You are here: BP HOME > MI > Brand > fulltext
Brand

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
BRAND
(kommer oppe på stien, går nedover, standser midtvejs på en fremspringende knart og ser ned i dybet).
Ja, jeg kender mig igen!
Hvert et bådnøst, hver en grænd,
Jordfaldsbakken, osets birke,
og den gamle brune kirke,
elvekantens olderbuske,
alting kan fra barn jeg huske.
Men jeg tror, at mere gråt
er det nu, og mere småt;
og på berget skavlen hænger
mere yderligt end da,
har af dalens snevre himmel
skåret bort endnu en strimmel
luder, truer, skygger, stænger, –
stjæler mere sol ifra.
(sætter sig og ser langt udover.)
 
Fjorden. Var den og den gang
lige styg og lige trang?
Det er bygevejr. Der står
ind en råsejlsjagt for børen.
Sør, indunder hamrens skygge,
øjner jeg en bod, en brygge,
og der bag en rødmalt gård! –
Det er enkens gård på øren!
Enkens gård. Min barndoms hjem.
Minders minder myldrer frem.
Der, imellem strandens stene,
blev min barnesjæl alene. –
Over mig er klemslens vægt,
tyngslen af at stå i slægt
med en ånd, som altid peged
jordvendt, udenfor mit eget.
Alt, hvad stort jeg vilde før,
vimrer nu som bag et slør.
Modet, magten har mig sveget,
hug og sjæl blir slap og sprød;
her, ved nærmelsen af hjemmet,
ser jeg på mig selv som fremmed, –
vågner bunden, klippet, tæmmet,
Samson lig i skøgens skød.
(ser atter ned i dybet.)
 
Hvad er der for færd og virke?
Ud fra hver en plads og grænd
stævner kvinder, børn og mænd.
Snart i urd og snart i brækker
taber sig de lange rækker,
dukker atter op igen –
fremme ved den gamle kirke.
(rejser sig.)
O, jeg kan jer ud og ind,
slappe sjæle, sløve sind!
Hele eders Fadervor
har ej såpas viljevinge,
ikke såpas angstens drøn,
at deraf tilhimmels når, –
klangfuldt, som en røst skal klinge, –
andet end den fjerde bøn!
Den er landets løsen jo,
den er folkets feltråb blevet.
Ud af sammenhængen revet,
ind i alle hjerter skrevet,
ligger den som stormfordrevet
vrag af eders hele tro! –
Væk fra dette klumre slug!
Der er grubeluft herinde; –
her kan ingen fanes dug
flagre frit for friske vinde?
(vil gå; en sten kastes ovenfra og ruller nedigennem lien tæt ved ham.) 
BRAND.
[Comes up along the path, descends, stops half-way upon a jutting crag, and gazes into the valley.]
Yes, I know myself once more!
Every boat-house by the shore,
Every home; the landslip-fall,
And the inlet’s fringe of birch,
And the ancient, mouldcr’d church,
And the river alders, all
From my boyhood I recall.
But methinks it all has grown
Grayer, smaller than I knew;
Yon snow-cornice hangs more prone
Than of old it used to do,
From that scanty heaven encloses
Yet another strip of blue,
Beetles, looms, immures, imposes—
Steals of light a larger due.
[Sits down and gazes into the distance.]
 
And the fjord too. Crouch’d it then
In so drear and deep a den?
’Tis a squall. A square-rigg’d skiff
Scuds before it to the land.
Southward, shadow’d by the cliff,
I descry a wharf, a shed,
Then, a farm-house, painted red.—
’Tis the farm beside the strand!
’Tis the widow’s farm. The home
Of my childhood. Thronging come
Memories born of memories dead.
I, where yonder breakers roll,
Grew, a lonely infant-soul.
Like a nightmare on my heart
Weighs the burden of my birth,
Knit to one, who walks apart
With her spirit set to earth.
All the high emprise that stirr’d
In me, now is veil’d and blurr’d.
Force and valour from me fail,
Heart and soul grow faint and frail;
As I near my home, I change,
To my very self grow strange—
Wake, as baffled Samson woke,
Shorn and fetter’d, tamed and broke.
[Looks again down into the valley.]
 
What is stirring clown below?
Out of every garth they flow,
Troops of children, wives and men,
And in long lines meet and mingle,
Now among the rocks and shingle
Vanish, now emerge again;—
To the ancient Church they go.
[Rises.]
Oh, I know you, through and through!
Sluggard spirits, souls of lead!
All the Lord’s Prayer, said by you,
Is not with such anguish sped,
By such passion borne on high,
That one tittle thrills the sky
As a ringing human cry,
Save the prayer for daily bread!
That’s this people’s battle-call,
That’s the blazon of them all!
From its context pluck’d apart,
Branded deep in every heart—
There it lies, the tempest-tost
Wreckage of the Faith you’ve lost
Forth! out of this stifling pit!
Vault-like is the air of it! Not a
Flag may float unfurl’d
In this dead and windless world!
[He is going; a stone is thrown from above and rolls down the slope close by him.] 
BRAND
(wird oben auf dem Steig sichtbar, kommt ihn herab, bleibt aber mitten auf dem Wege an einem vorspringenden Felsstück stehen und blickt in die Tiefe nieder.)
Ja, ich kenn’ mich wieder aus!
Boots- um Bootsplatz, Haus um Haus,
Bergrutschhügel, Birkenstände,
Alter Kirche braun Gewände,
Erlgebüsch zu Baches Seiten. –
Alles wie vor alten Zeiten!
Aber, glaub’ ich, grauer doch,
Enger jede Mauer noch;
Und des Berges Schneedach hängt noch
Tiefer auf den kleinen Ort,
Schnitt dem armen Volk der Täler
Seinen Himmelsteil noch schmäler,
Drohet, lastet, schattet, – drängt noch,
Stiehlt noch mehr der Sonne fort.
(Setzt sich und sieht in die Ferne.)
 
War der Fjord auch dazumal
Schon so häßlich, eng und kahl?
Wie der Regen fegt! Da fliegt
Ein Raasegel breit zum Lande!
Dort ans Grau der Felswand liegt –
Hinter Boot und Steg im Sande –
Rotbraun ein Gehöft geschmiegt;
’s ist der Witwe Hof am Strande.
Alter Hof! Du sahst mich jung!
Fülle der Erinnerung!
Dort, am Strand voll nackter Steine,
War mein Kinderherz alleine. –
Über mir liegt’s dumpf und klamm,
Liegt’s wie Last, in einem Stamm
Heim zu sein, des Geist die Erde
Suchte, statt, was aus uns werde.
Was ich Herrliches gewollt,
Nun wie ferner Donner rollt.
Mut und Macht war nur Gebärde,
Herz und Faust verzagt dem Stoß.
Hab’ ich mich mir selbst verloren,
Zu viel Heimat aufbeschworen? –
So erwacht gezähmt, geschoren,
Simson in der Metze Schoß.
(Blickt wieder hinab in die Tiefe.)
 
Sieh, welch Leben und Begeben?
Überall aus Tür und Tor
Strömen Weiber, Männer vor.
Zwischen Erd- und Felsenhängen
Sieht man sich die Reihen drängen,
Bald bergab und bald empor; –
Und die Kirche scheint ihr Streben.
(Steht auf.)
O, wie Euch mein Blick durchdringt,
Schlaffe Seelen, schlaffe Sinne!
Eurem Vaterunser wohnt
Ja nur so viel Willen inne,
Ja nur so viel Ernst und Wahrheit,
Daß zu dem, der droben thront,
Mit des Klanges voller Klarheit
Nur die vierte Bitte klingt.
Die ist Eure Losung ja
Nun geworden und geblieben.
Als die einzige der sieben
Allen Herzen eingeschrieben,
Liegt sie nun, ein sturmvertrieben
Wrack des ganzen Glaubens da.
Fort! Es brütet wie der Fluch
Dumpfer Grabluft auf Euch allen!
Hier kann keiner Fahne Tuch
Frei vor frischen Winden wallen.
(Wendet sich zum Gehen; ein Stein fliegt von oben her und rollt den Steig herab, bis dicht vor seine Füße.) 
BRAND
(råber op).
Hej der! Hvem kaster sten?
(Gerd, en femtenårs pige, løber oppe på bergkammen med stene i forklædet.) 
BRAND.
[Calling upward.]
Ha! who throws stones there? 
BRAND
(ruft hinauf:)
Heda! Wer wirft da Steine?
(GERD, ein Mädchen von fünfzehn Jahren, läuft oben auf dem Kamm, die Schürze voller Steine.) 
GERD.
Han skreg!
Jeg traf!
(kaster igen.) 
GERD.
[A girl of fifteen, running along the crest with stones in her apron.]
Ho! Good aim!
He screams!
[She throws again.] 
GERD.
Ha!
Ich traf! Er schrie!
(Wirft abermals.) 
BRAND.
Hør, barn; stands denne leg! 
BRAND.
Hullo, child, stop that game! 
BRAND.
Was machst Du da! 
GERD.
Der sidder han foruden mén
og vipper på en vindfældt gren!
(kaster igen og skriger.)
Der kommer han så vild som før!
Hjælp! Hu! Han hugger mig med klør! 
GERD.
Without a hurt he’s sitting now,
And swinging on a wind-swept bough!
[She throws again and screams.]
Now fierce as ever he’s making for me.
Help! Hoo! With claws he’ll rend and gore me. 
GERD.
Dort wippt er sich in sichrer Rast
Auf einem windgebrochnen Ast!
(Wirft zum dritten Mal und schreit:)
Da kommt er wieder! Böses Tier!
Zu Hilfe! Hu! Er hackt nach mir! 
BRAND.
I Herrens navn –! 
BRAND.
In the Lord’s name—! 
BRAND.
In Gottes – 
GERD.
Hyss! Hvem er du?
Stå stilt, stå stilt; han flyver nu. 
GERD.
Whist! who are you?
Hold still, hold still; he’s flying. 
GERD.
Pst! Wer bist Du dort?
Steh still, steh still; jetzt fliegt er fort. 
BRAND.
Hvem flyver? 
BRAND.
Who? 
BRAND.
Wer? 
GERD.
Så du ikke høgen? 
GERD.
Didn’t you see the falcon fly? 
GERD.
Sahst du nicht den Fürchterlichen! 
BRAND.
Her? Nej. 
BRAND.
Here? No. 
BRAND.
Nein, nichts. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login