Bibliotheca Polyglotta

KONSUL BERNICK.
Å bryd dig ikke om ham; han er noget nervøs i denne tid. Men vil du ikke se dig lidt om i haven? Dernede har du jo ikke været endnu, og jeg har just en times tid fri.

BERNICK.
Ach, laß ihn gehen; er ist augenblicklich etwas nervös. Doch willst Du Dich nicht ein bißchen im Garten umschauen? Da bist Du ja noch gar nicht gewesen, und ich habe gerade ein Stündchen freie Zeit.

BERNICK.
Oh, do not take any notice of him; his nerves are rather upset just now. Would you not like to take a look at the garden? You have not been down there yet, and I have got an hour to spare.

博尼克
别理他，他近来神经有毛病。你要不要到花园里看一看?你还没去过，我正好有点闲工夫，可以陪你走一走。

FRØKEN HESSEL.
Jo, det vil jeg gerne; I kan tro, jeg har tidt og ofte været med mine tanker her i haven hos jer.

LONA.
Ja, das will ich gern. Ihr könnt mir glauben, ich bin gar manches liebe Mal mit meinen Gedanken hier im Garten bei Euch gewesen.

LONA.
With pleasure. I can tell you my thoughts have been with you in this garden many and many a time.

楼纳
好极了。说老实话，我时常想起从前跟你们一块儿在花园里的日子。

FRU BERNICK.
Der er sket store forandringer der også, skal du få se.
(Konsulen, fruen og frøken Hessel går ned i haven, hvor man af og til ser dem under det følgende.)

FRAU BERNICK.
Du wirst sehen, da sind auch große Veränderungen vor sich gegangen.
Bernick, Frau Bernick und Lona ab in den Garten, wo man sie während des Folgenden hier und dort gewahrt.

MRS. BERNICK.
We have made a great many alterations there too, as you will see.
(BERNICK, MRS. BERNICK, and LONA go down to the garden, where they are visible every now and then during the following scene.)

博尼克太太
回头你瞧吧，花园大改样子了。 (博尼克夫妇陪着楼纳走进花园，以后有时可以看见他们三个人在花园里走动。)

OLAF
(i havedøren).
Onkel Hilmar, véd du, hvad onkel Johan spurgte mig om? Han spurgte, om jeg vilde være med ham til Amerika.

OLAF
in der Gartentür.
Onkel Hilmar, weißt Du, was Onkel Johann mich gefragt hat? Er hat gefragt, ob ich mit ihm nach Amerika will.

OLAF
(coming to the verandah door).
Uncle Hilmar, do you know what uncle Johan asked me? He asked me if I would go to America with him.

渥拉夫
(在花园门口)
希尔马舅舅，你猜约翰小舅舅问我什么话? 他问我愿不愿意跟他上美国。

HILMAR TØNNESEN.
Du, din klodrian, som går her og hænger i din moders skørter –

HILMAR.
Du? So ein Schafskopf, der immer an Mutters Schürze hängt?

HILMAR.
You, you duffer, who are tied to your mother’s apron strings--!

希尔马
你上美国! 像你这么个成天离不开妈妈的小傻瓜--

OLAF.
Ja, men det vil jeg ikke længer. Du skal få se, når jeg blir stor –

OLAF.
Ja, aber das will ich nicht länger. Du wirst sehen, wenn ich groß bin –

OLAF.
Ah, but I won’t be that any longer. You will see, when I grow big.

渥拉夫
往后我就不这样了。你瞧着吧，等我长大了--

HILMAR TØNNESEN.
Å visvas; du har ikke nogen alvorlig trang til dette stålsættende, som ligger i at –
(de går ned i haven.)

HILMAR.
Ach, dummes Zeug! Du hast kein ernstes Streben nach der Abhärtung, die –
Beide ab in den Garten.

HILMAR.
Oh, fiddlesticks! You have no really serious bent towards the strength of character necessary to--.
(They go down to the garden. DINA meanwhile has taken off her hat and is standing at the door on the right, shaking the dust off her dress.)

希尔马
胡说八道!你没有那股子冒险劲儿--(他们走进花园。棣纳已经摘了帽子，站在右边门口，正在抖落衣服上的灰尘。)

JOHAN TØNNESEN
(til Dina, som har taget hatten af og står i døren til højre og ryster støvet af sin kjole).
De er bleven dygtig varm efter turen.

JOHANN
zu Dina, die den Hut abgenommen hat, an der Tür rechts steht und den Staub von ihrem Kleid schüttelt.
Sie sind ganz warm geworden von der Promenade.

JOHAN
(to dina).
The walk has made you pretty warm.

约翰
(向棣纳)
你走得怪热的。

DINA.
Ja, det var en dejlig tur; så dejlig tur har jeg aldrig havt før.

DINA.
Ja, es war ein schöner Spaziergang; einen so schönen habe ich noch nie gemacht.

DINA.
Yes, it was a splendid walk. I have never had such a splendid walk before.

棣纳
是的，走得很痛快。我从来没走得这么痛快。

JOHAN TØNNESEN.
Plejer De kanske ikke ofte gå formiddagsture?

JOHANN.
Sie gehen wohl nicht oft vormittags aus?

JOHAN.
Do you not often go for a walk in the morning?

约翰
早晨你不常出去散步吗?

DINA.
Jo; men det er bare med Olaf.

DINA.
O ja; aber nur mit Olaf.

DINA.
Oh, yes--but only with Olaf.

棣纳
去，可是只带着渥拉夫。

JOHAN TØNNESEN.
Så. – Har De kanske større lyst til at gå ned i haven end til at blive her?

JOHANN.
So. – Sie möchten vielleicht gern in den Garten, oder bleiben Sie lieber hier?

JOHAN.
I see.--Would you rather go down into the garden than stay here?

约翰
哦!你愿意上花园去，还是愿意在这儿待着?

DINA.
Nej, jeg har større lyst til at blive her.

DINA.
Ich bleibe lieber hier.

DINA.
No, I would rather stay here.

棣纳
我愿意在这儿待着。

JOHAN TØNNESEN.
Jeg også. Og så er det jo en aftale, at vi hver morgen går en slig tur sammen.

JOHANN.
Ich auch. Also abgemacht: wir gehen jeden Morgen zusammen spazieren.

JOHAN.
So would I. Then shall we consider it a bargain that we are to go for a walk like this together every morning?

约翰
我也愿意待在这儿。以后咱们约定每天早晨出去散步，好不好?

DINA.
Nej, herr Tønnesen, det skulde De ikke gøre.

DINA.
Nein, Herr Tönnesen, – das sollten Sie nicht tun.

DINA.
No, Mr. Tonnesen, you mustn’t do that.

棣纳
汤尼森先生，使不得。

JOHAN TØNNESEN.
Hvad skulde jeg ikke? De loved det jo.

JOHANN.
Warum sollte ich nicht? Sie haben es mir ja doch versprochen.

JOHAN.
What mustn’t I do? You promised, you know.

约翰
为什么使不得?你不是已经答应了吗?

DINA.
Ja, men når jeg nu tænker over det, så –, De skal ikke gå ud med mig.

DINA.
Das wohl! Aber wenn ich es mir recht überlege, so –. Sie sollten nicht mit mir ausgehen.

DINA.
Yes, but--on second thought--you mustn’t go out with me.

棣纳
不错，我答应了，可是再仔细一想，你不能跟我一块儿出去。

JOHAN TØNNESEN.
Men hvorfor ikke det?

JOHANN.
Und warum nicht?

JOHAN.
But why not?

约翰
为什么?

DINA.
Ja, De er fremmed; De kan ikke forstå det; men jeg skal sige Dem –

DINA.
Sie sind fremd hier; Sie können das nicht verstehen; aber ich muß Ihnen sagen –

DINA.
Of course, you are a stranger--you cannot understand; but I must tell you--

棣纳
你刚回来--不明白其中的道理。我告诉你--

JOHAN TØNNESEN.
Nå?

JOHANN.
Nun?

JOHAN.
Well?

约翰
告诉我什么?

DINA.
Nej, jeg vil helst ikke tale om det.

DINA.
Nein, ich will doch lieber davon nicht sprechen.

DINA.
No, I would rather not talk about it.

棣纳
喔，我还是不说的好。

JOHAN TØNNESEN.
Å jo visst; til mig kan De da tale om hvad det skal være.

JOHANN.
O doch! Mit mir können Sie von allem sprechen, was es auch sei.

JOHAN.
Oh, but you must; you can talk to me about whatever you like.

约翰
喔，怕什么?在我面前你说什么都没关系。

DINA.
Ja, jeg skal sige Dem, jeg er ikke som de andre unge piger; der er noget – noget sådant ved mig. Derfor skal De ikke gøre det.

DINA.
So hören Sie denn: ich bin nicht wie die andern jungen Mädchen; es hat so eine – so eine eigene Bewandtnis mit mir. Deshalb sollen Sie es nicht tun.

DINA.
Well, I must tell you that I am not like the other young girls here. There is something--something or other about me. That is why you mustn’t.

棣纳
我告诉你，我在这儿跟别的女孩子不一样。人家看起来，我这人有点儿--有点儿不顺眼。所以你别跟我在一块儿散步。

JOHAN TØNNESEN.
Men alt dette forstår jeg slet ikke. De har da ikke gjort noget ondt?

JOHANN.
Aber von alledem verstehe ich ja kein Wort. Sie haben doch nichts verbrochen?

JOHAN.
But I do not understand anything about it. You have not done anything wrong?

约翰
这句话叫我摸不着头脑。你又没做什么错事!

DINA.
Nej, ikke jeg, men –; nej, nu vil jeg ikke tale mere om det. De får det nok at vide af de andre.

DINA.
Nein, ich nicht, aber – nein, nichts mehr davon! Sie erfahren es schon noch durch die andern.

DINA.
No, not I, but--no, I am not going to talk any more about it now. You will hear about it from the others, sure enough.

棣纳
我没做错事，可是--喔，现在我不想多说了。反正早晚你从别人嘴里会知道。

JOHAN TØNNESEN.
Hm.

JOHANN.
Hm.

JOHAN.
Hm!

约翰
嗯!

DINA.
Men der var noget andet, jeg gerne vilde spørge Dem om.

DINA.
Aber – ich möchte Sie gern etwas fragen.

DINA.
But there is something else I want very much to ask you.

棣纳
可是另外有件事我想问问你。

JOHAN TØNNESEN.
Og hvad var det?

JOHANN.
Und das wäre?

JOHAN.
What is that?

约翰
什么事?

DINA.
Det skal jo være så let at blive til noget dygtigt derover i Amerika?

DINA.
Es soll ja so leicht sein, drüben in Amerika etwas Tüchtiges zu werden?

DINA.
I suppose it is easy to make a position for oneself over in America?

棣纳
在美国找个站脚的地方是不是不太难?

JOHAN TØNNESEN.
Nå, så let er det just ikke altid; man må ofte slide ondt og arbejde strængt i førstningen.

JOHANN.
Na, so leicht ist es gerade nicht immer; im Anfang muß man sich oft abrackern und hart arbeiten.

JOHAN.
No, it is not always easy; at first you often have to rough it and work very hard.

约翰
不一定很容易。开头的时候常常很困难，一定得吃苦。

DINA.
Ja, det vilde jeg gerne –

DINA.
Ach, das möchte ich gerne –

DINA.
I should be quite ready to do that.

棣纳
我愿意吃苦。

JOHAN TØNNESEN.
De?

JOHANN.
Sie?

JOHAN.
You?

约翰
你?

DINA.
Jeg kan nok arbejde; jeg er stærk og sund, og tante Marta har læst meget med mig.

DINA.
Ich kann schon arbeiten; ich bin stark und gesund, und Tante Martha hat mich vieles gelehrt.

DINA.
I can work now; I am strong and healthy; and Aunt Martha taught me a lot.

棣纳
我能工作，身体很健康。在马塞姑姑手里我学会了好些东西。

JOHAN TØNNESEN.
Men for pokker, så kom og rejs med os.

JOHANN.
Alle Wetter! So kommen Sie und reisen Sie mit uns!

JOHAN.
Well, hang it, come back with us!

约翰
这么说，怕什么!跟我们一块儿回去吧。

DINA.
Å, nu spøger De bare; det sagde De til Olaf også. Men det var det jeg vilde vide, om menneskene er meget – meget sådan moralske derover?

DINA.
Ach, jetzt scherzen Sie nur! Das haben Sie auch zu Olaf gesagt. Aber ich möchte bloß noch eins wissen, – ob die Leute drüben auch so sehr – so sehr moralisch sind.

DINA.
Ah, now you are only making fun of me; you said that to Olaf too. But what I wanted to know is if people are so very--so very moral over there?

棣纳
喔，你是拿我开玩笑，你对渥拉夫也说过这句话。我想打听的是，在美国的人是不是很--很讲道德。

JOHAN TØNNESEN.
Moralske?

JOHANN.
Moralisch?

JOHAN.
Moral?

约翰
讲道德?

DINA.
Ja, jeg mener, om de er sådan – anstændige og skikkelige, ligesom her.

DINA.
Ja; ich meine, ob sie so – so anständig und gesittet sind wie hier.

DINA.
Yes; I mean are they as--as proper and as well-behaved as they are here?

棣纳
我想问的是，他们是不是像此地的人这么正经，这么规矩。

JOHAN TØNNESEN.
Nå, de er ialfald ikke så slemme, som man her tror. Det skulde De ikke være bange for.

JOHANN.
Na, jedenfalls sind sie nicht so schlimm, wie man hier glaubt. Davor brauchen Sie keine Angst zu haben.

JOHAN.
Well, at all events they are not so bad as people here make out. You need not be afraid on that score.

约翰
嗯，无论如何他们不像此地人说的那么坏。这一层你不必担心。

DINA.
De forstår mig ikke. Jeg vilde just gerne, at de ikke skulde være så meget anstændige og moralske.

DINA.
Sie verstehen mich nicht. Ich wünschte sie gerade nicht so sehr anständig und moralisch.

DINA.
You don’t understand me. What I want to hear is just that they are not so proper and so moral.

棣纳
你不明白我的意思。我希望他们不这么规矩，不这么讲道德。

JOHAN TØNNESEN.
Ikke det? Hvordan vilde De så de skulde være?

JOHANN.
Nicht? Wie sollten sie denn sonst sein?

JOHAN.
Not? What would you wish them to be, then?

约翰
哦?那么，你希望他们怎么样?

DINA.
Jeg vilde, de skulde være naturlige.

DINA.
Sie sollten natürlich sein.

DINA.
I would wish them to be natural.

棣纳
我希望他们自自然然地做人过日子。

JOHAN TØNNESEN.
Ja, ja, det er kanske netop det, de er.

JOHANN.
Jawohl! Das sind sie vielleicht.

JOHAN.
Well, I believe that is just what they are.

约翰
嗯，也许他们就是这样。

DINA.
For så vilde det være godt for mig, om jeg kunde komme derover.

DINA.
Dann wäre es gut für mich, wenn ich hinüberkäme.

DINA.
Because in that case I should get on if I went there.

棣纳
那么我去倒合适。

JOHAN TØNNESEN.
Ja visst vilde det så! Derfor skal De rejse med os.

JOHANN.
Gewiß – und darum sollen Sie mit uns reisen.

JOHAN.
You would, for certain!--and that is why you must come back with us.

约翰
你去很合适。所以你一定得跟我们一块儿走。

DINA.
Nej, med Dem vilde jeg ikke rejse; jeg måtte rejse alene. Å, jeg skulde nok drive det til noget; jeg skulde nok blive brav –

DINA.
Nein, nicht mit Ihnen möchte ich reisen; ich müßte allein reisen. Ach, ich wollte es schon zu etwas bringen; ich wollte schon tüchtig werden –

DINA.
No, I don’t want to go with you; I must go alone. Oh, I would make something of my life; I would get on--

棣纳
不，我不跟你们走。我一个人走。我要想办法，我要找出路。

KONSUL BERNICK
(nedenfor havetrappen hos begge damerne).
Bliv, bliv; jeg skal hente det, kære Betty. Du kunde så let forkøle dig.
(han kommer ind i salen og søger fruens shawl.)

BERNICK
unterhalb der Terrasse bei den beiden Damen.
Bleib, bleib, liebe Betty; ich hol’ ihn Dir; Du könntest Dich erkälten.
Er kommt in das Zimmer und sucht Frau Bernicks Schal.

BERNICK
(speaking to lona and his wife at the foot of the garden steps).
Wait a moment--I will fetch it, Betty dear; you might so easily catch cold.
(Comes into the room and looks for his wife’s shawl.)

博尼克
(在花园台阶底下跟楼纳和他老婆说话)
等一等--贝蒂，我去拿，你会着凉。(走进屋来找他老婆的披肩)

FRU BERNICK
(ude i haven).
Du må også komme med, Johan; vi skal ned i grotten.

FRAU BERNICK
draußen im Garten.
Du mußt auch mitkommen, Johann; wir gehen in die Grotte.

MRS. BERNICK
(from outside).
You must come out too, Johan; we are going down to the grotto.

博尼克太太
(在外头)
约翰，你也出来。我们要到假山洞里去。

KONSUL BERNICK.
Nej, nu må Johan blive her. Se her, Dina; tag min kones shawl og gå med. Johan blir her hos mig, kære Betty. Jeg må da høre lidt om forholdene derover.

BERNICK.
Nein, Johann, der soll jetzt hierbleiben! Da, Dina! Bring meiner Frau den Schal und geh mit. Johann bleibt hier bei mir, liebe Betty. Ich muß doch etwas über die Verhältnisse drüben hören.

BERNICK.
No, I want Johan to stay here. Look here, Dina; you take my wife’s shawl and go with them. Johan is going to stay here with me, Betty dear. I want to hear how he is getting on over there.

博尼克
不，我要约翰待在这儿。喂，棣纳，你拿着博尼克太太的披肩跟他们一块儿去。贝蒂，我想听约翰谈谈美国的情形。

FRU BERNICK.
Ja, ja; men kom så efter; du véd jo, hvor du skal finde os.
(Fru Bernick, frøken Hessel og Dina går ned gennem haven til venstre.)

FRAU BERNICK.
Ja, ja! Aber komm bald nach; Du weißt ja, wo wir zu finden sind.
Frau Bernick, Lona und Dina links ab durch den Garten.

MRS. BERNICK.
Very well--then you will follow us; you know where you will find us.
(MRS. BERNICK, LONA and DINA go out through the garden, to the left. BERNICK looks after them for a moment, then goes to the farther door on the left and locks it, after which he goes up to JOHAN, grasps both his hands, and shakes them warmly.)

博尼克太太
好吧，回头你再找我们，反正你知道我们在什么地方。
(博尼克太太、楼纳和棣纳三个人穿过花园向左走去。博尼克看她们走远了才走到左边靠后那扇门口，把门锁上，回到约翰旁边，抓住他两只手，亲亲热热地拉个不休。)

KONSUL BERNICK
(ser et øjeblik efter dem, går så hen og lukker den øverste dør til venstre, derpå går han hen til Johan, griber begge hans hænder, ryster og trykker dem).
Johan, nu er vi alene; må jeg nu få lov at takke dig.

BERNICK
sieht ihnen einen Augenblick nach, schließt darauf die oberste Tür links; dann geht er auf Johann zu, faßt dessen beide Hände, schüttelt und drückt sie.
Johann, jetzt sind wir allein; jetzt laß mich Dir danken.

BERNICK.
Johan, now that we are alone, you must let me thank you.

博尼克
约翰，现在没别人了，我得好好儿谢谢你。

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=86633b36-c1a1-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display