You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
Storthings-gården. 
Das Storthingsgebäude 
Kirkespir og kongeborg,
rejst i store fædres dage,
står på hæld, i landesorg,
som en stum, forstenet klage,
Norges gamle røde flag
slog sin vinge der en dag,
slakked så, og sørged siden,
halvt på stang, i ulivs-tiden. 
Königsschloß und Gotteshaus,
Großer Väter Bauten, ragen,
Nun ihr Fürst gelitten aus,
Stumme, steingewordne Klagen.
Norregs rotes Reichspanier
Flog dereinst, das alte, hier,
Bis es sich, zu trübster Zeiten
Zeichen, ließ auf Halbmast gleiten. 
Folkefane, fri og stærk,
flyv igen for fjeldets vinde;
bølg dig om vort nutids-værk,
som du bølged om vort minde.
Blæs det livsens-ånde ind,
viftende fra tagets tind;
lad din treklangs-tunge tale
gennem mænd fra strand og dale. 
Volkspanier, von Berg und Berg
Kommt nun neuer Wind dich mahnen;
Flieg nun auch um unser Werk,
Wie du flogst ums Werk der Ahnen.
Lebensodem tausendfach
Hauch’ hinein vom hohen Dach;
Deine Zunge dreigespalten
Sprech’ durch sie, die drinnen schalten. 
Hvisk dem til, at folkets gård
bygges ej af døde stene;
mind dem om, at år for år
højnes den med ånd alene.
Ve, om ingen der forstod
tanken i din tales flod; –
sænk dig da i sørgefolder,
som du engang sank ved Svolder! 
Raun’ es ihnen zu: Dies Haus
Baut sich nicht aus toter Erden;
Lehre sie: Jahrein, jahraus
Muß hier Geist geschichtet werden.
Aber achtete dein Thing
Deiner Rede Sinn gering,
Sinke, daß du recht ihm dankest,
Wie du einst bei Swolder sankest! 
Ve, om ej din røst fik nå
inderst til den kårnes øre; –
lad da korsets stærke blå
sorgtungt sig om stangen sløre;
lad dit friske friheds-rødt
foldes sammen, tungt og dødt; –
stryg da, flag, dit rene hvide,
sne-skavl lig om fjeldets side! 
Findet deiner Vogelschau
Weckruf dort nur taube Ohren,
Laß des Kreuzes tiefes Blau
Sorgenschwer den Mast umfloren,
Laß dein frisches Freiheitsrot
Sich zusammenfalten tot,
Laß dein reines Weiß verrinnen,
Schneewehn gleich, um kahle Zinnen! 
Nej, så vil det aldrig ske!
Frilufts friske pust fra fjeldet
løfter nok de farver tre,
bær til dem nok livsens-vældet.
Højt sig spænder hallens tag;
der er rum for åndens sag.
Haralds store norske tanke
aldrig husvild der skal vanke. 
Nein, so wird es nie geschehn!
Höhenwind wird für dich wachen,
Wird die Farben stets dir blähn
Und voll Leben leuchten machen.
Unterm hohen Hallendach
Winkt dem Geist ein weit Gemach.
Haralds königliches Träumen
Wird nicht fremd sein diesen Räumen. 
Folkets gård og kongens gård
over mod hinanden højne!
Frit som grander to de står,
ser hinanden ind i øjne.
Der går lyn af ånd og ild
ud fra dette øjenspil; –
Sverres, Håkons, Oskars skygger
stilt men stødt i dagen bygger. 
Volksburg, Königsburg: die zwei
Hoch sich gegenüber ragen!
Wie zwei Nachbarn schaun sie frei
Sich ins Aug’ zu allen Tagen.
Geistesblitz und -funke sprüht,
Wie so Aug’ in Auge glüht; –
Sverres, Håkons, Oskars Schatten
Bauen still, doch ohn’ Ermatten. 
Minders hærvagt, sejersstærk,
vogt og værg om folkets virke;
skærm udover alt dets værk
i vort unge samfunds kirke!
Lad så murens sten forgå! –
dådens støtte dog skal stå,
løfte land og mægtigt bære
folket op mod lys og ære.


 
Heldenvorzeit, deine Kraft
Laß den Enkel überkommen;
Schütz’ und schirm’ ihm, was er schafft
Seinem jungen Staat zum Frommen!
Daß, ob auch der Stein vergeh’,
Doch der Tat Granit besteh’,
Drauf sich stolz ein Land erhebe,
Dessen Volk im Lichte lebe!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login