Bibliotheca Polyglotta

Vildanden (The Wild Duck)

Complete text

GREGERS.
De skal ikke spørge om det, forinden De er ble’t stor og voksen.

GREGERS.
Das dürfen Sie erst fragen, wenn Sie groß und erwachsen sind.

GREGERS.
You mustn’t ask that till you are a big girl — quite grown-up.

格瑞格斯
现在你先别打听，等你长大了，完全长大了再问。

HEDVIG
(hikster).
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. – Jeg skønner nok, hvad det er. – Kanske jeg ikke er fars rigtige barn.

HEDWIG
schluchzt.
Aber ich kann doch nicht immer so gräßlich betrübt bleiben, bis ich groß und erwachsen bin. – Ich weiß schon, was es ist. – Vielleicht bin ich nicht Vaters richtiges Kind.

HEDVIG
[sobs.]
But I can’t go on being as miserable as this till I’m grown-up. — I think I know what it is. — Perhaps I’m not really father’s child.

海特维格
(呜咽)
我不能老憋在心里等我长大了再问。我看出这道理来了。也许我不是爸爸的亲生女儿。

GREGERS
(urolig).
Hvorledes skulde det gå til?

GREGERS
unruhig.
Wie sollte das wohl zugehen?

GREGERS
[uneasily.]
How could that be?

格瑞格斯
(局促不安)
那怎么会呢?

HEDVIG.
Mor kan jo ha’ fundet mig. Og nu har kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om.

HEDWIG.
Mutter kann mich ja gefunden haben. Und nun hat es Vater vielleicht erfahren. Von solchen Sachen habe ich schon gelesen.

HEDVIG.
Mother might have found me. And perhaps father has just got to know it; I’ve read of such things.

海特维格
也许我是妈妈从外头捡来的，爸爸刚知道。我在书本里看见过这种事。

GREGERS.
Nå, men om så var –

GREGERS.
Na, und wenn es so wäre –

GREGERS.
Well, but if it were so —

格瑞格斯
假如真有这种事的话--

HEDVIG.
Ja, jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja næsten mere. Vildanden har vi jo også fåt sendendes til foræring, og alligevel holder jeg så svært af den.

HEDWIG.
Ja, ich meine, dann könnte er deswegen mich doch ebenso lieb haben. Ja, vielleicht noch lieber. Die Wildente, die haben wir ja auch zum Geschenk bekommen, und doch habe ich sie so furchtbar lieb.

HEDVIG.
I think he might be just as fond of me for all that. Yes, fonder almost. We got the wild duck in a present, you know, and I love it so dearly all the same.

海特维格
我想他会照样喜欢我。也许会更喜欢我。那只野鸭是别人送给我们的，我还不是照样那么喜欢它。

GREGERS
(afledende).
Ja vildanden, det er sandt! Lad os snakke lidt om vildanden, Hedvig.

GREGERS
ablenkend.
Ja, richtig! Die Wildente! Reden wir ein bißchen von der Wildente, Hedwig.

GREGERS
[turning the conversation.]
Ah, the wild duck, by-the-bye! Let us talk about the wild duck a little, Hedvig.

格瑞格斯
(换题目)
哦，说起那只野鸭!好，海特维格，咱们谈谈野鸭吧。

HEDVIG.
Den stakkers vildanden. Den tåler han heller ikke at se for sine øjne mere. Tænk, han har fåt lyst til at vri’ halsen om på den!

HEDWIG.
Die arme Wildente! Die kann er auch nicht mehr vor Augen sehen. Denken Sie bloß, er möchte ihr am liebsten den Hals umdrehen!

HEDVIG.
The poor wild duck! He doesn’t want to see it any more either. Only think, he wanted to wring its neck!

海特维格
苦命的野鸭!爸爸也不想再看它了。你想，爸爸要拧折它的脖子!

GREGERS.
Å, det gør han da visst ikke.

GREGERS.
Ach, das tut er doch sicher nicht.

GREGERS.
Oh, he won’t do that.

格瑞格斯
胡说，他不会真动手。

HEDVIG.
Nej, men han sa’ det. Og det synes jeg var så fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildanden hver aften og be’r, at den må blive bevaret for døden og alt det, som ondt er.

HEDWIG.
Nein, – aber er hat es gesagt. Und das finde ich so häßlich von Vater, so was zu sagen. Denn jeden Abend bete ich für die Wildente und bitte Gott, daß sie vor dem Tode und allem Übel bewahrt bleiben möge.

HEDVIG.
No; but he said he would like to. And I think it was horrid of father to say it; for I pray for the wild duck every night, and ask that it may be preserved from death and all that is evil.

海特维格
不会，可是他嘴里说他想动手。爸爸真讨厌，不应该说这话。你知道，每天晚上我给野鸭做祷告，求老天保佑它不死，保佑它不遭祸殃。

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=131a34e4-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display