FOGDEN.
Den blir smalere, jo længer
menigheden frem sig trænger.
Se, der stormer de min sandten!
Provst og prester, embedsmænd,
trænges ud på grøftekanten –;
kom dog, kom dog, kære ven;
brug indflydelses-krabasken!
Ha, for sent; de bryder hegnet;
processionen går i vasken!
(Mængden strømmer ind og bryder sig i vild uorden vej gennem festtoget fremover til kirken.)
THE MAYOR.
And ’twill still grow less and less
As the people push ahead.
Zounds! They spurn at rod and check!
Parsons, Dean, and Corporation
Jostled to the brimming beck—!
Quickly, friend, make application
Of the scourge of your persuasion!
Ha, too late, they smash the line;
The procession is a wreck!
[The multitude stream, in, and break in wild disorder through the procession to the church.]
DER VOGT.
Aber wird er denn, je weiter
Die Gemeinde vordringt, breiter?
Potz! Da stürmen sie! Da haben
Wir’s! Der Propst, der Amtsmann steht
Halben Leibs im Straßengraben.
Los, drauf los! Autorität!
Mit der Peitsche, wenn’s vonnöten!
Ha, zu spät! Die Schranken weichen, –
Und die Prozession geht flöten.
(Die Menge strömt herein und bricht sich in wilder Unordnung durch den Festzug hindurch nach der Kirche hinauf Bahn.)