You are here: BP HOME > MI > Brand > fulltext
Brand

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Brand
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
Back to library
AGNES.
Den er plettet; – har jeg grædt? –
Hvilken rigdom! Perlestukken,
smertekrammet, tåredrukken,
glansomstrålt af valgets gru,
hellig! Den er kroningskåben,
som han bar i offerdåben!
O, hvor jeg er rig endnu!
(Det banker hvast på gangdøren; Agnes vender sig med et skrig og ser
Brand i det samme. Døren rives op og en kvinde, forrevent klædt,
træder ilsomt ind med et barn på armen.) 
AGNES.
Did I weep? Behold, a stain!
Oh, my treasure! Jewell’d prize,
Bath’d in floods from aching eyes,
Lit with fires of tortured Will,
Holy Crowning-vesture, worn
By a child to Death’s font borne,
Oh, what riches have I still!
[A sharp knock at the outer door; AGNES turns with a cry, and at the same moment sees BRAND. The door is burst open, and a WOMAN, raggedly dressed, enters hastily, with a child in her arms.] 
AGNES.
Da sind Flecken; – weint’ ich drauf? –
Welch ein Reichtum! Perldurchsträhnet,
Schmerzzerknittert, angstbetränet,
Glanzumstrahlt vom Graun der Wahl,
Heilig! Seines Opfertages
Krönungsmantel! Tröst’ Dich, zages
Herz, noch reich in aller Qual!
(Es pocht heftig an der Flurtür; Agnes wendet sich mit einem Aufschrei um und erblickt zugleich Brand. Die Tür wird aufgerissen und EIN WEIB, in zerrissener Kleidung, tritt, ein Kind auf dem Arm, eilig ein.) 
KVINDEN
(ser børnetøjet og råber til Agnes):
Del med mig, du rige moer! 
THE WOMAN.
[Looking at the child’s clothes, calls to AGNES.]
Thou rich mother, share with me! 
DAS WEIB
(sieht die Kindersachen und ruft Agnes zu:)
Reiche Mutter, teil’ mit mir! 
AGNES.
Du er tifold mere rig! 
AGNES.
Thou art richer far! 
AGNES.
Du bist zehenmal so reich! 
KVINDEN.
Ha, du er de andre lig;
altid munden fuld af ord! 
THE WOMAN.
I see,
Thou art of the common breed,
Cramm’d with words, and void of deed. 
DAS WEIB.
Ha, Du bist den andern gleich;
Leere Worte dort und hier! 
BRAND
(nærmer sig).
Nævn mig, hvad du søger her. 
BRAND.
[Approaching her.]
Tell me what thou scekest. 
BRAND
(nähert sich ihr.)
Sag’, was hast Du hier im Sinn? 
KVINDEN.
Ikke dig, for du er presten!
Heller ud igen i blæsten,
end at høre præk om brøde;
heller flygte sig tildøde,
drukne, rådne på et skær,
end at stå for svartemanden,
som véd vejen ned til branden!
Kan jeg hjælpe, jeg, for fanden,
at jeg blev til den jeg er? 
THE WOMAN.
Thee, Troth, I do not seek, at least!
Rather to the wind and rain
Will I hurry out again.
Than be sermon’d by a priest;
Rather to the wild sea fly,
Drown and rot beneath the sky,
Than I’ll hear the black man tell
How I’m on my way to hell;
Can I help-the devil take me—
Being what God chose to make me? 
DAS WEIB.
Nichts mit Dir, dem Pfarrer! Besser
Wieder in des Eiswinds Messer,
Als zu hör’n Dein pfäffisch Unken;
Lieber totgehetzt, ertrunken
Auf ’ner Klippe faulen hin,
Als Dir, Schwarzrock, Red’ zu stehen,
Der mich heißt, zur Hölle gehen!
War’s, zum Teufel, mein Versehen,
Daß ich die ward, die ich bin? 
BRAND
(sagte).
Denne røst og disse træk
isner mig med anings-skræk! 
BRAND.
[To himself.]
Voice and feature pierce me still
With a dim and icy dread. 
BRAND
(leise.)
Diese Stimme, dies Gesicht
Füllen mich mit Ahnungsgrausen! 
AGNES.
Hvil dig, varm dig, hvis du fryser.
Sulter barnet, skal det mættes – 
AGNES.
Thou shalt warm thee, if thou’rt chill;
And thy hungry child be fed. 
AGNES.
Rast’ Dich, wenn Dir matt zu mut ist.
Bist Du hungrig, hehl’s uns nicht – 
KVINDEN.
Taterungen tør ej sættes,
hvor det luner, hvor det lyser.
Vore folk har landevejen,
urden, skogen, fjeldet, hejen;
vi skal færdes, vi skal vandre;
hus og hjem er for jer andre.
Lynsnar må jeg ud igen;
de er efter mig som hunde!
Foged, lensmand, lovens mænd,
gad mig binde, hvis de kunde. 
THE WOMAN.
Where there’s warmth and where there’s light,
Brats of gipsies may not stay;
We must haunt the lone highway,
Hill and forest, heath and height;
We must wander, we must roam,
Leave to others house and home.
I must swiftly from this place.
Dogs of justice are behind me,
Mayor, bailiff, all in chase,
Hungering to catch and bind me! 
DAS WEIB.
Der Zigeuner darf nicht hausen,
Wo es hell ist, wo es gut ist.
Unser Heim sind hohle Stämme,
Schluchten, Straßen, Bergeskämme;
Müssen ziehen, müssen wandern,
Haus und Herd sind für Euch andern.
Schon zu lang’ hier halt’ ich Rast;
Sie sind hinter mir wie Hunde!
Wenn mich Vogt und Amtmann faßt,
Sitz’ ich auch zur selben Stunde. 
BRAND.
Her du skal ej røres. 
BRAND.
Here thou shalt have shelter. 
BRAND.
Hier soll’s keiner wagen. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login