Bibliotheca Polyglotta

Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)

Complete text

FRU MAJA.
Ja, det må du da sagtens indrømme.

MAIA.
I should think you must admit it, indeed.

梅遏
我想你不能不承认。

PROFESSOR RUBEK
(slår om).
Véd du, hvad for en stemning jeg kommer i, når jeg ser på menneskelivet her omkring mig?

PROFESSOR RUBEK.
[Changing the subject.]
Do you know how it affects me when I look at the life of the people around us here?

鲁贝克教授
（换题目）
你知道不知道，我看见了本地人的生活情况心里是什么滋味？

FRU MAJA.
Nej? Sig det.

MAIA.
No. Tell me.

梅遏
不知道。告诉我。

PROFESSOR RUBEK.
Da kommer jeg til at huske på den natten, vi rejste opover med jernbanen –

PROFESSOR RUBEK.
It makes me think of that night we spent in the train, when we were coming up here--

鲁贝克教授
使我想起了咱们来的时候在火车里那一夜光景。

FRU MAJA.
Da sad du jo og sov i kupéen.

MAIA.
Why, you were sound asleep all the time.

梅遏
整夜你老是睡得那么甜。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke ganske. Jeg mærked, at det blev så lydløst ved alle de små stoppestederne –. Jeg hørte lydløsheden, – ligesom du, Maja –

PROFESSOR RUBEK.
Not quite. I noticed how silent it became at all the little roadside stations. I heard the silence--like you, Maia--

鲁贝克教授
并不十分甜。我觉得一路经过的小车站都那么寂静。梅遏，像你一样，我也听得见寂静。

FRU MAJA.
Hm, – ligesom jeg, ja.

MAIA.
H’m,--like me, yes.

梅遏
唔，不错，像我一样。

PROFESSOR RUBEK.
– og så forstod jeg, at nu var vi kommet over grænsen. Nu var vi rigtig hjemme. For ved alle de små stoppestederne holdt toget stille, – skønt der ingen trafik var.

PROFESSOR RUBEK.
--and that assured me that we had crossed the frontier--that we were really at home. For the train stopped at all the little stations--although there was nothing doing at all.

鲁贝克教授
因此我就知道，咱们确是越过了国境--- 真正到了家乡。火车在所有的小站都停下来，虽然一点事都没有。

FRU MAJA.
Hvorfor holdt det så stille. Når der ingenting var?

MAIA.
Then why did it stop--though there was nothing to be done?

梅遏
既然没有事，为什么要停车？

PROFESSOR RUBEK.
Véd ikke. Ingen rejsende steg ud og ingen kom ind. Og toget, det holdt stille en lang, endeløs stund alligevel. Og ved hver station hørte jeg, at der var to banemænd, som gik på perronen, – den ene havde en lygte i hånden, – og de talte med hinanden, dæmpet og klangløst og intetsigende ud i natten.

PROFESSOR RUBEK.
Can’t say. No one got out or in; but all the same the train stopped a long, endless time. And at every station I could make out that there were two railway men walking up and down the platform--one with a lantern in his hand--and they said things to each other in the night, low, and toneless, and meaningless.

鲁贝克教授
我不明白。上下的旅客一个也没有，然而火车还是停得那么久。每到一站，我总能发现两个铁路人员在月台上走来走去--- 其中一个提着灯笼--- 他们在黑暗中交谈，声音低低的，没有调子，没有意义。

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=1d8971c2-bad8-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display