Bibliotheca Polyglotta

Vildanden (The Wild Duck)

Complete text

GREGERS.
Det er altså din livsopgave.

GREGERS.
Das also ist Deine Lebensaufgabe.

GREGERS.
Then that is your life’s mission?

格瑞格斯
这就是你做人的使命吗?

HJALMAR.
Ja. Jeg vil redde den skibbrudne mand. For skibbrud led han allerede da uvejret brød løs over ham. Da disse forfærdelige undersøgelserne stod på, var han ikke længer sig selv. Pistolen der henne, du, – den, som vi bruger til at skyde kaniner med, – den har spillet en rolle i den ekdalske slægts tragedie.

HJALMAR.
Ja. Ich will den Schiffbrüchigen retten. Denn Schiffbruch hat er schon erlitten, als das Unwetter über ihn hereinbrach. Während der schrecklichen Zeit der Untersuchung, da war er schon nicht mehr er selbst. Die Pistole dort – die wir zur Kaninchenjagd gebrauchen, – Du, die hat eine Rolle gespielt in der Tragödie des Hauses Ekdal.

HIALMAR.
Yes. I will rescue the shipwrecked man. For shipwrecked he was, by the very first blast of the storm. Even while those terrible investigations were going on, he was no longer himself. That pistol there — the one we use to shoot rabbits with — has played its part in the tragedy of the house of Ekdal.

雅尔马
正是。我要搭救这翻船的人!风暴刚开头时，他就做了翻船落难的人。甚至在这案子正在进行调查还没判决的时候，他就已经精神错乱改了样子。书橱上那支手枪--就是我们打兔子的那支手枪--在艾克达尔家的伤心史里曾经出现过。

GREGERS.
Pistolen! Så?

GREGERS.
Die Pistole? So?

GREGERS.
The pistol? Indeed?

格瑞格斯
那支手枪?这话当真?

HJALMAR.
Da dommen var afsagt og han skulde sættes fast, – da havde han pistolen i sin hånd –

HJALMAR.
Als das Urteil gefällt war, und er eingesperrt werden sollte, – da hielt er die Pistole in der Hand –

HIALMAR.
When the sentence of imprisonment was passed — he had the pistol in his hand —

雅尔马
法院宣判徒刑的时候，我父亲抓紧了那支手枪。

GREGERS.
Havde han –!

GREGERS.
Wahrhaftig –?

GREGERS.
Had he — ?

格瑞格斯
他想--?

HJALMAR.
Ja; men han turde ikke. Han var fejg. Så forkommet, så ruineret på sjælen var han ble’t allerede dengang. Å, kan du begribe det? Han, en militær, han, som havde skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to oberstløjtnanter, – ja, fra den ene efter den anden, naturligvis –. Kan du begribe det, Gregers?

HJALMAR.
Ja; aber er hatte nicht den Mut. Er war feige. So verkommen, so ruiniert war er schon damals an seiner Seele. O, kannst Du das begreifen? Ein Offizier – ein Mann, der neun Bären geschossen hatte – der abstammte von zwei Oberstleutnants, – von einem nach dem andern natürlich –. Kannst Du das begreifen, Gregers?

HIALMAR.
Yes; but he dared not use it. His courage failed him. So broken, so demoralised was he even then! Oh, can you understand it? He, a soldier; he, who had shot nine bears, and who was descended from two lieutenant-colonels — one after the other, of course. Can you understand it, Gregers?

雅尔马
正是，可是他不敢用它。他没有胆量。那时候他已经那么意志消沉，精神颓丧了!你明白不明白他是个军人；他打过九只熊，祖上有过两位中校--当然是一先一后。格瑞格斯，你明白不明白?

GREGERS.
Ja, jeg begriber det godt.

GREGERS.
O ja, ich begreife es ganz gut.

GREGERS.
Yes, I understand it well enough.

格瑞格斯
我很明白。

HJALMAR.
Jeg ikke. Og så greb pistolen atter ind i vor slægts historie. Da han havde fåt den grå klædning på og sad under lås og lukke, – å, det var forfærdelige tider for mig, kan du tro. Jeg havde rullegardinerne nede for begge mine vinduer. Når jeg kikked ud, så jeg, at solen skinned som den plejer. Jeg begreb det ikke. Jeg så menneskene gå på gaden og le og snakke om ligegyldige ting Jeg begreb det ikke. Jeg syntes, at hele tilværelsen måtte stå stille ligesom under en solformørkelse.

HJALMAR.
Ich nicht. Und zum zweiten Mal griff die Pistole in die Geschichte unseres Hauses ein. Als er das graue Gewand anhatte und hinter Schloß und Riegel saß, – o, das waren, glaub’ mir, entsetzliche Zeiten für mich. Ich hatte die Rollgardinen an meinen beiden Fenstern heruntergelassen. Wenn ich hinausblickte, sah ich, daß die Sonne schien wie gewöhnlich. Ich konnte es nicht fassen. Ich sah die Menschen auf der Straße gehen und lachen und über die gleichgültigsten Dinge schwätzen. Ich konnte es nicht fassen. Mir war, als müßte das ganze Dasein stillstehen wie bei einer Sonnenfinsternis.

HIALMAR.
I cannot. And once more the pistol played a part in the history of our house. When he had put on the grey clothes and was under lock and key — oh, that was a terrible time for me, I can tell you. I kept the blinds drawn down over both my windows. When I peeped out, I saw the sun shining as if nothing had happened. I could not understand it. I saw people going along the street, laughing and talking about indifferent things. I could not understand it. It seemed to me that the whole of existence must be at a standstill — as if under an eclipse.

雅尔马
我不明白。那支手枪后来在我们家历史里第二次又出现了。我父亲换上灰色罪衣，被他们押进监狱的时候--喔，不瞒你说，我心里真是凄惨极了。我把两扇百叶窗都拉了下来。我往外偷看了一眼，只见太阳照得挺亮，一片静悄悄的跟平常一样。我不明白是怎么回事。我看见人们在街上来来往往，说说笑笑，谈些无关紧要的事。我不明白是怎么回事。我觉得整个儿世界好像都站住不动了--仿佛正在日蚀。

GREGERS.
Slig følte jeg det også, da mor var død.

GREGERS.
So war auch mir ums Herz, als meine Mutter gestorben war.

GREGERS.
I felt that, too, when my mother died.

格瑞格斯
我母亲去世的时候，我也有过这种感觉。

HJALMAR.
I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst.

HJALMAR.
In einem solchen Augenblick hatte ich, Hjalmar Ekdal, die Pistole auf meine eigene Brust gerichtet.

HIALMAR.
It was in such an hour that Hialmar Ekdal pointed the pistol at his own breast.

雅尔马
就在那当口，雅尔马·艾克达尔把手枪对准了自己的胸膛。

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=1218fd78-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display