FULDMÆGTIG KRAP.
Ja, ja, ja; jeg kan ikke indlade mig på vidtløftigheder. Nu kender De konsulens mening; altså basta! Vil De så gå ned på værftet igen; det kan visst behøves; jeg kommer selv derned om lidt. – Om forladelse, mine damer!
(Han hilser og går ud gennem haven og nedad gaden. Skibsbygger Aune går stille ud til højre. Adjunkten, der under den foregående dæmpede samtale har fortsat læsningen, er straks efter færdig med bogen og klapper den sammen.)
KRAP.
Schon gut! Auf weitere Erörterungen kann ich mich nicht einlassen. Sie kennen jetzt die Ansicht des Herrn Konsul und damit basta! Gehen Sie jetzt nur wieder auf die Werft, da sind Sie gewiß nötig; ich komme selbst sehr bald hinunter. – Entschuldigen Sie, meine Damen!
Er grüßt und geht durch den Garten und die Straße hinunter. Aune geht still nach rechts ab. Rörlund, der während dieser mit gedämpfter Stimme geführten Unterredung die Lektüre fortgesetzt hat, ist gleich darauf mit dem Buch zu Ende und klappt es zu.
KRAP.
Yes, yes, but I can’t go into all these details. You know now what Mr. Bernick means, and that is sufficient. Be so good as to go back to the yard; probably you are needed there. I shall be down myself in a little while. --Excuse me, ladies!
(Bows to the ladies and goes out through the garden and down the street. AUNE goes quietly out to the right. RORLUND, who has continued his reading during the foregoing conversation, which has been carried on in low tones, has now come to the end of the book, and shuts it with a bang.)
克拉普
好,好,我没工夫跟你谈大道理。反正你已经知道博尼克先生的意思,这就够了。你现在还是回厂去吧,那儿也许有事等着你。一会儿我就来。对不起,诸位太太小姐!
(向女客们鞠躬,穿过花园,走上大街。渥尼悄悄从右边出去。克拉普跟渥尼谈话的时候,罗冷一直在念书,现在砰的一声把书合上了)