DOKTOR STOCKMANN.
Og da så skæbnen endelig langt om længe føjed det så godt og velsignet for mig, at jeg kunde komme hjem igen, – ja, mine medborgere, da syntes jeg ikke jeg havde flere ønsker i verden. Jo, jeg havde det ønske, ivrigt, utrættelig, brændende at være virksom til hjemmets og til almenhedens bedste.
And when, at last, after a long time, fate arranged all things so well and happily for me that I could come home again–then, fellow-citizens, it seemed to me that I hadn’t another wish upon earth. Yes; I had the one ardent, constant, burning desire to be useful to the place of my birth, and to the people here.
STOCKMANN.
Und als ich dann endlich nach Jahr und Tag, dank einer guten und glücklichen Schicksalsfügung, in die Heimat zurückkehren durfte, – ja, liebe Mitbürger, da war es mir, als bliebe mir auf Erden kaum noch etwas zu wünschen übrig. Nur den einen Wunsch hatte ich noch: mit heißem, unermüdlichem Eifer tätig zu sein zum Wohl der Heimat und des Gemeinwesens.
斯多克芒医生
后来,好容易机会凑巧,我又回到了本乡---那时候,我觉得心满意足,再没有别的愿望。可以说,我心里只有一个愿望,就是:一心一意给本乡和本乡人出点力做点事。