You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
På sangertog. 
Sängerfahrt 
Frem gennem holmernes række,
den hellige skinnende dag,
damper vor stolte snekke,
pyntet med hundrede flag. 
Hin durch die Fjordgebirgsstille,
Im Sonntagsmorgenglanz,
Dampft unsre stolze Zille,
Buntüberwimpelt ganz. 
Ungdommens sang inden borde,
jubel fra bryst og mund,
vælter sig vidt over fjorde,
fylder de trange sund. 
Singen junger Gesellen,
Jubel von Herz und Mund,
Wälzt sich über die Wellen,
Weckt den träumenden Sund. 
Fremmest i stavnen klinger
hornets og tubaens slag.
Kirkeklokkerne ringer; –
dem hører ej Strilen idag. 
Vorne vom Steven locken
Hörner und Tuben im Chor.
Zum Kirchgang mahnen die Glocken; –
Der Fischer hat heut kein Ohr. 
Han hører ej klokker kime,
han glemmer sin salmebog,
han glemmer højmessens time
for sangernes søndags-tog. 
Er hört nicht der Glocken Munde,
Vergessen sein Liederbuch liegt,
Vergessen der Frühpredigt Stunde,
Die Sängerfahrt hat ihn besiegt. 
Men, tro mig, som der han sidder
og undres og stirrer ud
over de tonende vidder, –
han er ikke langt fra Gud. 
Doch wie er gestützten Hauptes
Hinausstarrt voll Wunderlichkeit
Auf die tönende Flut, o glaubt es,
Ist er von Gott nicht weit. 
Han skønner ej togets tanke,
véd ej, hvad slig færd har voldt, –
men kender nok blodet banke
i veksling, snart varmt, snart koldt. 
Er weiß von der Fahrt nichts zu sagen,
Er weiß nicht, warum wir hier sind,
Doch fühlt er sein Herzblut schlagen,
Wie’s heiß und kalt ihn durchrinnt. 
Han letter sig fra sin tue
derborte på næssets knat;
og sangeren svinger sin hue,
og Strilen tar til sin hat. 
Er hebt, wie die Augen zu schützen,
Die Hand und tritt an die Flut;
Und die Sänger schwingen die Mützen,
Und der Fischer greift an den Hut. 
Gennem leden, skaldet og nøgen,
vi stryger på rullinger blå;
han sidder og ser efter røgen
så langt, som øjet kan nå. 
Auf blauen Dünungen schweifen
Vorüber wir, selig leicht;
Er folgt dem Rauchwolkenstreifen,
Solange sein Auge reicht. 
Vi flyver med flagrende faner,
vi synger os fuglefri;
han sidder igen og aner:
nu strøg noget stort forbi. 
Wir fliegen mit flatternden Fahnen,
Wir singen uns vogelfrei;
Durch ihn geht ein dämmerndes Ahnen:
Da zog etwas Großes vorbei. 
Vi stævner til strålende fester
med blomster og lampe-skær;
han kender ej andre gæster,
end alvorets tause hær. 
Wir steuern von Fest zu Feste
Mit Blumen und Lampenschein;
Er kennt keine anderen Gäste
Als der Sorgen schweigenden Reihn. 
Og dog, lad det aldrig dig nage,
du hindred hans kirkegang;
visst tog han fra mødet tilbage
en afglans af lys og sang. – 
Und doch, du magst es verschmerzen; –
Denn kam er zur Kirche auch nicht,
So blieb ihm gewiß doch im Herzen
Ein Abglanz von Lied und Licht. 
Se, slig skal vi brødre, vi unge,
på livsfærden, festlig og rig,
vidne med vækkende tunge
langs landet i bugt og vik. 
Seht, so soll’n wir Brüder, wir jungen,
Festlich durchs Leben hin
Tragen mit zündenden Zungen
Schönheit von Sinn zu Sinn. 
Der er ej så taus en hule,
lidt genlyd ejer den jo.
Vi er som de sjungende fugle
med frøkorn i næb og klo. 
Da sind keine Höhlen noch Grüfte, –
Sie geben doch Widerhall.
Wir sind wie die Sänger der Lüfte
Mit Saatkorn in Schnabel und Krall’. 
Hvorhelst end vingerne stryger,
langs fjeldryg, som lavt over fjord,
et frøkorn fra flokken fyger
til trivsel i længtende jord.


 
Ob wir durchs Hochgebirg streifen,
Ob über Fjord und Sund,
Ein Korn stiebt nieder, zu reifen
In sehnsüchtig harrendem Grund.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login