You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
Langt borte. 
Aus der Ferne 
Snart samles i Upsal alle de unge;
taler skal strømme og sange skal runge. 
Bald eint Upsála nun alle die Jungen;
Dann wird geredet und wird gesungen. 
Selv har jeg digtet til ungdoms-mødet,
kendt mig ildnet i ånden og kødet. 
Hab’ ihnen selbst einen Reimstrauß gebunden,
Innerlichst mich begeistert erfunden. 
Jeg nytted et øjebliks tro mellem tvilene,
og stod alt med foden mod stævnet stilende. 
Ich nützt’ unter Zweifeln ein Lichtblickchen Glauben –
Und wollte das Kommen auch mir schon erlauben. 
Nu er det over. Afgørelsens porte
slog jeg ilås og blir ensom, langt borte.


 
Nun ist’s vorbei. Dem entschießenden Sterne
Gab ich Valet, – bleibe einsam und ferne.


 
Held over al eders sorgløse flok!
Held over eder, hvem legen er nok! 
Heil über all euren sorglosen Flug!
Heil über euch, denen Spiel noch genug! 
Sommerens magter lad skydækket dele!
Skogduft for alle de stundende sjæle! 
Sommer gebiete! Wolke zerrinne!
Waldduft für all eure lechzenden Sinne! 
Godvejr, så koret kan bæres for vindene!
Bris under fanerne, sol over sindene! 
Lerchenwetter den jauchzenden Kehlen!
Wind euren Fahnen, Licht euren Seelen! 
Glitrende dage, og nætter klare,
hvor I skal færdes og hvor I skal fare!


 
Sonnige Tage und Nächte klare,
Wo eure Jugend auch walle und fahre!


 
Langt borte jeg ser eder stryge forbi;
jeg hører den velkendte melodi. 
Fern vom Süden aus seh’ ich euch ziehn;
Ich höre die heimischen Melodien. 
Og dog så forunderlig fjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog gennem hjemmet. 
Und doch so wunderlich fremd und kraus
Dünkt mich der jubelnde Zug dort zuhaus. 
Genfærd af afdøde tider og mænd
går i vor ynglinge-skare igen. 
Toter Zeiten gespenstischer Schritt
Schleift in unserer Jünglingsschar mit. 
Af frasernes tåger og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse.


 
Aus Phrasennebel und Weihrauchflug
Formt sich ein weltgeschichtlicher Spuk.


 
Sligt tog, som nu suser deroppe i Nord,
har sust over hele Italiens jord. 
Ein Zug, wie er droben im Norden nun saust,
Ist über Italiens Erde gebraust. 
Ungdoms-toget langs Apenninerne
rusked af søvnen folke-ruinerne. 
Der Jugend Zug längs den Apenninen
Riß aus dem Schlummer die Volksruinen. 
Det var i århundredets skyfulde morgen.
Idag vajer fanen fra Engelsborgen. 
Das war, da man aufschlug des Säkulums Buch.
Heut weht von der Engelsburg königlich Tuch. 
Sligt tog, som nu suser deroppe i Nord,
har sust over hele den tyske jord. 
Ein Zug, wie er droben im Norden nun saust,
Ist über die deutsche Erde gebraust. 
Der drømtes om ening ad spredte baner;
der drømtes om sortrøde gylden-faner. 
Man träumte von Einheit auf Sonderbahnen;
Man träumte von schwarzrotgoldenen Fahnen. 
Så kom den alvorlige del af festerne.
Grånede gubber var ungdoms-gæsterne. 
Dann kam der ernsthafte Teil der Feste.
Alternde waren der Jugend Gäste. 
Uryggeligt dog for den samme sag,
som ildned til leg, de højned sit flag. 
Mannhaft nun für dasselbe Ziel,
Wandten sie sich zum Ernst vom Spiel. 
Gennem trængsler og storme de bar den frem;
de mured sit hus og de gærded sit hjem. 
In Nöten und Stürmen ihr Sinn bestand;
Sie bauten ihr Haus und umzäunten ihr Land. 
De vilde sin drøm; så kom sejren siden.
Europa er voksent, og vågen er tiden.


 
Sie wollten ihren Traum; und belohnt ward ihr Streit.
Europa erwuchs, und erwacht ist die Zeit.


 
Se, derfor så underlig fjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog i hjemmet. 
Seht, darum so wunderlich fremd und kraus
Dünkt mich der jubelnde Zug zuhaus. 
Genfærd af afdøde tider og mænd
går i vor ynglinge-skare igen. 
Toter Zeiten gespenstischer Schritt
Schleift in unserer Jünglingsschar mit. 
Af frasernes tåger og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse. 
Aus Phrasennebel und Weihrauchflug
Formt sich ein weltgeschichtlicher Spuk. 
Hvi tier den eneste myndige mund,
som bryder alt blændværk og vækker af blund? 
Was schweigt der einzige mündige Mund,
Der das Blendwerk zerstörte im innersten Grund? 
Jeg skal sige jer det. Den blev stum som graven,
da et ufærdigt folk fik friheds-gaven. 
Der Mund verstummte, will ich euch sagen,
Da ein unfertig Volk ward mit Freiheit geschlagen. 
Det er farligt at tage sig selv som skænk;
den ballast kan krænge en skude isænk. 
Ein Wagstück, sich selber geschenkt zu werden!
Der Ballast kann einen Segler gefährden. 
Man stak os ihænde et fuldgodt sværd,
men lærte os ikke sligt værges værd. 
Man gab in die Hand uns ein vollgültig Schwert –
Doch lehrte uns nicht solcher Waffe Wert. 
Se, derfor vor skæbne vipper og vender,
som kniven i barnets legende hænder. 
Und drum unser Schicksal so schwankt und schlingert –
Wie ein Messer, daran ein Kind herum fingert. 
Der står vi og lytter til forsker og gransker,
og taster på tingen med silkehandsker. 
Nun horchen wir, daß uns ein Klügrer bescheide,
Und tasten das Ding an mit Handschuhn von Seide. 
Der går vi og drømmer og véd ikke råd
til en bristende eller bærende dåd. 
Nun stehn wir wie Träumer und wissen nicht Rat
Zu einer mannhaft entscheidenden Tat. 
Når kommer og rusker os op af døsen
århundredets ånd med århundredets løsen? 
Wann bringt uns – das uns der Dumpfheit entreißt –
Sein Losungswort des Jahrhunderts Geist? 
München, den 2den Juni 1875.


 
München, den 2. Juni 1875.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login