HJALMAR.
Nævn ikke de menneskers navn! Jeg er færdig at miste appetiten bare jeg tænker på dem. – Å nej, jeg får nok ud i stormen og snékavet, – gå fra hus til hus og søge efter ly for far og mig.
HJALMAR.
Nenn mir nicht die Namen dieser Menschen! Mir vergeht der Appetit, wenn ich bloß an sie denke. – Ach nein, ich muß hinaus in Sturm und Schneewetter, – muß von Haus zu Haus gehen und ein Obdach suchen für Vater und mich.
HIALMAR.
Don’t mention those wretches’ names to me! The very thought of them almost takes away my appetite. — Oh no, I must go out into the storm and the snow-drift, — go from house to house and seek shelter for my father and myself.
雅尔马
别再跟我提那两个家伙的名字!一想起他们，我几乎就要恶心。喔，我一定要冒着风雪走出大门，挨家挨户给父亲和我自己找个安身之处。
