You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
IX. 
IX. 
Midsommerdagen lå som bedst
og dirred hed over hejen;
klokkerne ringed til bryllupsfest,
dybt dernede foer folk tilhest
langsefter alfarvejen. 
Es lag der Tag von St. Johann
Heißflimmernd über der Erde;
Zu einer Hochzeit läutete man,
Tief drunten zog des Wegs heran
Viel Volks zu Fuß und Pferde. 
De skød fra min grandes låvebro,
der var birkebusker ved grinden,
på tunet var folksomt nok, kan du tro;
men jeg lå yderst på stupet og lo,
mens tårerne brandt i vinden. 
Beim Nachbar Büchs’ und Böller kracht’,
Von Wimpeln flog die Linde,
Der Hof war voll, es war eine Pracht;
Doch ich lag zuäußerst am Abgrund und lacht’,
Und die Tränen brannten im Winde. 
Det var som jeg hørte gønende stev
og tankehvas latter at runge,
mig syntes et spottekvad op mod mig drev;
jeg lå over stupet; i lyngen jeg rev,
og bed i min egen tunge. 
Mir klang’s wie Höhnen hundertfalt,
Wie Lachen aus voller Lunge;
Mir schien’s, als käm’ ein Spottlied geschallt;
Ich lag überm Abgrund, in Heide gekrallt,
Und biß mich auf die Zunge. 
Afgårde de red i staselig flok,
bruden sad rank i sadlen,
sidt over lænderne svam hendes lok,
den glittred, den lyste, – jeg kendte den nok
fra den sidste kveld-stund i dalen. 
Man ritt vom Hof, ein stattlicher Troß,
Hoch saß die Braut, wie im Traume;
Weit über die Lenden ihr Goldhaar floß,
Leuchtend – wie, da sie mein Arm umschloß
Den Abend am Lindenbaume. 
Over bækken red hun skridt for skridt
tæt indved brudgommens side. –
Da havde jeg sørget mit hjerte frit,
tilende havde jeg kampen stridt,
jeg havde ikke mere at lide. 
Den Steg überritten sie Schritt für Schritt,
Dicht aneinander, die beiden. –
Da ward mein Herz seiner Sorge quitt,
Da kam’s, daß ich den Sieg erstritt;
Ich hatte nicht mehr zu leiden. 
Jeg stod for stupet med stålsat ånd,
og højt over sommerlivet.
Toget så ud som et blinkende bånd, –
jeg holdt for øjet den hule hånd
til vinding for perspektivet. 
Ich stand wie aus Stahl an des Abgrunds Rand
Ob all dem Sommergetriebe.
Der Zug sah aus wie ein funkelndes Band, –
Ich hielt vor’s Auge die hohle Hand,
Der Perspektive zuliebe. 
De flagrende skaut, det skinnende lin,
og mændenes kofter røde,
kirken med vigselens himmelvin,
bruden, den fagre, som engang var min,
og lykken, som fra mig døde, – 
Die flatternden Tücher, das schimmernde Lein,
Der Männer Wämser, die roten.
Die Kirche mit ihrem Gnadenwein,
Die Braut, die holde, die einst war mein,
Und das Glück, das mich warf zu den Toten, – 
det alt tilhobe jeg stod og så
oppe fra livets vidder;
et højere lys over synet lå, –
men se, det kan nu ingen forstå,
som nede i sværmen sidder. 
Auf all das konnt’ ich nun ruhig sehn,
Als wie aus weitesten Weiten;
Ein höherer Glanz schien das Bild zu umwehn, –
Doch seht, das können nun nie verstehn,
Die drunten im Haufen schreiten. 
Da lo det bagved mig kort og tørt,
det var den fremmede skytte:
„kammerat, efter det jeg nu har hørt,
jeg ser jeg forgæves har skræppen snørt,
her er jeg til ingen nytte!“ 
Da lachte es hinter mir kurz und hart,
Es war der fremde Schütze:
»Kamerad, du lerntest zu gut deinen Part!
Fortan ist meine Gegenwart
Weder mir noch dir mehr nütze.« 
Nej, nu er jeg mand for at hjælpe mig selv,
men tak for din gode mening;
det flommer ej længer i årens elv,
og jeg tror jeg mærker i bringens hvælv
alleslags tegn til forstening. 
Ja, jetzt bin ich selber mir Manns genug;
Doch Dank für gehabte Beschwerden!
Mein Blut, es ward so still und klug;
Mir ist, ich bin im besten Zug,
Langsam zu Stein zu werden. 
Den sidste styrkende saft jeg drak;
ej længer på vidden jeg fryser;
mit sejl gik under, mit livstræ knak, –
men se, hvor smukt hendes røde stak
mellem birkestammerne lyser. 
Ich trank den letzten stärkenden Trank;
Jetzt macht mich kein Gipfel mehr frieren;
Mein Lebensbaum stürzte, mein Schiff versank, –
Doch schau’, wie dort die Birken, schlank,
Ihr rotes Haus flankieren! 
Det går i galop, men se, der blev
de borte ved kirke-svingen.
Mit væneste minde, i lykke lev!
Nu bytted jeg bort mit sidste stev
for et højere syn på tingen. 
Es geht im Galopp; da sieh, nun sind
Sie verschwunden wie Schmetterlinge. –
Dein Leben sei Sonne, mein holdestes Kind! –
Nun schlug ich mein letztes Glück in den Wind
Für ein höher Gesicht auf die Dinge. 
Nu er jeg stålsat, jeg følger det bud,
der byder i højden at vandre!
Mit lavlandsliv har jeg levet ud;
heroppe på vidden er frihed og Gud,
dernede famler de andre.



 
Nun ward mir all mein Einst zu Spott,
Nun gilt’s auf Höhen zu wandern.
Mein Fuß verschwor den Tieflandstrott;
Hier auf den Bergen ist Freiheit und Gott,
Dort drunten tappen die andern.



 
Kvindernes bøn. 
Gebet der Frauen 
(Af „Kongs-emnerne“.)

 
(Aus den »Kronprätendenten«)

 
Slagen er slangen!
Ydmyg og fangen
synderen kommer!
Slut ham i armene,
milde, forbarmende
jordlivets dommer! 
Tot liegt die Schlange!
Demütig bange
Nahet der Sünder!
Mild ihn umarmend,
Richt’ ihn erbarmend,
Allesergründer! 
Vindende viger han,
flygter mod tronen;
sejrende stiger han –;
nu har han kronen!



 
Siegreich, flieht er
Nach deinem Throne;
Harrend kniet er –;
Nun gib ihm die Krone!



 
Tak. 
Dank 
Hendes sorg var de vånder,
som knudred min sti, –
hendes lykke de ånder,
som bar mig forbi. 
An meine FrauIhr Schmerz war, wenn Nächte
Den Pfad mir verhüllt,
Ihr Glück, wenn die Mächte
Mein Hoffen erfüllt. 
Hendes hjem er her ude
på frihedens hav,
hvor digterens skude
kan spejle sig af. 
Ihr Heim an dem Meere
Der Freiheit liegt,
Auf dem meine Fähre
Sich spiegelt und wiegt. 
Hendes slægt er de skiftende
skikkelsers rad,
som skrider med viftende
flag i mit kvad. 
Ihr Kreis ist der schwanken
Erscheinungen Troß,
Der meinen Gedanken
Geflügelt entsproß. 
Hendes mål er at tænde
mit syn i glød,
så ingen fik kende,
hvo hjælpen bød. 
Ihr Höchstes ist, walten
Der Glut meiner Brust; –
Was stark mich erhalten,
Hat niemand gewußt. 
Og just for hun venter
ej tak engang,
jeg digter og prenter
en takkens sang.



 
Und weil ihre Treue
Stets still sich beschied,
So grüß’ und erfreue
Zum Dank sie dies Lied.



 
Abraham Lincolns mord. 
Abraham Lincolns Ermordung 
De løsned et skud der-over i vest,
og det skaked Europa op.
Hej, hvilket liv der med et blev blæst
i den hele broderte trop!
Du gamle Europa, med orden og ret,
med lov for hver eneste steg,
med rygte foruden mén og plet,
med dydig harm mod alt sort og slet, –
du blev så forunderlig bleg! 
Ein Schuß ging drüben im Westen los
Und rüttelt’ Europa auf.
Hei, wie das jählings gab einen Stoß
All den Betreßten zu Hauf!
Du altes Europa mit Ordnung und Recht,
Mit Strafen für jeglichen Streich;
Untadlig von Ruf als fromm und gerecht,
Mit biederem Harm über alles, was schlecht, –
Wie wurdest du plötzlich so bleich! 
På sørgelak trykkes enhjørning og ørn
og alle de andre dyr;
paketbåden stikker på kabelets tørn;
depecherne mylrer og kryr.
Bomulds-magnaten, gloirens søn,
de tusend fra løgnens land,
de stod alt og greb efter fredspalmen grøn,
så knalded det ene revolver-drøn,
og så faldt han, den ene mand. 
Und schwarz wird gesiegelt mit Einhorn und Aar
Und sonstigem Wappengetier;
Den Frachtschiffen droht von dem Kabel Gefahr,
In Depeschen versinkt man schier.
Der Baumwollmagnat, der Gloire Sohn,
Die Tausende rings in der Lüge Bann
Griffen nach Friedenspalmen schon, –
Da dröhnte der eine Revolverton,
Und da fiel er, der eine Mann! 
Og så tog I skræk. Europas råd,
er det som sig hør og bør?
En Preusser-gerning, en Dybbøl-dåd,
var verden vel vidne til før.
Sin broder hakker da ingen ravn; –
I kommer dog Polen ihug?
Og Engelskmanden for København?
Og graven ved Flensborg? Og Sønderborgs navn?
Men hvorfor da harmes nu? 
Da fuhrt ihr zusammen. Europas Rat,
Sag’ an, ist dies Recht und Brauch?
Einen Streich der Gewalt, eine Düppeltat
Sah die Welt ja schon früher auch.
Es heißt, daß die Krähen mitsammen im Bund,
Daß keine die andre verletzt.
Vergaßt ihr, wie Polen ging zu Grund?
Und die englische Flotte im dänischen Sund?
Warum so bekümmert nur jetzt? – 
Den røde rose, som blommer hist
og skræmmer jer med sin flor,
til den gav Europa sin podekvist
og Vesten sin yppige jord.
I planted som stikling hin frodige vånd,
der rødmer Amerikas kyst; –
jer var det, som bandt med højst-egen hånd
martyriets blodrøde ridderbånd
på Abraham Lincolns bryst. 
Die rote Rose, die drüben erglüht,
Für euch ein so fürchterlich Bild, –
Die ist auf Europas Boden erblüht,
Und der West gab ihr fruchtbar Gefild.
Den Strauch, der nun rötet Amerikas Strand,
Verpflanztet ihr selber mit Lust;
Ihr wart’s, die geheftet mit eigener Hand
Des Märtyrers blutrotes Ritterband
Auf Abraham Lincolns Brust. 
Med glemte løfter, med svegne ord,
med traktaters forrevne ark,
med brudd fra iår på jer ed fra ifjor
har I gødet historiens mark.
Og så vented I endda, trygge i sind,
en høst af det ædleste slags!
Se, nu spirer jer sæd. Hvilket flammende skin!
I undres; I véd hverken ud eller ind, –
thi der vokser stiletter for aks! 
Mit vergessenen Schwüren, gebrochenem Pakt,
Mit Versprechen, die keiner hält,
Mit verbriefter Verträge zerrissenem Akt
Ward gedüngt der Geschichte Feld.
Und da hofftet ihr noch auf ein herrlich Gedeihn,
Daß kein Unkraut erwachs’ und kein Dorn! –
Seht, nun keimet die Saat! Welch flammender Schein!
Ihr wundert euch, wißt weder aus noch ein;
Denn es wuchsen Dolche statt Korn! – 
Hvor loven sidder på knivens spids
og retten på galgen bor,
er dagningens sejr mer nær og viss,
end her, hvor der myrdes med ord.
En vilje våger, og holder dom,
og knuser hvert løgnens bur; –
men ormen må først æde skallen tom,
og tiden må først få krænget sig om
til sin egen karrikatur. 
Wo das Recht auf des Messers Spitze schwebt
Und beim Galgen haust das Gericht,
Ist näher der Tag, der sich siegreich erhebt,
Als hier, wo mit Worten man ficht.
Ein Wille wacht, und dereinst wird zerstört
Des Lügengeists Kerkerturm;
Wenn erst in ihr Zerrbild die Zeit sich verkehrt,
Und erst in der Schale das Mark hat verzehrt
Der heimlich nagende Wurm. 
Der råder en dæmon med evig magt.
Prøv kun på at byde ham trods!
I støv måtte domus aureas pragt,
i grus måtte Neros kolos.
Men først måtte Romer-forbrydelsen nå
over jorden fra pol til pol,
tyrannen sin apotheose få,
og kejsernes gyldne billeder stå
som guder på Kapitol. 
Es waltet ein Dämon mit ewiger Macht,
Was eitel, wird ihm zum Raub:
Des Nero Palast in goldener Pracht,
Vernichtet sank er in Staub.
Erst aber mußt’ Römerverbrechen gehn
Auf Erden von Pol zu Pol,
Der Tyrann sich in Apotheose sehn;
Des Kaisers Bild mußt’ als Gottheit stehn
In Gold auf dem Kapitol. 
Så ramled det sammen; cirkus og slot,
templer, kolonners skov,
buer, arkader, alt trampedes småt
under bøffelens skoede hov.
Så byggedes nyt på det gamles grund,
og luften var ren til en tid.
Nu varsler det mod foryngelsens stund;
nu stiger der pest fra den svampede bund,
og vifter, snart hid snart did. 
Da brach es zusammen: Zirkus und Schloß,
Und Tempel und Säule sank mit;
Zerstampft ward der stolzeste Marmorkoloß
Unter der Büffel Tritt.
Doch neu wird gebaut auf dem Trümmerhauf; –
Dies währt’ eine kurze Stund’.
Jetzt drängt nach Verjüngung der Zeitenlauf;
Bald da, bald dort steigt vernichtend auf
Die Pest aus dem schwammigen Grund. 
Men er det i råddenskabs sumpe vi går,
jeg råber ej ak og ve
over hver en brammende giftblomst, som står
i fylde på tidens træ.
Lad ormen kun hule. Før skallen er tom,
før brister ej væg og tag.
Og lad kun „systemet“ få vrængt sig om;
des-før kommer hævnen og holder dom
på tids-løgnens yderste dag!



 
Doch waten wir drinnen in Sumpf und Moor,
So ruf ich nicht Ach und Weh,
Wenn Giftblüten flammend keimen hervor,
Die am Baume der Zeit ich seh’!
Mag nagen der Wurm, bis zusammenbricht,
Was morsch, mit heftigem Schlag!
Und ob das »System« verzerrt sein Gesicht,
Es naht die Rache und hält Gericht
An der Zeitlüge jüngstem Tag!



 
Til min ven revolutions-taleren! 
An meinen Freund, den revolutionären
Redner 
De siger, jeg er bleven „konservativ“.
Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. 
Sie sprechen als »konservativ« mich an?
Ich bin, was ich war, seit ich denken kann. 
Jeg går ikke med på at flytte brikker.
Slå spillet overende; da har De mig sikker. 
Beim Brettspiel weiß ich nicht mitzukrakehlen.
Macht tabula rasa! Da werd’ ich nicht fehlen, 
En eneste revolution jeg husker,
som ikke blev gjort af en halvheds-fusker. 
Ich nehme nur Eine Revolution wahr,
Die keines Pfuschers Exekution war. 
Den bær for alle de senere glorien.
Jeg mener naturligvis syndflods-historien. 
Die nahm vorweg allen spätern die Glorie.
Ich meine natürlich die Sintfluthistorie. 
Dog selve den gang blev Lucifer luret;
thi Noah tog, som De véd, diktaturet. 
Doch damals sogar ward der Teufel betrogen;
Denn Noah, Sie wissen, blieb Herr der Wogen. 
Lad os gøre det om igen, radikalere;
men dertil kræves både mænd og talere. 
Wir wollen die Rechnung noch einmal bereinigen;
Doch da müssen Männer und Redner sich einigen. 
I sørger for vandflom til verdensmarken.
Jeg lægger med lyst torpédo under Arken.



 
Ihr sprudelt aus unversieglichem Bronne.
Ich lege den Torpedo unter die Arche – mit Wonne.



 
Uden navn. 
Ohne Namen 
Til den ridderligste sender
jeg mit digt foruden navn.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder
i de djærve bundne hænder;
jeg forstår, hvor naget tænder
i hans pandes tankefavn. 
Will dem Ritterlichsten senden
Dieses Lied, das ihn nicht nennt.
An den Helden soll sich’s wenden,
Dem in den gebundnen Händen
Heiß das Schwert, und ohne Enden
Schmerz in Haupt und Seele brennt. 
Viljen vendt mod sejers-baner, –
viljen lænkelagt i skjul;
hånden strakt mod fædres faner,
sindet fyldt af storværks-planer, –
flugten stængt af vindfalds-graner, –
arme kongelige fugl! 
Hoch strebt er, gleich seinen Ahnen,
Und sein Los ist dumpfe Ruh’;
Großen Taten gilt sein Planen,
Stolz greift er nach Siegesfahnen, –
Unheil kreuzt des Fluges Bahnen,
Armer Königsvogel du! 
Dagen gryr og hornet klinger.
Hej, det blir en verdensjagt!
Jeg forstår, hvor skårne vinger
værke kan, der buret tvinger:
jeg forstår, hvor længslen stinger,
der, hvor dværge slutter vagt. 
Tagesanbruch – Hörnerklingen!
Hei! die Weltenjagd bricht an!
Ja, ich weiß, wie lahme Schwingen
Schmerzen, wie die Fesseln zwangen,
Weiß vom heißen Sehnsuchtsringen
Dessen, der in Zwergenbann. 
Dagen går og hornet tier;
alle våben lægges ned.
Navn for navn på melodier
bæres rundt i lund og lier; –
jeg forstår, hvor smerten svier
ham, som ej fik nævnes med. 
Abendrast – die Hörner schweigen, –
Waffen lehnen an der Wand,
Namen tönen, Namen steigen
Laut im Liede und im Reigen.
Ja, ich weiß, welch Schmerz dem eigen,
Dessen Namen nicht genannt. 
Ånden lys af skjønheds-larver,
skabertrang i sind og syn, –
digtets spil hans dådskraft arver,
blomster gror i leg med farver; –
glemsels-leg, mens savnet harver
sindet, som et nedslags lyn! 
Glanz von allem Schönen, Hehren
Hat ihm Herz und Geist durchflammt:
Liebeslust und Tatbegehren, –
Bunte Blumen, – reiche Ehren: –
Damit war er zum Entbehren,
Zum Vergessen jäh verdammt. 
Måtte nægte, hvad står malet
midt på pandens åbne hvælv!
Måtte svigte idealet,
lig apostlen, der han daled,
dommens nat, til hanegalet
drog ham opad mod ham selv! 
Mußte schmählich das erbleichen,
Was ihn einst so licht durchzog?
Seine Träume, all die reichen,
Dem Apostel gleich entweichen,
Dem der Hahnenschrei ein Zeichen,
Daß er selber sich betrog? 
Kval, – og stumhed! Kan I, dverge,
fatte offrets fulde vægt?
Véd I, hvad det er at sværge
troskabsed på fremmed værge, –
alt tilhobe for at berge
skindet for en rådløs slægt? 
Stumme Qual! – Ihr Zwerggestalten,
Faßt ihr diesen Opfermut?
Fremden, feindlichen Gewalten
Treu zur Seite sich zu halten,
Nur um still als Schutz zu schalten
Für ein Volk, das ratlos ruht? 
I vil svare, det er drømme,
drømme kun, som offres her.
Ja, lad gå; lad kløgten strømme;
det er let for jer at dømme;
I har aldrig trængt til tømme, –
aldrig vidst, hvad drømme er. 
»Ach, du redest nur von Träumen«,
Also sagt ihr mir geschwind.
Gut, – den Geist laßt überschäumen!
Eurer ist nicht schwer zu zäumen,
Der vermag sich nicht zu bäumen,
Wißt ihr denn, was Träume sind? 
Mer end livet, mine herrer,
er en drøm, som ej fik liv.
Den er lig det digt, jeg spærrer
ind i sjælens stængte kærrer;
løve-vildt det hugger, snærrer,
kræver nat og dag mit: bliv! 
Mehr als Leben, weise Meister,
Ist ein ungelebter Traum,
Wie des Lieds gefangne Geister
An der Seele Gitter, reißt er
An dem Kerker, grimm durchkreist er
Wie ein Leu den engen Raum. 
I vil råbe på, det heder:
størst, hvo selv sig overvandt. –
Gylden visdom for asketer!
Ly for løjheds Poul og Peter!
Bjeldeklang kun for atleter,
i hvis årer blodet brandt. 
»Groß,« so höre ich euch beten,
»Groß ist, wer sich selbst bezwang.«
Gold’ne Weisheit für Asketen,
Von den Lauen nachgetreten,
Für den strotzenden Athleten
Pritschenton und Schellenklang. 
Puk så ej på „høje pligter“! –
Har I købt hans sunde sjæl?
Har I købt den djærve digter,
så han kaldets epos svigter?
Købt ham, købt ham, så han sigter
hadsk mod selvets bedste del? – 
Pocht nicht so auf »Pflichtgenügen«!
Kauftet ihr sein Seelenheil,
Soll der Dichter sich euch fügen
Und in seinem Sang betrügen?
Kauft ihn, und mit seinen Lügen
Raubt er selbst sein bestes Heil! 
Til den ridderligste sender
jeg som krans et navnløst digt.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder,
rustent, i de bundne hænder;
jeg forstår, hvor naget tænder; –
kan I, vismænd, skønne sligt? 
Will dies Lied dem Helden senden
Ohne Namensklang als Kranz;
Ja, ich weiß, wie ihm in Händen
Brennt das Schwert und ohne Enden
Ihn der Schmerz durchzuckt in Bränden.
Faßt ihr Weisen das wohl ganz? 
Martyrdom, af purpur dækket, –
kval i taushed, fængslet trang,
blomsters håb, af gråvejr gækket, –
grenes frugt i utid brækket,
drøm, til livets drøjhed vækket, –
sættes kors ved i min sang. 
Martyrtum im Purpurkleide,
Stumme Qual, gehemmten Drang,
Blumen, Früchte, elend beide
Hingestreckt vom Wetterneide,
Traum, erwacht zum Lebensleide,
Flocht zum Kranze ihm mein Sang. 
Versets mindesten jeg rejser
for et ugjort storheds-værk;
og mens kløgtens flikværk dejser, –
for hans fejl jeg flaget hejser,
skriver, hvor min ridder knejser:
Skalden i ham var for stærk!



 
Und so preis’ ich im Gedichte
Unvollführter Taten Ruhm.
Schwatzen laßt die weisen Wichte.
Hell erstrahlt sein Fehl im Lichte:
In dem Ritter, den ich richte,
War zu stark das Skaldentum!



 
Ved Port Said. 
Bei Port Said 
Østerlands dag
over havnen glittred;
alle jordklodens flag
fra masterne sittred.
Musikens toner
bar frem koralen;
tusend kanoner
døbte kanalen. 
Des Südens Zelt
Im Morgen erblaßte;
Alle Flaggen der Welt
Wehten vom Maste.
Von allen Gallionen
Scholl Ein Choral;
Tausend Kanonen
Tauften den Kanal. 
Damperne drog
forbi obelisken.
På hjemmets sprog
traf mig nyheders hvisken:
det digt-spejl, jeg pudsed
for mandlige tøjter,
var hjemme smudset
af stænk fra fløjter. 
Die Flotte zog
Durchs Wellengebrause.
Eine Neuigkeit flog
Mir zu von zuhause.
Ich hatte für Streber
Einen Spiegel geputzt; –
Da hatten den Geber
Gesellen beschmutzt. 
Gift-fluen stak;
det gav mindelser vamle. –
Stjerne, hav tak, –
mit hjem er det gamle!
Vi prajed fregatten
fra flodbåds-taget;
jeg svinged hatten
og hilste flaget. 
Gift und Gestank,
Fäuste geballte.
Sterne, habt Dank, –
Mein Land ist das alte!
Wir riefen das Schiff an,
Ein Gruß über See,
Ich plauderte, griff an
Den Hut und – ade! 
Til fest, til fest,
trods giftkrybs-kløerne!
Som udvalgt gæst
gennem „Bitter-søerne“!
Er dagen sluknet,
jeg drømmende sover,
hvor Farao drukned
og Moses slap over.



 
Ohne Hast, ohne Rast,
Trotz aller Pygmäen,
Als Ehrengast
Durch die »Bitter-Seen«!
Wenn aus es tagte,
Komm’ träumend ich an,
Wo Pharao klagte
Und Moses gewann.



 
Til Frederik Hegel. 
An Friedrich Hegel, 
(I anledning af Gyldendalske Boghandels 100-årige jubilæum den 30te December 1870.)

 
den Inhaber der Gyldendalschen Buchhandlung, zum hundertjährigen Jubiläum der Firma

 
     Tag mit håndslag fra det fjerne;
tag min tak i døde ord!
Sikkert véd De selv, hvor gerne
jeg sad med ved festens bord. 
Nimm den Handschlag aus der Ferne,
Meinen Dank in totem Wort!
Sicher weißt du, wie so gerne
Selbst ich wär’ beim Feste dort. 
     Kunde ønsker jævne banen,
da blev Deres uden sten,
sluttet af på livs-altanen
i en aften lys og sen. 
Bahnten Wünsche Lebenswege,
Wär’ der deine ohne Stein,
Und sein ferner Abschluß läge
Hell verklärt im Abendschein. 
     Indtil da De uforfærdet
bygge med på Nordens slot; –
muren højnes alt bag gærdet;
tårnet stiger alt så småt. 
Wirk’ im Norden unverdrossen
Mit am Schloßbau, wie zuvor!
Mauern stehn, vom Zaun umschlossen;
Mählich steigt der Turm empor. 
     Stille bygværksmand, som brækker
stenen til vort fælleshjem, –
lid på: i dets byste-rækker
hules nischen og for Dem!



 
Stiller Baumann, der die Steine
Bricht für unser Heim und Haus, –
Glaub’: sie höhlen auch für deine
Büste drin die Nische aus!



 
Ballonbrev til en svensk dame. 
Ballonbrief an eine schwedische Dame 
Dresden, i December 1870.

 
Dresden, im Dezember 1870.

 
     Ja, jeg frister det idag,
jeg, som ved min tausheds længde,
tvert mod alle løfters mængde,
frygter jeg har tabt min sag, –
jeg, som foer fra Stockholm, bunden
af en takskyld uden lige,
gæsted Faraonens rige,
løfted Isis-slørets flige, –
og til dato kunde svige,
hvad med hånden og med munden
jeg på „Lyran“ sidste kvelden
både loved og besvor, –
nemlig: med et skrevet ord
at betale lidt på gælden.
     Tør jeg? Har jeg endnu ret?
Ak, Gud-nå’s, hvem spør om retten?
Nuomstunder skilles trætten
af et magtsprog ret og slet.
Altså kort og godt: jeg vil;
men på anti-preussisk måde;
ej i kraft af ret for nåde.
Vær mig stumme flygtning mild! 
     Sei’s gewagt denn, wie gedacht;
Hat sein langes Schweigen auch
(Länger traun denn Schick und Brauch)
Den wohl in Verruf gebracht,
Der einst dankesschuldbefrachtet
Fuhr von Ihrer Abschiedsfeier,
Kam zur Sphinx, ein kecker Freier,
Hob empor der Isis Schleier
Und bis dato seine Leier
Unberührt ließ, unerachtet
Er in Stockholm dazumalen
Heilig sich verschwörend rief,
Bald mit einem Schreibebrief
Seine Dankesschuld zu zahlen.
     Darf er? Hat er noch das Recht?
Ach, mein Gott, wer fragt nach Rechten –
Heut, da alles auszufechten
Durch ein Machtwort recht und schlecht?
Also kurz und gut: er will;
Nicht, daß er als Preuße käme,
Und statt Gnade Recht sich nähme!
Nein, als Flüchtling reuig-still. 
     Her jeg lever på en vis,
som de lever i Paris.
Svære tyske floskelhelte,
som med vold vil verden vælte,
pral og skrål og flag på stang,
„Wacht am Rhein“, som kaldes sang, –
det er mit cernerings-belte.
     De kan tro, at mangen gang
kendes kredsen krap og trang.
     Ølhus-snak, politisering,
er min køterstegs servering,
og i stadsavisens spalter,
hvor den tyske verskunst halter,
diskes op den kost, mig gotter,
som en fransk ragout af rotter. – 
     Hier ergeht es mir präzis
Wie den Leuten in Paris.
Dicker deutscher Ideologen
Weltumsturz auf Zeitungsbogen,
Fahnenhissen, Hurraschrein,
Ein »Gesang«: »Die Wacht am Rhein« –
Ist der Ring, um mich gezogen.
Traun, es wird in diesem Kreis
Ihrem Freund oft kalt und heiß.
Wackre Bierbankdiplomaten
Schmor’n ihm seinen Hundebraten,
Und in unsres Stadtblatts Spalten,
Wo Versköche rastlos walten,
Stellt die Hauskost weit in Schatten
Gallische Ragouts von Ratten. – 
     Værre dog, når genlyds-toner
fra vort Nord hidover slår;
når mit håb mod lys og vår
skydes ned af plebs-kanoner;
når i råheds-kravet hviner
fremtids himmelsprængte miner,
og jeg våbenstækket står
på en brusten drøms ruiner. 
     Aber noch weit schlimmer widerhallt
der Nord von wüsten Szenen,
Knallt nach Lenz und Licht mein Sehnen
Roher Mob mit Bomben nieder,
Sprengt Verräterei die Minen,
Die der Zukunft sollten dienen,
Zwingt man mich, den Speer zu lehnen
Tatenlos an Traumruinen. 
     Altså er, for ej at lyve,
nøden det, som nu mig drev
til at sende Dem et brev, –
og jeg lar ballonen flyve.
Duer har jeg ingen af;
duer er jo håbets fugle,
og i denne klamme grav
bygger bare ravn og ugle.
Men per ravn, per ugle, skikke
brev til damer, duger ikke. 
     Also Not, warum’s verschweigen,
War’s im Grunde, was mich trieb,
Daß ich diese Zeilen schrieb;
Mag der Luftballon denn steigen.
Tauben waren nicht zu haben;
Sind sie Hoffnungsvögel doch,
Und in diesem klammen Loch
Hausen Eulen nur und Raben.
Doch durch solche Nachtgesellen
Kann man Damen nichts bestellen. 
     Nu da – som De véd, ifjor,
dengang Mälar-himlen mulned,
frosten skar og løvet gulned,
ned til Deltas vang jeg foer. 
     Nun – Sie wissen, letztes Jahr,
Als der Mälarhimmel dunkelte
Und schon winternächtlich funkelte,
Macht’ ich gen Ägypten klar. 
     Der var sol og sommerdage.
Lyset slog med blink tilbage,
som hos os en bræ fra fjorden.
Palmelunden, sykomoren,
skygged blågrøn over jorden;
Beduinen og hans mage,
båren højt på dromedaren,
så vi gennem ørknen drage.
Første gang en uerfaren
nordbo så det, skreg han studsende:
„mine herrer, ser De strudsene?“ 
     Dort war eitel Sommerwonne;
Blendend warf’s zurück die Sonne
Wie die Gletscher aus den Fjorden;
Palmenhain und Sykomore
Spannten blaue Schattenflore;
Weiße Beduinenhorden
Hoch auf schlanken Dromedaren
Sahn wir durch die Wüste fahren;
Daß ein Neuling aus dem Norden
Plötzlich ganz erstaunt zu plärren
Anfing: »Strauße, meine Herren!« 
     Fra Cairo opad Nilen
fløj vi på „Ferus“ som pilen,
gæsted Cheops-pyramiden,
hvor Napoleon proklamerte,
medens sfinxen mediterte
både før og da og siden. 
     Drauf den Nil, der Ströme Väter,
Aufwärts, auf der Dampfsylphide,
Ging’s zur Cheopspyramide;
Wo Napoleon proklamierte
Und die Sphinx stumm meditierte,
Früher, dazumal und später. 
     Beni Hassans kongegrave
krøb vi ind i på vor mave.
Seklerne har hærget stygt dem;
hver en tidsberegning brister;
kun så meget får man ud, –
tør man tro egyptologer, –
og, ej sandt, vi tror jo trygt dem –:
de blev til i fortids tåger,
dengang Farao var gud
og herr Potifar minister,
samt at herr ministrens svoger,
Josef Jakobsen, har bygt dem. 
     Dort, Ben Hassans Gast zu sein,
Krochen bäuchlings wir hinein.
Arg verfallen sind die Gräber,
Machen gründlichster Magister
Zeitberechnungen zu Spott;
Nur daß so viel Licht verbreiten
Ernste Altertumsbeleber,
Daß sie sind aus grauen Zeiten,
Da Herr Pharao war Gott
Und Herr Potiphar Minister,
Samt daß der uns wohlvertraute
Joseph Jakobssohn sie baute. 
     Memnonstøtten, stenkolossen,
han, De véd, som sang et stykke,
gæsted vi en morgenstund;
men den gamle holdt sin mund.
Det er nu en skaldenykke
fra den tid Kambyses dømmende
gik ham efter lidt i sømmene
og, måske for ubehændigt,
recenserte ham indvendigt.
     Sligt gør mangen sanger frossen, –
og så svigter mælet tossen.
     Men så er beundrings-stolen
vederlag for sang mod solen. 
      Für den singenden Koloß
Memnon wird ein schöner Morgen
Angesetzt; man lauscht gespannt; –
Doch der Alte schweigt konstant.
Schwieg gewiß aus Skaldensorgen,
Seit Kambyses seiner Zeit
Innewendig visitierte
Und vielleicht zu siebengescheit
Innnewendig rezensierte.
Welches manchen schon verdroß,
Daß er stolz sein Herz verschloß.
Doch ein Stuhl von Nachweltsgnaden
Beut Ersatz für all den Schaden. 
     Sådan gubben Memnon troner
på sit ry for brustne toner,
stryger ind tributens mynt,
gir i al sin oldtidspynt
audiens, ej blot til stormænd,
men sågar til norske normænd,
som min ringhed og Peer Gynt. 
     So, auf seinem Ruhm für tote
Lieder, sahn wir den Genannten
Einziehn seine Beifallsquote,
Jeglichem gleich wohlgesinnt,
Großen Herrn, wie Unbekannten,
Selbst uns nordischen Vaganten,
Mir und meinem Freund Peer Gynt. 
     Dog, hvem mægter gøre rede
for en 6-7 ugers drøm?
Derfor beder jeg Dem, tag
disse løse pennedrag
fra min færd i lys og hede
opad krokodillens strøm. 
     Doch ein Buch beschriebe kaum
Jenen Siebenwochentraum.
Nehmen Sie denn holdgemut
Diese rasche Federskizze
Meiner Fahrt in Licht und Hitze
Auf des Krokodilstroms Flut! 
Gal-mands værk at spilde ord
på vort pascha-liv ombord
i de fire Noæh arker; –
vi var fire, skal De vide,
og desuden to par barker
for et genus, kaldt det blide. 
     Über unsre paschaheitre
Zeit in den vier Noähbarken
Will ich erst nicht Worte machen; –
Vier Stück nämlich war’n dem »starken«
Genus eingeräumt, dem »schwachen«
(Wie sich’s nennt) zudem vier weitre. 
     I „Ferus“ var sat på foer
bjørne tre fra gamle Nord;
elleve haner af de franske;
fire hingster – de var spanske –
lutter fyr- og flamme-foler,
drevne stærkt i kaprioler,
og med gester som El Ol’er.
Tar vi med vor skibsbetjening,
fandtes efter fælles mening
flere dyr af slægten „Asen“.
Et slags buk fra Schweizerlandet;
et amfibium af racen,
der skal bo „lidt under vandet“, –
samt, naturligvis, en skok
olden- eller old-germanske
vildsvin, næsten ganske tamme,
og som afart af de samme,
et par militære rovdyr;
et entrüstungs-fæigt skovdyr;
et af de brasilianske
bogmøl, og en hel hob smådyr,
under fællesnavnet rådyr;
item – nej, nu er det nok! 
     Auf »Ferus« zu nennen wären
(Außer uns drei Nordlandsbären)
Elf Lutetiahähne, vier
Hengste (spanisches Getier),
Lauter Feu’r- und Flammenfohleh
Voll der ärgsten Kapriolen
Und mit Gesten gleich El Olen.
Nehmen wir die Schiffsbemannung,
Warf die allgemeine Spannung
Sie zumeist zur »Esel«-Klasse.
War sodann ein Schweizerbock,
Ein Amphibium der Rasse,
Die meist »unter Wasser« muß,
War, wie sich versteht, ein Schock
Stoppel- oder stockgermanischer
Eber, recht gezähmt schon, plus
Einer Spielart: einem grimmigen
Keilerpaar mit blankgewetzter
Waffe, ein stets »tiefverletzter«
Auerochs, ein brasilianischer
Bücherwurm, – samt dem vielstimmigen
Wald- und Wiesenchor honettster
Hasen, Hamster – – item, Schluß! 
     Tænk Dem så når dragomanen,
snart mod øst og snart mod vest,
førte hele karavanen
til en oldtids kæmpe-rest.
     Over ørknens gule slette
fløj vi som på vinger lette,
skønt i virkligheden toget
gik til æsels, og tildels,
for de kække, til kamels.
Hvilken jubel, hvilken broget
stim og stimmel i vor barne-
glade flok! Hin uerfarne
strudse-seer var den eneste,
som for skydsen gjorde styr,
råbte: „æsler! Er det dyr
for en mand i pressens tjeneste!
Jeg vil ha’e en rigtig ilhest;
finds her ingen fuldblods Nilhest?“ 
     Diese ganze Karawane
Denken Sie sich nun an Land,
Folgen ihrem Dragomane
Durch der Wüste gelben Sand.
     Zu den wundersamsten Stätten
Ging’s, als ob wir Schwingen hätten,
Ging’s in Wahrheit, meiner Seel’,
Auch zu Esel und mitunter,
Wenn man kühn war, zu Kamel.
Welch ein Jubel, welch ein kunter-
bunter Trubel in dem kinder-
frohen Völklein! Unser blinder
Straußen-Seher nur erklärte
Seiner obiges Gefährte
Für nicht wert. »Sind Esel Tiere«,
Rief er aus »für Preßkuriere!
     Habt ihr nicht ein mehr agil Pferd?
Gibt es hier kein Vollblutnilpferd?« – 
     Luxor, Déndera, Sakkara,
Edfu, Assuan og Phile
vil i fart forbi jeg ile,
og kun foreløbig hvile
ved en skildring fra Sahara.
     De har sikkert engang hørt,
at når karavanen rykker
gennem ørkenhavets bølger,
sandets flom, af samum ført,
viser frem hvad dybet dølger,
og den ser stillebens-stykker.
     Eller rettere, den vader
gennem endeløse gader,
hvor den levende natur
har med døden sig forenet,
og i tiden sig forstenet
til en vild arkitektur.
     Ribben, ryggehvirvler, knokler
rager op som søjlesokler;
hjerneskaller af kameler
er de faldne kapiteler;
tænders gule gisne rader
er balkoners balustrader;
fingre, som i vejret vimser,
er de brustne loftsgesimser,
og som mølne ridderfaner
svajer pjalter af kaftaner.
     Tænk Dem så det hele billed,
dirrende i sol og stilhed,
vokse, vokse, fylde, fange,
højnes, højnes tusend gange; –
tænk Dem denne gravens verden
som en oldtids karavane,
brat forstenet på sin bane, –
og De har Egypter-færden. 
     Luxor, Déndera, Sakkara,
Edfu, Assuan, Phile eilen
Wir vorüber ohne Weilen,
Widmen hier nur einige Zeilen
Einer Schild’rung der Sahara.
’s ist ein Schauspiel weltbekannt:
Kommt die Pilgerschar gezogen
Durch des Wüstenmeeres Wogen,
Reißt des Samums Geisterhand
Unversehens eine Lücke, –
Und sie sieht Stillebenstücke.
Oder richtiger, sie windet
Sich durch endlos lange Gassen,
Wo lebendige Natur
Sich mit starrem Tod verbindet,
Bis wir stehn vor einer krassen,
Grinsenden Architektur.
Rippen, Rückenwirbel, Keulen
Ragen auf wie krause Säulen,
Die Hirnschalen der Kamele
Sind gestürzte Kapitäle,
Zähne morsch in gelben Laden
Der Balkone Balustraden,
Arme, die zum Himmel starren,
Sind geborstne Dachstuhlsparren,
Und als mürbe Ritterfahnen
Wehen Fetzen von Kaftanen.
Lassen Sie dies ganze Bild
Nun in Licht und Schweigen beben,
Bis es wächst und sprießt und schwillt, –
Sich erheben, sich beleben,
Bis aus diesen Beinruinen
Eine Karawane ward,
Jäh dereinst zu Stein erstarrt, –
Und Ägypten steht vor Ihnen. 
     Ja, så er det. I en tidens
morgenstund drog ud et tog;
prester forrest med sin videns
hieroglyf beskrevne bog;
gudekonger, kongeguder
red henover seklers vidder; –
Isis og Osiris sidder
i sin stumheds pragt og luder
på de høje sadelpuder;
Horus, Hathor, Thme og Ptah,
Amon Re og Amon Ra
kaster glans til alle sider,
der de midt i skaren skrider;
Apis med den gyldne pande
ledes langsmed flodens vande,
fulgt af slavers millioner, –
og hvor følget slår sin lejr,
rejses sfinxer og pyloner.
Over grav og over sejr
mindetavler, obelisker
står i billedskrift og hvisker;
tusend templers søjlerader
pæler karavanens gader;
tusend pyramiders belte
er dens efterladte telte. 
     Ja, so ist’s. In einer Zeit
Morgenrot zog aus ein Zug;
Priesterschar voran ihm trug
Rätselbücher gottgeweiht;
Götzenkönig, Königsgötze
Reiten durch Jahrhundertweiten;
Isis und Osiris ragen,
Aufgeputzte, stumme Klötze,
Hoch auf reichen Sattelschragen;
Horus, Hathor, Thme und Ptah,
Amon Re und Amon Ra
Strahlen Glanz nach allen Seiten,
Wo sie durch die Menge schreiten;
Apis, mit der Stirn von Golde,
Folgt, dem Strom entlang, Millionen
Sklaven in der Priester Solde,
Und wo das Gefolge ruht,
Wachsen Sphinxe und Pylonen.
Siege wie vergossen Blut
Hier in Keilschrift dort in Bildern
Obelisk und Tafel schildern.
Tausend Tempelsäulen ragen,
Wo er schritt, der Riesenzug;
Tausend Pyramiden sagen,
Wo er Zelt und Lager schlug. 
     Se, da kom et pust fra nord,
steg til storm på ørkenhavet,
pisked karavanens spor; –
prester tumled, konger raved,
hele guder sank i grus;
Faraonen og hans hus
lå i glemsels sand begravet.
Der, hvor sværmen frem var dragen,
faldt den livløs, stum og stur; –
tusend år i sarkofagen,
gemt for lyset og for dagen,
mumien lig i svøbets bur,
smuldred bort en dømt og slagen
fire tusend års kultur. 
     Sieh, da bläst’s vom Norden her,
Wühlt es auf, das Wüstenmeer,
Peitscht den Pfad der Karawane; –
Priester taumelt, König schwankt,
Gott und Götze zittert, wankt;
Pharao, sein Haus, sein Heer
Deckt der Sandflut Leichenfahne.
Wo der Schwarm des Weges fuhr,
Sank er nieder, stumm und stier; –
Tausend Jahr’ im Sarkophag,
Wohlverwahrt vor Licht und Tag,
Eine steife Mumie, lag
Und zerfiel so eine viertausendjährige Kultur. 
     Denne karavanes rester
var det, vi, Khedivens gæster,
drog forbi til Nubiens grænse.
     Fellah-flokken så vi lænse
ørkenbølgen om Abydos,
og lidt længer op mod syd os
mødte Karnaks skog af sokler
som en urtids kæmpeknokler;
Rhameseums kapiteler
lå som skaller af kameler;
Luxors hal med hundred søjler,
slavers arme lig i bøjler,
vidned stumt om stormens stund i
et „sic transit gloria mundi“! 
     Solcher Karawane Reste
Sahen wir Khedivengäste,
Da wir zogen gen Abydos.
     Sahen Fellahs dort sich rackern,
Rings die Wüste auszubaggern,
Sahn im weitern unsres Korsos
Karnaks Wald von Säulentorsos,
Eine Hünengruft des Mythos.
Rhameseums Kapitäle
(Schädel bleichender Kamele),
Luxors Säulen, zahllos und die
Schäfte wie aus Sklavenarmen, –
All das grinste ohn’ Erbarmen
Sein: Sic transit gloria mundi! 
     Dette billed har mig fulgt,
hvor jeg siden gik i landene;
og som ånden over vandene
aned jeg en mening dulgt.
     Tor i juleskreden tuder
forrest i det vilde lag;
Grækerfolkets faldne guder
lever jo den dag idag.
Zeus bor end på Kapitol,
hist som „tonans“, her som „stator“.
Men Egyptens livs-idol?
Hvor er Horus? Hvor er Hathor?
Intet mærke, intet minde;
ej en sagnstump er at finde. 
     Dieses Bild ist mir geblieben,
Wo ich seither ging und stand;
Und in seinen Zügen fand
Tiefen Sinn ich eingeschrieben.
     Tor im Winterbergsturz gellt zu
Vorderst in dem Wilden Heer;
Des Hellenen Göttern fällt zu
Leben heut wie einst nicht schwer.
Noch wohnt Zeus im Kapitol,
Dort als »tonans«, hier als »stator«.
Doch Ägyptens höchst Idol?
Wo ist Horus? Wo ist Hathor?
Keine Sage, kein Vermächtnis.
Ausgelöscht ist ihr Gedächtnis. 
     Svaret ligger ganske nær.
Hvor personligheden mangler,
hvor ej formen i sig bær
hadet, harmen, jublen, glæden,
pulsens slag og blodets skær,
der er hele herligheden
kun en benrads tørre rangler.
Hvor er ikke Juno sand,
bleg og høj i vredens brand,
når hun gubben overrasker –?
Hvor er ikke Mars en mand –
under garnets gyldne masker? 
     Doch mit Recht, wenn man’s erwägt.
Wo des Lebens große Glut fehlt,
Wo die Form nicht in sich trägt
Haß, Harm, Seligkeit, Frohlocken,
Aug’ nicht flammt und Puls nicht schlägt,
Ist die ganze Pracht ein trocken
Beingerüst, dem Fleisch und Blut fehlt.
Was ist Juno leibhaft, wann,
Bleich und hoch, mit weh’nden Locken,
Sie den Gott kommt überraschen!
Was ist Mars doch für ein Mann –
In des Netzes güldnen Maschen! 
     Men hvad var Egyptens guder?
Tal i rækker og i ruder.
Hvad var deres kald i livet?
Blot og bart at være til,
sidde malet, strammet, stivet,
på en stol ved altrets ild.
En fik høgenæb at bære,
og en anden strudsefjære;
en var gud for dag, for nat,
en for dit og en for dat; –
ingen fik det kald at leve,
ingen det at synde, famle,
og af synden sig at hæve.
Derfor ligger nu det gamle
fire tusend års Egypten
som et navnløst lig i krypten. 
     Doch Ägyptens Götter? Hatten
Sie sich anders je denn Schatten?
Was war ihr Beruf im Leben?
Weiter nichts, als da zu sein,
Bei des Altars Feuerschein
Starr und steif Audienz zu geben.
Sein Appendix hatte jeder:
Habichtsnase, Straußenfeder;
Andern war der Tag, die Nacht,
Dritten drittes zugedacht;
Keinen ließ man wirken, leben,
Fehlen, fallen, sich erheben,
Daß sein Wesen sich entfalte.
Und so hat denn auch dies alte
Reich von vierzighundert Jahren
Ew’ge Grabesruh befahren. 
     Ser De vel, min kære frue, –
i belejringsringen spændt,
lukker jeg min lune stue
for at leve indadvendt.
Ude flyver fra mig trøsten,
som en flytfugl-flok om høsten,
men med øjet mod det indre
ser jeg håbets løvspring tindre.
På begravne karavaner
bygger jeg vor fremtids baner. 
     Also leb’ ich, meine Beste,
Vom Belagrungsring umspannt,
Still in meiner Stubenfeste,
Innern Welten zugewandt.
Draußen Trost und Hoffnung fliehen,
Wie im Herbst die Vögel ziehen,
Aber mit dem Blick nach innen
Schau’ ich Neues fern beginnen.
Auf begrabnen Karawanen
Bau’ ich unsrer Zukunft Bahnen. 
Lovfast er jo slægtens gang
ad en evig vindeltrappe;
kredsen blir den samme krappe,
vejen altid lige trang;
viljen blir den samme higende; –
punktet kun bestandig stigende. 
      Kreist die Welt doch nun einmal
Wie auf einer Wendelstiege;
Gleich bleibt stets des Weges Biege,
Und er selber stets gleich schmal;
Gleich bleibt ewig Wunsch und Wille; –
Nur der Punkt steigt stät und stille. 
     Og så står vi nuomstunder
lodret over Faraonen.
     Atter er kong Gud på tronen,
atter flyder bort personen
i et mylr, som kaver, stunder,
bryder, bygger, grubler, grunder
rundt omkring og nedenunder.
Atter rejses pyramiden
som produkt af hele tiden.
Atter svulmer alle årer,
atter flommer blod og tårer,
for at verden stort skal se
kongegudens mausolé. 
     Und so stehn wir heut entschieden
Lotrecht über Pharaon.
Gott sitzt wieder auf dem Thron;
Wieder duckt sich die Person
Ins Gewühl, das um ihn wabbelt,
Giert und gräbt und wühlt und krabbelt,
Seiner Knechtschaft dumpf zufrieden;
Wieder geben Pyramiden
Einer ganzen Zeit den Stempel;
Wieder schwellen alle Venen,
Wieder strömen Blut und Tränen,
Daß man wieder schau’ hienieden
Eines Königsgottes Tempel. 
     Det er samtids-karavanen
med sit Hathor, med sin Horus,
og, for alting, med sit chorus,
der i blinde svær til fanen.
Hvilke storværk bygges ej
langs den lige sejersvej!
Hvilken magt i folke-stormen!
Hvor egyptisk hver og en
fuger ind sin lille sten
på dens plads i helheds-formen!
Hvor uklandrelig er tegningen;
og hvor sikker er beregningen! 
     Dies ist unsre Karawane;
Weder Hathor fehlt noch Horus,
Ganz zu schweigen von dem Chorus,
Der da blindlings schwört zur Fahne.
Was für Bauten türmt man auf
Längs der Siegesstraße Lauf!
Welch ein Sturm der Sinn’ und Hände!
Wie ägyptisch fügt sein klein
Steinchen all und jeder ein,
Daß das Ganze sich vollende!
Wie der Riß gefangen nimmt,
Und wie die Berechnung stimmt! 
     Ja, i sandhed, det er stort,
stort, så verden står og gaber; –
og dog dirrer der et „aber“
midt i gabets åbne port.
Tvivlen kommer lindt til orde:
er det rigtig stort, det store?
Ja, hvad gør vel stort et værk? –
ikke værkets store følger,
men personen klar og stærk,
som i værkets ånd sig dølger. 
     Groß ist dies schier unbedingt;
Offen steht der Menschheit Mund; –
Ob aus diesem offnen Rund
Auch zugleich ein Aber springt.
Wie ein Zweifel ringt sich’s los:
Ist dies Große wirklich groß? –
Ja, was macht ein Werk wohl groß?
Nicht, was es an Großem wirkt,
Sondern was in seinem Schoß
An Persönlichem sich birgt. 
     Godt; men nu Germanner-skaren
på sin stormgang mod Paris?
Hvem står hel og klar i faren;
hvem bær enligt sejrens pris?
Når slog ud i glans personen,
så at millioners munde
bar ham hjemmet rundt i sang? –
Regimentet, eskadronen,
staben – alias spionen –
koblets slupne flok af hunde,
sporer vildtet på dets gang. 
     Und nun die Germanenschar,
Wie sie Sturm läuft auf Paris!
Wer steht klar in der Gefahr?
Wem gebührt der Kranz? Wer wies
Uns den Zauber der Person,
Daß ihn Millionen Munde
Jubelnd im Gesang verklärten? –
Regiment und Eskadron,
Stab (mit anderm Wort Spion),
Haufen losgelassner Hunde,
Sind dem Wild auf seinen Fährten. 
     Derfor véd jeg, glorien svigter. –
Denne jagt får ingen digter;
og kun det kan fremad leve,
som en digters sang kan hæve.
     Tænk på Gustav Adolf bare,
forrest i sin svenske skare;
husk den fangne mand i Bender, –
Peder Vessel på fregatten,
lig et lyn i mørke natten, –
Kongedybets muntre helte; –
over dem sig mindet spænder
som et kor, der høres vælte
sine tonebølgers belte,
under klap af tusend hænder,
fra en vårfests smykte telte. 
     Doch es rächt sich am Bedränger.
Dieser Jagd ersteht kein Sänger.
Und nur das kann weiter leben,
Was ein Dichter kann erheben.
Denken Sie, was die Kalender
Uns von Gustav Adolf melden;
Denken Sie des Manns in Bender,
Denken Sie an Vessel Peer,
Wie er blitzgleich furcht das Meer,
An der »Königstiefe« Helden!
Rühmt uns die nicht Wort und Lied,
Wie ein Chor, ein weithin brausender,
Der von bunten Zelten her
Unter Händeklatschen tausender
Seine tönenden Kreise zieht? 
     Og så tænk Dem dagens mænd,
disse Fritzer, Blumenthaler,
og de herrer generaler,
nummer den og nummer den!
Under Preussens dødning-farver –
sorgens sorte-hvide klud –
bryder dådens lodne larver
ej, som sangens fjærild, ud.
De kan sagtens silke spinde
til en tid, men dør derinde. –
Just i sejren bor forliset.
Preussens sværd blir Preusser-riset.
Aldrig svulmer der en løftning
af et regnestykkes drøftning.
Intet dåds-digt blir at tolke
fra den stund af, da en folke-
rejsning, skønheds-fyldt og fri,
blev et stabs-maskineri,
spækket ud med kløgtens dolke, –
fra den stund da herr von Moltke
myrded kampens poesi. 
     Und des Tages Männer dann,
Diese Fritze, Blumenthale,
Diese Herren Generale,
Wie sie heißen, Mann für Mann!
Unter Preußens Todesfarben,
Dem schwarzweißen Trauerflor,
Bricht aus rauher Taten Larven
Kein Liedschmetterling hervor.
Seide wird vielleicht gesponnen,
Doch kein Falter fliegt sich sonnen.
Just der Sieg birgt den Verlust.
Preußens Schwert wird Preußens Rute.
Niemals hebt sich eine Brust
Einem Rechenstück zugute.
Nichts mehr bleibt im Lied zu sagen,
Seit ein Volksaufstand, beflügelt
Von erhabnem Wagemute,
Ward zur Stabsmaschinerie
Kleingetüftelt, kleingeklügelt, –
Seit v. Moltkes Hand erschlagen
Jede Kampfespoesie. 
     Så dæmonisk er den magt,
som fik verdens gang at råde:
sfinxen, på sin visdoms vagt,
dødes af sin egen gåde. 
     So dämonisch ist die Macht,
Die den Weltlauf kam zu lenken:
Sphinx, auf ihrer Weisheit Wacht,
Stirbt an ihrem eignen Denken. 
     Ziffer-sejren får sin dom.
Øjeblikkets blæst slår om;
lig en storm på ørken-sletten
vil den fælde afguds-ætten.
Bismarck og de andre gubber
vil, som Memnons søjle-stubber,
sidde sprød på saga-stolen
uden sang mod morgensolen. 
     Jeder Sieg der Ziffer rächt sich,
Nur zu bald wird dies Geschlecht sich,
Jähem Gegenwind erlegen,
Nicht mehr rühren, nicht mehr regen.
Bismarck und die andern Götzen
Wird man spröd, gleich Memnonsklötzen,
Auf der Saga Steinsitz schauen,
Starrend stumm ins Morgengrauen. 
     Men som vi, Khedivens gæster,
efter færden blandt de døde,
under lys og klang af fester
drog en nyfødt tid imøde, –
ja, som vi, med flag på stang,
under verdenskorets sang,
fejred hist kanalens åbning,
og som vi fra Suez’ strand
fik et glimt af løftets land, –
så vil åndens livs-forhåbning,
ad det vordendes kanaler,
i et verdens festtogs-møde,
under hymner og koraler,
under skønheds-lampers brand,
styre frem til morgenrøde
på sejlads mod løftets land. 
      Doch wie wir Khedivengäste
Nach der Reise durch die Toten
Unter Jubel heitrer Feste
Neuen Zeiten Gruß entboten,
Wie wir, fahnenüberschwellt,
Unter Liedern einer Welt,
Des Kanals Eröffnung feierten,
Ja, wie wir von Suez Strand
Sahn in das gelobte Land, –
Wird der Geist auf noch verschleierten
Lebensbahnen und -kanälen
Einst in feierlichem Zug
Unter Hymnen und Chorälen,
Unter Schönheitsfackelbrand,
Morgensonnenwärts den Flug
Dem gelobten Land zu wählen. 
     Thi mod skønhed hungrer tiden.
Men det véd ej Bismarcks viden. 
     Denn nach Schönheit lechzt die Erde,
Doch kein Bismarck spricht ihr Werde. 
     Skal vi med til festen, frue?
Ja, hvem véd når budets due
bringer kortet? Vi får se.
Indtil da jeg i min stue
går med handsker af glacé;
indtil da jeg søger fredning,
digter fornemt på velin;
det vil harme godtfolks slæng,
jeg blir sagtens skældt for hedning;
men jeg har en skræk for sværmen,
vil ej stænkes til af bærmen,
vil forvente tidens nærmen
i en pletfri bryllupsklædning. 
     Wird man uns beim Feste sehn?
Ja, wer weiß, wann Taubenschwingen
Uns die frohe Botschaft bringen? –
Bis dahin will ich zuhause
In Glacés spazieren gehn,
Bis dahin in stiller Klause
Dichten fein auf Pergamen;
Biederm Volk zu Arg und Leide;
Werde gelten schier als Heide;
Doch mir graut vor allen Mengen,
Will mich nicht mit Kot besprengen,
Will beim Fest in einem reinen
Hochzeitlichen Kleid erscheinen. 
     Og med disse ord, farvel!
Flyv, ballon! På farten held!
Luften er en digters rige; –
styr mod nord, og sænk dig lige
ned på Mälarstadens strande;
der er fuldt så nemt at lande,
som på Telemarkens fjeld! 
     Und somit – Ballon, entschwebe,
Hebe dich zum Himmel hell,
Den ich dir zu eigen gebe
Als mein Reich, – gen Norden strebe,
Bis du siehst den Mälar stranden; –
Dort ist ganz so gut zu landen,
Wie auf Telemarkens Fjäll. 
     Alfen i gondolen spanker.
Gid nu snart mig bud blir bragt,
at han med sin lette fragt –
lette vers og lette tanker –
har på Norrmalm kastet anker!



 
      Südwind läßt ihn sanft entschwanken.
Würd’ nun Kunde bald gebracht,
Daß Sie ihn samt seiner Fracht
Leichter Verse und Gedanken
Heil und ganz zu Norrmalm fanden!



 
Rimbrev til fru Heiberg. 
Reimbrief an Frau Heiberg 
Dresden, i påske-ugen 1871.

 
Dresden, Osterwoche 1871.

 
Havde jeg på engang sendt
alle takkens små billetter,
i de vågne vinternætter
          sammenskrevne
          sønderrevne,
skulde, lig en snesky spændt
          over himlen,
          hele vrimlen,
          stumpen, strimlen,
          hver bemalet
med et magtløst takkens ord,
som et prosa-snefog dalet
over Rosenvængets flor. 
Hätt’ auf einmal ich gesandt
All die kleinen Dankbillette,
In der Winternächte Kette
          So bekritzelt
          Wie zerschnitzelt, –
Hätt’, wie Schneegewölk, gespannt
          Übern Himmel,
          Ihr Gewimmel,
          Jedes Eckchen,
          Jedes Endchen
Tragend eines Dankworts Quentchen,
Wie ein Prosaflockendeckchen
Rosenhag in Schnee gebannt. 
Kunde jeg på engang sendt,
uden bur af skrift og prent,
alle tankens løse fugle, –
          ind dem smugle
skulde jeg, hvor stilhed råder,
under Rosenvængets tag,
der, hvor åndens dunkle lag,
der, hvor skønheds glade gåder
op imod forklaring stunder
og, som knop en forårsdag,
foldes ud i et vidunder. –
Brydes skulde stuens fred,
der min fugleflok slog ned;
lytte skulde børn derinde,
som i skog til jagten fjern; –
bag usynlighedens værn
mine fugle skulde tvinde,
i en anings trillers rad,
          takkens kvad,
kredse let og vinger ryste
om den store seers byste. 
Könnt’ ich wie auf einen Schlag
Der Gedanken lose Lerchen,
Statt in Lettern sie zu pferchen,
          Fliegen lassen, –
Sollten bald sie Posto fassen
Unterm Dach von Rosenhag,
Wo der Seele dunkler Grund,
Wo der Schönheit heitre Fragen
Nach Erlösung trachten und –
Kommt der rechte Frühlingstag,
Wundersam zu knospen wagen.
Ihrem stillen Heim Gefahr
Brächte sie, die wilde Schar;
Daß die Kinder lauschten – wie im
Wald auf fernen Jagens Weise; –
Singen würd’ sie, unsichtbar,
Meinen Dank, so daß es Sie im
Ahnungsvollen Herzen grüßte,
          Lieb und leise,
Und dann ziehn ehrfürchtige Kreise
Um des großen Sehers Büste. 
          Løse tanker,
          tørre breve
slår ej til; jeg vælger vers.
Over daglig-dækkets planker
          må jeg hæve
synet vidt og rundt fra mers.
Prosa stil er for ideer,
          vers for syner.
Sindets lyst og sindets veer,
sorg, som på mit hoved sneer,
          harm, som lyner,
fyldigst liv jeg friest skænker
          just i versets lænker. 
          Der Gedanken
          Zuchtlos Schwanken
Führt zu nichts. Sei denn gedichtet!
Überm platten Werktagsdeck
          Hoch vom Heck
Übers Meer der Blick gerichtet!
Prosastil ist für Ideen,
          Vers für Bilder.
Herzenslust und Herzenswehen,
Sorgen, die durchs Haupt mir gehen,
          Groll und Fehde
Ich am liebsten äußr’ und schilder’
          In gebundner Rede. 
Men når takken, som mig brænder,
          nu jeg sender, –
mon det da er blot mit stykkes
          scene-lykkes
          skaberinde,
          hvem jeg fletter
disse versets små buketter? 
Doch wenn Dankes späte Spende
          Nun ich sende, –
Ist es da nur meines Stückes
          Bühnenglückes
          Schöpferin,
Für die ich binde
Diese kleinen Versgewinde? 
Nej, et glansfuldt større minde
lægger ordet på min mund, –
mindet om en skønhedsfyldig
          højtids-stund,
mindet om en rad af timer,
          langt tilbage,
da jeg så Dem sejrrig drage
smykket, gratie-fulgt og sand
gennem kunstens under-land.
Da just blev jeg takken skyldig;
derfor er det nu jeg rimer. 
Nein, ein tiefrer Dankessinn
Will in ihnen sich bekunden, –
Einem Tag voll Schönheit huldig’
          Ich in ihnen,
Einer Reihe teurer Stunden,
          Längst entflohn,
Da ich sah die Grazien dienen
Einer jungen Königin
Auf der Kunst hochheiligem Thron.
Da just ward den Dank ich schuldig;
Darum red’ ich nun – gebunden. 
Se, da jeg ifjor Dem gæsted,
          var jeg stum;
skønheds-gældens runde sum
bar jeg, i mit hjerte fæstet,
          med tilbage.
          Nætter, dage
har med renter summen øget,
og trods alt, hvad her jeg maler,
får jeg, som en slet betaler,
aldrig denne gældspost strøget. – 
Als ich Sie zuletzt besucht,
          War ich stumm;
Meiner Dankschuld runde Summe,
Flüssig nicht, doch wohlgebucht
          In mir lag.
Nacht und Tag
Hat mit Zinsen sie gemehrt;
Doch trotz aller Versetaler
Bleibt mir doch, als schlechtem Zahler,
Stets mein Konto noch beschwert. – 
Underligt til Danmark bundet
står De altid for mit øje, –
bundet til en dag ved Sundet,
mellem bøgekroner høje.
Sol i luften, sol på fladen.
          Sejler-gaden
fures af en blålig krusning;
          sommer-susning,
          født i „Skoven“,
dirrer som et digt foroven.
Det er søndag; glade klynger
          ler og synger;
          både gynger
under ly af kystens skrænt.
          Lyse kjoler
          blinker, soler
sig, hvor klokker og violer
har sit danske tæppe spændt. 
Hold mit Dänemark im Bunde
Stehn Sie mir vor Augen immer –
Und mit einem Tag am Sunde
Unter hoher Buchen Schimmer.
Luft und Meer ein einzig Flimmern.
          Segel schimmern;
Bläulich sich die Wasser kräuseln;
          Sommersäuseln
          Bebt vom Walde
Niederwärts des Ufers Halde.
Sonntagswandler stadtentronnen
          Jubeln, johlen;
          Boote gleiten
Auf der Küste sichrer Welle.
          Kleider helle
Blinken, sonnen
Sich, wo Glocken und Violen
Ihren bunten Teppich breiten. 
          Men derude, –
helt fra nord, hvor Kronborg troner,
indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner
          synet raner, –
hvilken rad af ranke svaner,
          hvilken stimmel,
hvilket tog af hvide sejl!
Skude slutter sig til skude,
lysglans i de hvalte klude;
          vimplers vrimmel,
          højdens himmel
ser sig selv i dybets spejl. 
          Aber weiter, –
Von, wo Kronborgs Wälle thronen,
Bis, wo fern im Süd Drei-Kronen
          Grüßt den Dänen, –
Welche Reih’ von schlanken Schwänen,
          Welch Gewimmel,
Welch ein Zug von Segeln weiß!
Boote sich an Boote spinnen,
Licht in den gewölbten Linnen;
          Wimpel heiter,
          Blauer Himmel
Spiegeln sich im Wellenkreis. 
          Slank og smekker,
drømfyldt jomfru mellem snekker,
glider en mig just forbi.
Hun er lig et sagn, der bæver
bag det slør, det hylles i;
hun er lig et syn, der hæver
          sig og svæver
ad en lukket gåde-sti.
          Ellepiger
          vinker, viger,
svøbt i skum om bougens stavn;
          alfer følger
          kølens bølger;
men i flagets folder dølger
          sig „Agnetes“ navn. 
          Schlank und schmächtig,
          Eine Jungfrau traumandächtig
Sticht ein Boot dort just hervor.
Wie ein Märchen, bang erbebend
Hinter lichtem Seidenflor;
Wie ein süßer Geist, erhebend
          Sich und schwebend
Blaue Rätselbahn empor.
          Nixen wiegen
          Sich und schmiegen
Weiß sich um des Bootes Bug;
          Necke kommen
          Nachgeschwommen;
Doch »Agnete« steht verschwiegen
          In der Flagge Flug. 
Og se der, – et modsat billed!
Hvilke kække kast i dansen!
Lunets gratie-bundne vildhed
          bær dog kransen.
Vimpler vinder sig langs riggen;
flag fra stranden hilser briggen;
halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed,
halvt en havfrue, halvt et tæmmet
          barn fra heden,
svajer „Dina“ op på reden.
          Som iblinde
ledet frem af milde vinde,
          som i drømme
løftet af de lette strømme, –
          se felukken!
Al Provences livsglød taler
i dens stigen, i dens dukken;
          elskovs sukken,
          dæmpet båren
citharklang, fra dækket maler
          sjæle-våren;
          madrigaler
over stumme klynger daler,
som på strandens grønne hynde
vugges i „Jolanthes“ ynde. 
Dort – ein ander Bild! Ich staune!
Seht mir diesen kecken Tanz doch!
Graziös gebundner Laune
          Ziemt der Kranz doch!
Wimpel flattern auf und nieder;
Von der Küste grüßt es wieder;
Halb vertraut, halb etwas Fremdes,
Meerfrau halb, halb ein gezähmtes
          Kind vom Lande,
»Dina« schwebt entlang dem Strande.
          Wie im Blinden,
Treugelenkt von milden Winden,
          Wie in Träumen,
Seht die schönste dort hinschäumen
          Der Felukken,
Südlich heißen Lebenstriebes,
Hoch sich bäumen, tief sich ducken!
          Seufzer zucken
          Aus der Cither,
Blitzen gleich vor nahem Liebes-
          Lenzgewitter;
          Madrigale
Bringen stummen Gruppen Grüße,
Die am Strand im Mittagsstrahle
Einwiegt »Jolanthes« Süße. 
          Hvo kan tælle
          hele flåden,
som i solskin følger efter,
som for medbør skummer frem!
          Over fråden
          „Ragnhild“ hælder,
som om dybets dulgte kræfter
          lokked hjem; –
Lotos lig på strømme stride,
hist „Ophelia“, den fagre,
          ses at flagre,
          ses at glide; –
          rang-fregatter,
          klipper-skarer,
          hjemad farer
under landets klap og latter. –
Sådan De til Danmark bundet
står i mindet for mit øje, –
bundet til en dag ved Sundet,
mellem bøgekroner høje. – 
          Doch wer zählt die
          Ganze Flotte,
Die im Sonnenschein daherschäumt,
Der die Segel Fahrwind schwellt!
          Übers Meer träumt
          »Ragnhild«; quält sie
Heimweh nach der blauen Grotte
Seiner Märchenabgrundswelt? –
Eine Lotosblume, schaukelt
Dort »Ophelia« längs des Strandes,
          Blau umgaukelt
          Wie von Schatten;
Briggs, Fregatten,
          Klipperscharen
          Heimwärts fahren
Unter Jubelruf des Landes. –
So mit Dänemark im Bunde
Stehn Sie mir vor Augen immer –
Und mit einem Tag am Sunde
Unter hoher Buchen Schimmer. 
Stundom har jeg spurgt mig selv:
          mon vel slægten
engang i sin travle fægten
          og fornægten
sænke skal i glemsels elv
denne skat af geniers nåde?
Skal en tid, hvem afstand døver,
rane, lig en engelsk røver,
denne danske stormagts-flåde? 
Oftmals härmte mich der Satz:
          Wird mit ihren
Neigungen zum Disputieren
          Und Negieren
Einst die Zeit zu Schand’ und Spotte
Schlagen dieser Genien Schatz, –
Rastend nicht, bis daß sie faht,
Wie ein englischer Pirat,
Diese dänische Großmachtflotte? 
          Se, vi andre,
farve-, form- og ord-poeter,
          arkitekter,
og hvad vi for resten heder,
vi, som fik det kald at bygge
vore skønheds-skuders rygge
af lidt mer solide lægter,
vi tør ej vor skæbne klandre,
          om vor flåde
ej blir hver en tid til måde.
Mangen klipper, mangen studser,
rigget til med sang og klang,
          får engang
          plads og rang
mellem skibs-Jeronimusser.
Mangt et skrog af form og toner, –
af sin samtid assureret, –
engang, på de våde veje
          havareret,
hales ind i flådens leje,
uden takkel og kanoner,
til de andre Magdeloner.
Der vi prise kan vor lykke,
          hvis en nykke
vore værfters mesterstykke
          venligst sparer
for de herrer antikvarer. 
          Uns dagegen,
Farben-, Form- und Wortpoeten,
          Architekten,
Oder was wir sonst vertreten,
Die wir, derb’re Musikanten,
Unsrer Schönheitsschiffe Spanten
Mit solidern Latten deckten,
Darf’s nicht sonderlich erregen,
          Kommt die Wahl
Unter uns nicht stets gelegen.
Manchen Klipper-Pegasussen,
Aufgezäumt mit Sang und Klang,
          Wird einmal
          Platz und Rang
Unter Schiffs-Jeronymussen.
Manch ein Rumpf von Form und Tönen,
Von der Mitwelt hochgepriesen,
Muß einst, von den nassen Wegen
          Rauh verwiesen,
Fauler Ruh’ im Hafen frönen
Ohne Tauwerk und Kanonen
Bei den andern Magdelonen.
Glück noch, rettet einer Nücke
          Holde Tücke
Unsrer Werften Meisterstücke
          Durch die Jahre
Für die Herren Antiquare. 
Man har sagt at scenens kunst,
          født og bunden
          kun til stunden,
må, som sæbeboblers dunst,
må, som mørkets meteor,
          blænde, briste,
          for at friste,
          uden spor,
hænders værkers lod på jord. 
Man vermeint, der Bühne Kunst
          Sei an Stunden
          Nur gebunden,
Sei wie Seifenblasendunst,
Müsse jäh wie ein Komet
          Blenden, schwinden,
          Zu empfinden,
          Wie vergeht,
Was von Menschenhand entsteht. 
Sving Dem som en fugl i luften
op fra denne trange tanke!
          Just fordi
Deres kunst er barn af duften,
          af beånden,
          af en stemning,
af person og fantasi, –
ej et værk af sten og planke,
          ej en tanke,
klistret fast med sort på hvidt,
men en alf på skønheds ranke,
hvor den evig gynger frit, –
just fordi den fattes form,
          som med hånden
gribes kan, der sættes dæmning
for hvert bid af ældens orm. 
Schwingen Sie sich vogelleicht
Über dieser Lehre Schranke!
          Darum just,
Weil uns Ihre Kunst in feinen
Stimmungen das Höchste reicht,
Ein Geschöpf phantastisch-duftig
Ihrer eignen reichen Brust, –
Weil sie nicht aus Holz und Steinen, –
          Kein Gedanke,
Der erstarrt auf Lumpen liegt,
Weil sie, eine Elfe, luftig
Sich auf Schönheitsranken wiegt, –
Just weil eine Form ihr Kleid,
          Die mit Händen
Nicht zu greifen, – kann sie schänden
Keine Wut der schnöden Zeit. 
Underfuldt til Danmark bundet
skal De stå for slægters øje, –
bundet til en nat ved Sundet,
under mindets stjerner høje.
Hvilke sagnets syner vide!
          Hele flåden,
          fra fregatten
          ned til båden,
          ser jeg glide
          gennem natten,
langs med landets lune side;
tågen slører sejl og master;
          halvlys kaster
over stang og rå tilsammen
          svanehammen;
hvad i afstand øjet svigter,
          ind man digter;
kvinder, som fra stranden drømmer,
          mænd, som dømmer
efter egen fordrings lov,
slægt, som efter slægt befolker
          kyst og skov, –
synets skønheds-form fortolker
efter skiftende behov. 
Eng mit Dänemark im Bunde
Soll’n Sie stehn vor allen immer –
Und mit einer Nacht am Sunde
Unter ewiger Sterne Schimmer.
Welche Bilder! Ihre ganze
          Wunderreiche Flottenmacht
          Kommt in sagen-
          haftem Glanze
          Bleich gezogen
          Durch die Nacht
Längs der Küste sanften Bogen,
Mast und Segel dunstumschlagen;
          Dämmrung faltet
Über Schiff um Schiff ihr schwanen-
          fahl Gefieder;
Was dem Aug’ zu fern, gestaltet
          Innres Ahnen;
Weiber, die vom Strand her träumen,
          Männer, die der
Eigne Kopf zu urteln drängt, –
Wie sie des Jahrhunderts Stufen
          Füllen, räumen, –
Legen aus, was Sie erschufen,
Jedes, wie es fühlt und denkt. 
Og se det er livet just,
          liv i mindet,
det, at stå for folkesindet
ren for ældens møl og rust, –
det er livet, det, at bøje
eget indhold, åndigt, rigt,
i den form, som folkets øje
kræver for sit eget digt;
          det er livet, –
          mythe-vorden,
vekselfuld som alfepigen,
følge slægten i dens stigen,
følge tiders krav og orden, –
og se, denne lod på jorden
          blir Dem givet. 
Und dies, sehn Sie, just ist Leben,
          Leben in Erinnerung:
Vor des Volkes Augen schweben
Niemals alternd, ewig jung, –
Dies just, seinen eignen vollen
Menschen strömen heiß und licht
In die Form, die jene wollen
Für ihr eigenes Gedicht;
          Dies just Leben:
          Eine Mythe,
Wechselnd wie ein Elbenwesen,
Folgen der Geschlechter Blüte,
Folgen der Entwicklung Werden, –
Und zu solchem Los auf Erden
          Wurden Sie erlesen. 
I en skønheds-fattig tid
har det kvæget mig at følge
Deres færd på kunstens bølge
under sol og medbør blid, –
kvæget mig at stirre did,
hvor i skær af svale nætter
sagnet sig om færden fletter. 
Über Zeiten schönheitsarm
Hat mich Ihre Kunst betrogen,
Ging die Fahrt auf sonnigen Wogen
Und vor Winden sanft und warm,
Half mir über Zorn und Harm,
Wann in Nächten, sterngekränzten,
Sagen ihre Bahn umglänzten. 
Tag, som tak for synets trøst,
råbet af en seers røst:
underfuldt til Danmark bundet
skal De stå for slægters øje, –
bundet til en nat ved Sundet,
under mindets stjerner høje!



 
Nimm denn, edle Trösterin,
Eines Sehers Dankwort hin:
Tief mit Dänemark verbunden
Wirst Du stehn vor allen Fernen –
Und mit einer Sundnacht Stunden
Unter der Erinnrung Sternen!



 
Ved et bryllup 
Zu einer Hochzeit 
den 9de Oktober 1874.

 
den neunten Oktober 1874

 
Løvet rasler, blade falder;
nær er Nordens høst;
gennem skovens brudte haller
går farvellets røst.
Derfor samler Nordens evne
sig til hjemmets hjerte-stævne,
værner varmt i stuen inde
om sit frilufts-minde. 
Knisternd schon die Blätter fallen,
Herbstlich wird’s im Nord;
Durch des Waldes kahle Hallen
Klingt des Abschieds Wort.
Darum kehrt man ein zu Hause
In der Heimstatt Herzensklause,
Hegt im Schutz der warmen Räume
Seine Freiluftträume. 
I, som har hinanden kåret,
unge par, I to, –
gå med vårens krans i håret
ind i eders bo.
Ude lad Oktober-dagen
brede tungt sit tåge-lagen;
lad jert hjem en løvsal være,
rejst til ungdoms ære. 
Die ihr euch erwählt zum Paare,
Eins fortan zu sein,
Mit des Lenzes Kranz im Haare
Zieht ins Haus ihr ein.
Ob auch des Oktobers Decke
Neblig übers Land sich strecke, –
Hier sei Blühen und Gedeihen
In des Lebens Maien! 
Det er leve-kunstens kerne:
gennem let og tungt
om sit forårs-sind at værne,
holde hjertet ungt;
det, – når aftensolen daler,
løfte morgnens idealer
glansfuldt, kækt og højt ivejret.
Hvo det kan, har sejret. 
Das heißt Lebenskunst verstehen
Auf die rechte Art:
Daß ihr, was auch mög’ geschehen,
Jung das Herz bewahrt,
Noch im Herbstessonnenstrahle
Eures Frühlings Ideale
Glanzvoll, keck als Banner schwingend,
So den Sieg erringend! 
Did at nå er samlivs gåde,
samlivs gyldne krans;
ingen kløgt kan vejen råde,
ingen visdoms-sans.
Men hvor stien er at finde
aner kærlighed iblinde.
Vogt da tro i eders stue
denne frelsens lue. 
Dies ist des Zusammenlebens
Schönste goldne Frucht.
Alle Klugheit forscht vergebens,
Wie sie späht und sucht;
Doch was tief verborgen deuchte,
Offenbart der Liebe Leuchte.
Hütet treulich denn zusammen
Ihre heiligen Flammen! 
Husk, at hvo det livslys sætter
på sit alterbord,
lampen har i sorgens nætter,
blus for fodens spor.
Og når engang løvet falder
rundt om jer i høstens alder, –
sku med dette lys tilbage
på jert vårlivs dage!



 
Dieses Lebenslicht mögt stellen
Ihr auf den Altar;
Sorgennächte zu erhellen,
Schein’ es mild und klar.
Wenn dann bei des Herbstwinds Wehen
Rückwärts eure Blicke sehen, –
Schaut verklärt von diesem Schimmer
Euren Lenz noch immer!



 
I en komponists stambog. 
Einem Komponisten ins Stammbuch 
Orpheus slog med toner rene
ånd i vilddyr, ild i stene. 
Geist im Tier und Brand im Steine
Weckte Orpheus Spiel, das reine. 
Stene har vort Norge nok af;
vilddyr har vi og en flok af. 
Steine gibt’s hier allerorten,
Auch von Tieren manche Sorten. 
Spil, så stenen spruder gnister!
Spil, så dyrehammen brister!



 
Spiel’, daß Glut aus Steinen dringt,
Und das Tierfell rasselnd springt!



 
Brændte skibe. 
Verbrannte Schiffe 
Han vendte sine skuders
stavne fra nord,
søgte lysere guders
legende spor. 
Er wandte die Steven
Seiner Schiffe gen Süd,
Nach freundlichern Häfen,
Der Nordgötter müd. 
Snelandets bauner
slukned i hav;
solstrandens fauner
stilled hans krav. 
Des Schneelands Signale
Versanken im Meer;
Im Südsonnenstrahle
Schwieg sein Begehr. 
Han brændte sine skibe; –
blånende røg
som en bro-banes stribe
nordover føg. – 
Er verbrannte seine Schiffe; –
Da spannte sich blau
Zum nordischen Riffe
Einer Rauchbrücke Bau. 
Mod snelandets hytter,
fra solstrandens krat,
rider en rytter
hver eneste nat.



 
Nach den Hütten Verschneiter
Aus der Südhaine Pracht
Reitet ein Reiter
Nacht nun um Nacht.



 
Sanger-hilsen til Sverig. 
Sängergruss an Schweden 
(Ved studenter-mødet i Upsala 1875.)

 
Der Studentenversammlung in Upsala

 
Tak for kald til ungdoms-stævne
          i jer gamle stad!
Fyldt er Kølens kløft og revne,
          sprængt dens røsers rad;
grændsens knejsende geleder
          hæmmed ej vort tog;
bent går vejen nu til eder
          fra den norske skog. 
Dank, daß ihr zum Fest der Lieder
Rieft der Jugend Schar!
Jede Schranke liegt darnieder,
Die uns trennend war.
Nun gebeut kein Grenzgehege
Unserm Zuge Halt:
Gradaus gehn zu euch die Wege
Durch den nordischen Wald. 
Lad da sangen bent som banen
          slå sin stræng af stål;
sang er jo, som sus i granen,
          Svenskens modersmål.
Dette sprog for norske røster
          bær vor hilsning frem;
svenske svarets væld fra øster
          bær det til vort hjem. 
Laßt den Sang denn hell erbrausen,
Der den Pfad uns baut!
Sang ist ja, wie Tannensausen,
Schwedens Mutterlaut.
Und in gleicher Sprache bringen
Wir euch gute Post –
Mög’ als Antwort zu uns dringen
Schwedens Gruß vom Ost! 
Altfor længe har vi sunget
          spredt i verdens kor;
der, hvor Svenskens røst har runget,
          taug det norske ord;
der, hvor vi har æsket ordet,
          krævet lyd omkring,
stod ej svenske folke-koret
          i vor sanger-ring. 
Lang im Weltchor habt gesungen
Hier ihr und wir dort:
Da, wo Schwedens Lied erklungen,
Schwieg Norwegens Wort;
Wo entquollen unsre Lieder
Sangesfreudigem Mund,
Waren unsre schwedischen Brüder
Nicht im Sängerbund. 
Drapa under Jorsals palmer,
          kvad i Bretlands sund,
Narvas stormsang, Lützens salmer,
          gik for halv-kor kun.
Lad så fædres faner smuldre
          i sin blege pragt;
friske krav på slægtens skuldre
          har dens ånder lagt. 
Kreuzfahrtlieder unter Palmen,
Auf Britanniens Flur,
Narvas Sturmlied, Lützens Psalmen
Sang ein Halbchor nur.
Fahl sind unsrer Väter Fahnen,
Modernd und zerfetzt;
Frische Tat auf neuen Bahnen –
Ist die Losung jetzt. 
Nystemt vårsang er at høre
          gennem tiden gå; –
lydhørt er en sangers øre;
          nyn må han forstå.
Sanger-skaren er de unge,
          og i folkets sind
sanger-hvervet er at sjunge
          nye tider ind. 
Horch, es geht ein Frühlingsrauschen
Durch der Zeiten Chor,
Flüsternd erst, doch zu erlauschen
Für des Sängers Ohr.
Immer mächtiger schwillt das Klingen
In der Völker Reihn:
Junge, frische Kräfte singen
Neue Zeiten ein! 
Lyt med os mod det, som vorder;
          lyt mod gryets nyn;
og fornemmer I akkorder,
          der slår ned som lyn, –
blæs til samling da i luren
          mod den norske skog!
Vi skal komme! Grændse-muren
          hæmmer ej vort tog.



 
Lauscht dem Schall mit uns im Norden,
Lauscht dem jungen Tag!
Hört ihr’s brausen in Akkorden
Gleichwie Blitzesschlag –!
Blast ins Horn dann, – und die Wege
Ziehn wir durch den Wald!
Ja, uns hemmt kein Grenzgehege,
Wenn der Ruf erschallt.



 
Langt borte. 
Aus der Ferne 
Snart samles i Upsal alle de unge;
taler skal strømme og sange skal runge. 
Bald eint Upsála nun alle die Jungen;
Dann wird geredet und wird gesungen. 
Selv har jeg digtet til ungdoms-mødet,
kendt mig ildnet i ånden og kødet. 
Hab’ ihnen selbst einen Reimstrauß gebunden,
Innerlichst mich begeistert erfunden. 
Jeg nytted et øjebliks tro mellem tvilene,
og stod alt med foden mod stævnet stilende. 
Ich nützt’ unter Zweifeln ein Lichtblickchen Glauben –
Und wollte das Kommen auch mir schon erlauben. 
Nu er det over. Afgørelsens porte
slog jeg ilås og blir ensom, langt borte.



 
Nun ist’s vorbei. Dem entschießenden Sterne
Gab ich Valet, – bleibe einsam und ferne.



 
Held over al eders sorgløse flok!
Held over eder, hvem legen er nok! 
Heil über all euren sorglosen Flug!
Heil über euch, denen Spiel noch genug! 
Sommerens magter lad skydækket dele!
Skogduft for alle de stundende sjæle! 
Sommer gebiete! Wolke zerrinne!
Waldduft für all eure lechzenden Sinne! 
Godvejr, så koret kan bæres for vindene!
Bris under fanerne, sol over sindene! 
Lerchenwetter den jauchzenden Kehlen!
Wind euren Fahnen, Licht euren Seelen! 
Glitrende dage, og nætter klare,
hvor I skal færdes og hvor I skal fare!



 
Sonnige Tage und Nächte klare,
Wo eure Jugend auch walle und fahre!



 
Langt borte jeg ser eder stryge forbi;
jeg hører den velkendte melodi. 
Fern vom Süden aus seh’ ich euch ziehn;
Ich höre die heimischen Melodien. 
Og dog så forunderlig fjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog gennem hjemmet. 
Und doch so wunderlich fremd und kraus
Dünkt mich der jubelnde Zug dort zuhaus. 
Genfærd af afdøde tider og mænd
går i vor ynglinge-skare igen. 
Toter Zeiten gespenstischer Schritt
Schleift in unserer Jünglingsschar mit. 
Af frasernes tåger og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse.



 
Aus Phrasennebel und Weihrauchflug
Formt sich ein weltgeschichtlicher Spuk.



 
Sligt tog, som nu suser deroppe i Nord,
har sust over hele Italiens jord. 
Ein Zug, wie er droben im Norden nun saust,
Ist über Italiens Erde gebraust. 
Ungdoms-toget langs Apenninerne
rusked af søvnen folke-ruinerne. 
Der Jugend Zug längs den Apenninen
Riß aus dem Schlummer die Volksruinen. 
Det var i århundredets skyfulde morgen.
Idag vajer fanen fra Engelsborgen. 
Das war, da man aufschlug des Säkulums Buch.
Heut weht von der Engelsburg königlich Tuch. 
Sligt tog, som nu suser deroppe i Nord,
har sust over hele den tyske jord. 
Ein Zug, wie er droben im Norden nun saust,
Ist über die deutsche Erde gebraust. 
Der drømtes om ening ad spredte baner;
der drømtes om sortrøde gylden-faner. 
Man träumte von Einheit auf Sonderbahnen;
Man träumte von schwarzrotgoldenen Fahnen. 
Så kom den alvorlige del af festerne.
Grånede gubber var ungdoms-gæsterne. 
Dann kam der ernsthafte Teil der Feste.
Alternde waren der Jugend Gäste. 
Uryggeligt dog for den samme sag,
som ildned til leg, de højned sit flag. 
Mannhaft nun für dasselbe Ziel,
Wandten sie sich zum Ernst vom Spiel. 
Gennem trængsler og storme de bar den frem;
de mured sit hus og de gærded sit hjem. 
In Nöten und Stürmen ihr Sinn bestand;
Sie bauten ihr Haus und umzäunten ihr Land. 
De vilde sin drøm; så kom sejren siden.
Europa er voksent, og vågen er tiden.



 
Sie wollten ihren Traum; und belohnt ward ihr Streit.
Europa erwuchs, und erwacht ist die Zeit.



 
Se, derfor så underlig fjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog i hjemmet. 
Seht, darum so wunderlich fremd und kraus
Dünkt mich der jubelnde Zug zuhaus. 
Genfærd af afdøde tider og mænd
går i vor ynglinge-skare igen. 
Toter Zeiten gespenstischer Schritt
Schleift in unserer Jünglingsschar mit. 
Af frasernes tåger og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse. 
Aus Phrasennebel und Weihrauchflug
Formt sich ein weltgeschichtlicher Spuk. 
Hvi tier den eneste myndige mund,
som bryder alt blændværk og vækker af blund? 
Was schweigt der einzige mündige Mund,
Der das Blendwerk zerstörte im innersten Grund? 
Jeg skal sige jer det. Den blev stum som graven,
da et ufærdigt folk fik friheds-gaven. 
Der Mund verstummte, will ich euch sagen,
Da ein unfertig Volk ward mit Freiheit geschlagen. 
Det er farligt at tage sig selv som skænk;
den ballast kan krænge en skude isænk. 
Ein Wagstück, sich selber geschenkt zu werden!
Der Ballast kann einen Segler gefährden. 
Man stak os ihænde et fuldgodt sværd,
men lærte os ikke sligt værges værd. 
Man gab in die Hand uns ein vollgültig Schwert –
Doch lehrte uns nicht solcher Waffe Wert. 
Se, derfor vor skæbne vipper og vender,
som kniven i barnets legende hænder. 
Und drum unser Schicksal so schwankt und schlingert –
Wie ein Messer, daran ein Kind herum fingert. 
Der står vi og lytter til forsker og gransker,
og taster på tingen med silkehandsker. 
Nun horchen wir, daß uns ein Klügrer bescheide,
Und tasten das Ding an mit Handschuhn von Seide. 
Der går vi og drømmer og véd ikke råd
til en bristende eller bærende dåd. 
Nun stehn wir wie Träumer und wissen nicht Rat
Zu einer mannhaft entscheidenden Tat. 
Når kommer og rusker os op af døsen
århundredets ånd med århundredets løsen? 
Wann bringt uns – das uns der Dumpfheit entreißt –
Sein Losungswort des Jahrhunderts Geist? 
München, den 2den Juni 1875.



 
München, den 2. Juni 1875.



 
Et rimbrev. 
Ein Reimbrief 
          Min kære ven! 
          Mein lieber Freund! 
De skriver mig bekymret til og spørger
hvi slægten går så underlig fortrykt,
ej ildnes op i fryd og ikke sørger,
men synes ruge på en uklar frygt, –
hvi intet held formår at live ånderne,
hvi ingen er sin egen modgangs dommer,
hvi hvermand tager skæbne-gunst og vånderne
med sløvheds ro, og venter hvad der kommer. 
Sie schreiben mir so trüben Muts und fragen,
Warum so matt geh’ dies Geschlecht einher,
Gleichgültig stumpf in gut und bösen Tagen,
Als drück’ ein unklar Angstgefühl es schwer,
Das ahnungsvoll gefangen ihm den Sinn nimmt;
Warum fast jeder heute, stumm und starrend,
Was ihm das Schicksal bringt, in Schlaffheit hinnimmt,
Der Dinge, die da kommen sollen, harrend. 
Kræv ikke, ven, at jeg skal gåden klare;
jeg spørger helst; mit kald er ej at svare. 
Und ich soll dieses Rätsels Schleier heben ? –
Mein Amt ist fragen, nicht Bescheid zu geben. 
Men da De nu har dyppet Deres pen,
så skal det dog ej være gjort forgæves, –
at sige, hvis ej med bestemthed kræves
et svar, som svarer sådan ligehen.
Kort, jeg til svar vil spørge Dem igen;
og undskyld at – da hånden med i spillet
en digter har – der spørges i et billed. 
Doch, da Sie mal die Feder eingetaucht,
So will ich in Erwidrung Ihres Briefes,
Verehrter Freund, nun meine Meinung sagen,
Wenn schlechtweg einer Antwort nur es braucht,
Und Sie nicht fordern etwas Positives –
Kurzum, als Antwort will ich wieder fragen;
Und – weil’s ein Dichter, der dazu gewillt ist,
Entschuldigen Sie, wenn meine Frag’ ein Bild ist. 
Så sig mig da, om De har nogensinde
tilfældigvis ved vore kyster set
et skib stå ud tilhavs for friske vinde
og sætte kursen endefrem og ret?
Det har De visst, og De har sikkert mærket
det liv, den lyst, den virksomhed ombord,
den trygge sorgløshed, der driver værket,
det sikre bydende kommando-ord,
som om det var en regelbunden verden
med fastsat bane, lig vor egen jord,
med lov, som den, for farten og for færden. 
So lassen Sie mich fragen: ob Sie je
Zufällig wohl an einer unsrer Küsten
Ein Schiff gesehn zur weiten Fahrt sich rüsten,
Um seinen Kurs zu nehmen in die See? –
Gewiß! Dann haben Sie auch acht gegeben
Auf all die rege Wirksamkeit an Bord,
Die feste Zuversicht voll Lust und Leben,
Das klar gebietende Kommandowort,
Als ob das Schiff sich, wenn es hißt die Segel,
Beweg’ in vorgeschriebnen Bahnen fort
Wie unsre Erde, nach Gesetz und Regel. 
Tidt går et sådant skib på lange rejser;
det søger fjerne lande, mange havne;
man losser lasten, og ombord man hejser
nyt stykgods under udenlandske navne;
man stuver rummet mellem begge stavne
med en utallighed af kasser, baller,
og hverken skipper eller mandskab véd
til punkt og prik, hvad skibet fører med;
alt går iflæng, alt tages som det falder. 
Ein solches Schiff kommt weit herumgefahren,
In manches Land, manch fernen Hafen läuft es;
Man löscht die Ladung, und mit neuen Waren,
Die fremde Namen tragen, wird gehäuft es;
Man stopft den Schiffsraum hochauf unterm Decke
Mit Kisten, Kasten, zahllosem Gepäcke,
Mit all dem Frachtgut, das zum fremden Strand kommt –
Bunt durcheinander, wie es just zur Hand kommt. 
Så lægges atter ud på vide veje;
kækt graver bougen i det salte skum;
det er som havet ikke havde rum
og bølgens rygning ej gav bredt nok leje
for den usigelige livsmods-sum,
som stormvejr ikkun øger og formerer
hos skipper, mandskab og hos passagerer. 
Dann wieder geht’s ins Weite durch die Flut.
Wie keck durchfurcht der Bug den salzigen Schaum!
Es ist, als hätt’ das weite Meer nicht Raum
Für all den Überschuß von Lebensmut,
Der noch gemehrt wird durch der Stürme Tosen
Bei Führer, Passagieren und Matrosen. 
Begribeligt. Er ikke skuden tæt?
Er ikke lasten stuvet jævnt og sikkert?
Er ej kompas, sextant og stjernekikkert
i orden til at holde kursen ret?
Er ej det skøn, den dygtighed tilstede,
som vækker lid og holder mishåb nede? 
Begreiflich! Ist das Schiff nicht fest gebaut?
Ist nicht die Ladung regelrecht gestaut?
Und sind nicht Kompaß, Fernglas und Sextant,
Den Kurs danach zu richten, gut in Stand?
Ist nicht die Tüchtigkeit ringsum zu finden,
Die Zutraun weckt, davor die Zweifel schwinden? – 
Og dog, tiltrods for alt, det kan sig hænde
en godvejrsdag, foruden synlig grund,
at der ombord, på hvermands sind og mund,
en sælsom trykket lumring er at kende.
Først tykkes få af denne tunghed grebne,
så fler, så mange, så til slutning alle;
sløvt sættes sejl og sløvt håndteres rebene;
sløvt purres ud; sløvt høres piben kalde.
Der tages varsler af hver liden ting.
Havblikkets døs, ja føjelige vinde
mismodigt tydes; selv et marsvins spring,
en stormfugls skrig man lægger sig på sinde.
Sløvt går de der, af samme lønsot smittede,
skønt ingen røbed og skønt ingen frittede. 
Und doch, trotz alledem, was kann passieren
Aus heiterm Himmel! – Ohne weitern Grund
Ist rings an Bord um aller Sinn und Mund
Ein seltsam drückendes Gefühl zu spüren.
Erst ist’s, als ob es einzelne ergriffe,
Bis endlich allesamt es übermannt:
Schlaff geht das Werk von statten auf dem Schiffe;
Schlaff wird gerefft; schlaff tönen selbst die Pfiffe;
Zum Omen wird der kleinste Gegenstand.
Dem Meer, das ruhig blinkt im Sonnenbrand,
Selbst günstigen Winden, eines Vogels Schrei
Legt man die schlimmste Vorbedeutung bei;
Ein heimlich Grauen hält den Sinn umdüstert,
Obschon kein Einziger forscht, noch davon flüstert. 
Hvad er da sket? Hvad er vel hændt ombord?
Hvad er den gådefulde grund til trykket,
som lamslog sind og vilje, arm og ord?
Er nød påfærde, – nogen forulykket?
Nej, ingenlunde. Alting går sin gang, –
men uden håb og mod, og uden sang.
Og hvorfor? Jo, fordi en lønlig tvil,
et rygte sniger sig foruden hvil
fra forlugaren og til agtermasten:
De tror de sejler med et lig i lasten. 
Was ist der Grund? Was ist geschehn an Bord?
Warum gehn alle wie mit Angst beladen?
Was lahmte Sinn und Willen, Arm und Wort?
Geschah ein Unglück? Droht dem Schiffe Schaden? –
Nein, alles geht wie sonst noch seinen Gang,
Nur freud- und mutlos, ohne Sang und Klang.
Warum? weshalb? – Es heißt, daß sonder Rast
Ein unheimlich Gerücht umher sich schleiche
Vom Vordersteven bis zum Achtermast:
Das Schiff führ’ mit als Ladung eine Leiche. 
Den sømands-overtro er vel bekendt;
engang brudt ud den fylder alles tanker.
Hvordan med sagen selv det er bevendt,
erfares først, hvis rejsen vorder endt,
trods alle varsels-tegn, trods skær og banker,
i havnen trygt fortøjet og for anker. – 
Der Seemannsaberglauben ist bekannt;
Erweckt kaum, hat er aller sich bemächtigt.
Wie mit der Sache selber es bewandt: –
Ob jene bange Ahnung auch berechtigt,
Ergibt sich erst zuletzt, wenn man am Strand
Nach Sturmes Braus und trotz manch schauerlicher
Anzeichen liegt vor Anker, gut und sicher. – 
Se, kære ven, – Europas damp-paket
står ud tilhavs med kurs mod nye lande,
og både De og jeg har løst billet
og taget plads på agterdækkets bret,
med hatten løftet mod de gamle strande.
Herude svales både sind og pande;
heroppe kan vi ånde frit og let; –
i lasterummet ligger al bagagen,
og kok og steward sørger for menagen. 
Sehn Sie, – Europas Dampfpost sticht vom Strande,
Nimmt fernhin ihren Kurs nach neuem Lande
Und ich, wie Sie, mein Freund, nahm ein Billett;
Nun stehn wir auf des Achterdeckes Brett,
Zurück noch winkend von des Schiffes Rande.
Da draußen kühlen Stirne wir und Sinn;
Bei frischer Brise geht es leicht dahin; –
Im Packraum wohlverwahrt liegt die Bagage,
Und Koch und Steward sorgen für Menage. 
Hvad kræves mere til en sorgløs færd?
Maskinen gør sin pligt; hør kedlen buldre;
se stempelstangen løfte sine skuldre;
se skruen kløve vandet som et sværd; –
stagsejlet holder skibet frit for krængning;
rormanden bøder af hver overdængning;
rumt farvand går vi i; kaptejnen oppe
på brettet er vor fulde tillid værd
og holder udkig over alle toppe; –
hvad kræves mere til en sorgløs færd? 
Was mangelt noch? Wer ist, der mehr begehrt? –
Der Kessel kocht und brodelt; mit Geschnaube
Tut die Maschine ihre Pflicht; die Schraube
Zerteilt das Wasser schneidend wie ein Schwert.
Das Segel ist von günstigem Wind geschwellt;
Der Steuermann, die Mannschaft sind zu loben;
Wir haben glatte Flut, und Ausblick hält
Der Kapitän, der tüchtige, selbst da droben,
Daß er vor schlimmem Zufall uns bewahrt; –
Was mangelt noch zu einer guten Fahrt? 
Og dog, – vidt ude på det åbne hav,
midtvejs imellem hjemmets land og målet,
det lader jo som farten sakked af,
som al vor frejdighed var fra os stjålet.
Mandskab og passagerer, mænd og kvinder,
går om med sløve øjne, slappe kinder;
man synker sammen, ruger, grubler, lytter
i forlugarer og i pragt-kahytter. 
Und doch, – weit draußen auf dem offnen Meer,
Inmitten zwischen Heimatland und Ziele, –
Ist’s nicht, als ob die Fahrt so schleppend wär’,
Als ob der Frohsinn von uns allen fiele? –
Mannschaft und Passagiere, Männer, Frauen
Sind so gedrückt, so sorgenvoll zu schauen;
Man lauscht verstohlen, geht mit düsterm Brüten
Im Zwischendeck wie in den Prachtkajüten. 
De spørger mig om grunden, gode ven!
Har De ej mærket, noget vilde komme?
Forstod De ej, et tidehverv var omme,
der vejred tryghed og fortrøstning hen?
Hvad grunden er, det ligger ej for dagen;
men De skal høre, hvad jeg véd om sagen. 
Sie fragen nach dem Grunde mich, mein Lieber.
So sahn Sie nicht, daß was im Wege sei,
Verstanden nicht, ein Tagwerk sei vorüber
Und all die heitre Sicherheit vorbei? –
Was schuld daran, noch läßt sich’s nicht ergründen;
Doch was ich drüber weiß, will gern ich künden. 
Jeg sad en nat alene her på dækket,
en lummer nat med stjerner og med stilhed;
luftdraget var så blødt, så fuldt af mildhed,
og aftenvindens vinger ganske stækket.
Tilkøjs var alle passagerer gangne,
og døsigt brændte lamperne dernede;
ud fra kahytten flød en kvalmfuld hede,
der holdt de trætte i en halvsøvn fangne.
Men hvileløs og uden fred var blunden;
jeg så det; skylights-lugen stod halvt åben; –
hist lå en statsmand og fordrejed munden
som til et smil, der endte med en måben;
en lærd professor vælted sig til siden,
splidagtig, lod det, med sin egen viden;
en theolog trak teppet over panden;
i hovedpuden grov sig ned en anden;
og højt og lavt lå kunstnere, skribenter,
som folk i drøm, der frygter og forventer; –
men over alt det halvsøvns-liv dernede –
en rødlig, osende og kvalmfuld hede. 
Ich saß des Nachts auf dem Verdeck allein;
Ein klarer Himmel war mit Sternenschein;
Die Luft war lau, und bei dem sanften Säuseln
Des Nachtwinds sah ich leicht die Flut sich kräuseln.
Im Schiffe war man schon zur Ruh’ gegangen;
Die Lampe brannte trüb; ein Qualm, als brüte
Dort dumpfe Schwüle, stieg aus der Kajüte
Und hielt die müden Schläfer drin umfangen.
Doch friedlos war der Schlummer, ohne Ruh’;
Ich sah es, denn die Luke war nicht zu.
Ein Staatsmann lag, den Mund halb aufgesperrt –
Ein Lächeln, das zum Grinsen war verzerrt;
Ein Herr Professor wälzte sich zur Seite,
Mit seiner eignen Weisheit sehr im Streite;
Und dort erblickt’ ich einen Theologen,
Die Decke bis zur Stirn hinaufgezogen;
Künstler und Dichter schlummerten daneben
Wie Träumer, die in Furcht und Hoffnung schweben;
Und über allen rings, ob jedem Pfühle
Ein rötlich fahler Qualm in dunstiger Schwüle. 
Jeg vendte øjet fra det sløve røre;
jeg stirred fremad i den friske nat;
jeg så mod øst, hvor alt en dagning mat
begyndte alle stjerners glans at sløre. 
Vom wirren Menschenknäul, der schlummernd lag,
Ließ meinen Blick ich schweifen in die Ferne:
Ich sah gen Ost, wo schon der junge Tag
Mit mattem Schein umfing den Glanz der Sterne. 
Da traf et ord hist nedefra mit øre;
det traf mig der jeg lænet sad mod masten.
En sagde højt og, som det syntes, midt
imellem usund søvn og mareridt:
Jeg tror vi sejler med et lig i lasten!



 
Da schlug ein Wort von drunten mir ans Ohr,
Wie ich noch starrt’ ins Dämmerlicht, ins bleiche.
Es sagte Einer laut und fuhr empor,
Als ob im Halbschlaf ihn ein Traum beschleiche:
Das Schiff führt mit als Ladung eine Leiche.



 
Ved Tusendårs-festen 
Zur Tausendjahrfeier 
den 18de Juli 1872.

 
Den 18. Juli 1872

 
Mit folk, som skænkte mig i dybe skåler
den sunde, bittre styrkedrik, hvoraf
som digter jeg, på randen af min grav,
tog kraft til kamp i døgnets brudte stråler, –
mit folk, som rakte mig den landflugts-stav,
den sorgens byldt, de angstens rappe såler,
det tunge alvors-udstyr til min færden, –
dig sender jeg en hilsen hjem fra verden! 
Mein Volk, das schenkte mir in tiefen Schalen
Den stärkenden, doch bittern Trank, der gab
Dem Dichter Kraft, zu kämpfen, hart am Grab,
Von neuem in des Tags gebrochnen Strahlen,
Mein Volk, das reichte mir der Landflucht Stab,
Der Sorge Bund, den Wanderschuh der Qualen,
Des Überernstes här’nes Pilgerhemde, –
Dir send’ ich einen Gruß heim aus der Fremde! 
Jeg sender den med tak for alle gaver,
med tak for hver en smærtens luttrings-stund.
Hver vækst, som lykkes i mit livskalds haver,
har dog sin rod i hine tiders grund; –
at her de spirer fyldigt, rigt og gerne,
det skyldes gråvejrs-brisen fra det fjerne;
hvad solbrand løsned, det fik tågen fæste; –
mit land, hav tak, – du skænkte mig det bedste. 
Ich send’ ihn dir mit Dank für alle Gaben,
Mit Dank für jede schwere Läutrungsstunde.
Was meine Gärten auch getragen haben,
Es wurzelt doch in jener Zeiten Grunde;
Wenn hier es aufsprießt üppig, reich und gerne,
Ich dank’ es doch dem Nordwind aus der Ferne;
Was Sonne schmolz, gewann im Nebel Feste;
Mein Land, hab’ Dank, – du schenktest mir das Beste. 
Ja, did, hvor tågen tumler sig om tinden,
hvor gråvejrsbrisen over vidden slår,
hvor der er lydt foruden og forinden,
hvor der er øde mellem gård og gård, –
did ser jeg, som en lods fra skansens tremme.
I natten og min digtning bor jeg hjemme.
Og mest i denne meningsmørke tid,
da hjemmets liv et tvesyn slutter inde:
et folk, som kløver sig i spredtheds splid –
og flokker sig om samlings-tankens minde.
Men når jeg ser mod disse festens dage,
mit syn går mer end tusend år tilbage. 
Ja, dorthin, wo um Gipfel Nebel brauen,
Wo über kahlen Kämmen Wetterbraus,
Wo Stille herrscht mit namenlosem Grauen
Und Öde waltet zwischen Haus und Haus, –
Dorthin ich lotsengleich die Blicke richte;
Des Nachts bin ich bei euch und im Gedichte.
Und gar in dieser Ungewissen Zeit,
Da ihr den innern Zwiespalt kaum verschleiert:
Ein Volk, das, mit sich selbst in Zank und Streit,
Des Einigkeitsgedankens Schönheit feiert!
Doch wenn ich dieser Feier Bild gewahre,
Versinkt mein Auge mehr denn tausend Jahre. 
Der ser jeg højne sig af sagas skodde
hint træ, som sprat i dronning Ragnhilds drøm.
Jeg ser det brede sig fra Næssets odde,
rundt Nordkaps væg, øst over Glommens strøm.
Jeg ser dets røde læg, dets grønne grene,
jeg ser dets kviste, skinnende som sne; –
men under løvet er en slægt at se,
som sidder nidsyg, hver for sig alene,
på næs, i vik, i hver en afdals læ.
Kun én står sorgløs midt iblandt de spredte.
Han kaster legende sit livsmåls terning;
thi han har håb og tro, og er den rette,
og har et verdensviljens krav at mætte, –
og store drømmes løvtag om sin gerning. 
Da seh’ ich sich aus Sagennebeln streiten
Den Baum, der sproß in Königin Ragnhilds Traum.
Ich seh’ ihn sich von Lindesnäs aus breiten,
Ums Nordkap rund, bis an des Glommens Schaum.
Ich seh’ den roten Stamm, die grünen Äste,
Seh’ seinen Wipfel, schimmernd wie von Schnee;
Doch unterm Laubdach ein Geschlecht ich seh’:
Voll Eifers wacht ein jeder seiner Veste,
Am Meer, im Fjord, in jedes Tälchens Neste.
Nur Einer in dem zänkischen Geschlechte
Erhebt sich, sorglos seinen Pfad zu wandeln;
Denn er ist jung und glaubt und ist der Rechte
Und hat ein Schwert für alles Edle, Echte
Und großer Träume Laub um all sein Handeln. 
Så går det løs! Den unge mod de gamle;
det nye syn imod den vante sed.
Rundt Trondhjem ser jeg otte riger ramle;
i otte slag blir otte konger fældte.
Af høvdingstolen glider Rollaug ned,
og sætter sig på jarlesædets skamle; –
i Naumdal stikker Herlaug sværd i belte –
og går i haug med alle sine helte. 
Da bricht es aus! Die Losung ist gerufen.
Der neue gräbt dem alten Geist sein Grab.
Auf Drontheims Ebenen acht Schlachten schufen
Acht Stammeskönigen Gespensterflügel.
Vom Häuptlingsstuhl rutscht Rollaug stumm herab
Und setzt sich auf des Jarlensitzes Stufen,
In Naumdal schwingt sich Herlaug aus dem Bügel
Und geht mit seinen Helden in den Hügel. 
Da enes de, som står mod landets ening;
da samles de, som slår for spredtheds værk;
da nytter de hårfagre kongens mening:
at ryg mod ryg gør kæmpen tifold stærk.
Da flokkes Egder, Theler, Hørder, Ryger;
da skinner spilte sejl langs Listers strand;
der stritter vimpler, skum for stevnen fyger,
og som de rundt om Jeder-revet stryger,
der bæres hæse hærskrig ind mod land.
De søger Haralds flok. Nu skal det fristes,
om hævdens træ fra farfars tid tør kvistes.
To tanker går i stål imod hinanden;
to tidehverv vil skifte hvasse ord. –
Fra løftningen ser Roald Rygg mod nord;
kong Køtve bryner sværd mod skjolderanden.
Lidt frem endnu! I Hafsfjord venter manden.



 
Da eint sich, wer des Landes Einung feind,
Da sammelt sich, wem wohl im Zwietrachtsschoß ist,
Und nimmt Hårfagers Wort auf sich gemeint,
Daß Rücken man an Rücken zehnfach groß ist.
Da schart zusammen sich’s aus allen Gauen,
Da blähn sich Segel weiß längs Listers Strand,
Da züngeln Wimpel, Schaum entspritzt dem Blauen,
Und wie ums Jäderriff die ersten schauen,
Da wälzt sich heiser Kriegsgeschrei ans Land.
Sie suchen Haralds Heer. Nun wird sich’s zeigen:
Wird Frevlerhand der Urzeit Baum entzweigen?
Zwei Zeitideen sind handgemein geworden,
Zwei Welten stürmen geneinander an.
Vom Vorderdeck späht Roald Rygg gen Norden,
Herr Kötve schleift sein Schwert zum nahen Morden; –
Geduld! Im Hafsfjord wartet euer Mann.



 
Ser I de hundrede tjærede snekker,
langskibes rader, som ligger for anker?
Ser I, hvor Hårfagers hærklædte rækker
fylder og dækker
tofternes tiljer og æsingens planker? 
Seht ihr die hundert geteerten Schnecken,
Seht ihr die Langschiffe ankern im Fjorde?
Seht ihr, wie Haralds gepanzerte Recken
          Füllen und decken
Dielen und Bänke, Böden und Borde? 
Hører I duren af Hafsfjords-gnyet?
Hornkloves drapa har båret det frem.
Stridsmænd for kvelden og stridsmænd for gryet;
stridsmænd for næet mod stridsmænd for nyet; –
          snekker og knærrer,
          med højbårne stavne,
          tørner og snerrer
          som måger mod ravne;
fjordvidden mørknes af pilskyens bræm.
Dronningens drømtræ er stedt i fare!
Egder og Theler vil løve dets tag af!
Har ingen nød. Med økser snare
ringer om roden sig Hårfagers skare,
bøder de hvislende bilers slag af, –
berger den vordende tusendårs-saga. 
Hört ihr im Hafsfjord das Waffenklirren?
Hornklaues Drapa schwor es herauf.
Streiter für Einigung, Streiter für Wirren
Widereinander schwärmen und schwirren,
          Drachen und Kraken,
          Die Schnäbel erhaben,
          Stoßen und hacken
          Wie Möwen auf Raben,
Schwarz ist der Fjord von der Pfeilschwärme Hauf.
Ragnhilds Traumbaum ist stets in Gefahr!
Egder und Theler stürmen zum Schlage vor.
Hat keine Not. Lebendige Mauern
Türmt um die Wurzel Hårfagers Schar,
Rettet der Zukunft Tausendjahrssage vor
Drohend zischender Äxte Hauern. 
Dagen lider og langskyggen falder.
Roald og Sote og Thore blunder.
          Solen går under.
Men den går under en udlevet alder; –
          det nybårne kalder. –
Kong Køtve løber med skam af striden, –
skønner, han kan ikke løbe fra tiden, –
løber endda, som Hornklove melder,
          længtende hjemad
          til sulet og mjøden. 
Dämmerung naht. Der Himmel wird bunter.
Stumm ruhn der Zwietracht eifrige Walter. Die Sonne geht unter,
Doch über einem entschlafenen Alter;
          Ein neues wird munter, –
Herr Kötve läuft mit Schimpf aus dem Streit,
Weiß, er kann nicht entlaufen der Zeit,
Läuft trotzdem, wie Hornklau berichtet,
          Heim seinem teuern
          Met und Brot zu. 
          Men Harald han tjælder
          knærrer og snekker.
          Så frister de fremad,
          de fremdjærve rækker,
          mod morgenrøden.



 
          Doch Harald sichtet
          Drachen und Schnecken.
          Und vorwärts steuern
          Die kühnen Recken
          Dem Morgenrot zu.



 
Og så gik tusend år. Snart strengt, snart blidt,
spandt norner gennem dem på skæbne-tenen.
Men folkedrømmens træ fik vokse frit,
med løv i toppen og med frugt på grenen.
Nu standser slægtens tog og skuer vidt
fra skillet agterud. Nu rejses stenen, –
hin landets tavse lovsang i granit. –
På vagt, mit folk! Bryd lag og leg og gilde; –
i mørket tusler det, som vil os ilde. 
So gingen tausend Jahre hin. Es spann
Der Nornen Lieb’ und Groll am Schicksalsfaden.
Allein des Volkstraums Baum wuchs frei heran
Mit Wipfellaub und Zweigen fruchtbeladen.
Nun rastet der Geschlechter Zug und sieht
Den Weg zurück. Der Stein wird aufgerichtet, –
Des Landes stummes Loblied in Granit.
Sei wach, mein Volk! Brich ab der Freude Lied!
Im Dunkel gräbt und wühlt, was dich vernichtet. 
Jeg ser mit hjem med tågers fold om tinden, –
mit hjem, hvor gråvejr over hejen slår,
hvor der er lydt foruden og forinden,
hvor der er ensligt mellem gård og gård. –
Hvad lusker der ved kveld på krøgte veje?
Hvem er han, skyggen? Har jeg set ham før?
Han løfter klinken let på bondens dør,
går som på sokker bent til mandens leje; –
han hvisker ord i øret på den hvilende, –
og så til næste nabo – lydløst, smilende. 
Ich seh’ mein Land in weißer Nebel Brauen,
Die weiten Höhn in Dunst und Wetterbraus,
Mein Land, wo Stille herrscht voll tiefem Grauen,
Wo Öde waltet zwischen Haus und Haus.
Was schleicht am Abend dort auf krummen Wegen?
Wo sah ich diesen Schatten schon zuvor?
Er lüpft die Klinke an des Bauern Tor
Und huscht, die Lippen an sein Ohr zu legen
Und zu dem halb schon Schlummernden zu munkeln, –
Und weiter dann von Haus zu Haus im Dunkeln. 
Og det er ikke én jeg ser, men mange.
Og det er ej blot ord, jeg kan fornemme; –
jeg hører som en dur af dumpe sange,
en døs, som tager sind og sans til fange.
et bys, som summer drømmens digt iglemme.
Hvem er de, skyggerne? Hvor har de hjemme?
Af Hafsfjord stiger de! Op, dagens mænd!
Til Haralds-dyst! De døde går igen! 
Und nicht nur einen seh’ ich, – viele, viele.
Und nicht nur Worte hör’ ich, – ein Gebrause
Von Stimmen – wie von Bären ein Gebrumm;
Ein dumpfes Lied, ein in-den-Schlaf-Gesumm
Des Traumgedichts vom Baum und seinem Ziele.
Wer sind sie, diese Schatten? Wo zuhause?
Der Hafsfjord schickt sie aus! Auf, in die Bügel!
Zum Haraldstrauß! Die Toten gehen um! 
Ja, Roald, Sote, Thore Haklang lever
sit midnatsliv som dødning og som draug; –
og Rollaug rører på sig; Herlaug stræver,
den gamle muldvarp, i sin sunkne haug.
Sligt er det, som går lumsk på bygdens veje,
budstikken bærende fra grænd til grænd;
sligt er det, som tar plads ved bondens leje,
og byder bønlig leding ud igen. –
Op, dagens stridsmænd, fæld, hvad natten fødte!
Og drømmens træ slå ringen tæt og rund!
Hårfagre Harald kræver dådens støtte; –
det, som skal rage højst i denne stund, –
det, vi skal ramme ned i Norges grund,
det er en pæl igennem dem, han mødte. 
Ja, Roald, Sote, Haklang regen wieder
Zur Mitternacht die schattenhaften Flügel;
Und Rollaug rührt sich; Herlaug streckt die Glieder,
Der alte Werwolf, im verfallnen Hügel.
Sie sind’s, die tückisch durch die Gassen gehn,
Von Hof zu Hof den Botenstecken tragen,
Sie sind’s, die sich ans Bett des Bauern wagen
Und um sein Schwert für ihre Fehde flehn.
Streiter des Lichts, fällt, was die Nacht erschafft!
Des Traumes Baum umringt in treuem Rund!
Hårfager will ein Denkmal eurer Kraft!
Das, was zuhöchst aufrag’ aus diesen Tagen –
Zu tiefst sich grab’ in unsres Landes Grund,
Es sei ein Pfahl durch die, die Er erschlagen! 
Thi vi har liv til sag, og de har døden; –
de har kong Køtves mål, vi morgenrøden.
Se ud i verden! Hafsfjords dag er oppe,
lysvågen, over alle jordens toppe.
Den sol, som brandt på Solferinos sletter, –
den sol, som farved Lissas vinblå dyb, –
som bruned Porta Pias røde spetter
og jog i kælder Vatikanets kryb, –
den sol, som lumred om Sadowas volde,
var Hafsfjords-solen i vort nye døgn;
det var den sol, som lyste for den bolde,
da riget rejstes mellem holmer golde, –
en sol, som slog i flint de samme trolde
og damped giften af den samme løgn. –
Mærk hvor du står, du dagens norske broder!
Tyd tidens tegn; med den er du i pakt.
Idag er kun en ringe grundsten lagt
til større støtte for vor stammes moder.
Læs tidens lov! Den tåler ingens trods.
Cavour og Bismarck skrev den og for os, –
og dødninger og drauger vog han fler af,
hin dådsmand og hin drømmer på Caprera. 
Denn Uns lehrt Leben streiten, sie der Tod;
Sie lockt des Kötve Ziel, Uns Morgenrot.
Seht um euch! Über alle Höhn der Welt
Hat Hafsfjordstag sich herrlich aufgehellt!
Die Sonne, die auf Solferino strahlte
Und färbte Lissas blauen Wellenplan,
Die Porta Pias Flecken röter malte
Und in den Keller trieb den Vatikan,
Die Sonne, die Sadowas Wälle sahn,
Die Hafsfjordsonne war’s, die neuerwachte,
Dieselbe, die der Heldenschar einst lachte,
Da sie das Reich auf Schären nackt errichtete,
Dieselbe, die den Trollen Füße machte
Und ihrer Lüge Gift wie Dunst vernichtete.
Geht in euch selbst, ihr nordischen Partisane!
Versteht die Zeit; ihr seid mit ihr im Bund!

Noch ist gelegt erst ein geringer Grund
Zum Denkmalsbau für unsres Stammes Ahne.
Lest das Gesetz der Zeit – seid ihr euch lieb!
Cavour und Bismarck auch für uns es schrieb;
Und aufwog eine ganze tote Aera
Der Mann der Tat und Träume von Caprera. 
Ja, Haralds-tanken går igennem tiden,
og Hafsfjords-slaget står den dag idag;
thi det er ånd mod ånd, som ildner striden, –
kong Haralds ånd med rigets helheds-sag
mod søndrings ånden under småheds flag.
Dog, svigter du, mit folk, i samlings-dysten, –
da ned med støtten på din høvdings grav!
Lad ikke stenen hykle over hav
og pege som en nidstang ind mod kysten.
Men har du høvding-sind, og vil du sejre,
da ser jeg, lys og glad: du sejre får!
Da kan en slægt, som kommer efter vor,
den rette samlingsstøttes rejsning fejre;
men den skal bygges over døgnets lejre,
højt over bygdens stræv og byens bulder;
dens plads er given: det er Dovres skulder. 
Ja, der Gedanke Haralds ist erwacht –
Und Hafsfjordskampf auf allen Linien heute;
Denn Geist sprüht wider Geist in dieser Schlacht,
Hårfagers Geist, des Einheitstraums bedacht,
Wider den Sondergeist der Zwergenmeute.
Zwar, fehlst du, Volk, beim Sammlungs-Sturmgeläute,
So laß den Platz auf Haralds Grab nur leer!
Daß nicht der Denkstein heuchle übers Meer
Und als ein Schandpfahl auf die Küste deute!
Doch willst du deinen Arm zum Werke leihen,
So ahn’ ich freudig, daß dein Tun dir frommt!
Dann kann einst ein Geschlecht, das nach dir kommt,
Der wahren Einheit ihren Denkstein weihen.
Doch Der steh’ hoch ob allen Tagsparteien,
Die sich im Lärm der Städt’ und Dörfer placken;
Der rechte Platz für Den ist Dovres Nacken. 
Da er det sket, hvad dronning Ragnhild skued.
Da først, mit land, du yder højsind ly.
Da er din gamle stortid vorden ny,
og spådoms-gåden herligt løst i nuet.
Da ser jeg dig, mit folk, som trøstig voved,
hvad du i samlings-festens rus har lovet, –
jeg ser dig træde tidens åbne spor
imod et frit, et helt, et mægtigt Nord;
jeg ser dig som en slægt, der tungt har sovet,
men sund er vågnet ved et manings-ord;
jeg ser dig som en slægt, der vil og tror, –
med kraft til mer end dont på land og fjord, –
med længslers hærgang rundt den vide jord,
og store drømmes løvtag om dit hoved!



 
Dann ist geschehn, was Ragnhild einst enthüllt.
Dann erst, mein Land, sitzt Hochsinn dir am Herde,
Erlebt dein großes Einst ein zweites Werde,
Und ihre Traumweissagung steht erfüllt.
Dann seh’ ich dich, mein Volk, wie du gewagt hast,
Was du im Festesrausch vorhergesagt hast;
Ich seh’ dich auf der Zeitspur schreiten fort
Nach einem freien, ganzen, mächtigen Norden,
Als ein Geschlecht, dem Schlummer viel geraubt,
Doch das gesund erwacht beim rechten Wort;
Ich seh’ dich als ein Volk, das will und glaubt,
Dem Kraft zu mehr als bloßem Tagwerk worden,
Mit einer Sehnsucht um die ganze Erde
Und großer Träume Laubdach überm Haupt!



 
Et vers. 
Ein Vers 
At leve er – krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv.
At digte, – det er at holde
dommedag over sig selv.



 
Leben heißt – dunkler Gewalten
Spuk bekämpfen in sich.
Dichten – Gerichtstag halten
Über sein eignes Ich.



 
Stjerner i lyståge. 
Sterne im Lichtnebel 
Just under min kometfærd mod en egn,
hvorhen jeg stævned for at finde hjemmet,
i verdensrummet viste sig en fremmed
uventet gæst ved Andromedas tegn. 
Just unter der Kometfahrt, die in Hast
Ich machte, um die Heimat zu erreichen,
Wies unverhofft bei Andromedas Zeichen
Im Weltenraume sich ein fremder Gast. 
Der bæres bud ned til vor gamle jord,
at ude i det højtidsstille fjerne
der havde kaos skabt sig til en stjerne,
da det slog ind på samlingslovens spor. – 
Der tat die Botschaft unsrer Erde kund:
Daß draußen in der hochzeitsstillen Ferne
Das Chaos sich geformt zu einem Sterne,
Als das Gesetz der Sammlung rings erstund. 
Jeg fandt et andet kaos rundt omkring,
med spredte viljer og med skilte veje
og uden drift til fælles banesving
og uden higen mod et midtpunkts leje. 
Ein andres Chaos fand ich noch ringsum:
Geteilte Willen auf zerstreuten Wegen
Und ohne Drang, auf gleichen Bahnen stumm
Um einen Mittelpunkt sich zu bewegen. 
Men da jeg atter stod i fjernets stilhed,
da tog jeg varsel af hvad der var sket, –
tog varsel af hvad selv jeg havde set:
lystågers samling til en stjernes billed. 
Doch als ich wieder stand in stiller Ferne,
Da mußt’ ich des gedenken, was geschehn, –
Erwägen mußt’ ich, was ich selbst gesehn:
Lichtnebel, die sich bildeten zum Sterne. – 
Lyståger tror jeg på, skønt uden orden,
kaotisk løst den vælter sig i nord;
jeg tror den er på samlingslovens spor, –
en lysrig stjerne i sin første vorden.



 
Lichtnebel sind auch hier im Nord zu finden,
Die sich chaotisch wild im Raume drehn.
Sind sie vielleicht ein Sternbild im Entstehn,
Laut jenem Weltgesetz, sich zu verbinden?



 
De sad der, de to –. 
Sie sassen, die beiden ... 
(Første forarbejde til „Bygmester Solness“.)

 
(Erste Vorarbeit zu »Baumeister Solneß«)

 
     De sad der, de to, i så lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Så brændte huset. Alt ligger i grus.
De to får i asken rage. 
Sie saßen, die beiden, im traulichen Haus,
Sahn Herbst und Winter vergehn.
Das Haus ist verbrannt. Rings Schutt und Graus.
Nun gilt’s, in der Asche zu spähn. 
     For nede i den er et smykke gemt, –
et smykke, som aldrig kan brænde.
Og leder de trofast, hænder det nemt,
at det findes af ham eller hende. 
Denn unter dem Schutt ist ein Kleinod versteckt,
Das nie geht im Feuer zugrund;
Und suchen sie emsig, vielleicht daß entdeckt
Von ihm oder ihr wird der Fund. 
     Men finder de end, de brandlidte to,
det dyre, ildfaste smykke, –
aldrig hun finder sin brændte tro,
han aldrig sin brændte lykke. 
Doch fänden die beiden, verarmt durch den Brand,
Auch wieder das köstliche Stück –
Sie findet nicht mehr das Vertraun, das entschwand,
Noch er das vernichtete Glück. 
                                                       (16/3 1892.)



 
                                                       (16. 3. 1892.)



 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login