KONSUL BERNICK.
Se så; nu er der da endelig engang bleven alvor af det; den lusing tænker jeg han skal huske. (til nogen inde i værelset.) Hvad siger du? – Og jeg siger, du er en uforstandig moder! Du undskylder ham, gir ham medhold i alle hans slyngelstreger. – Ikke slyngelstreger? Hvad kalder du det da? At liste sig ud af huset ved nattetid, gå tilhavs med fiskerbåden, blive borte til langt ud på dagen og sætte mig i slig dødelig angst, mig, som har så meget andet at stå i. Og så vover den knægt at true med, at han vil løbe sin vej! Ja, lad ham prøve på det! – Du? Nej, det tror jeg nok; du bekymrer dig ikke stort om hans ve og vel. Jeg tror gerne, at om han satte livet til –! – Så? Ja, men jeg har en gerning at efterlade mig her i verden; jeg er ikke tjent med at blive barnløs. – Ingen indvendinger, Betty; det blir, som jeg har sagt; han har husarrest – (lytter.) Hys; lad ingen mærke noget.
(Fuldmægtig Krap kommer fra højre.)
BERNICK.
So, nun hätte ich endlich einmal Ernst gemacht! Die Schläge, denke ich, wird er sich merken! In das Zimmer hineinrufend. Was sagst Du? – Und ich sage, Du bist eine unvernünftige Mutter. Du entschuldigst ihn, Du beschönigst alle seine Bubenstreiche. – Keine Bubenstücke? Wie nennst Du’s denn sonst? Sich nachts aus dem Hause schleichen, mit einem Fischerboot in die See hinausfahren, bis zum hellichten Tag wegbleiben und mich in tödliche Angst versetzen, – mich, der den Kopf so voll hat! Und da wagt der Bengel noch, zu drohen, er würde davonlaufen! Ja, er soll es nur probieren! – Du? Ja, das glaube ich gern. Du bekümmerst Dich viel um sein Wohl und Weh! Ich glaube, wenn’s ihm selbst ans Leben ginge –! So ? – Aber ich habe eine Aufgabe hier auf der Welt zu hinterlassen; mir ist es nicht gleichgültig, ob ich kinderlos bin oder nicht. – Keine Widerrede, Betty! Es bleibt bei dem, was ich gesagt habe, – er hat Hausarrest. Er horcht. Pst! Laß niemand was merken!
Krap kommt von rechts.
BERNICK
(speaking to his wife, who is in the other room).
There! I have given it him in earnest now; I don’t think he will forget that thrashing! What do you say?--And I say that you are an injudicious mother! You make excuses for him, and countenance any sort of rascality on his part--Not rascality? What do you call it, then? Slipping out of the house at night, going out in a fishing boat, staying away till well on in the day, and giving me such a horrible fright when I have so much to worry me! And then the young scamp has the audacity to threaten that he will run away! Just let him try it!--You? No, very likely; you don’t trouble yourself much about what happens to him. I really believe that if he were to get killed--! Oh, really? Well, I have work to leave behind me in the world; I have no fancy for being left childless--Now, do not raise objections, Betty; it shall be as I say--he is confined to the house. (Listens.) Hush; do not let any one notice anything.
(KRAP comes in from the right.)
博尼克
(向隔壁屋里的人)
哼!这回我可不客气了!这顿棍子他大概忘不了啦!你说什么?我说你是个糊涂妈妈!你护着儿子，纵容他胡闹。你说不是胡闹?那么是什么?夜里溜出去，坐了小渔船下海，第二天老晚才回家，把我吓得半死，好像我自己的事还不够麻烦似的。这小流氓还敢吓唬我，说他要逃走!好，让他试试!你?恐怕做不到。他出乱子你不在乎。要是有一天他把命送掉--!哦，真的?可是我的事业将来得有人接着干下去，我不愿意绝子绝孙。贝蒂，别跟我斗嘴，我的话一定得照办，从今以后不许他出门。(听)嘘，别让人家看出什么来。(克拉普从右边进来。)
