HILMAR TØNNESEN.
Nej, det kan du nok vide. Folk stod stille og så efter dem. Det lod til at være gåt som en løbeild over byen, – omtrent som en brand på de vestlige prærier. I alle huse stod der mennesker ved vinduerne og vented på, at toget skulde komme forbi; hoved ved hoved bag gardinerne – uf! Ja, du må undskylde, Betty; jeg siger uf; for dette gør mig nervøs; – skal det vare ved, så blir jeg nødt til at tænke på at foretage en længere rejse.
HILMAR.
Nein, das kannst Du Dir doch denken. Die Leute blieben stehen und sahen ihnen nach. Es war, als ob ein Lauffeuer durch die Stadt ginge, – ungefähr wie ein Brand auf den westlichen Prärien. In allen Häusern standen Menschen an den Fenstern und warteten, bis der Zug vorbeikäme; Kopf an Kopf hinter den Gardinen – uh! Du mußt entschuldigen, Betty, ich sage uh, denn die Geschichte macht mich nervös; – geht das so weiter, dann sehe ich mich genötigt, eine längere Reise in Erwägung zu ziehen.
HILMAR.
You may well say that. People stood still and looked at them. It spread like wildfire through the town--just like a prairie fire out West. In every house people were at the windows waiting for the procession to pass, cheek by jowl behind the curtains--ugh! Oh, you must excuse me, Betty, for saying “ugh”--this has got on my nerves. If it is going on, I shall be forced to think about getting right away from here.
希尔马
可不是吗! 街上的人都转过脸来瞧他们。不多会儿，消息就像野火似的传遍了全城--- 那情形很像美国西部草原的大火。家家窗口都是人--- 窗帘后头挤得满满的--- 等着看热闹。嘿! 贝蒂，你别怪我说“嘿”。这种事情我实在受不了。要是再这么闹下去，我只好找个地方换一换空气。
