DANIEL HEJRE.
Monsen? Nej, den karl véd nok hverken besked om sine egne eller andres papirer. Men det er godt, det får en ende, herr Stensgård! Det er en tilfredsstillelse for den moralske følelse. Ah, jeg har tidt følt mig optændt af en ædel harme, om jeg selv tør sige det, ved at måtte gå her og være vidne til –; noksagt. Men det morsomste ved det, er det, at når nu Monsen dratter, så trækker han først og fremst grosserer Bratsberg med sig; grossereren trækker kammerherren –
HEIRE.
Monsen? No, he knows nothing about either his own paper or other people’s. But I’m glad it has come to an end, Mr. Stensgard! -- It’s a satisfaction to one’s moral sense. Ah, I have often glowed with a noble indignation, if I may say so, at having to stand by and see -- I say no more! But the best of it all is that now Monsen is down he’ll drag young Bratsberg after him; and the son will bring the father down --
海 瑞:
孟森？哼，别人的借据，自己的借据，他一概不知道。幸而现在事情揭穿了，史丹斯戈先生！这是一种良心上的痛快。喔，有时候我白瞪着眼看他们胡闹，心里真可以说是满腔义愤——我不多说了！最妙的是现在孟森自己垮台了，也把小布拉茨柏先生拖倒了；将来儿子还要把父亲拖倒呢。
