FJELDBO.
Hør, kære Stensgård, du skal standse og tænke dig om. Du vil være røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du være røsten? Her i fogderiet? Eller, hvis det kommer højt, her i amtet! Og hvem skal være genlyden, der slår, så stormen vækkes? Jo, folk, som proprietær Monsen og bogtrykker Aslaksen og det fedryggede geni, herr Bastian. Og istedet for de flygtende kejsere og konger vil vi få se gårdbruger Lundestad, som løber efter sin storthingsfuldmagt. Hvad blir så det hele? Det blir, hvad syntes først i drømmen, – spidsborgere i blæst.
FIELDBO.
Come, my dear Stensgard, pause and reflect. You will be the Voice, you say. Good! But where will you be the Voice? Here in the parish? Or at most here in the county! And who will echo you and raise the storm? Why, people like Monsen and Aslaksen, and that fat-headed genius, Mr. Bastian. And instead of the flying emperors and kings, we shall see old Lundestad rushing about after his lost seat in Parliament. Then what will it all amount to? Just what you at first saw in your dream -- townsfolk in a wind.
费尔博:
别忙，我的好史丹斯戈，仔细想一想。你说你要做“呼声”。很好！可是你打算在什么地方做？在本区呢，还是至多在本州？你发出呼声，谁会响应你？谁会发动风暴？还不就是孟森、阿拉斯克森和笨家伙巴斯丁那一伙人！到那时候咱们看见的不是皇帝国王，而是伦德斯达失掉了议员位置，在大风里乱跑。结果怎么样？风暴卷走的不过是在梦中最初看见的那些平常人。
