.
O, dies Wort! 
BRAND.
Tør af dig tåren. 
BRAND.
Have done with tears. 
BRAND.
Du mußt Dich üben,
Es zu hören. 
AGNES.
Ja jeg skal, men vær tålmodig;
endnu er min sjæl som blodig;
såret er så friskt og nyt,
ud min styrkes væld er flydt; –
o, men det skal snart bli bedre;
er jeg over disse dage,
skal du aldrig se mig klage. 
AGNES.
Yes-be patient-I’ll be brave!
But my soul is bleeding still,
And the wound is raw and new
Sapp’d is all my strength of will.
Oh, but better shall ensue!
Once these days are overworn,
Thou shalt never see me mourn! 
AGNES.
Ja; doch quäle
Mich nicht so; sieh, meiner Seele
Wunde blutet noch zu stark;
Krank ward meines Willens Mark; –
Aber erst aus diesen Tagen,
Will ich nimmer, nimmer klagen,
Soll sich’s rasch zum Bessern kehren. 
BRAND.
Er det Herrens helg at hædre? 
BRAND.
Keep’st thou so God’s holy Night? 
BRAND.
Heißt das Gottes Festtag ehren? 
AGNES.
Nej, jeg véd –; men vær tålmodig!
Husk, ifjor så sund og frodig,
og iår ifra mig båren,
båren ud –
(gyser tilbage for ordet.) 
AGNES.
Ah! Too much thou must not crave!
Think-last year so sweet and bright,
This year carried from my sight;
Carried-carried—— 
AGNES.
Nein –; doch mußt Du mir vergeben!
Denk, – noch vorig Jahr welch Leben!
Dann des Fiebers bang Geflacker!
Und jetzt auf dem –
(Schaudert vor dem Wort zurück.) 
BRAND
(stærkt).
På kirkegården! 
BRAND.
[Loudly.]
To the grave! 
BRAND
(fest.)
– Totenacker! 
AGNES
(skriger).
Nævn det ej! 
AGNES.
[Shrieks.]
Name it not! 
AGNES
(schreit auf.)
Nicht dies Wort! 
BRAND.
Med fulde lunger
må det nævnes, er du ræd!
Nævnes må det, så det runger,
lig en bølge mod en bredd! 
BRAND.
’With lungs that crack,
Named it must be, if thou shrink—
Named, till echo rolls it back,
Like a billow from the brink. 
BRAND.
Aus vollen Lungen
Dies Wort, das Dich ängstiget!
Dieses just, daß es gesprungen
Kommt, wie Brandung an ein Brett! 
AGNES.
Selv du lider under ordet
mer, end du vil kendes ved;
på din pande ser jeg sporet
af den sved, det købtes med. 
AGNES.
Ah! The word gives thee, too, pain.
How-so passionless thou boast thee!
On thy brow I see the stain
Of the agony it cost thee! 
AGNES.
Selber zähmst Du kaum das Gären,
Das dies Wort in Dir entfacht;
Deine Stirne steht in Zähren
Von dem Schweiß, den es Dir macht. 
BRAND.
Duggens dråber på min pande
er kun sprøjt fra fjordens vande. 
BRAND.
On my brow the drops that lie
Are but sea-spray from the storm. 
BRAND.
Diese Tropfen auf der Stirne
Sind vom Fjord nur salzige Lauge. 
AGNES.
Er og dråben i dit øje
smeltet sneflok fra det høje?
Nej, o nej, den er for varm;
kilden er din egen barm! 
AGNES.
And that dewdrop in thine eye,
Has it fallen from the sky?
No, ah! no, it is too warm,
’Tis thy heart’s dew! 
AGNES.
Und der Tropfen auch im Auge
Nur geschmolzen Eis vom Firne?
Nein! Der brennt wie rinnend Erz!
Dessen Urquell ist Dein Herz. 
BRAND.
Agnes, hustru, lad os begge
være stærke, stå imod,
sammen vore kræfter lægge,
vinde fremad fod for fod. –
O, jeg var en mand derude!
Sjøen skylled over fluen,
mågen taug i uvejrsgruen,
hagglen slog min skrale skude;
midtfjords lå vi, vandet fræste,
mast og takkel hugg og hvæste,
sejlet, slidt i pjalter, blæste
langt i læ for havråks-fråden,
hver en nagle skreg i båden; –
udfor stup og udfor lider
gik der skred fra begge sider;
otte mænd med hvilte årer
sad som otte lig på bårer.
O, da vokste jeg ved roret,
jeg var den, som førte ordet,
kendte godt, en stor mig døbte
til mit kald, det dyrekøbte. 
BRAND.
Agnes, wife,
Let us bravely face the strife;
Stand together, never flinch,
Struggle onward, inch by inch.
Oh, I felt a man out there!
Surges o’er the reef were dashing;
Horror of the storm-lit air
Still’d the sea-gull; hail was thrashing
Down upon the boiling sea.
In my skiff, that mid-fjord quiver’d,
Mast and tackle creak’d and shiver’d,
Tatter’d sails blew far a-lee,
Scarce a shred of them remaining,
Every nail and stanchion straining!
From the beetling summits sunder’d.
Down the avalanches thunder’d;
Stiff and stark, with corpse-like faces
Sat the rowers in their places.
Then the soul in me wax’d high;
From the helm I ruled them all,
Knowing well that One thereby
Had baptized me to His call! 
BRAND.
Agnes, Weib, wir wollen beide
Stark sein, wollen, Eifers voll,
Mit vereinter Kraft dem Leide
Land abringen Zoll um Zoll.
Ha, war ich ein Mann da draußen!
Sturzseen brausten klippenüber,
Schreckstumm schoß die Möve drüber,
Hagelwetter kam uns zausen
Mitten im empört’sten Gischte,
Mast und Tauwerk kracht’ und zischte,
’s Fock zerriß, doch keiner fischte
Nach den Fetzen, die’s verjagte,
Jeder Nagel schrie und klagte; –
Wieder vom Gebirg und wieder
Donnerten Lawinen nieder;
Ratlos saßen die acht bleichen
Rudrer vor mir wie acht Leichen.
Ha, da wuchs ich auf am Steuer,
Meine Worte wurden Feuer, –
Und zu meinem schweren Werke,
Fühlt’ ich, lieh Gott selbst mir Stärke. 
AGNES.
Let at stå i stormen stiv,
let at leve kampens liv;
o, men tænk på mig, som sidder
stilt i sorgens spurvekvidder,
mig, som ej kan døve tiden,
om jeg nok så gerne vil;
tænk på mig, som, stængt fra striden,
ej får glimt af dådens ild;
tænk på mig, hvem kun en liden
snever gerning hører til;
tænk på mig; jeg sidder hjemme,
tør ej mindes, kan ej glemme! 
AGNES.
In the tempest to be strong,
Eager in the stress of fight,
That is easy, that is light;
Think of me, who, all day long,
Still must croon without relief
The low swallow-song of grief;
Think of me, who have no charm
For the tedious pain of life;
Me, who, far from war’s alarm,
Lack the fiery joys of strife:
Think, oh think, of me, who share not
Noble work, but brood and wait;
Me, who to remember dare not,
And who never can forget! 
AGNES.
Leicht, zu trotzen Sturmeswehn!
Leicht, Gefahren zu bestehn!
Aber sieh mich an: ich sitze
Hier in dieser Felsenritze,
Wo mir nichts den toten Frieden
Meiner Sperlingssorgen nimmt;
Sieh mich, die, weltabgeschieden,
Nicht der Taten Feu’r durchglimmt;
Sieh mich an, der Gott hienieden
Wenig nur zu tun bestimmt!
Hätt’st Du hier gleich mir gesessen,
Sprächst Du nimmer von Vergessen! 
BRAND.
Har du liden gerning, du?
Aldrig var den stor som nu.
Hør; jeg vil dig sige noget,
som i sorgen er mig mødt.
Ofte blir mit øje tåget,
tanken ydmyg, sindet blødt;
det er, som der lå en glæde
i at kunne græde, græde.
Agnes, – tænk, da ser jeg Gud
nær, som aldrig før jeg så ham, –
o, så nær at det ser ud,
som om det var let at nå ham.
Og jeg tørster mod at kaste
mig som funden til hans barm,
mod at trykkes af hans faste
stærke varme faderarm. 
BRAND.
Thou no noble life-work! Thou!
Never was it great as now.
Listen, Agnes; thou shalt know
What to me our loss has brought.
Oftentimes my light is low,
Dim my reason, dull my thought,
And there seems a kind of gladness
In immeasurable sadness.
Agnes-in such hours I see
God, as at no other, near;
Oh, so near, it seems to me
I could speak, and He would hear.
Like a lost child then I long
To be folded to his breast,
And be gather’d. by His strong
Tender Father-arms to rest! 
BRAND.
Dir, Dir läg’ nichts ob, zu tun?
Niemals Größeres denn nun!
Hör’,- vielleicht wird Dir für Deinen
Schmerz aus meinem ein Gewinn.
Oft wird mir das Aug’ voll Weinen,
Still der Geist und weich der Sinn; –
Als ob Gott ein Glück dem gönnte,
Der recht weinen, weinen könnte.
Da wird Gott mir offenbar,
Denk Dir, Kind, wenn ich so weine, –
Offenbar wie nimmerdar,
Klar, daß ich ihn vor mir meine.
O, mich dann an seiner warmen
Brust von allem zu befrein
Und von seinen Vaterarmen
Ewiglich umfaßt zu sein! 
AGNES.
Brand, – o, se ham altid så, –
som den Gud, du mægter nå, –
mere fader, mindre herre! 
AGNES.
Brand, oh see Him so alway!
To thy supplication near—
God of love and not of fear! 
AGNES.
Brand, o, sieh ihn immer so. –
Seiner Nähe bleibe froh, –
Sieh den Vater, nicht den Herren! 
BRAND.
Tør ej, Agnes; tør ej spærre
vejen for hans eget værk;
jeg må se ham stor og stærk,
himmelstor, – så kræver tiden,
just fordi den selv er liden.
O, men du kan se ham nær,
se ham som en fader kær,
i hans favn dit hoved bøje,
hvile, hvile, er du træt,
gå ifra ham, sund og let,
med hans afglans i dit øje,
bære glansens glorie med
ned til mig, som led og stred.
Ser du Agnes, slig at dele,
er just ægteskabets kærne;
én skal stride, storme, værne,
én skal alle dødshugg hele;
da først kan med sandheds ret
siges, at de to er et.
Alt ifra du verdens liv
vendte ryggen, blev min viv,
kasted kækt din skæbnes terning,
hviler på dig dette kald;
jeg skal slå til sejr og fald,
slå i dagens hede stråler,
stå på vagt i nattens kulde, –
du skal række mig de fulde
kærlighedens læsknings-skåler,
slynge mildheds kappefold
varmt ind under bringens skjold; –
liden er ej denne gerning! 
BRAND.
No; I may not bar his way,
Nor run counter to my Call;
I must see Him vast, sublime
As the heavens,-a pigmy Time
Needs a giant God withal!
Oh, but t h o u mayst see Him near,
See Him as a Father dear,
Bow Thy head upon His breast,
There, when thou art weary, rest,
Then return, with face aglow
From His presence, fair and free,
Bear His glory down to me
Worn with battle-thrust and throe!
See, my Agnes; so to share
Is the soul of wedded life:
This, the turmoil and the strife,
Hers the healing and the care;
’This and this alone, the true
Wedlock, that makes one of two.
Since thou turnedst from the life
Of the world to be my wife,
Boldly east thy lot with me,
This the work appointed thee:
Mine the stir and stress of fight,
Battle in the burning sun,
Watching in the winter night;
But for thee, when all is done,
To my parching lips to hold
Love’s full wine-cup, and to fold
’Neath the breastplate’s iron stress
The soft robe of tenderness.
Surely that work is not light! 
BRAND.
Darf ich ihm entgegenstehn?
Darf ich ihm die Wege sperren?
Stark und groß muß ich ihn sehn,
Weltengroß, – just danach schreit
Diese selbst so kleine Zeit.
Aber Du, Du darfst ihm nahn,
Seinen Vaterkuß empfahn,
Dich an seiner Lieb’ erquicken,
An ihm ausruhn, bist Du müd’,
Von ihm scheiden, trostdurchglüht,
Seinen Glanz in Deinen Blicken,
Kannst mit seinem Widerschein
Mich zu neuem Schaffen weihn.
Siehst Du, Agnes, – so zu teilen,
Ist der Ehe Kern und Wesen;
Eins soll Kampf und Streit erlesen,
Eins soll alle Wunden heilen;
Dann erst hat sich offenbart,
Daß aus zweien eines ward.
Da Du’s wagtest, von der Welt
Abgetrennt und mir gesellt,
Dir Dein eigen Los zu dichten,
Brachtest Du mir dies als Gift:
Ich sollt’ kämpfen, wie es trifft,
Keinen Sonnengluten weichen,
Keine Nacht noch Kälte scheuen, –
Du wollt’st mir den immer neuen
Labetrunk der Liebe reichen,
Wollt’st der Güte Hermelin
Weich mir untern Panzer ziehn, –
Klein ist dies Dein Tun mit nichten! 
AGNES.
Hver en gerning, spejdet efter,
er for tung for mine kræfter;
mine tankers tusend grene
slynges sammen i den ene.
Alt er endnu som et digt.
Lad mig klage, lad mig græde,
hjælp mig så at finde rede
på mig selv og på min pligt. –
Brand, inat, mens du var borte,
kom han i mit kammer ind;
sundhedssmykket var hans kind;
tyndklædt i sin lille skjorte
stavred han med barnetrin
frem til sengen, hvor jeg hvilte,
rakte mod mig sine arme;
kaldte på sin moer og smilte, –
men som om han bad om varme!
Ja, jeg så det! O, jeg gøs –! 
AGNES.
Every work that I have sought
Is too hard for my weak skill;
All the fibres of my will
Gather round a single thought.
Like a vision seems it still:
Let me have of tears my fill.
Help me so myself to see,—
What I am, and ought to he!
Brand,-last night, in stillest hush,
Open’d he my chamber door,
On his cheek a rosy flush,
And his little shirt he wore,—
Toddled so with childish tread
To the couch where I lay lonely,
“Mother!” call’d to me, and spread
Both his arms, and smiled, but only
As if praying: “Make Inc warm.”
Yea, I saw!-Oh, my heart bled 
AGNES.
Was ich Dir auch zu vollbringen
Trachte, nichts will mir gelingen.
All mein Denken, Planen, Meinen
Kehrt zurück zu jenem Einen.
Alles ist noch wie ein Traum.
Tränen werden’s überwinden, –
Und ich werd’ mich wiederfinden
Und der Pflicht gewissen Zaum.
Brand, heut Nacht, indes Du drauß,
Kam es durch die Kammertür
Blühend und gesund herfür,
Und in seinem dünnen Flaus
Lief’s mit Kinderschritt, wie früh’r,
An mein Bett, hob seine süßen
Ärmchen mir entgegen, spähte
Nach mir, lächelnd mich zu grüßen, –
Doch als ob’s um Wärme bäte!
Ja, ich sah’s! Und fuhr empor –! 
BRAND.
Agnes! 
BRAND.
Agnes! 
BRAND.
Agnes! 
AGNES.
Jo, du, – barnet frøs!
O, det må han jo derude
på de kolde spåners pude! 
AGNES.
Ah, his little form
Was a-cold, Brand! Needs it must,
Pillow’d in the chilly dust. 
AGNES.
Ja, – das Kind, es fror!
Und wie wollt’ es auch erwarmen
In der Bretter kalten Armen! 
BRAND.
Liget ligger under sneen;
barnet er til himlen båret. 
BRAND.
That which lies beneath the sod
Is the c o r s e; the child’s with God. 
BRAND.
Laß den Leichnam unterm Schnee;
Alf weilt in der Engel Runde. 
AGNES
(viger fra ham).
O, hvi river du i såret,
grusomt, midt i rædsels-veen!
Det, som hårdt du liget kalder,
barnet er for mig endnu.
Sjæl og legem sammen falder;
end ej mægter jeg, som du,
mellem disse to at dele;
begge er for mig det hele;
Alf, som under sneen sover,
er min Alf hist ovenover! 
AGNES.
[Shrinking from him.]
Oh, canst thou without remorse
Thus our bleeding anguish tear?
What thou sternly call’st the corse—
Ah, to me, my child is there!
Where is body, there is soul:
These apart I cannot keep,
Each is unto me the whole;
Alf beneath the snow asleep
Is my very Alf in heaven! 
AGNES
(weicht vor ihm zurück.)
Wühle nur in meiner Wunde,
Schonungslos im tiefsten Weh!
Magst Du hart ihn Leichnam nennen,
Mir ist Alf noch heut mein Kind.
Leib und Seele soll ich trennen?
Ich vermag nicht so geschwind
Zwischen diesen zwein zu scheiden;
Eins noch sind für mich die beiden;
Alf, der hier liegt, schneeverstoben,
Er ist auch mein Alf dort oben! 
BRAND.
Mangt et sår må blodigt rives,
før du læges for din sot. 
BRAND.
Many a raw wound must be riven
Ere thy deep disease give way. 
BRAND.
Manche Wunde muß noch bluten,
Eh’ Dein krankes Herz genest. 
AGNES.
Ja, men vær tålmodig blot; –
jeg kan ledes, ikke drives.
Stå mig nær og styrk mig, Brand;
tal det mildeste du kan.
Du, som ejer stormens tone
i de store øjeblikke,
når en sjæl skal drage brikke
om sin egen livsenskrone, –
har du ikke sangens mildhed
til at døve smertens vildhed?
Har du ej et ord, som kvæger,
et, som ud i dagen peger?
Gud, som du mig lærte kende,
er en konge på sin borg; –
hvor tør jeg til ham mig vende
med min lille modersorg? 
AGNES.
Yet have patience with me, pray,
Let me follow, not he driven.
Give me thy strong hand and guide me
Oh, and gently, gently chide me!
Thou whose voice in thunder-tones
Vibrates in the hour of strife,
For the soul that still with groans
Fights a fight for very life,
Hast thou no soft, piteous lay,
To beguile its pangs away?
Ne’er a message to uplift,
Point me to the dawn-fired rift?
God, as thou wouldst have me view Him,
Is a monarch on His throne.
How dare I, then, turn unto Him
With my lowly mother’s moan? 
AGNES.
Wenn Du sacht zu Werke gehst,
Leitest Du mich leicht zum Guten.
Reich’ mir Deine starke Hand,
Sprich so mild wie möglich, Brand,
Du, von dem es heißt, es wohne
Donnersturm in seiner Rede,
Ficht ein Herz die große Fehde
Um die eigne Lebenskrone, –
Könnt’st nicht mit Schalmeientönen
Bitterlichsten Schmerz versöhnen, –
Fändst kein Wort in Deiner Tiefe,
Das zu Licht und Leben riefe?
Den Du mir gelehrt, Dein Gott, ist
Wie ein Fürst, gehüllt in Erz;
Ach, ich fürchte, nur ein Spott ist
Ihm mein armer Mutterschmerz! 
BRAND.
Tror du, bedre du dig vendte
til den Gud, som før du kendte? 
BRAND.
Wouldst thou rather, haply, turn
To the God thou knew’st before? 
BRAND.
Glaubst Du günstiger zu fahren
Mit dem Gott aus frühern Jahren? 
AGNES.
Aldrig, aldrig did igen!
Og dog er det tidt, som drages
jeg af længsel ud, derhen,
hvor det lysner, hvor det dages.
Let at løftes, tungt at bære;
lød ej så den gamle lære?
Dine riger er for store,
alt er her for stort for mig,
du, dit kald, dit mål, din fore,
al din vilje, hver din vej,
fjeldet, som udover hænger,
fjorden, som for foden stænger,
sorgen, mindet, mørket, striden, –
ikkun kirken er for liden. 
AGNES.
Never, never, nevermore!
And yet oftentimes I yearn
Towards the daybreak, towards the light.
Towards the sunshine warm and golden.
Oh, the ancient saw is right:
“Lightly lifted, hardly holden.”
All too vast this realm of thine,
Too gigantic to be mine.
Thou, thy word, thy work, thy goal,
Will austere, and steadfast soul,
Overhead the beetling height,
And the barrier fjord below,
Grief and memory, toil and night,
All vast,-were the Church but so! 
AGNES.
Nein, nein, nimmermehr zurück!
Und doch ist mir oft, als breite
Sich vor mir das alte Glück,
Und es lockt so lichte Weite.
Leicht zu heben, schwer zu tragen, –
Wie die alten Lehren sagen.
Deine Wege, sie zerfleischen
Mir den Fuß; zu groß, zu groß
Ist Dein Wollen, Wirken, Heischen,
Dein Beruf, Dein Ziel, Dein Los,
Dies Gebirg, das uns umerkert,
Dieser Fjord, der uns verkerkert, –
Einsamkeit, Erinnrungspein, –
Nur die Kirche ist zu klein. 
BRAND
(slået).
Kirken? Atter denne tanke!
Ligger den i landets luft?
Hvi for liden? 
BRAND.
[Starting.]
What! the Church? Again that thought?
Is it bred an instinct blind
In the air? 
BRAND
(betroffen.)
Nur die Kirche? Der Gedanke
Liegt wohl hier in Land und Luft?
Und warum –? 
AGNES
(ryster sørgmodig på hovedet).
Kan jeg sanke
grunde sammen med fornuft?
Kommer ikke stemnings-strømmen,
som med vindens strøm en duft?
Hvorfra kom den, hvorhen går den?
Mig er nok, at jeg forstår den.
og jeg véd foruden viden –
kirken er for mig for liden. 
AGNES.
[Shaking her head sadly.]
Oh ask me not
To find reasons for my thought.
Instinct steals upon the sense
Like a perfume,-to and fro,
Blowing whither? Blowing whence?
I perceive it, that is all;
And, unknowing, yet I know
That for me it is too small. 
AGNES
(schüttelt schwermütig den Kopf.)
Was weiß das kranke
Herz von Gründen? Wie ein Duft,
Windverweht, begehrt oft eine
Stimmung in ihm Unterschluft.
Woher kommt sie, wohin geht sie?
Gleichviel, mein Gemüt versteht sie.
Und ich fühle klar und rein:
Unsre Kirche ist zu klein. 
BRAND.
Der er syn i folkedrømmen.
Hundred sjæle, som jeg mødte,
af sig samme tanke fødte;
selv hos hin, som vildt forreven
skreg på vidden, stod den skreven.
„Der er stygt, for der er småt“
lød det; hun ej heller kunde
rede tanken ud med grunde.
Hundred kvinder sagde siden:
bygdens kirke er for liden!
Dette råb fra kvindemunde
tolker trangen til et slot. –
Agnes, – o, jeg ser det godt,
du er kvinden, Herren kåred
til sin engel på min sti; –
tryg og sikker, skønt iblinde,
véd du vejen ret at finde,
hvor jeg skillet går forbi.
Aldrig blålys-blink dig dåred;
første dag du pegte lige
mod det sande skabnings rige, –
standsed mig, som vilde stige
på min flugt mod himlens hvælv,
retted synet på mig selv,
indad mod det inderlige. –
Agnes, atter har du sagt
ord, som slog med lynets magt, –
ført mig, hvor jeg uviss foer,
kastet dagskær på mit virke.
Liden er Vorherres kirke; –
godt; så skal den tømres stor!
Aldrig så jeg grant som nu,
hvad i dig min Skaber gav mig;
derfor trygler jeg, som du:
gå ej fra mig, gå ej fra mig! 
BRAND.
Truth may be from dreams divined.
In a hundred hearts I find
Self-begotten this one word;
Even in hers, whose frantic call
From the mountain-side I heard:
“It is ugly, for ’tis small!”
So she said; and like the rest
Left her meaning half-express’d.
Then of women came a score,
“Yes, it is too small,” they cried;
They would have it spread and soar,
Like a palace in its pride.
Agnes-ah! I see it clear;
Thou the woman art whom God
Gave me for His angel-guide.
Safe alike from doubt and fear
Through the darkness thou bast trod,
Keeping still the even way,
Where I blindly went astray.
Thee no glamour captivated—
Once thy finger show’d the fated
Region where my life-work waited,
Check’d me, as I sought sublime,
To the vault of heaven to climb,
Turn’d my soaring glance within,
And that kingdom bade me win.
Now, a second time, thy word
Penetrates my soul like day,
Guides me where I vainly err’d,
Glorifies my weary way.
Small the Church is? Be it so:
Then a greater Church shall grow.
Never, never did I wot
All God gave me, giving thee;
Now that cry of thine’s for me:
Leave me not! Oh leave me not! 
BRAND.
Welch ein Geist in der Gemeine!?
In wie vieler Bitt’ und Klage
Trat der Wunsch nicht schon zutage!
Selbst bei ihr, die wahngetrieben
Umgeht, stand er klar geschrieben.
"Dort ist Tod, dort ist’s zu enge!"
Rief sie. Und auch diese Kunde
Kam aus keinem klaren Grunde.
Wie viel Weibern fiel’s nicht ein:
Brand, die Dorfkirch’ ist zu klein!
Wenn aus all der Weiber Munde
Eine große Sehnsucht klänge, –
Die zu stillen mir gelänge?!
Agnes! Agnes! Mich zu führen,
Hat der Herr Dich hergesandt;
Still und sicher, wie im Blinden,
Stets den rechten Weg zu finden,
Wenn ich seine Spur verkannt.
Nie mocht’ Dich ein Lockruf rühren;
Gleich am Anfang offenbartest
Du mein Reich mir und bewahrtest
Den, der Gott sich schon verglichen,
Vor des Dädalus Geschick,
Kehrtest ihm den strengen Blick
Innerwärts zum Innerlichen.
Agnes, abermals nun schlug
Deines Wortes Blitz mich klug,
Trug Gewißheit in mein Los,
Goß Erleuchtung auf mich aus; –
Klein ist unsres Herrgotts Haus, –
Gut, so zimmern wir es groß!
Nie hab’ ich so hell gesehen,
Wie Du alles Lichtes Bronn mir;
Und so nimm zurück Dein Flehen:
Geh nicht von mir! Geh nicht von mir! 
AGNES.
Jeg skal ryste af mig sorgen,
jeg skal tørre tåren af,
jeg skal stænge mindeborgen,
som det sømmer sig en grav;
jeg skal lægge glemsels hav
åbent mellem den og mig;
jeg skal viske lykkefærden
af min lille billedverden,
være hustru helt for dig! 
AGNES.
All my sorrow I will quell,
I will dry the tears that well,
Seal in still sepulchral sleep
Memory’s lone castle-keep;
Lay oblivion like a sea
Open between it and me,
I will blot the joyous gleams
From my little world of dreams,
Live, thy wife, alone for thee! 
AGNES.
Sei denn, Trauerhaus, versiegelt,
Werde denn für alle Zeit
Der Erinnrung Burg verriegelt
Wie ein Grab. Vergessenheit
Trenne meerestief und –breit
Fürder dieses Grab und mich!
All mein arm und töricht Denken
Laß mich in dies Meer versenken
Und nur Gattin sein für Dich! 
BRAND.
Vejen går imod det store. 
BRAND.
Steep the path is, high the goal. 
BRAND.
Aufwärts geht der Weg, zum Großen. 
AGNES.
O, men brug ej strængheds spore. 
AGNES.
Lead, nor sternly spur, my soul! 
AGNES.
Fordre kein zu steiles Klimmen! 
BRAND.
Gennem mig en større byder. 
BRAND.
[Going.]
In a greater name I call. 
BRAND.
Durch mich fordern höhere Stimmen. 
AGNES.
En, om hvem du selv har sagt,
at han viljen ej forskyder,
skønt den savner evnens magt.
(vil gå.) 
AGNES.
One of whom thou saidst that still
He accepts the steadfast will,
Though the flesh be weak withal! 
AGNES.
Gott wird, wie Du selbst gelehrt,
Heißes Wollen nicht verstoßen,
Ward ihm auch kein Sieg beschert.
(Wendet sich zum Gehen.) 
BRAND.
Hvorhen, Agnes? 
BRAND.
Whither, Agnes? 
BRAND.
Wohin, Kind? 
AGNES
(smiler).
Husets skøtsel
får ej glemmes, mindst ikveld.
Forrige jul, du husker vel,
at du sagde, jeg var ødsel.
Lys var tændt i alle stager;
her var grønt og smukke sager,
legetøj på juletræet;
her blev sunget, her blev leet.
Brand, iår skal atter tændes
alle lys, så helgen kendes;
her skal pyntes op som bedst
til den stille store fest.
Titter Gud i stuen ind,
skal han se en straffet datter,
refset søn med ydmygt sind,
børn, som lydigt véd og fatter,
at de ej for fadervreden
tvært tør skyde fra sig glæden. –
Ser du nu vel spor af tåren? 
AGNES.
[Smiles.]
Ah, to-day
Home must have its feast array!
Thou my lavishness didst chide,
Mindest thou, last Christmastide?
All the chamber flash’d with lights,
From the Christmas-tree there hung
Toys and wreaths and quaint delights;
There was laughter, there was song.
Brand, for us this year also
Shall the Christmas-candles glow,
Here shall all be deek’d and light
For the great, still Feast to-night!
Here, if haply God should peep,
He of meek and lowly mind
Shall His stricken children find,
Babes, that humbly understand,
To have felt their Father’s hand
Gives them not a right to weep.—
Seest thou now of tears a sign? 
AGNES
(lächelt.)
Des Hauses Pflege
Ruft, wenn je, heut abend doch.
Letzten Christ, – Du schaltst mich noch, –
Ging ich fast zu reiche Wege.
Licht in jedem Leuchterringe,
Tannengrün voll bunter Dinge,
Spielzeug, Backwerk, Zuckersachen, –
Ei, das war ein Lust und Lachen!
Wieder strahl’ nun Kerz’ an Kerze
Ihren Heilsgruß uns ins Herze;
Wieder schmück’ ich unser Nest
Nun zum stillen, großen Fest.
Lugt dann Gott zur Tür herein,
Schau’ er die gestraften Kinder
Sich dem Fest demütig weihn,
Sehe, wie sie nicht in blinder
Trauer, weil sie ihn nicht fassen,
Es zu heiligen unterlassen. –
Hab’ ich mich nun in Gewalt? 
BRAND
(trykker hende til sig og slipper hende atter).
Barn, tænd lys; det er dit virke! 
BRAND.
[Presses her to him a moment.]
Child, make light: that work is thine. 
BRAND
(drückt sie an sich und läßt sie wieder los.)
Kind, mach’ Licht! Das ist das Deine! 
AGNES
(smiler sørgmodigt).
Byg så du din store kirke; –
o, men få den rejst før våren!
(går.) 
AGNES.
[Smiles sadly.]
Thou thy greater Church shalt rear:
Oh-but end ere Spring is here!
[Goes.] 
AGNES
(lächelt schwermütig.)
Und nicht wahr, Du baust mir meine
Große Kirche! Aber bald!
(Ab.) 
BRAND
(ser efter hende).
Villig, villig midt i vånden,
villig midt i martrens ild;
svigter evnen, segner ånden,
sker det, skønt hun offret vil.
Herre, lægg din styrke til; –
og fra mig tag hvervets kalk,
bittrest kalk, at måtte skikke
lovens grumme høg og falk
over hende for at drikke
hjertets fulde varme flod.
Jeg har kræfter, jeg har mod;
læss på mig din vægt for tvende, –
vær barmhjertig blot mod hende!
(Det banker på gangdøren. Fogden kommer ind.) 
BRAND.
Willing in her torments still,
Willing at the martyr’s stake;
Flesh may flag and spirit break,
But unbroken in her Will.
Lord, to her poor strength add Thine;—
Be the cruel task not mine
At Thy bidding to unchain
Angry vultures of the Law,
Swift to swoop with ravening maw,
And her heart’s warm blood to drain!
I have strength to stand the strain.
Twofold agony let me bear,—
But be merciful to her!
[A knock at the outer door. THE MAYOR enters.] 
BRAND
(blickt ihr nach.)
Willig, willig stets beweist sie
Übermenschliche Geduld;
Weicht die Kraft, verläßt der Geist sie,
Trägt ihr Wille keine Schuld.
Hilf ihr, Herr, in Deiner Huld; –
Und mir nimm der Fordrung Kelch,
Grausamer Gesetzeswut
Grimmem Geier kalt zu winken,
Sie zu packen, – welch, ach welch
Zarten Herzens Flut zu trinken!
Ich hab’ Kräfte, ich hab’ Mut;
Gib die Last mir von uns beiden, –
Laß nur sie nicht so viel leiden.
(Es klopft an die Flurtür. DER VOGT tritt ein.) 
FOGDEN.
Her gæster Dem en slagen mand. 
THE MAYOR.
A beaten man, I seek your door. 
DER VOGT.
Hier grüßt Sie ein geschlagner Mann. 
BRAND.
En slagen mand? 
BRAND.
A beaten man? 
BRAND.
Geschlagner Mann –? 
FOGDEN.
Som slig jeg kommer.
De husker sagtens, da isommer
jeg vilde drive Dem fra land,
jeg spåde Dem just ej det bedste
af krigens udfald mellem os – 
THE MAYOR.
As such I stand
Before you. When I open’d war,
And sought to drive you from the land,
The cnd I augur’d, I confess,
For you, was not just-well-success. 
DER VOGT.
Jawohl, so sagt’ ich.
Sie wissen wohl, im Sommer wagt’ ich
Bedrohlich mich an Sie heran,
Wollt’ Ihnen hier den Grund abgraben
Und gab für Sie nicht so viel mehr! 
BRAND.
Nu ja? 
BRAND.
Indeed—? 
BRAND.
Nun ja? 
FOGDEN.
Men al min ret tiltrods
jeg vil ej længer med Dem slås. 
THE MAYOR.
But though my cause I boast
The better, I’ll contend no more. 
DER VOGT. Doch reut mein Trotz mich schwer,
Heut streck’ ich schlankweg das Gewehr. 
BRAND.
Hvorfor? 
BRAND.
And why? 
BRAND.
Warum? 
FOGDEN.
Fordi De har de fleste. 
THE MAYOR.
Because you have the most. 
DER VOGT.
Weil Sie die meisten haben. 
BRAND.
Har jeg? 
BRAND.
Have I? 
BRAND.
So? 
FOGDEN.
Det tænker jeg De véd;
Dem søger folk jo langt af led;
her er, især på sidste tiden,
en ånd i bygden kommen ind,
som Gud skal vide ej er min,
og deraf tør jeg slutte da,
at det er Dem, den kommer fra.
Her er min hånd; vi ender striden! 
THE MAYOR.
Oh, that you can’t ignore:
Folks flock to you by sea and shore;
And in the whole of my confine
A spirit has of late been rife,
Which, God’s my witness, is not mine;
Whence to conclude is only due,
That it originates with you.
Here is my hand: we’ll end the strife! 
DER VOGT.
Wär’ das etwa nicht der Fall?
Sie sucht man jetzt von überall.
Hier herrscht seit kurzem, ganz entschieden,
Ein Geist, der, weiß der liebe Christ,
Nicht Geist von meinem Geiste ist, –
Woraus ich klüglich folgern darf:
Durch Sie weht jetzt der Wind so scharf.
Hier meine Hand; wir schließen Frieden! 
BRAND.
En krig, som vor, får ikke slut,
er end den enes modstand brudt. 
BRAND.
War such as we wage does not cease,
Howe’er the vanquish’d cry “No more!” 
BRAND.
Ein Krieg wie unsrer endet nicht,
Eh’ nicht des einen Schwert zerbricht. 
FOGDEN.
Hvad skal der mer til slut på krig,
end fred og mindeligt forlig?
Jeg er ej den, som står mod brodden;
man er, som folk er flest, jo skabt;
når for sit bryst man kender odden
af fiendens våben, gier man tabt;
har man kun kæp mod landsespids,
bør marken rømmes i betids,
og står man som en ensom kriger,
er det fornuftigst, at man viger. 
THE MAYOR.
Why, what should be the end of war
But reasonable terms of peace?
To kick at pricks is not my way,
I’m made of common human clay;
When at your breast the lance you feel
It is but reason to give place;—
With but a switch to parry steel,
’Tis just to make a volte-face;
Left of your cause the sole defender,
It is the wisest to surrender. 
DER VOGT.
Was setzt’ ihm besser Damm und Deich
Als Fried’ und gütlicher Vergleich?
Ich mag nicht widern Stachel löcken –
Ich bin ein Mensch wie andre auch –
Und lobe mir das Waffenstrecken
Vorm Speer des Feinds als guten Brauch.
Kein Stecken hilft mir aus der Not,
Wenn mich ein spitzer Spieß bedroht.
Vereinsamt man in seinem Streben,
So ist’s am schlausten: nachzugeben. 
BRAND.
To ting, jeg tror, er her at mærke;
først at De kalder mig den stærke;
jeg har de fleste – 
BRAND.
Two things are noticeable here.
First, that you call me strong.
Of men I have the larger part. 
BRAND.
Wenn Sie die Lag’ nur nicht verkennen!
Sie mögen mich den Stärkern nennen,
In Mehrzahl sehn – 
FOGDEN.
Ganske visst! 
THE MAYOR.
That’s clear. 
DER VOGT.
Und ob! 
BRAND.
Ja muligt endnu; men tilsidst,
på offrets store alvorsdag, –
hvem har da magten for sin sag? 
BRAND.
Now, possibly: but when shall rise
The great dread day of sacrifice,
Who will have more supporters then? 
BRAND.
Ja, jetzt
Vielleicht noch; aber wenn’s zuletzt
Das große, ernste Opfer gilt, –
Wen hebt das Volk dann auf den Schild? 
FOGDEN.
På offrets dag? Men Herregud,
det er jo den, som ikke kommer!
I værste fald går offret ud
på lossning af de godtfolks lommer;
human er tiden, vil ej offer
af mere dyrebare stoffer.
Og ærgerligst det er ved sagen
at selv jeg hører mellem dem,
som bragte det humane frem,
og derved hindred offerdagen,
så det kan siges på en vis,
jeg givet har mig selv til pris, –
iallefald, at jeg bandt ris
til rap på eget livsværks ende. 
THE MAYOR.
Of sacrifice? Why, goodness me,
That’s just the day we never see!
At least, the sacrifice no worse is
Than drafts upon good people’s purses;
The age is too humane to bring
Any more costly offering.
And what’s most vexing is, that I
Myself have all along been noted
Of those who the Humane promoted
And hinder’d sacrifice thereby.
So that it may be fairly said,
I’ve put the axe to my own head,
Or, at the least, laid rods in store
To baffle all I’ve struggled for. 
DER VOGT.
Ein ernstlich Opfer? Das zu sehn,
Wird Sie hier nimmer überraschen.
Woraus wird’s bestenfalls bestehn?
Die Leutchen öffnen mal die Taschen.
Die Zeiten sind human und wollen
Nichts Bessres mehr als Opfer zollen.
Doch was mich schier zum Rasen brächte,
Ist, daß ich selbst aus derer Zahl,
Die das Humane hier empfahl
Und so den Opferwillen schwächte.
Ich gab damit voll Unverstand
Den eignen Vorteil aus der Hand, –
Ja, – in gewisser Weise – band
Ich selbst damit mir eine Rute – 
BRAND.
At ret De har, kan muligt hænde.
Men for det andet kan jeg knapt
forstå, at De tør give tabt.
Om riset eller ikke riset,
en mand er for sin gerning skabt;
hans mål for ham er paradiset!
Om mellem ham og det sig hvælved
et hav, mens Satans land lå nær, –
tør derfor råbes: væk, besvær, –
her er jo kortere til helved?! 
BRAND.
You may be right. But, furthermore,
I hardly know how you can dare
Surrender your own cause as lost.
Be rods, or be they not, the cost,
Man’s work is what he’s fashion’d for,
And Paradise, for him, lies there.
’Twixt him and it though oceans swell,
And close at hand lie Satan’s quarter,
May he for that cry “Toil, farewell—
The way to hell’s distinctly shorter!”? 
BRAND.
Mag sein; allein bei Ihrem Mute
Und Ihrer Kraft gibt man das Spiel
Doch nicht so kurzer Hand verloren.
Das mit der Rute sagt nicht viel, –
Ein Mann ist seiner Tat geboren,
Das Paradies sein höchstes Ziel.
Und ob zum wilden Meere schwölle,
Was ihm ans Ziel zu kommen wehrt, –
Wie? Dürft’ ein Mann drum rufen: Kehrt!
Weit näher ist’s doch hier zur Hölle?! 
FOGDEN.
Jeg hertil svarer ja og nej;
etsteds må mennesket jo havne, –
og ser man møjen ej kan gavne,
hvem vil vel gå forgæves vej?
Det er nu så, vi vil erstatning
for liden eller stor befatning;
kan sejr ej vindes ved at kæmpe,
så får man fare frem med læmpe. 
THE MAYOR.
To that I answer: Yes and No.
Some final haven man must win;—
If all our toil brings nothing in,
Who on a barren quest will go?
The fact stands thus: we want reward
For every labour, light or hard;
And if in arms we miss the prize,—
We gain our point by compromise. 
DER VOGT.
Ich sage dazu ja und nein;
Man will doch mal aufs Trockne kommen,
Und sieht man seine Müh’ nicht frommen,
So schlägt man andre Wege ein.
Wir wollen nun einmal Erstattung
Für Arbeit jeder Art und Gattung;
Gewinnt man nichts durch grade Stärke,
So geht man eben krumm zu Werke. 
BRAND.
Men aldrig sort dog vorder hvidt! 
BRAND.
But black will never turn to white! 
BRAND.
Doch schwarz wird deshalb nie zu weiß
FOGDEN.
Min kære ven, det hjælper lidt
at kalde noget hvidt som bræen,
når mængden råber: sort som sneen! 
THE MAYOR.
Respected friend, the gain is slight
Of saying: “White as yonder brae,”
When the mob’s shouting: “Black as snow!” 
DER VOGT.
Mein lieber Freund, wem macht das heiß!
Was hilft’s dem weiß wie Schnee Geglaubten,
Wenn alle: schwarz wie Schnee! behaupten? 
BRAND.
De råber kanske med? 
BRAND.
You join them, possibly? 
BRAND.
Und Sie wohl mit? 
FOGDEN.
Nå, nå, –
jeg råber ikke sort men grå.
Human er tiden; folk må mødes,
ej bums imod hinanden stødes.
Husk på, at dette land er frit;
her skal jo alles mening gælde; –
hvor tør da én mod alle fælde
sin særdom over sort og hvidt? –
Kort sagt, da De har fleretallet,
så er De første mand i kaldet;
jeg slutter mig, som alle andre,
til Dem så godt jeg kan og véd,
og håber ingen sjæl vil klandre,
at ej jeg til det sidste stred.
Folk dømmer nu, det ser jeg godt,
mit virke kun som spredt og småt:
de kalder én ting mer fornøden
end årligårs at øge grøden;
man er ej villig nu, som før,
at yde skærven, hvor sig bør, –
og er ej viljen med i legen,
da er en gerning sejerssvegen. –
Det falder tungt, det må De tro,
at slippe plan om vej og bro,
om tapning ud af myr og fjære,
og meget mer, som var igære.
Men Herregud, hvad skal man sige;
kan ej man sejre, får man vige,
tålmodigt håbe alt af tiden,
og bøje klogeligt til siden.
Nu, – folkets yndest har jeg tabt
på samme vej, hvor den blev skabt;
ja, ja; så må på andre veje
jeg komme til mit fordums eje. 
THE MAYOR.
Why, no—
I rather shout, not black, but gray,
The time’s humane; asks apt compliance,
Not blunt and absolute defiance.
We stand on democratic ground,
Where what the people thinks is right;
Shall o n e against the mass propound
His special views on black and white?
In short, you, having a majority,
Arc best entitled to authority.
So I submit, as they submitted,
With you my humble lot I cast,
And may I by no soul be twitted
For not contending to the last!
Folks now consider, I perceive,
Petty and poor all I achieve;
They say there’s something of more worth
Than richer harvests wrung from earth;
They are not willing as they were,
The necessary mite to spare;
And the best cause, if will’s not in it,—
There’s very little hope to win it.
Believe me, ’tis no easy thing
To drop one’s plans for roads and bridges,
For tapping meres and draining ridges,
And more besides that was in swing.
But, good Lord, what’s a man to say?
If he can’t win, he must give way;
Patiently trust that Time’s his friend,
And to the blast astutely bend.
Now,-the folks’ favour I’ve foregone
In just the way it first was won;
Ay, ay,-and by another track
I’ll get my old possession back. 
DER VOGT.
Nun nein, – genau
Besehn, nicht eben schwarz, doch grau.
Die Läufte sind human; die Massen
Nicht mehr so herrisch anzufassen.
Dies Land ist frei – und um den Preis:
Daß jedes Wort gleich gültig schalle.
Wie darf da einer wider alle
Entscheiden über schwarz und weiß? –
Kurzum, da Sie die meisten haben,
Ist mir zunächst mein Grab gegraben.
Doch statt nun fromm mich einzusargen,
Spring’ ich auf Ihren Kutschentritt,
Und nur ein Narr wird mir verargen,
Daß ich nicht bis aufs Messer stritt.
Man hält, vom neuen Geist beseelt,
Mein Tun für falsch nun und verfehlt.
Man meint, daß man jetzt Größres lernte,
Als wie man jährlich besser ernte.
Nicht willig mehr, wie vordem, rührt
Das Scherflein sich, wo sich’s gebührt, –
Und mag kein Mensch mehr weiter trecken,
So bleibt der Karren eben stecken.
’s ist schmerzlich, – wenn Sie’s überlegen, –
Den Plan zu so viel Weg- und Stegen,
Zur Austrocknung von Sümpfen, Watten,
Und mehr, stillschweigend zu bestatten.
Doch, lieber Gott, was soll man machen!
Nachgeben ist das Los der Schwachen,
Die Gegenwart geduldig schlucken
Und bis zur Zukunft klug sich ducken.
Nun, – ich verlor des Volkes Gunst,
Wie ich sie mir erwarb. Die Kunst
Ist jetzt, durch anderweit Beginnen
Den Posten wiederzugewinnen. 
BRAND.
Men var det da for folkegunst
De øved Deres kløgt og kunst? 
BRAND.
So all your cunning, all your art,
Aim’d but to win the people’s heart? 
BRAND.
Des Volkes Gunst, – so also heißt
Der Pol, darum Ihr Streben kreist? 
FOGDEN.
Nej, det véd Gud, det ikke var.
Det alment bedste har jeg villet
til bygdens nytte blot og bar.
Dog nægtes ej, at med i spillet
kom håbet om et vederlag
for velgjort værk på yrkets dag.
Det er nu så; en virksom mand
med evner og med sund forstand
vil frugten af sin gerning se,
ej stønne gennem slidets ve
til fromme for en bar idé.
Jeg kan ej, selv med bedste vilje,
forsømme egen velfærds røgt
og offre andre al min kløgt.
Jeg sidder med en stor familje;
jeg har jo kone, mange døttre,
som skal forsørges allerførst; –
ideen læsker ingens tørst,
ideen slukker ingens sult,
hvor man, som jeg, har huset fuldt;
og dersom nogen skulde yttre
forundring, har jeg blot det svar,
han er en slet familjefaer. 
THE MAYOR.
God help me, no! The common good
And profit of this neighbourhood
Has been my single, sole desire.
But, I admit, there did conspire
The worker’s hope of worthy hire
For day’s work honestly pursued.
The fact stands thus: a resolute
And able man, with sense to boot,
Demands to see his labour’s fruit,
And not to drudge and sweat and groan
To profit an Idea alone.
With the best will I can’t afford
To throw my interests overboard,
And give my brains without reward.
I’ve a large household to supply,
A wife, and of grown girls a store,
Who must be first provided for;—
Belly that’s empty, throat that’s dry,
The idea scarce will satisfy
Where mouths so many must be fill’d.
And any man who should demur,
For him I have but one reply,—
Iie’s an unworthy householder. 
DER VOGT.
Mit nichten, das weiß Gott! Nein, nein!
Ich wollte das gemeine Beste,
Das Volkswohl einzig und allein.
Womit denn freilich eine feste
Erwartung auf Entgelt für brav
Getanes Werk zusammentraf.
Das ist mal so: ein rühriger Mann,
Der, was er soll, versteht und kann,
Will seiner Taten Früchte sehn,
Nicht nur für höhere Ideen
Durch Mühsal und Entsagung gehn.
Du kannst nicht, selbst beim besten Willen –
Hast Du im eignen Topf kein Huhn –
Stets alles nur für andre tun,
Wenn Du im Ehejoche knurrst!
Man hat ein Weib und viele Töchter;
Da gilt es erst den Hunger stillen; –
Ideen löschen keinen Durst,
Ideen machen keinen satt,
Wo man, wie ich, das Haus voll hat;
Und käm’ mir einer drum und möcht’ er
Mir an, ich spräch’: Die nicht so sind,
Sie sorgen schlecht um Weib und Kind. 
BRAND.
Og nu er Deres agt –? 
BRAND.
And now your object is—? 
BRAND.
Und Ihre Absicht nun –? 
FOGDEN.
At bygge. 
THE MAYOR.
To build. 
DER VOGT.
Zu baun. 
BRAND.
At bygge, siger De? 
BRAND.
To build? 
BRAND.
Zu baun? 
FOGDEN.
Ja vel, –
til eget som til bygdens held.
Først vil jeg bygge op det ry,
jeg stod i for ej længe siden; –
det lakker stærkt mod thingvalgs-tiden;
thi må til noget stort jeg ty
og bringe foretag på bane,
så jeg blir kurvens første hane
og hindrer valget af en ny.
Nu har jeg tænkt som så, – man kan
fornuftigvis ej ro mod flommen.
Folk vil, som nu det heder, hæves;
den gerning er for mig forgæves;
jeg kan kun hjælpe folk påfode;
men sligt må gøres med det gode,
og her står mod mig alle mand.
Se, derfor er jeg modent kommen
til forsæt om, hvis det går an,
at søge bod mod armodsdommen. 
THE MAYOR.
Why, yes,-the common state
To better, and my own to boot.
First I will build up the repute
I stood in till a recent date:—
The elections soon will be on foot:—
So I must set some scheme afloat,
Some booming enterprise promote;
Thus I regain my lost authority,
And check the wane of my majority.
Now, I’ve reflected, to compete