DANIEL HEJRE
(rejser sig).
Der er, Gud døde mig, noget oprørende i sligt! Der kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne på livets bane; opsøger den prøvede verdensmand i hans hus; tyr til ham, der har sit på det tørre, for at begære, – noksagt! Verdensmanden slår døren i; man er ikke hjemme; – nej, man er aldrig hjemme, når det gælder, – noksagt! (udbrydende.) Men det er jo den skammeligste grovhed ovenikøbet!
HEIRE
[rising.]
I’ll be hanged if it isn’t positively revolting! Here is a young man at the outset of his career; full of simple-minded confidence, he seeks out the experienced man-of-the-world and knocks at his door; turns to him, who has brought his ship to port, to beg for -- I say no more! The man-of-the-world shuts the door in his face; is not at home; never is at home when it’s his duty to be -- I say no more! [With indignation.] Was there ever such shameful insolence!
海 瑞:
（站起来）
他妈的，真叫人生气！一个刚冒头儿的小伙子一心一意想靠近一个久经世故、在江湖上闯荡过的老前辈，他上门去求教--。我不多说了。那老家伙关紧大门不睬他，每次都挡驾，总说不在家--。我不多说了。（生气）真是，长了耳朵没听见过这么欺负人的事！
