RITA
(undviger ham).
Jeg bry’r mig ikke om din stille inderlighed. Jeg vil ha’ dig helt og holdent! Og alene! Slig, som jeg havde dig i de første, dejlige, svulmende tider. (heftigt og hårdt.) Jeg lar mig aldrig i verden afspise med levninger og rester, Alfred!
RITA.
[Evading him.]
I don’t care a bit for your calm, deep tenderness. I want you utterly and entirely--and alone! Just as I had you in the first rich, beautiful days. [Vehemently and harshly.] Never, never will I consent to be put off with scraps and leavings, Alfred!
RITA
(elkerüli)
A te gyöngédségedről lemondok. Én egészen akarlak birni — egészen egyedül. Ugy, mint enyém voltál szerelmünk bájos, bűvös első idején. (Hevesen) Engem nem lehet maradékokkal és hulladékokkal kielégíteni, Alfréd.
吕 达
(躲闪)
我一点儿都不稀罕你那份温柔情意。我要你整个儿的人--- 我要一个人独占你! 就像在最初那一段酣畅美满的年月里我跟你过日子一样。(粗暴,激动)艾尔富吕,我绝不容许你用残羹剩饭打发我!