STENSGÅRD.
Ja, her! Her er fine sæder; her er ynde over tilværelsen; her er gulvet lagt ligesom blot til at trædes på af lakerte støvler; her er lænestolene dybe, og damerne sidder smukt i dem; her går samtalen let og elegant, som en kasteleg; her plumper ingen råhed ind og gør selskabet stille. Å, Fjeldbo, – her først føler jeg hvad fornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor adel; en liden kreds; en adel i dannelse; og den vil jeg tilhøre. Føler du ikke selv, at man luttres her? At rigdommen her er af et andet slags? Når jeg tænker på Monsens rigdom, så forestiller jeg mig den i skikkelse af store bunker fedtede papirsedler, af ølsmudsede panteobligationer; – men her, her er det metal, skinnende sølv! Og med menneskene er det ligedan. Kammerherren, – hvilken prægtig, fin gammel gubbe!
STENSGARD.
Yes, here! Here there are fine manners; life moves gracefully here; the very floors seem laid to be trodden only by lacquered shoes. Here the arm-chairs are deep and the ladies sink exquisitely into them. Here conversation moves lightly and elegantly, like a game at battledore; here no blunders come plumping in to make an awkward silence. Oh, Fieldbo -- here I feel for the first time what distinction means! Yes, we have indeed an aristocracy of our own; a little circle; an aristocracy of culture; and to it I will belong. Don’t you yourself feel the refining influence of this place? Don’t you feel that wealth here loses its grossness? When I think of Monsen’s money, I seem to see piles of fetid bank-notes and greasy mortgages -- but here! here it is shimmering silver! And the people are the same. Look at the Chamberlain -- what a fine high-bred old fellow!
史丹斯戈:
不错，在这儿！这儿的气派真大方，日子过得真高雅！不用说别董大，就连地板好像也只有穿漆皮鞋的人才能踩。这儿的椅子扶手那么高，垫子那么厚，女客坐在里头多优雅。这儿谈的话又轻松又美妙，好像打板球，没人会抽冷子说句冒失话，害得大家脸上下不来。喔，费尔博-- 这是我生平第一次体会到高贵生活的滋味儿！咱们这儿有个高贵的社会，有个小圈子，有个贵族的文化团体，我愿意待在这圈子里。你不觉得这儿有一股提炼性格的力量吗？你不觉得金钱在这儿不显得俗气吗？我一想起孟森的钱，就好像看见一堆一堆腥臭的钞票、肮脏的债券-- 可是在这儿呢！钱就变成了雪亮的银子！人也是一样。瞧瞧侍从官-- 多么文雅高贵的一位老先生！
