Bibliotheca Polyglotta

ANDEN AKT

(Oppe ved et højfjeldssanatorium. Landskabet strækker sig som en træløs, umådelig vidde indover imod et langt fjeldvand. På den anden side af vandet stiger en række af højfjeldstinder med blånende sne i kløfterne. I forgrunden til venstre risler en bæk i delte striber nedover en brat fjeldvæg og flyder derfra i jævnt løb over vidden ud til højre. Kratskog, planter og stene langs bækkeløbet. I forgrunden til højre en bakke med en stenbænk oppe på højden. Det er en sommereftermiddag hen imod solnedgang.)
(I frastand inde på vidden hinsides bækken leger og danser en flok syngende småbørn. De er dels byklædte dels i folkedragter. Glad latter høres dæmpet under det følgende.)
(Professor Rubek sidder oppe på bænken med et plæd over skulderen og ser ned på børnenes leg.)
(Lidt efter kommer fru Maja frem mellem nogle busker på vidden til venstre i mellemgrunden og spejder udover med hånden skyggende for øjnene. Hun bærer en flad turisthue, kort, ophæftet skørt, som kun rækker til midt på læggen, og høje, solide snørestøvler. I hånden har hun en lang springstav.)

ACT SECOND.

[Near a mountain resort. The landscape stretches, in the form of an immense treeless upland, towards a long mountain lake. Beyond the lake rises a range of peaks with blue-white snow in the clefts. In the foreground on the left a purling brook falls in severed streamlets down a steep wall of rock, and thence flows smoothly over the upland until it disappears to the right. Dwarf trees, plants, and stones along the course of the brook. In the foreground on the right a hillock, with a stone bench on the top of it. It is a summer afternoon, towards sunset.]
[At some distance over the upland, on the other side of the brook, a troop of children is singing, dancing, and playing. Some are dressed in peasant costume, others in town-made clothes. Their happy laughter is heard, softened by distance, during the following.] [PROFESSOR RUBEK is sitting on the bench, with a plaid over his shoulders, and looking down at the children’s play.] [Presently, MAIA comes forward from among some bushes on the upland to the left, well back, and scans the prospect with her hand shading her eyes. She wears a flat tourist cap, a short skirt, kilted up, reaching only midway between ankle and knee, and high, stout lace-boots. She has in her hand a long alpenstock.]

第二幕
（山中疗养区附近。一大片无树高原，向一个长湖伸展过去。湖对岸耸立着一列山峰，峰间铺着淡青积雪。前方左首，一道潺潺的溪水分成几股细流，从一座石壁上泻下来，从高原上平滑地向右流去，直到看不见为止。沿溪杂列着矮树、花草和石头。前方右首，有一小丘，丘有一长石椅。太阳快落山的夏日傍晚。）
（溪水那边，距离高原不远，一群孩子正在唱歌、跳舞、游戏，有几个是农村打扮，有几个穿着城市服装。他们的欢笑声音隐约从远处传来，一直不停。）
（鲁贝克教授坐在椅上，肩披格子围巾，在瞧下面孩子的游戏。）
（过不多时，梅遏从高原左首极靠后的矮树丛里出来，用手遮着眼睛，眺望远景。她头戴平顶旅行便帽，身穿短裙，裙子高高卷起，只垂到膝盖和踝骨中间，脚上穿一双系带的结实的长筒靴，手里拿着一根长长的爬山杖。）

FRU MAJA
(får omsider øje på professor Rubek og råber).
Halloj!
(Hun går fremover vidden, springer ved hjælp af staven over bække-løbet og stiger op ad bakken.)

MAIA.
[At last catches sight of RUBEK and calls.]
Hallo!
[She advances over the upland, jumps over the brook, with the aid of her alpenstock, and climbs up the hillock.]

梅遏
（最后看见了鲁贝克，喊他）
喂！
（她走上高原，拄着手杖跳过溪水，爬上小丘。）

FRU MAJA
(pustende).
Å hvor jeg har rendt og ledt efter dig, Rubek.

MAIA.
[Panting.]
Oh, how I have been rushing around looking for you, Rubek.

梅遏
（喘嘘嘘地）
噢，鲁贝克，我东奔西撞，找得你好苦。

PROFESSOR RUBEK
(nikker ligegyldig og spørger):
Kommer du nede fra sanatoriet?

PROFESSOR RUBEK.
[Nods indifferently and asks.]
Have you just come from the hotel?

鲁贝克教授
（随随便便点点头）
你是不是刚从旅馆来？

FRU MAJA.
Ja, nu sidst kommer jeg ud fra det flueskabet.

MAIA.
Yes, that was the last place I tried--that fly-trap.

梅遏
是，我最后找的是那只捕蝇玻璃罩。

PROFESSOR RUBEK
(ser lidt hen på hende).
Du var ikke ved middagsbordet, la’ jeg mærke til.

PROFESSOR RUBEK.
[Looking at her for moment.]
I noticed that you were not at the dinner-table.

鲁贝克教授
（瞧了她会儿）
吃饭的时候我看你不在饭厅里。

FRU MAJA.
Nej, vi holdt vor middag under åben himmel, vi to.

MAIA.
No, we had our dinner in the open air, we two.

梅遏
对了，我们俩是在露天吃的饭。

PROFESSOR RUBEK.
„Vi to“? Hvad er det for nogen to?

PROFESSOR RUBEK.
“We two”? What two?

鲁贝克教授
“我们俩”？哪两个？

FRU MAJA.
Jeg – og så denne fæle bjørnedræberen, vel.

MAIA.
Why, I and that horrid bear-killer, of course.

梅遏
那还用说，当然是指我和那杀熊的讨厌的家伙喽。

PROFESSOR RUBEK.
Nå så, han.

PROFESSOR RUBEK.
Oh, he.

鲁贝克教授
哦，原来是他！

FRU MAJA.
Ja. Og imorgen tidlig, så skal vi ud igen.

MAIA.
Yes. And first thing to-morrow morning we are going off again.

梅遏
对了，明天一清早我们又要走了。

PROFESSOR RUBEK.
Efter bjørn?

PROFESSOR RUBEK.
After bears?

鲁贝克教授
去打熊？

FRU MAJA.
Ja. Ud og dræbe bamsen.

MAIA.
Yes. Off to kill a brown-boy.

梅遏
对了，去杀一只棕熊。

PROFESSOR RUBEK.
Har I fundet spor af nogen?

PROFESSOR RUBEK.
Have you found the tracks of any?

鲁贝克教授
你们发现了熊的踪迹没有？

FRU MAJA
(overlegent).
Der findes da ikke bjørn her oppe på nøgne fjeldet, véd jeg.

MAIA.
[With superiority.]
You don’t suppose that bears are to be found in the naked mountains, do you?

梅遏
（自命不凡）
难道你以为在光秃秃的山上找得着熊吗？

PROFESSOR RUBEK.
Hvor da?

PROFESSOR RUBEK.
Where, then?

鲁贝克教授
那么，上哪儿去找呢？

FRU MAJA.
Dybt under. Nede i lierne; i tykkeste skogen. Hvor det er rent ufremkommeligt for almindelige byfolk –

MAIA.
Far beneath. On the lower slopes; in the thickest parts of the forest. Places your ordinary town-folk could never get through--

梅遏
很得往山下走。在低坡上，在森林最深密的地方。那都是你们城市普通人永远走不到的地方。

PROFESSOR RUBEK.
Og der skal I to ned imorgen?

PROFESSOR RUBEK.
And you two are going down there to-morrow?

鲁贝克教授
你们俩明天就上那儿去吗？

FRU MAJA
(kaster sig ned i lyngen).
Ja, vi har aftalt det. – Eller kanske vi ta’r afsted allerede iaften. – Hvis ikke du har noget imod det da?

MAIA.
[Throwing herself down among the heather.]
Yes, so we have arranged.--Or perhaps we may start this evening.--If you have no objection, that’s to say?

梅遏
（身子倒在野草里）
对了，我们是这么安排的。也许我们今晚就动身--- 如果你不反对的话？

PROFESSOR RUBEK.
Jeg? Nej det være så langt fra –

PROFESSOR RUBEK.
I? Far be it from me to--

鲁贝克教授
我？我绝不反对---

FRU MAJA
(hurtigt).
Lars følger forresten med; naturligvis. – Med kobbelet.

MAIA.
[Quickly.]
Of course Lars goes with us--with the dogs.

梅遏
（赶紧说下去）
不用说，拉斯也跟我们一块儿去--- 牵着狗。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg har sletikke erkyndiget mig om herr Lars og hans kobbel. (afbrydende.) Men vil du ikke heller sætte dig ordentligt her på bænken?

PROFESSOR RUBEK.
I feel no curiosity as to the movements of Mr. Lars and his dogs. [Changing the subject.] Would you not rather sit properly on the seat?

鲁贝克教授
我不想打听拉斯先生和他的狗的行动。（换题目）你要不要好好地坐在椅子上？

FRU MAJA
(døsig).
Nej tak. Jeg ligger så dejligt i den bløde lyngen.

MAIA.
[Drowsily.]
No, thank you. I’m lying so delightfully in the soft heather.

梅遏
（昏昏欲睡）
不，谢谢你。在这软绵绵的野草里躺着很舒服。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg kan se på dig, at du er træt.

PROFESSOR RUBEK.
I can see that you are tired.

鲁贝克教授
我看你身体疲倦了。

FRU MAJA
(gisper).
Tror næsten, jeg begynder at bli’ det.

MAIA.
[Yawning.]
I almost think I’m beginning to feel tired.

梅遏
（打哈欠）
我自己也几乎觉得疲倦起来了。

PROFESSOR RUBEK.
Det kommer først bagefter, det. Når spændingen er over –

PROFESSOR RUBEK.
You don’t notice it till afterwards--when the excitement is over--

鲁贝克教授
兴奋的时候不觉得疲倦--- 事情一过去---

FRU MAJA
(i søvnig tone).
Ja. Jeg vil ligge og lukke øjnene.
(Kort ophold.)

MAIA.
[In a drowsy tone.]
Just so. I will lie and close my eyes.
[A short pause.]

梅遏
（昏昏欲睡的声调）
一点都不错。我要闭上眼睛睡会儿了。
（静默片刻。）

FRU MAJA
(pludselig utålmodig).
Uh, Rubek, – at du kan holde ud at sidde og høre på de ungernes skrål! Og så se på alle de bukkespring, de gør!

MAIA.
[With sudden impatience.]
Ugh, Rubek--how can you endure to sit there listening to these children’s screams! And to watch all the capers they are cutting, too!

梅遏
（忽然不耐烦起来）
噢，鲁贝克--- 你居然有耐性坐着听孩子们乱嚷乱叫，并且还仔细看他们翻筋斗！

PROFESSOR RUBEK.
Der er noget harmonisk, – næsten som musik, – i de bevægelser – en gang imellem. Midt i alt det klodsede. Og de enkelte gange er det morsomt at sidde og passe på – når de kommer.

PROFESSOR RUBEK.
There is something harmonious--almost like music--in their movements, now and then; amid all the clumsiness. And it amuses me to sit and watch for these isolated moments--when they come.

鲁贝克教授
他们的动作尽管很笨拙，有时也有和谐的地方--- 差不多像音乐。碰到寂寞无聊的时候，我坐着瞧他们，也有点趣味。

FRU MAJA
(ler lidt hånligt).
Ja, du er nu evig og altid kunstner, du.

MAIA.
[With a somewhat scornful laugh.]
Yes, you are always, always an artist.

梅遏
（轻蔑地一笑）
对了，你永远--- 永远是个艺术家。

PROFESSOR RUBEK.
Vilde gerne vedbli’ at være det.

PROFESSOR RUBEK.
And I propose to remain one.

鲁贝克教授
我想永远做个艺术家。

FRU MAJA
(drejer sig om på siden, så hun vender ryggen til ham ).
Han er ikke spor af kunstner, han.

MAIA.
[Lying on her side, so that her back is turned to him.]
There’s not a bit of the artist about him.

梅遏
（侧身躺着，背向着他）
他一丝儿艺术家气息都没有。

PROFESSOR RUBEK
(opmærksom).
Hvem er det, som ikke er kunstner?

PROFESSOR RUBEK.
[With attention.]
Who is it that’s not an artist?

鲁贝克教授
（注意）
谁没有艺术家气息？

FRU MAJA
(atter i søvnig tone).
Han, den anden, vel.

MAIA.
[Again in a sleepy tone.]
Why, he--the other one, of course.

梅遏
（又是昏昏欲睡的声调）
那还用说，自然是他--- 是那个人喽。

PROFESSOR RUBEK.
Bjørneskytten, mener du?

PROFESSOR RUBEK.
The bear-hunter, you mean?

鲁贝克教授
你说的是打熊的吗？

FRU MAJA.
Ja. Ikke spor af kunstner er han. Ikke spor?

MAIA.
Yes. There’s not a bit of the artist about him--not the least little bit.

梅遏
对了。他没有艺术家气息--- 丝毫都没有。

PROFESSOR RUBEK
(smiler).
Nej, det tror jeg, du har så grundig ret i.

PROFESSOR RUBEK.
[Smiling.]
No, I believe there’s no doubt about that.

鲁贝克教授
（含笑）
这倒是真话。

FRU MAJA
(heftig, uden at røre sig).
Og så styg, som han er! (rykker en tot lyng op og kaster det fra sig.) Så styg, så styg! Isch!

MAIA.
[Vehemently, without moving.]
And so ugly as he is! [Plucks up a tuft of heather and throws it away.] So ugly, so ugly! Isch!

梅遏
（身体不动，使劲说）
他还长得那么丑！（扯下一把野草，扔出去）真丑！真丑！呸！

PROFESSOR RUBEK.
Er det derfor du så trøstig lægger i vej med ham – ude i vildmarkerne?

PROFESSOR RUBEK.
Is that why you are so ready to set off with him--out into the wilds?

鲁贝克教授
是不是因为他长得丑，所以你愿意跟他到荒野地区去？

FRU MAJA
(kort).
Det véd jeg ikke. (vender sig imod ham.) Du er også styg, Rubek.

MAIA.
[Curtly.]
I don’t know. [Turning towards him.] You are ugly, too, Rubek.

梅遏
（尖峭地）
我不知道。（转身向他）鲁贝克，你也长得丑。

PROFESSOR RUBEK.
Opdager du først det nu?

PROFESSOR RUBEK.
Have you only just discovered it?

鲁贝克教授
你刚看出来吗？

FRU MAJA.
Nej, jeg har set det længe.

MAIA.
No, I have seen it for long.

梅遏
不，我早就看出来了。

PROFESSOR RUBEK
(trækker på skuldrene).
Man ældes. Man ældes, fru Maja.

PROFESSOR RUBEK.
[Shrugging his shoulders.]
One doesn’t grow younger. One doesn’t grow younger, Frau Maia.

鲁贝克教授
（耸耸肩膀）
人不会越活越年轻。梅遏夫人，人不会越活越年轻。

FRU MAJA.
Det er sletikke den slags, jeg mener. Men du har fået noget så træt, så opgivet i øjekastet –. Når du sådan nådigst skotter hen til mig – en gang imellem.

MAIA.
It’s not that sort of ugliness that I mean at all. But there has come to be such an expression of fatigue, of utter weariness, in your eyes--when you deign, once in a while, to cast a glance at me.

梅遏
我说的丑绝不是这意思。我是说，在你偶然高兴瞅我一眼的时候，你眼睛里有一股非常疲乏厌倦的神气。

PROFESSOR RUBEK.
Synes du, du har mærket det?

PROFESSOR RUBEK.
Have you noticed that?

鲁贝克教授
这是你看出来的吗？

FRU MAJA
(nikker).
Lidt efter lidt har du fået dette her onde i øjnene. Det er næsten som om du gik og la’ lumske anslag op imod mig.

MAIA.
[Nods.]
Little by little this evil look has come into your eyes. It seems almost as though you were nursing some dark plot against me.

梅遏
（点头）
这副恶相在你眼睛里逐渐增长，几乎好像你心里对我怀着什么阴谋似的。

PROFESSOR RUBEK.
Så? (venlig, men alvorlig.) Kom her og sæt dig hos mig, Maja. Så skal vi snakke lidt sammen.

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? [In a friendly but earnest tone.] Come here and sit beside me, Maia; and let us talk a little.

鲁贝克教授
真的吗？（和善垦切的声调）梅遏，起来，挨着我坐下。咱们谈几句话。

FRU MAJA
(hæver sig halvt ivejret).
Må jeg få lov til at sidde på dit knæ da? Ligesom i de første årene?

MAIA.
[Half rising.]
Then will you let me sit upon your knee? As I used to in the early days?

梅遏
（抬起半个身子）
你肯不肯，像从前似的，让我坐在你膝盖上？

PROFESSOR RUBEK.
Nej, det må du ikke. For folk kan se os nede fra hotellet. (flytter sig lidt.) Men du kan få sidde her på bænken – ved siden af mig.

PROFESSOR RUBEK.
No, you mustn’t--people can see us from the hotel. [Moves a little.] But you can sit here on the bench--at my side.

鲁贝克教授
不行，使不得--- 旅馆里的人会看见咱们。（略微挪动了一下）你可以坐在这儿长椅上--- 挨着我。

FRU MAJA.
Nej tak; så blir jeg heller liggende, hvor jeg ligger. Jeg kan godt høre her. (ser spørgende på ham.) Nå, hvad var det så for noget, du vilde snakke om?

MAIA.
No, thank you; in that case I’d rather lie here, where I am. I can hear you quite well here. [Looks inquiringly at him.] Well, what is it you want to say to me?

梅遏
不，谢谢你--- 与其那么着，我宁可躺在这儿。在这儿我听得很清楚。（抬头问他）你想跟我说什么话？

PROFESSOR RUBEK
(begynder langsomt).
Hvorfor, tror du, det egentlig var, jeg gik ind på, at vi skulde gøre denne sommerrejsen?

PROFESSOR RUBEK.
[Begins slowly.]
What do you think was my real reason for agreeing to make this tour?

鲁贝克教授
（慢慢地开头）
我赞成这次出来旅行，你知道不知道究竟为什么？

FRU MAJA.
Jah, – du påstod jo rigtignok blandt andet, at jeg vilde ha’ så urimelig godt af det. Men –

MAIA.
Well--I remember you declared, among other things, that it was going to do me such a tremendous lot of good. But--but--

梅遏
唔--- 我记得你说过，除了别的理由之外，这次旅行可以给我许多好处。然而--- 然而---

PROFESSOR RUBEK.
Men –?

PROFESSOR RUBEK.
But--?

鲁贝克
然而怎么样？

FRU MAJA.
Men nu tror jeg ikke længer en snus på, at det var derfor –

MAIA.
But now I don’t believe the least little bit that that was the reason--

梅遏
然而现在我丝毫都不信这是你的真正理由。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvorfor da, tror du nu?

PROFESSOR RUBEK.
Then what is your theory about it now?

鲁贝克教授
那么，现在你是怎么看法呢？

FRU MAJA.
Nu tror jeg, at det var for denne blege damens skyld.

MAIA.
I think now that it was on account of that pale lady.

梅遏
现在我觉得你是为了那脸色苍白的女客。

PROFESSOR RUBEK.
For fru von Satows –!

PROFESSOR RUBEK.
Madame von Satow--!

鲁贝克教授
为了萨陀夫人！

FRU MAJA.
Ja hun, som hænger i hælene på os. I går aftes dukked hun jo op her også.

MAIA.
Yes, she who is always hanging at our heels. Yesterday evening she made her appearance up here too.

梅遏
对了，为了那老盯着咱们的女人。昨天晚上她也上这儿来过。

PROFESSOR RUBEK.
Men hvad i al verden –!

PROFESSOR RUBEK.
But what in all the world--!

鲁贝克教授
可是究竟有什么---！

FRU MAJA.
Nå, du har jo kendt hende så inderlig godt. Længe før du kendte mig.

MAIA.
Oh, I know you knew her very well indeed--long before you knew me.

梅遏
噢，我知道你跟她很熟--- 远在你认识我之前。

PROFESSOR RUBEK.
Havde glemt hende igen også, – længe før jeg kendte dig.

PROFESSOR RUBEK.
And had forgotten her, too--long before I knew you.

鲁贝克教授
我早把她忘了--- 也远在认识你之前。

FRU MAJA
(sætter sig oprejst).
Kan du glemme så let, du, Rubek?

MAIA.
[Sitting upright.]
Can you forget so easily, Rubek?

梅遏
（身子坐直）
鲁贝克，难道你这么容易忘掉？

PROFESSOR RUBEK
(kort).
Ja, så overmåde let. (tilføjer barskt). Når jeg vil glemme.

PROFESSOR RUBEK.
[Curtly.]
Yes, very easily indeed. [Adds harshly.] When I want to forget.

鲁贝克教授
（尖峭地）
嗯，确实很容易。（不客气地找补一句）在我愿意忘掉的时候。

FRU MAJA.
En kvinde, som har stået model for dig også?

MAIA.
Even a woman who has been a model to you?

梅遏
即使是个给你当过模特儿的女人？

PROFESSOR RUBEK
(afvisende).
Når jeg ikke har brug for hende længer, så –

PROFESSOR RUBEK.
When I have no more use for her--

鲁贝克教授
在我不再需要她的时候---

FRU MAJA.
En, som har klædt sig helt af for dig?

MAIA.
One who has stood to you undressed?

梅遏
一个脱光衣服站在你面前的女人？

PROFESSOR RUBEK.
Betyder ingenting. Ikke for os kunstnere. (slår om i en anden tone.) Og så, hvorledes, – om jeg tør spørge, – skulde jeg kunne ane, at hun var her i landet?

PROFESSOR RUBEK.
That means nothing--nothing for us artists. [With a change of tone.] And then--may I venture to ask--how was I to guess that she was in this country?

鲁贝克教授
这算不了什么--- 在我们艺术家算不了什么。（改变声调）再说，我想请问你，我怎么会预先想到她在这地方？

FRU MAJA.
Å du kunde jo ha’ læst hendes navn på en badeliste. I en af vore aviser.

MAIA.
Oh, you might have seen her name in a Visitor’s List--in one of the newspapers.

梅遏
噢，你也许在报纸上旅客一览表里看见过她的姓名。

PROFESSOR RUBEK.
Ja men jeg kendte jo sletikke det navn, hun nu gi’r sig. Havde aldrig hørt tale om nogen herr von Satow.

PROFESSOR RUBEK.
But I had no idea of the name she now goes by. I had never heard of any Herr von Satow.

鲁贝克教授
可是她现在用的姓名我脑子里连影子都没有。我从来没听见过什么萨陀先生。

FRU MAJA
(anstiller sig træt).
Nå Herregud, så var det vel af en anden grund, at du endelig vilde rejse da.

MAIA.
[Affecting weariness.]
Oh well then, I suppose it must have been for some other reason that you were so set upon this journey.

梅遏
（假装厌倦的样子）
噢，这么说，这回你决意要出来旅行，大概一定有别的理由。

PROFESSOR RUBEK
(alvorlig).
Ja, Maja, – det var af en anden grund. Af en helt anden. Og det er det, vi da engang må komme til at udtale os om.

PROFESSOR RUBEK.
[Seriously.]
Yes, Maia--it was for another reason. A quite different reason. And that is what we must sooner or later have a clear explanation about.

鲁贝克教授
（严肃地）
不错，梅遏，我是有别的理由，你完全猜想不到的理由。并且这是咱们迟早必须解释清楚的一桩事情。

FRU MAJA
(med et undertrykt latteranfald).
Jøss’, hvor højtidelig du ser ud!

MAIA.
[In a fit of suppressed laughter.]
Heavens, how solemn you look!

梅遏
（想笑又忍住）
天啊，你的神气多庄严！

PROFESSOR RUBEK
(mistroisk forskende).
Ja kanske lidt mere højtidelig, end nødvendigt er.

PROFESSOR RUBEK.
[Suspiciously scrutinising her.]
Yes, perhaps a little more solemn than necessary.

鲁贝克教授
（怀疑地仔细打量她）
不错，也许庄严得有点过火了。

FRU MAJA.
Hvorledes –?

MAIA.
How so--?

梅遏
为什么---？

PROFESSOR RUBEK.
Og godt og vel er jo det, for os begge.

PROFESSOR RUBEK.
And that is a very good thing for us both.

鲁贝克教授
这是对于咱们俩都很有好处的事。

FRU MAJA.
Du begynder at gøre mig nysgærrig, Rubek.

MAIA.
You begin to make me feel curious, Rubek.

梅遏
鲁贝克，你开始逗起我的好奇心来了。

PROFESSOR RUBEK.
Bare nysgærrig? Ikke en smule urolig?

PROFESSOR RUBEK.
Only curious? Not a little bit uneasy.

鲁贝克教授
只是好奇？一点儿都不觉得不安吗？

FRU MAJA
(ryster på hodet).
Ikke spor.

MAIA.
[Shaking her head.]
Not in the least.

梅遏
（摇头）
一点儿都不。

PROFESSOR RUBEK.
Godt. Så hør da her. – Du sa’ den dagen dernede ved badet, at du syntes jeg var ble’t så nervøs i den senere tid –

PROFESSOR RUBEK.
Good. Then listen.--You said that day down at the Baths that it seemed to you I had become very nervous of late--

鲁贝克教授
好。那么，听我说下去。那天在山下浴场里，你说你觉得我近来精神很紧张。

FRU MAJA.
Ja det er du da virkelig også.

MAIA.
Yes, and you really have.

梅遏
是啊，你确实是这样。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvad tror du årsagen kan være til det?

PROFESSOR RUBEK.
And what do you think can be the reason of that?

鲁贝克教授
你知道为什么？

FRU MAJA.
Hvor kan jeg vide –? (raskt.) Du er kanske ble’t ked af dette evige samliv med mig.

MAIA.
How can I tell--? [Quickly.] Perhaps you have grown weary of this constant companionship with me.

梅遏
我怎么会知道---？（急忙说下去）也许因为你跟我经常在一块儿把日子过腻了。

PROFESSOR RUBEK.
Evige –? Sig lige så godt: evindelige.

PROFESSOR RUBEK.
Constant--? Why not say “everlasting”?

鲁贝克教授
经常？为什么不说“永远”？

FRU MAJA.
Daglige samliv da. Vi har jo nu gået dernede, vi to enlige mennesker, i samfulde fire-fem år og næsten ikke været en time fra hinanden. – Vi to ganske alene.

MAIA.
Daily companionship, then. Here have we two solitary people lived down there for four or five mortal years, and scarcely have an hour away from each other.--We two all by ourselves.

梅遏
那么，就算是天天在一块儿吧。咱们俩冷清清地在那边住了四五年，日子长得要命。咱们俩老在一起，几乎没离开过一点钟。

PROFESSOR RUBEK
(interesseret).
Nå ja? Og så –?

PROFESSOR RUBEK.
[With interest.]
Well? And then--?

鲁贝克教授
（听得有滋味）
怎么样？说下去。

FRU MAJA
(lidt trykket).
Du er jo ingen selskabsmand, Rubek. Går helst så’n for dig selv og tumler med dit eget. Og jeg kan jo ikke tale ordentlig med dig om dine sager. Om alt dette med kunst og sligt noget – (slår ud med hånden.) Og bryr mig, ved gud, ikke stort om det heller!

MAIA.
[A little oppressed.]
You are not a particularly sociable man, Rubek. You like to keep to yourself and think your own thoughts. And of course I can’t talk properly to you about your affairs. I know nothing about art and that sort of thing-- [With an impatient gesture.] And care very little either, for that matter!

梅遏
（微感郁闷）
鲁贝克，你这人不大爱说话。你喜欢自己跟自己打交道，把事情闷在肚子里。当然，我没法跟你好好谈论你的事。我不懂得艺术之类的东西。（不耐烦的姿势）并且，对于那些事，我也很不关心。

PROFESSOR RUBEK.
Nå ja-ja; derfor så sidder vi jo mest ved kaminen og prater om dine sager.

PROFESSOR RUBEK.
Well, well; and that’s why we generally sit by the fireside, and chat about your affairs.

鲁贝克教授
不错，不错。所以咱们经常坐在炉边，闲聊你的事。

FRU MAJA.
Å Herregud, – jeg har ingen sager at prate om,

MAIA.
Oh, good gracious--I have no affairs to chat about.

梅遏
嗳呀，我没有什么事可以闲聊的。

PROFESSOR RUBEK.
Nå, det er småting kanske. Men tiden går i alt fald for os på den måde også, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Well, they are trifles, perhaps; but at any rate the time passes for us in that way as well as another, Maia.

鲁贝克教授
也许只是些琐碎事，然而好歹也能帮咱们消磨时间啊。

FRU MAJA.
Ja, det har du ret i. Tiden går. Den holder på at gå fra dig, Rubek! – Og det er vel egentlig det, som gør dig så urolig –

MAIA.
Yes, you are right. Time passes. It is passing away from you, Rubek.--And I suppose it is really that that makes you so uneasy--

梅遏
你这话说得对。时间是在消磨。鲁贝克，你的时间是在消磨。我想，一定是为了这件事，所以你这么心神不宁---

PROFESSOR RUBEK
(nikker hæftigt).
Og så hvileløs! (vrider sig på bænken). Nej. jeg holder snart ikke dette fattige liv ud længer!

PROFESSOR RUBEK.
[Nods vehemently.]
And so restless! [Writhing in his seat.] No, I shall soon not be able to endure this pitiful life any longer.

鲁贝克教授
（狠命点头）
并且这么坐立不安！（在椅子上扭动）这种无聊日子我快不能忍受了。

FRU MAJA
(rejser sig og står en liden stund og ser på ham).
Vil du være kvit mig, så sig bare til.

MAIA.
[Rises and stands for a moment looking at him.]
If you want to get rid of me, you have only to say so.

梅遏
（站起来，对他瞧了会儿）
如果你想甩掉我，你只消说出来。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad er det nu igen for talemåder? Være kvit dig?

PROFESSOR RUBEK.
Why will you use such phrases? Get rid of you?

鲁贝克教授
甩掉你？你为什么用这种字眼？

FRU MAJA.
Ja hvis du vil være af med mig, så skal du sige det lige ud. Og så skal jeg gå straks på timen.

MAIA.
Yes, if you want to have done with me, please say so right out. And I will go that instant.

梅遏
嗯，如果你不要我了，请你老实说，我马上就走。

PROFESSOR RUBEK
(smiler næsten umærkeligt).
Skal dette betyde en trusel, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[With an almost imperceptible smile.]
Do you intend that as a threat, Maia?

鲁贝克教授
（几乎看不出来的一笑）
梅遏，你说这句话，是不是威胁我？

FRU MAJA.
Det, jeg sa’, kan så visst ikke være nogen trusel for dig.

MAIA.
There can be no threat for you in what I said.

梅遏
我的话没有可以威胁你的地方。

PROFESSOR RUBEK
(rejser sig).
Nej, du har egentlig ret i det. (tilføjer lidt efter:) Du og jeg kan umulig bli’ ved at leve så’n sammen –

PROFESSOR RUBEK.
[Rising.]
No, I confess you are right there. [Adds after a pause.] You and I cannot possibly go on living together like this--

鲁贝克教授
（站起来）
没有，我承认你这话不错。（停了一停）你和我没法照这样子再在一块儿过下去。

FRU MAJA.
Nå altså –!

MAIA.
Well? And then--?

梅遏
唔？那么---？

PROFESSOR RUBEK.
Ikke noget altså. (med eftertryk på ordene.) Fordi om vi to ikke kan bli’ ved at leve sammen alene, – så behøver vi jo ikke at skilles for det.

PROFESSOR RUBEK.
There is no “then” about it. [With emphasis on his words.] Because we two cannot go on living together alone--it does not necessarily follow that we must part.

鲁贝克教授
无所谓“那么”。（加重语气）咱们俩没法单独在一块儿过下去--- 这并不就是说，咱们必须分手。

FRU MAJA
(smiler hånligt).
Bare separeres en liden smule, mener du?

MAIA.
[Smiles scornfully.]
Only draw away from each other a little, you mean?

梅遏
（轻蔑地一笑）
你的意思是，咱们只要稍微离开点儿？

PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Behøves heller ikke.

PROFESSOR RUBEK.
[Shakes his head.]
Even that is not necessary.

鲁贝克教授
（摇头）
连这个都不必。

FRU MAJA.
Nå da? Ryk ud med hvad du vil gøre med mig.

MAIA.
Well then? Come out with what you want to do with me.

梅遏
那么，怎么办呢？你老实说，打算怎么处置我。

PROFESSOR RUBEK
(noget usikker).
Hvad jeg nu føler så levende – og så pinligt – at jeg trænger til, det er at eje en omkring mig, som stod mig rigtig inderlig nær –

PROFESSOR RUBEK.
[With some hesitation.]
What I now feel so keenly--and so painfully--that I require, is to have some one about me who really and truly stands close to me--

鲁贝克教授
（有点犹豫）
现在我非常深切地--- 并且非常痛苦地感觉需要的是，有一个真正靠近我的人跟我在一块儿---

FRU MAJA
(afbryder ham i spænding).
Gør ikke jeg det, Rubek?

MAIA.
[Interrupts him anxiously.]
Don’t I do that, Rubek?

梅遏
（急于插嘴）
难道我不靠近你吗，鲁贝克？

PROFESSOR RUBEK
(afvisende).
Ikke sådan at forstå. Jeg måtte ha’ samliv med et andet menneske, der ligesom kunde udfylde mig, – fuldstændiggøre mig, – være et med mig i al min gerning.

PROFESSOR RUBEK.
[Waving her aside.]
Not in that sense. What I need is the companionship of another person who can, as it were, complete me--supply what is wanting in me--be one with me in all my striving.

鲁贝克教授
（用手对她一挥）
不是这意思。我需要另外一个人跟我做伴儿，这人好像可以补充我的不足--- 供给我所缺少的东西--- 在事业上跟我志同道合。

FRU MAJA
(langsomt).
Ja i så’ne svære ting vilde jo ikke jeg kunne tjene dig.

MAIA.
[Slowly.]
It’s true that things like that are a great deal too hard for me.

梅遏
（慢慢地）
这些事我确实办不到。

PROFESSOR RUBEK.
Å nej, det vilde du nok pent la’ være, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Oh no, they are not at all in your line, Maia.

鲁贝克教授
噢，梅遏，你完全不擅长这些事。

FRU MAJA
(udbryder).
Og jeg havde, ved Gud, heller ikke nogen lyst til det, du!

MAIA.
[With an outburst.]
And heaven knows I don’t want them to be, either!

梅遏
（一阵急躁）
说老实话，我也不想擅长这些事！

PROFESSOR RUBEK.
Véd det så såre godt. – Og det var jo heller ikke med nogen slig livshjælp for øje, at jeg knytted dig til mig.

PROFESSOR RUBEK.
I know that very well.--And it was with no idea of finding any such help in my life-work that I married you.

鲁贝克教授
这一点我很清楚。我跟你结婚，并不是想在你身上为我的终身事业找到这种帮助。

FRU MAJA
(iagttager ham).
Jeg kan se på dig, at du står og tænker på en anden en.

MAIA.
[Observing him closely.]
I can see in your face that you are thinking of some one else.

梅遏
（对他仔细端详）
从你脸上，我看得出你心里在想另外一个人。

PROFESSOR RUBEK.
Så? Jeg har ellers ikke mærket, at du var tankelæser. Men du kan altså se det?

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? I have never noticed before that you were a thought-reader. But you can see that, can you?

鲁贝克教授
真的吗？我从来没看出你善于猜心事。然而你究竟是不是真看得出呢？

FRU MAJA.
Ja, jeg kan. Å, jeg kender dig så godt, så godt, Rubek!

MAIA.
Yes, I can. Oh, I know you so well, so well, Rubek.

梅遏
嗯，我真看得出。噢，鲁贝克，你的性格我摸得很清楚。

PROFESSOR RUBEK.
Så kan du kanske også se, hvem det er, jeg tænker på?

PROFESSOR RUBEK.
Then perhaps you can also see who it is I am thinking of?

鲁贝克教授
这么说，也许你也看得出我心里想的是谁？

FRU MAJA.
Ja, det kan jeg da rigtignok.

MAIA.
Yes, indeed I can.

梅遏
不错，我看得出。

PROFESSOR RUBEK.
Nå? Vær af den godhed –?

PROFESSOR RUBEK.
Well? Have the goodness to--?

鲁贝克教授
哦？请你---

FRU MAJA.
Du står og tænker på denne – denne modellen, som du engang har brugt til at – (slipper pludselig tanketråden.) Véd du, at folk nede i hotellet tror hun er gal?

MAIA.
You are thinking of that--that model you once used for-- [Suddenly letting slip the train of thought.] Do you know, the people down at the hotel think she’s mad.

梅遏
你心里想的是那--- 你从前的那个模特儿---（思路忽然散乱）你知道不知道，山下旅馆里的人都把她当疯子看待。

PROFESSOR RUBEK.
Så? Og hvad tror folk nede i hotellet om dig og bjørnedræberen da?

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? And pray what do the people down at the hotel think of you and the bear-killer?

鲁贝克教授
真的吗？请问你知道不知道，山下旅馆的人把你和杀熊的当什么看待？

FRU MAJA.
Det kommer jo ikke sagen ved. (fortsætter, hvor hun før slap.) Men det var denne her blege damen, som du stod og tænkte på.

MAIA.
That has nothing to do with the matter. [Continuing the former train of thought.] But it was this pale lady you were thinking of.

梅遏
这事跟那事不相干。（继续从前的思路）你心里想的是那脸色苍白的女客。

PROFESSOR RUBEK
(frejdig).
Just netop på hende. – Da jeg ikke længer havde brug for hende –. Og da hun desuden rejste fra mig, – forsvandt – sådan uden videre –

PROFESSOR RUBEK.
[Calmly.]
Precisely, of her.--When I had no more use for her--and when, besides, she went away from me--vanished without a word--

鲁贝克教授
（静静地）
一点都不错，我是想她。后来我不需要她了--- 并且她也走了--- 悄悄地走得无影无踪了---

FRU MAJA.
Så tog du imod mig som en slags nødskilling kanske?

MAIA.
Then you accepted me as a sort of makeshift, I suppose?

梅遏
于是你就把我当一件聊胜于无的东西将就留下了，是不是？

PROFESSOR RUBEK
(hensynsløsere).
Noget sådant, oprigtig talt, lille Maja. Jeg havde da i et år eller halvandet gået der ensom og grublende, og lagt den sidste – den aller sidste hånd på mit værk. „Opstandelsens dag“ gik ud over verden og bragte mig ry – og al anden herlighed forresten. (varmere.) Men jeg elskede ikke mit eget værk længer. Menneskenes blomster og virak kunde gerne jaget mig kvalmende og fortvilet ind i de tykkeste skoge. (ser på hende.) Du, som jo er tankelæser, – kan du gætte, hvad der så faldt mig ind?

PROFESSOR RUBEK.
[More unfeelingly.]
Something of the sort, to tell the truth, little Maia. For a year or a year and a half I had lived there lonely and brooding, and had put the last touch--the very last touch, to my work. “The Resurrection Day” went out over the world and brought me fame--and everything else that heart could desire. [With greater warmth.] But I no longer loved my own work. Men’s laurels and incense nauseated me, till I could have rushed away in despair and hidden myself in the depths of the woods. [Looking at her.] You, who are a thought-reader--can you guess what then occurred to me?

鲁贝克教授
（更加冷酷）
说老实话，差不多是这样，小梅遏。有一年或是一年半光景，我一个人过日子，沉思默想，完成了我的作品的真正最后阶段。《复活日》出来以后，传遍全世界，我因此享受了盛名--- 并且满足了其他一切欲望。（更加兴奋）然而我不再爱我自己的工作了。人间的桂冠和馨香使我恶心，我心灰意懒地几乎想逃到深林里藏起来。（瞧她）你善于猜心事，你可猜得出那时我忽然想起了什么？

FRU MAJA
(henkastende).
Ja det faldt dig ind at lave portrætbyster af herrer og damer.

MAIA.
[Lightly.]
Yes, it occurred to you to make portrait-busts of gentlemen and ladies.

梅遏
（随随便便地）
猜得出，你想给绅士淑女雕塑半身像。

PROFESSOR RUBEK
(nikker).
Efter bestilling, ja. Med dyrefjæs bag maskerne. Det fik de gratis; på købet, forstår du. (smilende.) Men det var nu ikke egentlig det, jeg nærmest mente.

PROFESSOR RUBEK.
[Nods.]
To order, yes. With animals’ faces behind the masks. Those I threw in gratis--into the bargain, you understand. [Smiling.] But that was not precisely what I had in my mind.

鲁贝克教授
（点头）
对，接受他们的订货。在人脸后头，藏着牛头马面。这是我奉送他们的，不另收费，你要知道。（含笑）然而这些事并不十分在我心上。

FRU MAJA.
Hvad da?

MAIA.
What, then?

梅遏
那么，你想的是什么呢？

PROFESSOR RUBEK
(atter alvorlig).
Det var det, at hele dette her med kunstnerkald og med kunstnergerning – og sligt noget, – det begyndte at forekomme mig som noget så tomt og hult og intetsigende igrunden.

PROFESSOR RUBEK.
[Again serious.]
It was this, that all the talk about the artist’s vocation and the artist’s mission, and so forth, began to strike me as being very empty, and hollow, and meaningless at bottom.

鲁贝克教授
（又严肃起来）
那时我心里想的是这个：什么艺术家的任务、艺术家的使命这一套说法，我开始觉得都是空空洞洞、毫无意义的。

FRU MAJA.
Hvad vilde du da sætte i stedet?

MAIA.
Then what would you put in its place?

梅遏
那么，你想用什么代替呢？

PROFESSOR RUBEK.
Livet, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Life, Maia.

鲁贝克教授
生活，梅遏。

FRU MAJA.
Livet?

MAIA.
Life?

梅遏
生活？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, er da ikke livet i solskin og skønhed noget ganske anderledes værdifuldt end det, at gå her til sine dages ende i et råt, fugtigt hul og mase sig dødsens træt med lerklumper og stenblokke?

PROFESSOR RUBEK.
Yes, is not life in sunshine and in beauty a hundred times better worth while than to hang about to the end of your days in a raw, damp hole, and wear yourself out in a perpetual struggle with lumps of clay and blocks of stone?

鲁贝克教授
正是。在充满阳光和美丽的世上过生活，难道不比一辈子钻在阴寒潮湿的洞里、耗尽精力、永远跟泥团石块拼命打交道，胜过百倍吗？

FRU MAJA
(med et lidet suk.)
Jo, det har jeg rigtignok altid syntes.

MAIA.
[With a little sigh.]
Yes, I have always thought so, certainly.

梅遏
（轻轻叹口气）
是啊，我也经常这么想。

PROFESSOR RUBEK.
Og så var jeg jo ble’t rig nok til at leve i overflod og i ørkesløst dirrende sollys. Kunde la’ bygge for mig både villaen ved Taunitzer See og palæet i hovedstaden. Og alt det øvrige for resten.

PROFESSOR RUBEK.
And then I had become rich enough to live in luxury and in indolent, quivering sunshine. I was able to build myself the villa on the Lake of Taunitz, and the palazzo in the capital,--and all the rest of it.

鲁贝克教授
后来我有钱了，可以过奢侈懒散、快乐逍遥的生活了。我有力量给自己在陶尼慈湖边盖别墅，在京城里盖公馆，以及诸如此类的事情。

FRU MAJA
(slår ind i hans tone).
Og så til syvende og sidst havde du råd til at forskaffe dig mig også. Og gav mig lov til at bruge af alle dine skatte.

MAIA.
[Taking up his tone.]
And last but not least, you could afford to treat yourself to me, too. And you gave me leave to share in all your treasures.

梅遏
（接他的口气）
最后还有一桩并不小的事：你还有力量把我弄到手，并且你还准许我分润你的全部珍宝。

PROFESSOR RUBEK
(spøger bortledende).
Loved jeg dig ikke at ta’ dig med mig op på et højt berg og vise dig al verdens herlighed?

PROFESSOR RUBEK.
[Jesting, so as to turn the conversation.]
Did I not promise to take you up to a high enough mountain and show you all the glory of the world?

鲁贝克教授
（开玩笑，想借此撇开这题目）
难道我没答应过带你上高山、让你看全世界的荣华吗？

FRU MAJA
(med et sagtmodigt udtryk).
Du har kanske ta’et mig med dig op på et nok så højt berg, Rubek, – men du har ikke vist mig al verdens herlighed.

MAIA.
[With a gentle expression.]
You have perhaps taken me up with you to a high enough mountain, Rubek--but you have not shown me all the glory of the world.

梅遏
（神情委婉）
也许你带我上过一座相当高的山--- 然而你没让我看全世界的荣华。

PROFESSOR RUBEK
(ler irriteret).
Hvor du er ufornøjelig, Maja! Så rent ufornøjelig! (udbryder hæftigt.) Men véd du, hvad det mest fortvilede er? Kan du ane det?

PROFESSOR RUBEK.
[With a laugh of irritation.]
How insatiable you are, Maia.! Absolutely insatiable! [With a vehement outburst.] But do you know what is the most hopeless thing of all, Maia? Can you guess that?

鲁贝克教授
（笑了一声，有点烦恼）
梅遏，你这人真不知足！太不知足了！（一阵激动）梅遏，你知道不知道什么是最糟糕的事？你猜得出吗？

FRU MAJA
(i stille trods).
Ja, det er vel det, at du gik hen og tog mig med dig – for hele livet.

MAIA.
[With quiet defiance.]
Yes, I suppose it is that you have gone and tied yourself to me--for life.

梅遏
（静静的挑衅态度）
猜得了。最糟糕的大概是，你把自己--- 一生一世--- 束缚在我身上。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg vilde ikke udtrykke mig med så hjerteløse ord.

PROFESSOR RUBEK.
I would not have expressed myself so heartlessly.

鲁贝克教授
我不至于说这种没良心的话。

FRU MAJA.
Men meningen er visst lige så hjerteløs.

MAIA.
But you would have meant it just as heartlessly.

梅遏
然而你含蓄的意思正是这么没良心。

PROFESSOR RUBEK.
Du har ikke noget rigtig klart begreb om, hvorledes en kunstnernatur ser ud indvendig.

PROFESSOR RUBEK.
You have no clear idea of the inner workings of an artist’s nature.

鲁贝克教授
你不明白艺术家的内心活动。

FRU MAJA
(smiler og ryster på hodet).
Herregud, jeg har ikke engang begreb om, hvorledes jeg selv ser ud indvendig.

MAIA.
[Smiling and shaking her head.]
Good heavens, I haven’t even a clear idea of the inner workings of my own nature.

梅遏
（笑，摇头）
天啊，我连自己的内心活动都不大明白。

PROFESSOR RUBEK
(vedbliver uforstyrret).
Jeg lever så ilsomt, Maja. Vi lever så, vi kunstnere. Jeg for min part har gennemlevet et helt livsløb i de få år vi to har kendt hinanden. Jeg er kommet til at se, at det slet ikke ligger for mig at søge lykken i ørkesløs nydelse. Livet ligger ikke sådan til rette for mig og mine lige. Jeg må bli’ ved at virke, – skabe værk på værk, – lige indtil min sidste dag. (med overvindelse.) Derfor er det, at jeg ikke længer kan komme ud af det med dig, Maja. – Ikke længer med dig alene.

PROFESSOR RUBEK.
[Continuing undisturbed.]
I live at such high speed, Maia. We live so, we artists. I, for my part, have lived through a whole lifetime in the few years we two have known each other. I have come to realise that I am not at all adapted for seeking happiness in indolent enjoyment. Life does not shape itself that way for me and those like me. I must go on working--producing one work after another--right up to my dying day. [Forcing himself to continue.] That is why I cannot get on with you any longer, Maia--not with you alone.

鲁贝克教授
（不动声色，继续说下去）
梅遏，我的生活速度非常高。我们艺术家的生活都是这样。就我而言，在咱们认识以后的短短几年中，我已经度过了整整一辈子。现在我已经看清楚，我这人绝不宜于在懒散的享受中求快乐。这种方式的生活不是为我和类似我的人安排的。我必须不停地工作--- 创作了一件又一件--- 到死才罢休。（勉强说下去）因此，我不能再跟你过日子了，梅遏--- 我不能再跟你单独过日子了。

FRU MAJA
(rolig).
Vil det med rene, simple ord sige, at du er ble’t ked af mig?

MAIA.
[Quietly.]
Does that mean, in plain language, that you have grown tired of me?

梅遏
（静静地）
把话敞开说，你意思是不是说你厌倦我了？

PROFESSOR RUBEK
(bruser ud).
Ja det vil det sige! Jeg er ble’t ked, – uudholdelig ked og træt og slap af samlivet med dig. Nu véd du det. (fatter sig.) Det er stygge, hårde ord, jeg siger dig. Jeg føler det så godt selv. Og du har ingenting forskyldt i det stykke; – det erkender jeg villigt. Det er ene og alene mig, som nu igen har undergået en omvæltning – (halvt hen for sig.) – en opvågnen til mit egentlige liv.

PROFESSOR RUBEK.
[Bursts forth.]
Yes, that is what it means! I have grown tired--intolerably tired and fretted and unstrung--in this life with you! Now you know it. [Controlling himself.] These are hard, ugly words I am using. I know that very well. And you are not at all to blame in this matter;--that I willingly admit. It is simply and solely I myself, who have once more undergone a revolution--[Half to himself]--and awakening to my real life.

鲁贝克教授
（忍耐不住）
对，我正是这意思！我跟你过的这种生活，我已经厌倦了--- 我的精神疲倦、烦躁、衰弱到了难以忍受的程度！现在你知道了吧。（控制自己）我用的这些字眼又狠毒，又丑恶，我明明知道。并且这事完全不能怪你--- 这一点我愿意承认。这完全是因为我自己又经历了一个转变---（一半对自己说）--- 我对自己的现实生活有了觉悟。

FRU MAJA
(folder uvilkårlig hænderne).
Men hvorfor i al verden kan vi så ikke gå fra hinanden da?

MAIA.
[Involuntarily folding her hands.]
Why in all the world should we not part then?

梅遏
（不由自主地把两手合起来）
既然如此，咱们为什么不拆开？

PROFESSOR RUBEK
(ser forbauset på hende).
Kunde du ville det?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks at her in astonishment.]
Should you be willing to?

鲁贝克教授
（惊讶地瞧她）
你愿意拆开吗？

FRU MAJA
(rykker på skuldren).
Jah, – hvis der ikke er andet for, så –

MAIA.
[Shrugging her shoulders.]
Oh yes--if there’s nothing else for it, then--

梅遏
（耸耸肩膀）
噢，我愿意--- 如果没有别的办法的话，那么---

PROFESSOR RUBEK
(ivrig).
Men der er andet for. Der er en udvej –

PROFESSOR RUBEK.
[Eagerly.]
But there is something else for it. There is an alternative--

鲁贝克教授
（热烈地）
有别的办法，另外还有一条路---

FRU MAJA
(løfter pegefingeren).
Nu tænker du på den blege damen igen!

MAIA.
[Holding up her forefinger.]
Now you are thinking of the pale lady again!

梅遏
（翘起食指）
你心里又在想那脸色苍白的女客了？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, ærligt talt, så må jeg uafladelig tænke på hende. Lige siden jeg traf hende påny. (et skridt nærmere.) For nu vil jeg betro dig noget, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, to tell the truth, I cannot help constantly thinking of her. Ever since I met her again. [A step nearer her.] For now I will tell you a secret, Maia.

鲁贝克教授
对，说老实话，自从我又遇见她以后，我不由得不常想她。（走近她一步）梅遏，现在我要告诉你一桩秘密事。

FRU MAJA.
Nå?

MAIA.
Well?

梅遏
什么事？

PROFESSOR RUBEK
(banker sig på brystet).
Her inde, ser du, – her har jeg et bitte lidet dirkefrit skrin. Og i det skrinet ligger alle mine billedsyner forvaret. Men da hun rejste så sporløst væk, så gik skrinet i baglås. Og hun havde nøglen, – og den tog hun med sig. – Du, lille Maja, du havde ingen nøgle, du. Derfor ligger det altsammen ubrugt derinde. Og årene går! Ikke muligt for mig at komme til skatten.

PROFESSOR RUBEK.
[Touching his own breast.]
In here, you see--in here I have a little bramah-locked casket. And in that casket all my sculptor’s visions are stored up. But when she disappeared and left no trace, the lock of the casket snapped to. And she had the key--and she took it away with her.--You, little Maia, you had no key; so all that the casket contains must lie unused. And the years pass! And I have no means of getting at the treasure.

鲁贝克教授
（模模自己的胸口）
你看这儿--- 我这儿有一只安着勃拉墨锁的小匣子。我的雕塑家的梦想都要贮藏在这只匣子里。然而她失踪之后，匣子的锁叭嗒一声就扣上了。她有钥匙--- 可是她把钥匙带走了。小梅遏，你没有钥匙，所以匣子里的东西都只能白搁着不用。光阴一年一年地过去！我没法子取用匣子里的珍宝。

FRU MAJA
(kæmper med et underfundigt smil).
Så få hende til at lukke op for dig igen –

MAIA.
[Trying to repress a subtle smile.]
Then get her to open the casket for you again--

梅遏
（勉强忍住狡猾的笑容）
那么，叫她给你把匣子再打开就是了---

PROFESSOR RUBEK
(uforstående).
Maja –?

PROFESSOR RUBEK.
[Not understanding.]
Maia--?

鲁贝克教授
（不明白她的话）
梅遏---？

FRU MAJA.
– for nu er hun her jo. Og det er vel sagtens for dette skrinets skyld, at hun er kommet.

MAIA.
--for here she is, you see. And no doubt it’s on account of this casket that she has come.

梅遏
你看，她不是在这儿吗！不用说，她是为这只匣子来的。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke med et ord har jeg rørt ved de ting for hende!

PROFESSOR RUBEK.
I have not said a single word to her on this subject!

鲁贝克教授
关于这事，我没对她提过一个字！

FRU MAJA
(ser uskyldig på ham).
Men, snille Rubek, – er det da værdt at gøre al den opstyr og alle disse her ophævelser for noget, som er en så ganske ligefrem sag?

MAIA.
[Looks innocently at him.]
My dear Rubek--is it worth while to make all this fuss and commotion about so simple a matter?

梅遏
（天真地瞧着他）
鲁贝克，为了这点小事情，也值得这么大惊小怪吗？

PROFESSOR RUBEK.
Synes du, at dette her er så ganske ligefrem?

PROFESSOR RUBEK.
Do you think this matter is so absolutely simple?

鲁贝克教授
你觉得这当真是小事吗？

FRU MAJA.
Ja det synes jeg da rigtignok. Slut du dig bare til den, du mest behøver. (nikker til ham.) Jeg skal nok altid vide at finde mig en plads.

MAIA.
Yes, certainly I think so. Do you attach yourself to whoever you most require. [Nods to him.] I shall always manage to find a place for myself.

梅遏
当然喽。你尽管去亲近你最需要的人。（向他点头）我自有办法给自己找安身地方。

PROFESSOR RUBEK.
Hvor, mener du?

PROFESSOR RUBEK.
Where do you mean?

鲁贝克教授
你说的是什么地方？

FRU MAJA
(sorgløst, undvigende).
Nå, – jeg kan jo bare flytte ud på villaen, hvis det blir nødvendigt. Men det blir det ikke. For inde i byen, – i hele vort store hus, må der da vel – med lidt god vilje – kunne bli’ rum til tre.

MAIA.
[Unconcerned, evasively.]
Well--I need only take myself off to the villa, if it should be necessary. But it won’t be; for in town--in all that great house of ours--there must surely, with a little good will, be room enough for three.

梅遏
（满不在乎，闪烁其词）
唔--- 我只消搬进别墅就完了，如果必要的话。然而不会有必要。只要和气些，咱们城里那所大宅子一定足够三个人住的。

PROFESSOR RUBEK
(usikker).
Og tror du, at det vil kunne gå i længden?

PROFESSOR RUBEK.
[Uncertainly.]
And do you think that would work in the long run?

鲁贝克教授
（无把握）
你看这办法日子久了行不行？

FRU MAJA
(i en let tone).
Herregud, – går det ikke, så går det ikke. Der er ikke noget at snakke om den ting.

MAIA.
[In a light tone.]
Very well, then--if it won’t work, it won’t. It is no good talking about it.

梅遏
（口气轻松）
嗯，没关系--- 如果不行，就不行吧。现在讨论也无益。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvad gør vi så, Maja, – hvis det nu ikke går?

PROFESSOR RUBEK.
And what shall we do then, Maia--if it does not work?

鲁贝克教授
如果不行的话，梅遏，那时候咱们该怎么办呢？

FRU MAJA
(ubekymret).
Så går vi to simpelt hen af vejen for hinanden. Helt væk. Jeg finder mig altid noget nyt et steds i verden. Noget frit! Frit! Frit! – Det har ingen nød med det, professor Rubek! (peger pludselig ud til højre.) Se der! Der har vi hende.

MAIA.
[Untroubled.]
Then we two will simply get out of each other’s way--part entirely. I shall always find something new for myself, somewhere in the world. Something free! Free! Free!--No need to be anxious about that, Professor Rubek! [Suddenly points off to the right.] Look there! There we have her.

梅遏
（不介意）
咱们俩只消彼此让开--- 完全拆开，就行了。我总有法子在世界上某地方给自己找点新东西，找点自由的东西！自由！自由！鲁贝克教授，你不必为我担心！（突然向右一指）快瞧！她来了！

PROFESSOR RUBEK
(vender sig).
Hvor?

PROFESSOR RUBEK.
[Turning.]
Where?

鲁贝克教授
（转身）
在哪儿？

FRU MAJA.
Ude på sletten. Skridende – som en marmorstøtte. Hun kommer hidover.

MAIA.
Out on the plain. Striding--like a marble stature. She is coming this way.

梅遏
在平原上。迈着大步--- 像一座大理石像。她正在向这边走过来。

PROFESSOR RUBEK
(står og stirrer med hånden over øjnene).
Ser hun ikke ud som den levendegjorte opstandelse? (hen for sig.) Og hende kunde jeg flytte –. Og stille hen i skyggen! Omskabe hende –. Å jeg dåre!

PROFESSOR RUBEK.
[Stands gazing with his hand over his eyes.]
Does not she look like the Resurrection incarnate? [To himself.] And her I could displace--and move into the shade! Remodel her--. Fool that I was!

鲁贝克教授
（手搭在眼睛上，站着细瞧）
她的模样难道不像《复活日》的化身吗？（自言自语）我居然会把她移开--- 把她移到阴暗地方！把她重新雕塑！我真是个蠢货！

FRU MAJA.
Hvad skal det sigte til?

MAIA.
What do you mean by that?

梅遏
你这话什么意思？

PROFESSOR RUBEK
(afværgende).
Ingen ting. Ikke noget, som du vil kunne forstå.
(Irene kommer fra højre frem over vidden. De legende børn har allerede tidligere fået øje på hende og er løbne hende imøde. Nu er hun omringet af børneflokken; nogle synes frejdige og tillidsfulde, andre sky og ængstelige. Hun taler sagte til dem og betyder dem, at de skal gå ned til sanatoriet; hun selv vil hvile sig lidt ved bækken. Børnene løber ned over skråningen til venstre i mellemgrunden. Irene går hentil bergvæggen og lader vandstrålerne risle kølende over sine hænder.)

PROFESSOR RUBEK.
[Putting the question aside.]
Nothing. Nothing that you would understand.
[IRENE advances from the right over the upland. The children at their play have already caught sight of her and run to meet her. She is now surrounded by them; some appear confident and at ease, others uneasy and timid. She talks low to them and indicates that they are to go down to the hotel; she herself will rest a little beside the brook. The children run down over the slope to the left, half way to the back. IRENE goes up to the wall of rock, and lets the rillets of the cascade flow over her hands, cooling them.]

鲁贝克教授
（避不作答）
没什么。你不会了解。
（爱吕尼从右边高原上走来。正在游戏的孩子们已经看见她，迎面跑过来。孩子们把她围在中央，有几个很放心自在，有几个却畏缩不安。她向孩子们低声细语，指点他们回到山下旅馆，她自已还想在溪边休息片刻。孩子们从左边跑到后方半山坡。爱吕尼走近石壁，让泻下来的细流冲在手上，挹取些凉意。）

FRU MAJA
(dæmpet).
Gå ned og tal med hende på tomands hånd, Rubek.

MAIA.
[In a low voice.]
Go down and speak to her alone, Rubek.

梅遏
（低声）
鲁贝克，你一个人下去，跟她说话。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvor går du hen imens?

PROFESSOR RUBEK.
And where will you go in the meantime?

鲁贝克教授
这当口你上哪儿去呢？

FRU MAJA
(ser betydningsfuldt på ham).
Jeg går mine egne veje herefterdags.
(Hun går nedover bakken og svinger sig ved springstaven over bækkeløbet. Ved Irene standser hun.)

MAIA.
[Looking significantly at him.]
Henceforth I shall go my own ways.
[She descends form the hillock and leaps over the brook, by aid of her alpenstock. She stops beside IRENE.]

梅遏
（有深意地瞧着他）
从今以后，我要走自己的路了。
（她走下小丘，拄着爬山杖，跳过溪水，在爱吕尼身旁站住。）

FRU MAJA.
Professor Rubek står der oppe og venter på Dem, frue.

MAIA.
Professor Rubek is up there, waiting for you, madam.

梅遏
夫人，鲁贝克教授在山上等你呢。

IRENE.
Hvad vil han?

IRENE.
What does he want?

爱吕尼
他有什么事？

FRU MAJA.
Han vil få Dem til at hjælpe sig med et skrin, som er gået i baglås for ham.

MAIA.
He wants you to help him to open a casket that has snapped to.

梅遏
他要你帮他开一只锁紧的匣子。

IRENE.
Kan jeg hjælpe med det?

IRENE.
Can I help him in that?

爱吕尼
我能帮他开吗？

FRU MAJA.
Han mener, De er den eneste, som kan.

MAIA.
He says you are the only person that can.

梅遏
他说，只有你一个人能开。

IRENE.
Så får jeg prøve da.

IRENE.
Then I must try.

爱吕尼
既然如此，我得去试试。

FRU MAJA.
Det må De endelig gøre, frue.
(Hun går ned over vejen til sanatoriet.)
(Lidt efter stiger professor Rubek ned til Irene, dog således, at de har bækken imellem sig.)

MAIA.
Yes, you really must, madam.
[She goes down by the path to the hotel.]
[In a little while PROFESSOR RUBEK comes down to IRENE, but stops with the brook between them.]

梅遏
对，夫人，你真该去试试。
（她沿着通旅馆的小路下去。）
（过了会儿，鲁贝克教授下来找爱吕尼，可是跟她隔溪站定。）

IRENE
(efter et lidet ophold).
Hun, den anden, sa’, at du har ventet på mig.

IRENE.
[After a short pause.]
She--the other one--said that you had been waiting for me.

爱吕尼
（默然片刻）
她--- 那女人--- 说，你在等我。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg har ventet på dig år efter år, – uden selv at forstå det.

PROFESSOR RUBEK.
I have waited for you year after year--without myself knowing it.

鲁贝克教授
我一年一年地等你--- 自己的却不知道。

IRENE.
Kunde ikke komme til dig, Arnold. Lå jo dernede og sov den lange, dybe, drømmefyldte søvn.

IRENE.
I could not come to you, Arnold. I was lying down there, sleeping the long, deep, dreamful sleep.

爱吕尼
阿诺尔得，我没法来找你。我一直在漫长无梦的世界中睡眠。

PROFESSOR RUBEK.
Å men nu er du vågnet, Irene!

PROFESSOR RUBEK.
But now you have awakened, Irene!

鲁贝克教授
可是现在你醒过来了，爱吕尼！

IRENE
(ryster på hodet).
Jeg har den tunge, dybe søvn i øjnene endnu.

IRENE.
[Shakes her head.]
I have the heavy, deep sleep still in my eyes.

爱吕尼
（摇头）
我仍然是睡眼蒙眬，神志昏沉。

PROFESSOR RUBEK.
Du skal se, det vil dages og lysne for os begge.

PROFESSOR RUBEK.
You shall see that day will dawn and lighten for us both.

鲁贝克教授
你瞧着吧，天光就要为咱们俩发亮了。

IRENE.
Tro aldrig det.

IRENE.
Do not believe that.

爱吕尼
我不信。

PROFESSOR RUBEK
(indtrængende).
Det tror jeg! Og det véd jeg! Nu, da jeg har fundet dig igen –

PROFESSOR RUBEK.
[Urgently.]
I do believe it! And I know it! Now that I have found you again--

鲁贝克教授
（恳切地）
我信！我确实知道！现在我既然又找着你了---

IRENE.
Opstanden.

IRENE.
Risen from the grave.

爱吕尼
看见我从坟墓里站起来了。

PROFESSOR RUBEK.
Forklaret!

PROFESSOR RUBEK.
Transfigured!

鲁贝克教授
看见你容光焕发！

IRENE.
Bare opstanden, Arnold. Men ikke forklaret.
(Han ballancerer på stenene under vandfaldet over til hende.)

IRENE.
Only risen, Arnold. Not transfigured.
[He crosses over to her by means of stepping-stones below the cascade.]

爱吕尼
只是站起来了，不是容光焕发。
（他踩着瀑布下面的踏脚石跨过溪水，走近她。）

PROFESSOR RUBEK.
Hvor har du været henne hele dagen, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
Where have you been all day, Irene?

鲁贝克教授
爱吕尼，这一整天你在什么地方？

IRENE
(peger ud).
Langt, langt inde på de store dødsmarker –

IRENE.
[Pointing.]
Far, far over there, on the great dead waste--

爱吕尼
（用手指着）
在远处那片大荒地上。

PROFESSOR RUBEK
(afledende).
Du har ikke din – din veninde med dig i dag, ser jeg.

PROFESSOR RUBEK.
[Turning the conversation.]
You have not your--your friend with you to-day, I see.

鲁贝克教授
（改变话题）
今天你没跟你的--- 你的朋友在一块儿。

IRENE
(smiler).
Min veninde holder godt øje med mig alligevel.

IRENE.
[Smiling.]
My friend is keeping a close watch on me, none the less.

爱吕尼
（含笑）
可是我的朋友依然在监视我。

PROFESSOR RUBEK.
Kan hun det?

PROFESSOR RUBEK.
Can she?

鲁贝克教授
她能监视你吗？

IRENE
(skotter omkring sig).
Du kan tro, hun kan. Hvor jeg så står og går. Taber mig aldrig af syne – (hvisker.) Indtil jeg en skøn solskinsmorgen dræber hende.

IRENE.
[Glancing furtively around.]
You may be sure she can--wherever I may go. She never loses sight of me-- [Whispering.] Until, one fine sunny morning, I shall kill her.

爱吕尼
（偷偷地四面一望）
能，无论我走到什么地方，她都能监视我。我永远逃不出她的眼睛---（低声）除非我挑个日子把她弄死？

PROFESSOR RUBEK.
Vilde du det?

PROFESSOR RUBEK.
Would you do that?

鲁贝克教授
你想弄死她吗？

IRENE.
Så inderlig gerne. Ifald jeg bare kunde komme til.

IRENE.
With the utmost delight--if only I could manage it.

爱吕尼
非常愿意--- 只要我做得到。

PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor vilde du?

PROFESSOR RUBEK.
Why do you want to?

鲁贝克教授
你为什么要把她弄死？

IRENE.
Fordi hun går og øver trolddomskunster. (hemmelighedsfuldt.) Tænk dig, Arnold, – hun har skabt sig om til min skygge.

IRENE.
Because she deals in witchcraft. [Mysteriously.] Only think, Arnold--she has changed herself into my shadow.

爱吕尼
因为她会使用巫术。（神秘地）阿诺尔得，你想，她把自己变成了我的影子。

PROFESSOR RUBEK
(søger at berolige hende).
Nå, nå, nå, – en skygge må vi jo alle ha’.

PROFESSOR RUBEK.
[Trying to calm her.]
Well, well, well--a shadow we must all have.

鲁贝克教授
（想使她安静下来）
没关系，没关系--- 咱们每人都得有个影子。

IRENE.
Jeg er min egen skygge. (udbrydende.) Forstår du da ikke det!

IRENE.
I am my own shadow. [With an outburst.] Do you not understand that!

爱吕尼
我是自己的影子。（一阵急躁）难道你不明白这意思吗！

PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Jo, jo, Irene, – jeg forstår det nok.
(Han sætter sig på en sten ved bækken. Hun står bag ved ham, lænet mod fjældvæggen.)

PROFESSOR RUBEK.
[Sadly.]
Yes, yes, Irene, I understand.
[He seats himself on a stone beside the brook. She stands behind him, leaning against the wall of rock.]

鲁贝克教授
（伤心）
我明白，我明白，爱吕尼。
（他在溪边一块石头上坐下。她站在他身后，倚着石壁。）

IRENE
(lidt efter).
Hvorfor sidder du der og vender øjnene fra mig?

IRENE.
[After a pause.]
Why do you sit there turning your eyes away from me?

爱吕尼
（顿了一顿）
为什么你坐在那里，眼睛不瞧我？

PROFESSOR RUBEK
(sagte, ryster på hodet).
Tør ikke, – tør ikke se på dig.

PROFESSOR RUBEK.
[Softly, shaking his head.]
I dare not--I dare not look at you.

鲁贝克教授
（摇头，低声）
我不敢--- 不敢瞧你。

IRENE.
Hvorfor tør du ikke det mere nu?

IRENE.
Why dare you not look at me any more?

爱吕尼
为什么你不敢再瞧我？

PROFESSOR RUBEK.
Du har en skygge, som piner dig. Og jeg har min tyngende samvittighed.

PROFESSOR RUBEK.
You have a shadow that tortures me. And I have the crushing weight of my conscience.

鲁贝克教授
因为你有个折磨我的影子。我良心上压着着一副重担子。

IRENE
(med et glad befriende skrig).
Endelig!

IRENE.
[With a glad cry of deliverance.]
At last!

爱吕尼
（一声欢呼，心里轻松）
好不容易！

PROFESSOR RUBEK
(springer op).
Irene, – hvad er det!

PROFESSOR RUBEK.
[Springs up.]
Irene--what is it!

鲁贝克教授
（跳起来）
爱吕尼--- 怎么啦？

IRENE
(afværgende imod ham ).
Bare rolig, rolig, rolig! (ånder tungt og siger ligesom lettet fra en byrde.) Se så. Nu slap de mig. For denne gang. – Nu kan vi sætte os og tale sammen som før – i livet.

IRENE.
[Motioning him off.]
Keep still, still, still! [Draws a deep breath and says, as though relieved of a burden.] There! Now they let me go. For this time.--Now we can sit down and talk as we used to--when I was alive.

爱吕尼
（把他挥开）
别动，别动！（深深地吸了一口气，如释得负）好了！现在他们把我放松了。居然有这么一次。--- 现在咱们可以坐下，像从前--- 我还活着的时候--- 那么谈话了。

PROFESSOR RUBEK.
Å, om vi så sandt kunde tale som før.

PROFESSOR RUBEK.
Oh, if only we could talk as we used to.

鲁贝克教授
噢，但愿如此。

IRENE.
Sæt dig der, hvor du sad. Så sætter jeg mig her hos dig.
(Han sætter sig ned igen. Hun sætter sig på en anden sten lige i nærheden.)

IRENE.
Sit there, where you were sitting. I will sit here beside you.
[He sits down again. She seats herself on another stone, close to him.]

爱吕尼
你坐在原地方。我坐在你旁边。
（他重新坐下。她在另一块靠近他的石头上坐下。）

IRENE
(efter en liden taushed).
Nu er jeg kommen tilbage til dig fra de fjerneste riger, Arnold.

IRENE.
[After a short interval of silence.]
Now I have come back to you from the uttermost regions, Arnold.

爱吕尼
（黯然片刻）
阿诺尔得，现在我从极远的地方回到你这儿来了。

PROFESSOR RUBEK.
Ja visselig fra en endeløs lang rejse.

PROFESSOR RUBEK.
Aye, truly, from an endless journey.

鲁贝克教授
不错，你从一个无穷的旅途上回来了。

IRENE.
Kommet hjem til min hersker og herre –

IRENE.
Come home to my lord and master--

爱吕尼
回到我丈夫家里来了---

PROFESSOR RUBEK.
Til vort; – til vort eget, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
To our home;--to our own home, Irene.

鲁贝克教授
回到了咱们家里--- 回到了咱们自已家里，爱吕尼。

IRENE.
Har du hver eneste dag ventet på mig?

IRENE.
Have you looked for my coming every single day?

爱吕尼
你是不是每天都盼望我回来？

PROFESSOR RUBEK.
Hvor turde jeg vente?

PROFESSOR RUBEK.
How dared I look for you?

鲁贝克教授
我怎么敢盼望你回来？

IRENE
(med et sideblik).
Nej, du turde vel ikke det. For du forstod jo ingenting.

IRENE.
[With a sidelong glance.]
No, I suppose you dared not. For you understood nothing.

爱吕尼
（斜着眼看了一下）
嗯，大概你不敢，因为你什么都不了解。

PROFESSOR RUBEK.
Var det virkelig ikke for en andens skyld, at du sådan med én gang blev borte?

PROFESSOR RUBEK.
Was it really not for the sake of some one else that you all of a sudden disappeared from me in that way?

鲁贝克教授
你那么突然走得无影无踪，难道当真不是为了另外一个人吗？

IRENE.
Kunde ikke det godt være for din skyld, Arnold?

IRENE.
Might it not quite well be for your sake, Arnold?

爱吕尼
阿诺尔得，难道我不能是为了你吗？

PROFESSOR RUBEK
(ser uviss på hende).
Men jeg forstår dig ikke –?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks doubtfully at her.]
I don’t understand you--?

鲁贝克教授
（疑惑地瞧她）
我不了解你---？

IRENE.
Da jeg havde tjent dig med min sjæl og med mit legeme, – og billedstøtten stod færdig, – vort barn, som du kaldte den, – da lagde jeg for din fod det dyreste offer – ved at udslette mig selv for alle tider.

IRENE.
When I had served you with my soul and with my body--when the statue stood there finished--our child as you called it--then I laid at your feet the most precious sacrifice of all--by effacing myself for all time.

爱吕尼
在我把灵魂和身体供你使用之后，在那座雕像--- 你把它叫作“咱们的孩子”--- 完成之后，我对你作了最宝贵的牺牲，这就是说，把我自己从你生命里一笔勾销。

PROFESSOR RUBEK
(sænker hodet).
Og lægge mit liv øde.

PROFESSOR RUBEK.
[Bows his head.]
And laying my life waste.

鲁贝克教授
（低头）
并且使我的生命变成荒漠。

IRENE
(blusser pludselig op).
Just det var det jeg vilde. Aldrig, aldrig skulde du få skabe noget mere, – efter at du havde skabt dette vort eneste barn.

IRENE.
[Suddenly firing up.]
It was just that I wanted! Never, never should you create anything again--after you had created that only child of ours.

爱吕尼
（突然发怒）
这正是我的愿望！在你创造了咱们那独生子之后，我永远、永远不许你再创造别的东西。

PROFESSOR RUBEK.
Var der skinsyge i dine tanker dengang?

PROFESSOR RUBEK.
Was it jealously that moved you, then?

鲁贝克教授
如此说来，你的动机是妒忌？

IRENE
(koldt).
Jeg tror, det nærmest var had.

IRENE.
[Coldly.]
I think it was rather hatred.

爱吕尼
（冷淡地）
我觉得不如说是怨恨。

PROFESSOR RUBEK.
Had? Had til mig!

PROFESSOR RUBEK.
Hatred? Hatred for me?

鲁贝克教授
怨恨？怨恨我？

IRENE
(atter hæftig).
Ja, til dig, – til kunstneren, som så helt sorgløs og ubekymret tog et blodvarmt legeme, et ungt menneskeliv, og sled sjælen ud af det, – fordi du havde brug for det til at skabe et kunstværk.

IRENE.
[Again vehemently.]
Yes, for you--for the artist who had so lightly and carelessly taken a warm-blooded body, a young human life, and worn the soul out of it--because you needed it for a work of art.

爱吕尼
（又热烈起来）
对，我恨你，我恨你这个艺术家，因为你随随便便、漫不经心地抓了一个热血的身体、一个年轻的生命，为了满足你艺术上的需要，你销蚀了她的灵魂。

PROFESSOR RUBEK.
Og det kan du sige, – du, som med tindrende lyst og med høj-helligt begær var med i mit arbejde? I dette arbejde, som vi to hver morgen samledes om, som til en andagt.

PROFESSOR RUBEK.
And you can say that--you who threw yourself into my work with such saint-like passion and such ardent joy?--that work for which we two met together every morning, as for an act of worship.

鲁贝克教授
当初你抱着崇高的感情和热烈的快乐自愿帮我工作，现在怎么说起这种话了？你该记得，为了这项工作，咱们俩每天早晨聚在一起，好像在做祈祷。

IRENE
(koldt, som før).
Jeg vil sige dig én ting, Arnold.

IRENE.
[Coldly, as before.]
I will tell you one thing, Arnold.

爱吕尼
（还是那么冷淡）
阿诺尔得，我告诉你一句话。

PROFESSOR RUBEK.
Nu?

PROFESSOR RUBEK.
Well?

鲁贝克教授
什么话？

IRENE.
Aldrig har jeg elsket din kunst, før jeg mødte dig. – Og ikke siden heller.

IRENE.
I never loved your art, before I met you.--Nor after either.

爱吕尼
在我遇见你之前，我并不爱你的艺术，后来我也不爱。

PROFESSOR RUBEK.
Men kunstneren, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
But the artist, Irene?

鲁贝克教授
爱不爱艺术家呢，爱吕尼？

IRENE.
Kunstneren hader jeg.

IRENE.
The artist I hate.

爱吕尼
我恨艺术家。

PROFESSOR RUBEK.
Kunstneren i mig også?

PROFESSOR RUBEK.
The artist in me too?

鲁贝克教授
你也恨我这个艺术家吗？

IRENE.
Mest i dig. Når jeg klædte mig helt af og stod der for dig, da haded jeg dig, Arnold –

IRENE.
In you most of all. When I unclothed myself and stood for you, then I hated you, Arnold--

爱吕尼
我最恨你这个艺术家。我脱光衣服，在你面前站着的时候，我就恨你，阿诺尔得---

PROFESSOR RUBEK
(hæftig).
Det gjorde du ikke, Irene! Det er ikke sandt!

PROFESSOR RUBEK.
[Warmly.]
That you did not, Irene! That is not true!

鲁贝克教授
（热烈地）
你并不恨我，爱吕尼！你这话靠不住！

IRENE.
Jeg haded dig, fordi du kunde stå der så uberørt –

IRENE.
I hated you, because you could stand there so unmoved--

爱吕尼
我恨你，因为你居然一点都不动心。

PROFESSOR RUBEK
(ler).
Uberørt? Tror du?

PROFESSOR RUBEK.
[Laughs.]
Unmoved? Do you think so?

鲁贝克教授
（大笑）
不动心？你以为我不动心吗？

IRENE.
– eller så tirrende behersket da. Og fordi du var kunstner, bare kunstner, – ikke mand! (slår over i en varm, inderlig tone.) Men denne støtte i det våde, levende ler, den elsked jeg – alt efter som der steg frem et sjælfuldt menneskebarn af disse rå, uformelige masserne, – for den var vor skabning, vort barn. Mit og dit.

IRENE.
--at any rate so intolerably self-controlled. And because you were an artist and an artist only--not a man! [Changing to a tone full of warmth and feeling.] But that statue in the wet, living clay, that I loved--as it rose up, a vital human creature, out of those raw, shapeless masses--for that was our creation, our child. Mine and yours.

爱吕尼
你好歹能不近人情地克制自己。这是因为你是艺术家，只是艺术家，不是人！（改用充满热情的声调）然而我却爱那座用湿润新鲜的黏土塑制的像--- 看它从一堆不成形的原料里化成一个生气勃勃的活人--- 这就是咱们的创作，“咱们的孩子”，我和你的孩子。

PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Det var den i ånd og sandhed.

PROFESSOR RUBEK.
[Sadly.]
It was so in spirit and in truth.

鲁贝克教授
（伤心）
精神上和事实上都是如此。

IRENE.
Ser du, Arnold, – det er for dette vort barns skyld, at jeg har taget mig for at gøre denne lange pilegrimsgang.

IRENE.
Let me tell you, Arnold--it is for the sake of this child of ours that I have undertaken this long pilgrimage.

爱吕尼
我告诉你，阿诺尔得--- 这次我长途跋涉而来，正是为了“咱们的孩子”。

PROFESSOR RUBEK
(pludselig opmærksom).
For marmorbilledets –?

PROFESSOR RUBEK.
[Suddenly alert.]
For the statue’s--?

鲁贝克教授
（突然提神）
为了那座石像？

IRENE.
Kald det, hvad du vil. Jeg kalder det vort barn.

IRENE.
Call it what you will. I call it our child.

爱吕尼
你爱叫它什么叫什么。我叫它“咱们的孩子”。

PROFESSOR RUBEK
(urolig).
Og nu vil du se det? Færdigt? I marmor, som du altid syntes var så koldt? (ivrig.) Du véd kanske ikke, at det står opstillet i et stort musæum etsteds – langt ude i verden?

PROFESSOR RUBEK.
And now you want to see it? Finished? In marble, which you always thought so cold? [Eagerly.] You do not know, perhaps, that it is installed in a great museum somewhere--far out in the world?

鲁贝克教授
你想看看它？已经完工了的？用你一向认为冰冷的大理石雕塑的？（热烈地）它已经安置在远方某处一所大博物院里了，也许你还不知道吧？

IRENE.
Jeg har hørt som et sagn om det.

IRENE.
I have heard a sort of legend about it.

爱吕尼
我听见过一个关于它的传说。

PROFESSOR RUBEK.
Og musæer var dig jo altid en afsky. Du kaldte dem for gravhvælvinger –

PROFESSOR RUBEK.
And museums were always a horror to you. You called them grave-vaults--

鲁贝克教授
博物院是你素来最厌恶的东西，你把它们叫作坟窟。

IRENE.
Jeg vil gøre en valfart did, hvor min sjæl og min sjæls barn ligger begravet.

IRENE.
I will make a pilgrimage to the place where my soul and my child’s soul lie buried.

爱吕尼
我要去参拜我自己的灵魂和我孩子的灵魂埋葬的地方。

PROFESSOR RUBEK
(i angst og uro).
Du må aldrig se det billede mere! Hører du, Irene! Jeg bønfalder dig –! Aldrig, aldrig se det mere!

PROFESSOR RUBEK.
[Uneasy and alarmed.]
You must never see that statue again! Do you hear, Irene! I implore you--! Never, never see it again!

鲁贝克教授
（惊惶不安）
你千万别再看那座石像！听见没有，爱吕尼！我求你千万别再看它！

IRENE.
Tror du kanske, jeg vilde dø en gang til af det?

IRENE.
Perhaps you think it would mean death to me a second time?

爱吕尼
也许你估计我看了会死第二次吧？

PROFESSOR RUBEK
(knuger hænderne).
Å¹ jeg véd ikke selv, hvad jeg tror. – Men hvor kunde jeg også tænke mig, at du vilde fæste dig så uløseligt til dette billede? Du, som gik fra mig – før det var fuldbåret.

1. fu: A

PROFESSOR RUBEK.
[Clenching his hands together.]
Oh, I don’t know what I think.--But how could I ever imagine that you would fix your mind so immovably on that statue? You, who went away from me--before it was completed.

鲁贝克教授
（两手紧握）
喔，我自己都不知道估计些什么。然而我怎么想得到你竟会这么念念不忘地记着这座石像？你离开我的时候，它还没完工呢。

IRENE.
Det var fuldbåret. Derfor kunde jeg gå fra dig. Og la’ dig alene.

IRENE.
It was completed. That was why I could go away from you--and leave you alone.

爱吕尼
已经完工了。所以我才离开你--- 不再打搅你。

PROFESSOR RUBEK
(sidder med albuerne på knæerne og vugger hodet, med hænderne for øjnene).
Det var ikke hvad det senere hen blev til.

PROFESSOR RUBEK.
[Sits with his elbows upon his knees, rocking his head from side to side, with his hands before his eyes.]
It was not what it afterwards became.

鲁贝克教授
（两只胳臂肘支在膝盖上，脑袋左右摇晃，双手遮眼）
那时它还不像后来那样子。

IRENE
(griber stille og lynsnar en tynd, spids kniv halvt frem fra brystet og spørger hæst hviskende).
Arnold, – har du gjort noget ondt ved vort barn?

IRENE.
[Quietly but quick as lightning, half-unsheathes a narrow-bladed sharp knife which she carried in her breast, and asks in a hoarse whisper.]
Arnold--have you done any evil to our child?

爱吕尼
（悄悄地，然而像闪电似的把藏在胸前的一把细尖刀从鞘里抽出半截，哑声低语）
阿诺尔得--- 你伤害“咱们的孩子”没有？

PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Noget ondt? – Jeg kan jo ikke så bestemt afgøre, hvad du vil kalde det.

PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
Any evil?--How can I be sure what you would call it?

鲁贝克教授
（闪烁其词）
伤害？我怎么知道你说的伤害是什么意思？

IRENE
(åndeløs).
Sig mig straks, hvad du har gjort ved barnet!

IRENE.
[Breathless.]
Tell me at once: what have you done to the child?

爱吕尼
（气喘喘地）
快告诉我：你把那孩子怎么样了？

PROFESSOR RUBEK.
Jeg skal sige dig det, hvis du vil sidde og høre rolig efter hvad jeg siger.

PROFESSOR RUBEK.
I will tell you, if you will sit and listen quietly to what I say.

鲁贝克教授
如果你坐下静静地听，我就告诉你。

IRENE
(gemmer kniven).
Jeg skal høre så rolig, som en mor kan når hun –

IRENE.
[Hides the knife.]
I will listen as quietly as a mother can when she--

爱吕尼
（把刀子藏好）
我尽量耐着性听，像做母亲的在---

PROFESSOR RUBEK
(afbryder).
Og så skal du ikke se på mig, mens jeg fortæller.

PROFESSOR RUBEK.
[Interrupting.]
And you must not look at me while I am telling you.

鲁贝克教授
（插嘴）
并且，我讲给你听的时候，你不许瞧我。

IRENE
(flytter sig hen på en sten bag hans ryg).
Her sætter jeg mig bag ved dig. – Fortæl så.

IRENE.
[Moves to a stone behind his back.]
I will sit here, behind you.--Now tell me.

爱吕尼
（挪到他身后一块石头上）
我坐在这儿，在你背后。现在你讲给我听吧。

PROFESSOR RUBEK
(tager hænderne fra øjnene og ser hen for sig).
Da jeg havde fundet dig, vidste jeg straks, hvorledes jeg skulde bruge dig til mit livsværk.

PROFESSOR RUBEK.
[Takes his hands from before his eyes and gazes straight in front of him. When I had found you, I knew at once how I should make use of you for my life-work.]

鲁贝克教授
（把遮在眼前的两手拿开，向前呆望）
当初我一找着你，我马上就盘算怎么利用你，成就我的终身事业。

IRENE.
„Opstandelsens dag“ kaldte du dit livsværk. – Jeg kalder det „vort barn“.

IRENE.
“The Resurrection Day” you called your life-work.--I call it “our child.”

爱吕尼
你把《复活日》叫作你的终身事业。我把它叫作“咱们的孩子”。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg var ung dengang. Uden al livserfaring. Opstandelsen, syntes jeg, måtte skildres skønnest og allerdejligst som en ung, uberørt kvinde, – uden et jordlivs oplevelser, – og som vågner til lys og herlighed uden at ha’ noget stygt og urent at skille sig af med.

PROFESSOR RUBEK.
I was young then--with no knowledge of life. The Resurrection, I thought, would be most beautifully and exquisitely figured as a young unsullied woman--with none of our earth-life’s experiences--awakening to light and glory without having to put away from her anything ugly and impure.

鲁贝克教授
那时我还年轻--- 不懂世情。我以为这座《复活日》的形象应该是一个极美丽、极精致、一尘不染的少女，不沾一丝咱们尘世的经验，醒来的时候光阴荣耀，不必涤除什么丑恶污秽。

IRENE
(hurtigt).
Ja, – og således står jeg jo nu der i vort værk?

IRENE.
[Quickly.]
Yes--and so I stand there now, in our work?

爱吕尼
（急忙地）
对--- 在咱们的作品里，我就是这形象，是不是？

PROFESSOR RUBEK
(nølende).
Ikke egentlig ganske således, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
[Hesitating.]
Not absolutely and entirely so, Irene.

鲁贝克教授
（犹豫）
并不绝对完全是这样，爱吕尼。

IRENE
(i stigende spænding).
Ikke ganske –? Står jeg ikke således, som jeg stod for dig?

IRENE.
[In rising excitement.]
Not absolutely--? Do I not stand as I always stood for you?

爱吕尼
（越来越兴奋）
并不绝对---？难道我的形象跟我给你当模特儿时候不一样吗？

PROFESSOR RUBEK
(uden at svare).
Jeg blev verdensklog i de årene, som fulgte efter, Irene. „Opstandelsens dag“ blev noget mere og noget – noget mere mangfoldigt i min forestilling. Den lille runde plint, hvor dit billede stod rankt og ensomt, – den gav ikke længer rum for alt det, jeg nu vilde digte til –

PROFESSOR RUBEK.
[Without answering.]
I learned worldly wisdom in the years that followed, Irene. “The Resurrection Day” became in my mind’s eye something more and something--something more complex. The little round plinth on which your figure stood erect and solitary--it no longer afforded room for all the imagery I now wanted to add--

鲁贝克教授
（不答复）
爱吕尼，后来那几年，我懂了点世情。在我心目中，《复活日》变得复杂了，内容不那么简单了。在你的塑像昂然孤独站着的小圆座上，已经没有余地足以容纳我想添上去的形象了。

IRENE
(famler efter kniven men lader være).
Hvad digted du så til? Sig det!

IRENE.
[Groped for her knife, but desists.]
What imagery did you add then? Tell me!

爱吕尼
（摸索刀子，却又住手）
你添了些什么形象？快说！

PROFESSOR RUBEK.
Jeg digted det til, som jeg rundt omkring mig i verden så med mine øjne. Jeg måtte ha’ det med. Kunde ikke andet, Irene. Plinten vided jeg ud – så den blev stor og rummelig. Og på den lagde jeg et stykke af den buede, bristende jord. Og op af jordrevnerne vrimler der nu mennesker med dulgte dyreansigter. Kvinder og mænd, – slig som jeg kendte dem ude fra livet.

PROFESSOR RUBEK.
I imagined that which I saw with my eyes around me in the world. I had to include it--I could not help it, Irene. I expanded the plinth--made it wide and spacious. And on it I placed a segment of the curving, bursting earth. And up from the fissures of the soil there now swarm men and women with dimly-suggested animal-faces. Women and men--as I knew them in real life.

鲁贝克教授
我把亲眼看见的人物世态用形象表现出来。我不能不把这些现象包括进去--- 我不得不如此，爱吕尼。我把底座放大了--- 放得又宽又大。在底座上，我加了一块曲折破裂的地面。从地面裂缝里，钻出一大群男男女女，带着依稀隐约的畜生嘴脸。那些男女都是我在生活中亲眼见过的。

IRENE
(i åndeløs forventning).
Men midt i mylderet står den unge kvinde med lysglæden over sig? – Gør jeg ikke det, Arnold?

IRENE.
[In breathless suspense.]
But in the middle of the rout there stands the young woman radiant with the joy of light?--Do I not stand so, Arnold?

爱吕尼
（屏息静气）
在那群人的正中，站着这位光明欢乐、神采四射的少女，是不是？这不就是我的形象吗，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Ikke ganske i midten. Jeg måtte desværre rykke den statuen noget tilbage. For helhedsvirkningens skyld, forstår du. Den vilde ellers domineret altfor meget.

PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
Not quite in the middle. I had unfortunately to move that figure a little back. For the sake of the general effect, you understand. Otherwise it would have dominated the whole too much.

鲁贝克教授
（闪烁其词）
并不恰好在正中。可惜我不能不把这座像稍微往后移了一移。这是为了照顾全面布局，你要明白。否则，这座像就会过分突出，把别人压倒。

IRENE.
Men lysglædens forklarelse stråler over mit ansigt fremdeles?

IRENE.
But the joy in the light still transfigures my face?

爱吕尼
然而光明中的快乐依然使我容光焕发？

PROFESSOR RUBEK.
Det gør den nok, Irene. På en måde da. Lidt afdæmpet kanske. Således, som min ændrede tanke kræved det.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, it does, Irene--in a way. A little subdued perhaps--as my altered idea required.

鲁贝克教授
对，爱吕尼，有几分是这样。也许比从前黯淡了些--- 这是我的观念改变之后对它的要求。

IRENE
(rejser sig lydløst).
Dette billede udtrykker det liv, du nu ser, Arnold.

IRENE.
[Rising noiselessly.]
That design expresses the life you now see, Arnold.

爱吕尼
（悄悄站起来）
阿诺尔得，这个新图案表现的是你现在心目中的人生。

PROFESSOR RUBEK.
Ja, det gør det vel.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, I suppose it does.

鲁贝克教授
嗯，恐怕是。

IRENE.
Og i dette billede har du flyttet mig hen, lidt afbleget, – som en baggrundsfigur – i en gruppe.
(hun trækker kniven frem.)

IRENE.
And in that design you have shifted me back, a little toned down--to serve as a background-figure--in a group.
[She draws the knife.]

爱吕尼
在这图案里，你把我推到后方，色调黯淡了些--- 你把我当作群像里的一个背景人物。
（她抽出刀来。）

PROFESSOR RUBEK.
Ikke nogen baggrundsfigur. Lad os i det højeste kalde det en mellemgrundsskikkelse, – eller sådant noget.

PROFESSOR RUBEK.
Not a background-figure. Let us say, at most, a figure not quite in the foreground--or something of that sort.

鲁贝克教授
不是背景人物。然而至多也不完全是个前景人物--- 或者类似的角色。

IRENE
(hvisker hæst).
Nu har du sagt dommen over dig selv.
(vil støde til.)

IRENE.
[Whispers hoarsely.]
There you uttered your own doom.
[On the point of striking.]

爱吕尼
（哑声低语）
你给自己判了死刑了。
（正要动手）

PROFESSOR RUBEK
(vender sig og ser op på hende).
Dommen?

PROFESSOR RUBEK.
[Turns and looks up at her.]
Doom?

鲁贝克教授
（转身，抬头瞧她）
死刑？

IRENE
(gemmer hurtig kniven og siger kvalt som i vånde):
Min hele sjæl, – du og jeg, – vi, vi, vi og vort barn var i denne ensomme skikkelse.

IRENE.
[Hastily hides the knife, and says as though choked with agony.]
My whole soul--you and I--we, we, we and our child were in that solitary figure.

爱吕尼
（急忙把刀藏起来，嗓音哽塞，似甚痛苦）
我的整个灵魂--- 你和我--- 咱们俩，咱们俩和“咱们的孩子”，都在那孤零零的塑像里。

PROFESSOR RUBEK
(ivrig, river hatten af sig og tørrer sveddråberne af panden).
Ja men hør nu også, hvorledes jeg har stillet mig selv hen i gruppen. Foran ved en kilde, lige som her, sidder en skyldbetynget mand, som ikke kan komme helt løs fra jordskorpen. Jeg kalder ham angeren over et forbrudt liv. Han sidder der og dypper sine fingre i det rislende vand – for at skylle dem rene, – og han nages og martres ved tanken om, at det aldrig, aldrig lykkes ham. Han når i al evighed ikke fri op til opstandelsens liv. Blir evindelig siddende igen i sit helvede.

PROFESSOR RUBEK.
[Eagerly, taking off his hat and drying the drops of sweat upon his brow.]
Yes, but let me tell you, too, how I have placed myself in the group. In front, beside a fountain--as it were here--sits a man weighed down with guilt, who cannot quite free himself from the earth-crust. I call him remorse for a forfeited life. He sits there and dips his fingers in the purling stream--to wash them clean--and he is gnawed and tortured by the thought that never, never will he succeed. Never in all eternity will he attain to freedom and the new life. He will remain for ever prisoned in his hell.

鲁贝克教授
（摘下帽子，擦干额上汗珠，紧张地）
对，可是让我也告诉你，我把自己怎么安置在群像里。在前方，在一股泉水旁边--- 就像在这里一样--- 坐着一个人，身子被罪孽压住，不能完全离开地皮。我把那人叫作为了生活被断送而忏悔的人。他坐在水声潺潺的溪边，手指头浸在水里--- 打算把它们洗净--- 想起了他的事业永无成功之日，心里煎熬得好生难受。即使到了地老天荒的年代，他也休想获得自由和新生活。他只能永久幽禁在自己的地狱里。

IRENE
(hårdt og koldt).
Digter!

IRENE.
[Hardly and coldly.]
Poet!

爱吕尼
（严厉而冷酷）
诗人！

PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor digter?

PROFESSOR RUBEK.
Why poet?

鲁贝克教授
为什么是诗人？

IRENE.
Fordi du er slap og sløv og fuld af syndsforladelse for alle dit livs gerninger og for alle dine tanker. Du har dræbt min sjæl, – og så modellerer du dig selv i anger og bod og bekendelse, – (smiler.) – og dermed er dit regnskab opgjort, mener du.

IRENE.
Because you are nerveless and sluggish and full of forgiveness for all the sins of your life, in thought and in act. You have killed my soul--so you model yourself in remorse, and self-accusation, and penance--[Smiling.] --and with that you think your account is cleared.

爱吕尼
因为你这人软弱迟缓，一味原谅自己一生在思想行动中的罪过。你杀害了我的灵魂--- 所以你把自己塑成良心忏悔、自怨自艾、愿意受苦赎罪的形象---（含笑）这么一来，你以为欠别人的账就全部还清了。

PROFESSOR RUBEK
(trodsende).
Jeg er kunstner, Irene. Og jeg skammer mig ikke over den skrøbelighed, som kanske klæber ved mig. For jeg er født til kunstner, ser du. – Og blir så aldrig andet end kunstner alligevel.

PROFESSOR RUBEK.
[Defiantly.]
I am an artist, Irene. And I take no shame to myself for the frailties that perhaps cling to me. For I was born to be an artist, you see. And, do what I may, I shall never be anything else.

鲁贝克教授
（抗议）
爱吕尼，我是艺术家。我身上这些也许无法甩掉的弱点并不使我惭愧。我要知道，我生来就是艺术家。所以，无论我干什么，我绝不会不是艺术家。

IRENE
(ser på ham med et fordulgt ondt smil og siger mildt og blødt):
Digter er du, Arnold. (stryger ham lindt over håret.) Du kære, store, aldrende barn, – at du ikke kan se det!

IRENE.
[Looks at him with a lurking evil smile, and says gently and softly.]
You are a poet, Arnold. [Softly strokes his hair.] You dear, great, middle-aged child,--is it possible that you cannot see that!

爱吕尼
（用暗藏恶意的笑容瞧他，低声柔语）
阿诺尔得，你是诗人。（轻轻摩弄他的头发）亲爱的中年大孩子--- 难道你自己不知道吗！

PROFESSOR RUBEK
(misfornøjet).
Hvorfor blir du ved at kalde mig digter?

PROFESSOR RUBEK.
[Annoyed.]
Why do you keep on calling me a poet?

鲁贝克教授
（不耐烦）
为什么你老称呼我诗人？

IRENE
(med lurende øjne).
Fordi der ligger noget undskyldende i det ord, min ven. Noget syndsforladende, – som breder en kåbe over al skrøbeligheden. (slår pludselig om i tonen.) Men jeg var et menneske – dengang! Og jeg havde også et liv at leve – og en menneskeskæbne at fuldbyrde. Se, alt det lod jeg ligge, – gav det hen for at gøre mig dig underdanig. – Å, det var et selvmord. En dødsens brøde imod mig selv. (halvt hviskende.) Og den brøde kan jeg aldrig gøre bod for.
(Hun sætter sig nær ham ved bækken, passer ubemærket på ham med øjnene og plukker ligesom åndsfraværende nogle blomster af buskerne omkring dem.)

IRENE.
[With malign eyes.]
Because there is something apologetic in the word, my friend. Something that suggests forgiveness of sins--and spreads a cloak over all frailty. [With a sudden change of tone.] But I was a human being--then! And I, too, had a life to live,--and a human destiny to fulfil. And all that, look you, I let slip--gave it all up in order to make myself your bondwoman.--Oh, it was self-murder--a deadly sin against myself! [Half whispering.] And that sin I can never expiate!
[She seats herself near him beside the brook, keeps close, though unnoticed, watch upon him, and, as though in absence of mind, plucks some flowers form the shrubs around them.]

爱吕尼
（眼中含恶意）
朋友，因为这个名字有维护自己的意义。它隐含着宽恕罪过的口气--- 并且还可以遮掩一切弱点。（突然改变声调）然而，在那时候，我是个活人！我也有自己的生活--- 也想完成自己的命运。这一切，你听着！我都轻轻放过了--- 一齐抛弃了，为的是要做你的奴隶。噢，这是我自己谋害自己--- 一桩对不起自己的弥天大罪！（低声）并且这桩罪过我永远无法抵偿！
（她在溪边靠近他坐下，仔细而暗暗地侦察他，并且仿佛心不在焉地从周围灌木上摘下几朵花儿。）

IRENE
(tilsyneladende behersket).
Jeg skulde født børn til verden. Mange børn. Rigtige børn. Ikke af dem, som gemmes i gravkælderne. Det havde været mit kald. Skulde aldrig ha’ tjent dig, – digter.

IRENE.
[With apparent self-control.]
I should have borne children in the world--many children--real children--not such children as are hidden away in grave-vaults. That was my vocation. I ought never to have served you--poet.

爱吕尼
（似乎很镇静）
从前我应该生几个孩子--- 许多孩子--- 真的孩子--- 不是藏在坟窟里的那种孩子。那才是我的本分事业呢，我不应该给你这诗人服务。

PROFESSOR RUBEK
(fortabt i erindringen).
Det var dog dejlige tider, Irene. Vidunderlig dejlige tider, – når jeg nu tænker tilbage –

PROFESSOR RUBEK.
[Lost in recollection.]
Yet those were beautiful days, Irene. Marvellously beautiful days--as I now look back upon them--

鲁贝克教授
（回忆，出神）
然而那却是一段美丽日子，爱吕尼。非常美丽的日子--- 现在我回想起来---

IRENE
(ser på ham med et blødt udtryk).
Kan du mindes et lidet ord, som du sa’ – da du var færdig, – færdig med mig og med vort barn? (nikker til ham.) Kan du mindes det lille ord, Arnold?

IRENE.
[Looking at him with a soft expression.]
Can you remember a little word that you said--when you had finished--finished with me and with our child? [Nods to him.] Can you remember that little word, Arnold?

爱吕尼
（神色柔和）
你记得不记得你曾经用过一个小字眼--- 在你把我和咱们孩子的事结束停当的时候？（向他点头）你还记得不记得那个小字眼，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK
(ser spørgende på hende ).
Sa’ jeg dengang et lidet ord, som du husker endnu?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks inquiringly at her.]
Did I say a little word then, which you still remember?

鲁贝克教授
（讯问地瞧她）
那时候我说过一个你现在还记得的小字眼吗？

IRENE.
Ja, du gjorde det. Kan du ikke mindes det nu længer?

IRENE.
Yes, you did. Can you not recall it?

爱吕尼
你说过。你想不起来了吗？

PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Nej, så sandelig om jeg kan. Ikke nu i øjeblikket i alt fald.

PROFESSOR RUBEK.
[Shaking his head.]
No, I can’t say that I do. Not at the present moment, at any rate.

鲁贝克教授
（摇头）
我想不起来了。至少，现在想不起来。

IRENE.
Du tog begge mine hænder og trykked dem varmt. Og jeg stod der i åndeløs forventning. Og så sa’ du: Så får du ha’ så hjertelig tak da, Irene. Dette her, sa’ du, har været en velsignet episode for mig.

IRENE.
You took both my hands and pressed them warmly. And I stood there in breathless expectation. And then you said: “So now, Irene, I thank you from my heart. This,” you said, “has been a priceless episode for me.”

爱吕尼
那时你拉着我两只手，热烈地攥着。我气都不透地站着，等你说话。随后，你就说：“爱吕尼，我真心感激你！在我，这是一支千金难买的插曲。”

PROFESSOR RUBEK
(ser tvilende ud).
Sa’ jeg episode? Jeg bruger ellers ikke det ord.

PROFESSOR RUBEK.
[Looks doubtfully at her.]
Did I say “episode”? It is not a word I am in the habit of using.

鲁贝克教授
（疑惑地瞧她）我是说“插曲”吗？我平素不用这字眼啊。

IRENE.
Du sa’ episode.

IRENE.
You said “episode.”

爱吕尼
你是说“插曲”。

PROFESSOR RUBEK
(med påtagen frejdighed).
Nå ja, – men i grunden var det jo også en episode.

PROFESSOR RUBEK.
[With assumed cheerfulness.]
Well, well--after all, it was in reality an episode.

鲁贝克教授
（假装高兴）
算了--- 归根结底，这实在是一支“插曲”。

IRENE
(kort).
På det ord gik jeg fra dig.

IRENE.
[Curtly.]
At that word I left you.

爱吕尼
（尖峭地）
一听见这个字眼，我马上就走了。

PROFESSOR RUBEK.
Du ta’r alle ting så smærtelig dybt, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
You take everything so painfully to heart, Irene.

鲁贝克教授
爱吕尼，你这人什么事都很看不开。

IRENE
(stryger sig over panden).
Du kan ha’ ret i det. Lad os ryste det dybe og det tunge af os. (plukker bladene af en fjeldrose og strør dem i bækken.) Se der, Arnold. Der svømmer vore fugle.

IRENE.
[Drawing her hand over her forehead.]
Perhaps you are right. Let us shake off all the hard things that go to the heart. [Plucks off the leaves of a mountain rose and strews them on the brook.] Look there, Arnold. There are our birds swimming.

爱吕尼
（用手在额上一摸）
也许你说得不错。咱们把伤心事一齐撇开吧。（把一朵野玫瑰花瓣摘下来，撇在水面上）阿诺尔得，你瞧。咱们的鸟儿在游泳。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad er det for fugle?

PROFESSOR RUBEK.
What birds are they?

鲁贝克教授
那些鸟儿叫什么名字？

IRENE.
Kan du ikke se det? Det er jo flamingoer. For de er rosenrøde.

IRENE.
Can you not see? Of course they are flamingoes. Are they not rose-red?

爱吕尼
难道你看不出来吗？当然是红鹤喽。你看它们不是淡红色的吗？

PROFESSOR RUBEK.
Flamingoer svømmer ikke. De bare vader.

PROFESSOR RUBEK.
Flamingoes do not swim. They only wade.

鲁贝克教授
红鹤不会游泳。它们只会踏着水走。

IRENE.
Så er det ikke flamingoer da. Det er måger.

IRENE.
Then they are not flamingoes. They are sea-gulls.

爱吕尼
那么，它们不是红鹤，是海鸥。

PROFESSOR RUBEK.
Måger med røde næb kan det være, ja. (plukker brede grønne blade og kaster dem ud.) Nu sender jeg mine skibe ud efter dem.

PROFESSOR RUBEK.
They may be sea-gulls with red bills, yes. [Plucks broad green leaves and throws them into the brook.] Now I send out my ships after them.

鲁贝克教授
对了，也许是红嘴海鸥。（摘下一把大绿叶子，扔在溪水里）现在我把船放出去追它们了。

IRENE.
Men der skal ikke være fangstmænd ombord.

IRENE.
But there must be no harpoon-men on board.

爱吕尼
可是船上不许有拿鱼叉的人。

PROFESSOR RUBEK.
Nej der skal ingen fangstmænd være. (smiler til hende.) Kan du huske den sommer vi sad sådan udenfor det lille bondehuset ved Taunitzer See?

PROFESSOR RUBEK.
No, there shall be no harpoon-men. [Smiles to her.] Can you remember the summer when we used to sit like this outside the little peasant hut on the Lake of Taunitz?

鲁贝克教授
对，不许拿鱼叉的人。（向她微笑）你记得不记得，那年夏天，咱们常常像现在似的坐在陶尼慈湖边一所小茅屋外面？

IRENE
(nikker).
Lørdags aftenerne, ja, – når vi var færdige med vort arbejde for ugen –

IRENE.
[Nods.]
On Saturday evenings, yes,--when we had finished our week’s work--

爱吕尼
（点头）
常是在星期六晚上--- 在咱们做完了一星期工作之后。

PROFESSOR RUBEK.
– og rejste ud med jernbanen. Og blev derude søndagen over –

PROFESSOR RUBEK.
--And taken the train out to the lake--to stay there over Sunday--

鲁贝克教授
咱们还坐火车到湖边，在湖上过星期日---

IRENE
(med et ondt, hadfyldt glimt i øjet).
Det var en episode, Arnold.

IRENE.
[With an evil gleam of hatred in her eyes.]
It was an episode, Arnold.

爱吕尼
（眼睛里微露怨恨）
阿诺尔得，那是一支插曲。

PROFESSOR RUBEK
(som om han ikke hører).
Da lod du også fugle svømme i bækken. Det var vandliljer, som du –

PROFESSOR RUBEK.
[As if not hearing.]
Then, too, you used to set birds swimming in the brook. They were water-lilies which you--

鲁贝克教授
（好像没听见）
那时你也常常把鸟儿撒在溪水里游泳。你撒的是睡莲---

IRENE.
Hvide svaner var det.

IRENE.
They were white swans.

爱吕尼
它们是天鹅。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg mente svaner, ja. Og jeg husker, at jeg fæsted et stort loddent blad til en af svanerne. Det var endda et skræppeblad –

PROFESSOR RUBEK.
I meant swans, yes. And I remember that I fastened a great furry leaf to one of the swans. It looked like a burdock-leaf--

鲁贝克教授
对，我说的是天鹅。我记得我还在一只天鹅身上拴了一张带茸毛的大叶子。看样子像一张牛蒡叶。

IRENE.
Så blev det til Lohengrins båd – med svanen foran.

IRENE.
And then it turned into Lohengrin’s boat--with the swan yoked to it.

爱吕尼
后来那张叶子变成了罗恩格林的小船--- 天鹅拴在船上。

PROFESSOR RUBEK.
Hvor glad du var i den leg, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
How fond you were of that game, Irene.

鲁贝克教授
爱吕尼，你非常喜欢这玩意儿。

IRENE.
Vi legte den ofte om igen.

IRENE.
We played it over and over again.

爱吕尼
咱们玩了不知多少回。

PROFESSOR RUBEK.
Hver eneste lørdag, tror jeg. Hele sommeren udover.

PROFESSOR RUBEK.
Every single Saturday, I believe,--all the summer through.

鲁贝克教授
好像每星期六都玩--- 玩了整整一夏天。

IRENE.
Du sa’, at jeg var svanen, som trak din båd.

IRENE.
You said I was the swan that drew your boat.

爱吕尼
你还说，我就是给你拖船的那只天鹅。

PROFESSOR RUBEK.
Sa’ jeg det? Ja, det kan godt være. (optaget af legen.) Nej se bare, hvor mågerne svømmer nedover elven, du.

PROFESSOR RUBEK.
Did I say so? Yes, I daresay I did. [Absorbed in the game.] Just see how the sea-gulls are swimming down the stream!

鲁贝克教授
我说过这话吗？嗯，大概说过。（一心贯注在玩意上）快瞧，那群海鸥正在顺流而下！

IRENE
(ler).
Og alle dine skibe strander.

IRENE.
[Laughing.]
And all your ships have run ashore.

爱吕尼
（大笑）
可是你的船全都在岸边搁浅了。

PROFESSOR RUBEK
(sætter mere løv i bækken).
Jeg har skibe nok i behold. (følger løvet med øjnene, stikker flere blade ud og siger lidt efter:) Du Irene, – jeg har købt det lille bondehuset ved Taunitzer See.

PROFESSOR RUBEK.
[Throwing more leaves into the brook.]
I have ships enough in reserve. [Follows the leaves with his eyes, throws more into the brook, and says after a pause.] Irene,--I have bought the little peasant hut beside the Lake of Taunitz.

鲁贝克教授
（再扔几张叶子在水里）
我手里的船多得很呢，（眼睛盯着水里的叶子，再扔几张下去。片刻无言）爱吕尼--- 我已经把陶尼慈湖边的小茅屋买下来了。

IRENE.
Har du købt det nu? Du sa’ så tidt, at du vilde købe det, hvis du havde råd til det.

IRENE.
Have you bought it? You often said you would, if you could afford it.

爱吕尼
你把它买下来了吗？你常说，如果有钱的话，你想把它买下来。

PROFESSOR RUBEK.
Siden fik jeg nokså god råd. Og så købte jeg det.

PROFESSOR RUBEK.
The day came when I could afford it easily enough; and so I bought it.

鲁贝克教授
后来我手头很宽裕了，所以我就把它买下来了。

IRENE
(skeler hen på ham).
Bor du da nu derude – i vort gamle hus?

IRENE.
[With a sidelong look at him.]
Then do you live out there now--in our old house?

爱吕尼
（斜睨他一眼）
那么，现在你是不是就住在咱们的那所旧房子里？

PROFESSOR RUBEK.
Nej det har jeg ladt rive ned for længe siden. Og så har jeg bygget mig en stor, prægtig, bekvem villa på tomten, – med park omkring. Der er det, vi plejer – (standser og retter udtrykket.) – der plejer jeg holde til om sommeren –

PROFESSOR RUBEK.
No, I have had it pulled down long ago. And I have built myself a great, handsome, comfortable villa on the site--with a park around it. It is there that we-- [Stops and corrects himself.] --there that I usually live during the summer.

鲁贝克教授
不，我早把旧房子拆掉了。在那地基上，我给自己盖了一所又宽敞、又漂亮、又舒服的别墅--- 周围有园林。那儿就是我们---（缩住，改正）那儿就是我夏天常住的地方。

IRENE
(betvinger sig).
Så du og – og den anden holder til derude nu?

IRENE.
[Mastering herself.]
So you and--and the other one live out there now?

爱吕尼
（勉强克制自己）
你跟--- 跟那女人现在就在那儿住吗？

PROFESSOR RUBEK
(lidt trodsende).
Ja. Når min hustru og jeg ikke er på rejser, – som nu iår.

PROFESSOR RUBEK.
[With a touch of defiance.]
Yes. When my wife and I are not travelling--as we are this year.

鲁贝克教授
（有点不服气）
对了。除了今年，平常我和我太太不出门旅行的时候都在那儿住。

IRENE
(ser vidt frem for sig).
Dejligt, dejligt var livet ved Taunitzer See.

IRENE.
[Looking far before her.]
Life was beautiful, beautiful by the Lake of Taunitz.

爱吕尼
（举目远望）
陶尼慈湖边的生活美极了。

PROFESSOR RUBEK
(ser ligesom tilbage i sig selv).
Og alligevel, Irene –

PROFESSOR RUBEK.
[As though looking back into himself.]
And yet, Irene--

鲁贝克教授
（回忆往事）
然而，爱吕尼---

IRENE
(udfylder hans tanke).
– alligevel så slap vi to al den livets dejlighed.

IRENE.
[Completing his thought.]
--yet we two let slip all that life and its beauty.

爱吕尼
（替他把意思说完）
--- 然而咱们俩却把那种生活和它的美丽轻轻放过去了。

PROFESSOR RUBEK
(sagte, indtrængende).
Kommer angeren for sent nu?

PROFESSOR RUBEK.
[Softly, urgently.]
Does repentance come too late, now?

鲁贝克教授
（低声，迫切地）现在后悔是不是太迟了？

IRENE
(svarer ham ikke, men sidder en stund stille; så peger hun bort over vidden).
Se der, Arnold. Nu går solen under bag tinderne. Se bare – hvor rødt den skinner på skrå hen over alle lyngtuerne derhenne.

IRENE.
[Does not answer, but sits silent for a moment; then she points over the upland.]
Look there, Arnold,--now the sun is going down behind the peaks. See what a red glow the level rays cast over all the heathery knolls out yonder.

爱吕尼
（不答复，静静地坐了会儿，然后指着高原）
阿诺尔得，你看！太阳落到山峰后去了，平射的光线把那边许多草丘照得通红的。

PROFESSOR RUBEK
(ser også did hen).
Det er længe siden jeg har set en solnedgang på fjeldet.

PROFESSOR RUBEK.
[Looks where she is pointing.]
It is long since I have seen a sunset in the mountains.

鲁贝克教授
（朝她指的方向瞧）
我好久没看见山中落日了。

IRENE.
End en solopgang da?

IRENE.
Or a sunrise?

爱吕尼
日出呢？

PROFESSOR RUBEK.
En solopgang tror jeg aldrig jeg har set.

PROFESSOR RUBEK.
A sunrise I don’t think I have ever seen.

鲁贝克教授
我从来没看见过日出。

IRENE
(smiler som fortabt i en erindring).
Jeg har engang set en vidunderlig dejlig solopgang.

IRENE.
[Smiles as though lost in recollection.]
I once saw a marvellously lovely sunrise.

爱吕尼
（含笑出神，好像在回忆往事）
我有一回却看见过一个极美的日出。

PROFESSOR RUBEK.
Har du? Hvor var det?

PROFESSOR RUBEK.
Did you? Where was that?

鲁贝克教授
是吗？在什么地方？

IRENE.
Højt, højt oppe på en svimlende fjeldtop. – Du narred mig med derop og loved, at jeg skulde få se al verdens herlighed dersom jeg bare –
(hun standser brat.)

IRENE.
High, high up on a dizzy mountain-top.--You beguiled me up there by promising that I should see all the glory of the world if only I--
[She stops suddenly.]

爱吕尼
在一个高得使人头晕的山顶上。是你把我哄上去的，你说你带我上高山，去看全世界的荣华，只要我---（突然住嘴）

PROFESSOR RUBEK.
Dersom du bare –? Nå?

PROFESSOR RUBEK.
If only you--? Well?

鲁贝克教授
只要你---？怎么样？

IRENE.
Jeg gjorde, som du sa’. Fulgte med dig op i højden. Og der faldt jeg på mine knæ, – og tilbad dig. Og tjente dig. (tier lidt; så siger hun sagte:) Da så jeg solopgangen.

IRENE.
I did as you told me--went with you up to the heights. And there I fell upon my knees and worshipped you, and served you. [Is silent for a moment; then says softly.] Then I saw the sunrise.

爱吕尼
我听了你的话--- 跟你上高山。到了山上，我跪在地下，向你顶礼参拜，情愿为你服务。（沉默了一下，又低声说）那时候我看见了日出。

PROFESSOR RUBEK
(afledende).
Kunde du ikke ha’ lyst til at rejse med og bo hos os i villaen dernede?

PROFESSOR RUBEK.
[Turning the conversation.]
Should you not like to come and live with us in the villa down there?

鲁贝克教授
（改变话题）
你愿意不愿意跟我们同住在别墅里？

IRENE
(ser hånligt smilende på ham).
Sammen med dig – og den anden dame?

IRENE.
[Turning at him with a scornful smile.]
With you--and the other woman?

爱吕尼
（轻蔑地一笑）
跟你--- 和那女人同住？

PROFESSOR RUBEK
(indtrængende).
Sammen med mig – ligesom i de skabende dage. Lukke op alt det, som er vredet i baglås i mig. Kunde du ikke ville det, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
[Urgently.]
With me--as in our days of creation. You could open all that is locked up in me. Can you not find it in your heart, Irene?

鲁贝克教授
（恳切地）跟我同住--- 像咱们从前创作时一样。你把我心里锁着的东西全部打开。你愿意不愿意，爱吕尼？

IRENE
(ryster på hodet).
Jeg har ikke nøglen til dig længer, Arnold.

IRENE.
[Shaking her head.]
I have no longer the key to you, Arnold.

爱吕尼
（摇头）
阿诺尔得，我现在没有开你的钥匙了。

PROFESSOR RUBEK.
Du har nøglen! Ingen uden du har den! (trygler og beder.) Hjælp mig, – så jeg kan komme til at leve livet om igen!

PROFESSOR RUBEK.
You have the key! You and you alone possess it! [Beseechingly.] Help me--that I may be able to live my life over again!

鲁贝克教授
你有钥匙！只是你一个人有！（央告）帮我一把忙吧--- 让我可以再过从前的日子！

IRENE
(ubevægelig som før).
Tomme drømme. Ørkesløse – døde drømme. Vort samliv har ingen opstandelse efter sig.

IRENE.
[Immovable as before.]
Empty dreams! Idle--dead dreams. For the life you and I led there is no resurrection.

爱吕尼
（依然拒绝）
空虚的梦想！无聊、僵死的梦想。你和我从前过的日子没法复活了。

PROFESSOR RUBEK
(kort, afbrydende).
Så lad os bli’ ved at lege da!

PROFESSOR RUBEK.
[Curtly, breaking off.]
Then let us go on playing.

鲁贝克教授
（尖峭地把话打断）
那么，咱们继续玩儿吧。

IRENE.
Ja lege, lege, – bare lege!
(de sidder og strør løv og blomsterblade ud i bækken og lader dem svømme og sejle.)
(Op over skrænten til venstre i baggrunden kommer godsejer Ulfhejm og fru Maja i jagtudstyr. Efter dem følger tjeneren med hundekobbelet, som han fører videre ud til højre.)

IRENE.
Yes, playing, playing--only playing!
[They sit and strew leaves and petals over the brook, where they float and sail away.]
[Up the slope to the left at the back come ULFHEIM and MAIA in hunting costume. After them comes the SERVANT with the leash of dogs, with which he goes out to the right.]

爱吕尼
对，玩儿，玩儿，一味地玩儿！
（他们坐着把叶子花瓣撒在溪里，任凭它们漂荡。）
（在后方左首山坡上，出现了猎装打扮的乌尔费姆和梅遏。用人牵着两只猎狗跟在后面，从右方下。）

PROFESSOR RUBEK
(får øje på dem).
Se, der går lille Maja ud med bjørneskytten.

PROFESSOR RUBEK.
[Catching sight of them.]
Ah! There is little Maia, going out with the bear-hunter.

鲁贝克教授
（一眼看见他们）
哦！小梅遏跟打熊的走了。

IRENE.
Din dame, ja.

IRENE.
Your lady, yes.

爱吕尼
对，你的太太。

PROFESSOR RUBEK.
Eller den andens.

PROFESSOR RUBEK.
Or the other’s.

鲁贝克教授
也许是那个人的。

FRU MAJA
(spejder undervejs over vidden, får se de to ved bækken og råber hen).
God nat, professor! Drøm om mig. Nu går jeg ud på eventyr!

MAIA.
[Looks around as she is crossing the upland, sees the two sitting by the brook, and calls out.]
Good-night, Professor! Dream of me. Now I am going off on my adventures!

梅遏
（越过高原的时候四面一望，看见了坐在溪边的一对，高声喊叫）
明天见，教授！你在梦中找我吧！现在我要出去探险了。

PROFESSOR RUBEK
(råber tilbage).
Hvad skal det eventyr gå ud på!

PROFESSOR RUBEK.
[Calls back to her.]
What sort of an adventure is this to be?

鲁贝克教授
（高声回问）
探什么险？

FRU MAJA
(kommer nærmere).
Jeg vil sætte livet i stedet for alt det andet.

MAIA.
[Approaching.]
I am going to let life take the place of all the rest.

梅遏
（走近）
我要让生活代替一切。

PROFESSOR RUBEK
(spottende).
Nej, vil du også det, lille Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[Mockingly.]
Aha! So you too are going to do that, little Maia?

鲁贝克教授
（嘲笑）
嘿嘿！小梅遏，你也打算做这件事吗？

FRU MAJA.
Jaha. Og så har jeg gjort et vers, som er sådan: (synger og jubler.)
Jeg er fri! Jeg er fri! Jeg er fri!
Mit fangenskabs liv er forbi!
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri!
Ja for jeg tror, jeg er vågnet nu – endelig.

MAIA.
Yes. And I’ve made a verse about it, and this is how it goes: [Sings triumphantly.]
I am free! I am free! I am free!
No more life in the prison for me!
I am free as a bird! I am free!
For I believe I have awakened now--at last.

梅遏
对。我还写了一首诗。这么写的（得意扬扬地唱起来）
我自由了！我自由了！我自由了！
牢狱生活从此休！
像飞鸟一样地自由！我自由了！
因为我知道现在我已经醒了--- 终于醒过来了。

PROFESSOR RUBEK.
Det lader næsten så.

PROFESSOR RUBEK.
It almost seems so.

鲁贝克教授
看起来几乎是这样。

FRU MAJA
(ånder af fuldt bryst).
Åh, – hvor guddommelig let det kendes at vågne!

MAIA.
[Drawing a deep breath.]
Oh--how divinely light one feels on waking!

梅遏
（深深吸了一口气）
啊！醒过来的时候心里真是非常轻松的！

PROFESSOR RUBEK.
God nat, fru Maja, – og lykke til –

PROFESSOR RUBEK.
Good-night, Frau Maia--and good luck to--

鲁贝克教授
明天见，梅遏夫人--- 祝你运气好---

GODSEJER ULFHEJM
(råber afværgende).
Hys, hys, – lad da for fanden være med de troldmandsønskerne! Ser De ikke, vi skal ud og skyde –

ULFHEIM.
[Calls out, interposing.]
Hush, hush!--for the devil’s sake let’s have none of your wizard wishes. Don’t you see that we are going out to shoot--

乌尔费姆
（插嘴）
嘘！嘘！见鬼，我们不要你说骗人的吉利话。你难道看不出我们要出去打猎吗！

PROFESSOR RUBEK.
Hvad bringer du mig hjem fra jagten, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
What will you bring me home from the hunting, Maia?

鲁贝克教授
梅遏，你出去打猎，给我带点什么东西回来？

FRU MAJA.
Du skal få en rovfugl, som du kan modellere. Jeg skal vingeskyde en til dig.

MAIA.
You shall have a bird of prey to model. I shall wing one for you.

梅遏
给你带一只猛禽做模特儿，我替你折断它的翅膀。

PROFESSOR RUBEK
(ler spotsk og bittert).
Ja, vingeskyde – af vanvare, – det har længe været noget for dig, det.

PROFESSOR RUBEK.
[Laughs mockingly and bitterly.]
Yes, to wing things--without knowing what you are doing--that has long been quite in your way.

鲁贝克教授
（痛苦嘲笑）
对了，折断别人的翅膀，你自己却不觉得--- 这是你一向的拿手。

FRU MAJA
(kaster med nakken).
Å lad mig bare herefter få skøtte mig selv, så –! (nikker og ler skælmsk.) Farvel, – og god rolig sommernat på vidden!

MAIA.
[Tossing her head.]
Oh, just let me take care of myself for the future, and I wish you then--! [Nods and laughs roguishly.] Good-bye--and a good, peaceful summer night on the upland!

梅遏
（把头一扬）
噢，我的事以后不用你操心了，我祝你---！（向他点点头，狡猾地大笑）再见--- 并且祝你在高原上过个平安吉利的夏夜！

PROFESSOR RUBEK
(lystig).
Tak! og al landsens ulykke over både jer og jagten!

PROFESSOR RUBEK.
[Jestingly.]
Thanks! And all the ill-luck in the world over you and your hunting!

鲁贝克教授
（开玩笑）
谢谢！祝你本人和你打猎的事全都倒霉透顶！

GODSEJER ULFHEJM
(skoggerler).
Se det er et ønske, som det skal være!

ULFHEIM.
[Roaring with laughter.]
There now, that is a wish worth having!

乌尔费姆
（放声狂笑）
对，这个祝颂倒值得接受！

FRU MAJA
(leende).
Tak, tak, tak, professor!
(De er begge komne over den synlige del af vidden og går ud gennem krattet til højre.)

MAIA.
[Laughing.]
Thanks, thanks, thanks, Professor!
[They have both crossed the visible portion of the upland, and go out through the bushes to the right.]

梅遏
（大笑）
谢谢，谢谢，教授！
（他们俩一齐越过高原的露出部分，穿过矮树从右下。）

PROFESSOR RUBEK
(efter et kort ophold).
Sommernat på vidden. Ja, det havde været livet.

PROFESSOR RUBEK.
[After a short pause.]
A summer night on the upland! Yes, that would have been life!

鲁贝克教授
（默然片刻）
高原上的夏夜！对那才算是生活呢！

IRENE
(pludselig, med et vildt udtryk i øjnene).
Vil du en sommernat på vidden – med mig?

IRENE.
[Suddenly, with a wild expression in her eyes.]
Will you spend a summer night on the upland--with me?

爱吕尼
（双目露出粗豪热情，突然发问）
你愿意不愿意在高原上过夜--- 跟我做伴儿？

PROFESSOR RUBEK
(breder armene ud).
Ja, ja, – kom!

PROFESSOR RUBEK.
[Stretching his arms wide.]
Yes, yes,--come!

鲁贝克教授
（伸开两臂）
愿意，愿意--- 来吧！

IRENE.
Du min elskede hersker og herre!

IRENE.
My adored lord and master!

爱吕尼
我心爱的丈夫！

PROFESSOR RUBEK.
Å Irene!

PROFESSOR RUBEK.
Oh, Irene!

鲁贝克教授
噢，爱吕尼！

IRENE
(hæst, smiler og famler ved brystet).
Det blir bare en episode – (hurtigt, hviskende.) Hys, – se dig ikke om, Arnold!

IRENE.
[Hoarsely, smiling and groping in her breast.]
It will be only an episode-- [Quickly, whispering.] Hush!--do not look round, Arnold!

爱吕尼
（哑声，含笑，在胸前摸索）
将来也无非是一支“插曲”而已---（急忙，低声）嘘！阿诺尔得，别回头！

PROFESSOR RUBEK
(ligeledes sagte).
Hvad er det?

PROFESSOR RUBEK.
[Also in a low voice.]
What is it?

鲁贝克教授
（也低声）
什么事？

IRENE.
Et ansigt, som står og stirrer på mig.

IRENE.
A face that is staring at me.

爱吕尼
有一张脸--- 在用眼睛盯我。

PROFESSOR RUBEK
(vender sig uvilkårligt).
Hvor? (farer sammen.) Ah –!
(Diakonissens hoved er kommet halvvejs til syne mellem buskerne ved nedstigningen til venstre. Hendes øjne er ufravendt rettet mod Irene.)

PROFESSOR RUBEK.
[Turns involuntarily.]
Where! [With a start.] Ah--!
[The SISTER OF MERCY’s head is partly visible among the bushes beside the descent to the left. Her eyes are immovably fixed on IRENE.]

鲁贝克教授
（不由得转过身去）
在哪儿？（吃了一惊）哦！
（教会女护士的头在左首斜坡旁矮树中露出一部分。两只眼睛盯着爱吕尼。）

IRENE
(rejser sig og siger dæmpet).
Så må vi skilles da. Nej, du skal bli’ siddende. Hører du! Du må ikke følge med mig. (bøjer sig ned over ham og hvisker:) På gensyn inat. På vidden.

IRENE.
[Rises and says softly.]
We must part then. No, you must remain sitting. Do you hear? You must not go with me. [Bends over him and whispers.] Till we meet again--to-night--on the upland.

爱吕尼
（起身，低声）
咱们不能不分手了。你坐着，千万别动。听见没有？你不能跟我同走。（俯身耳语）今晚--- 在高原上--- 咱们再见吧。

PROFESSOR RUBEK.
Og du kommer, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
And you will come, Irene?

鲁贝克教授
爱吕尼，你会来吗？

IRENE.
Ja jeg kommer visselig. Vent på mig her.

IRENE.
Yes, surely I will come. Wait for me here.

爱吕尼
我一定来。你在这儿等我。

PROFESSOR RUBEK
(gentager drømmende).
Sommernat på vidden. Med dig. Med dig. (hans øjne møder hendes.) Å Irene, – det kunde ha’ været livet. – Og det har vi forspildt, – vi to.

PROFESSOR RUBEK.
[Repeats dreamily.]
Summer night on the upland. With you. With you. [His eyes meet hers.] Oh, Irene--that might have been our life.--And that we have forfeited--we two.

鲁贝克教授
（恍恍惚惚地反复自语）
高原上的夏夜。跟你做伴儿，跟你做伴儿。（四目相遇）噢，爱吕尼，咱们原来可以过这种生活，可惜咱们--- 咱们俩--- 把它断送了。

IRENE.
Det uoprettelige ser vi først, når –
(bryder kort af.)

IRENE.
We see the irretrievable only when--
[Breaks off.]

爱吕尼
咱们看出无可挽回的事情的时候只是在---
（把话截住）

PROFESSOR RUBEK
(ser spørgende på hende).
Når –?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks inquiringly at her.]
When--?

鲁贝克教授
（向她注视追问）
在什么时候？

IRENE.
Når vi døde vågner.

IRENE.
When we dead awaken.

爱吕尼
在咱们死人醒来的时候。

PROFESSOR RUBEK
(ryster tungsindig på hodet).
Ja, hvad ser vi så egentlig?

PROFESSOR RUBEK.
[Shakes his head mournfully.]
What do we really see then?

鲁贝克教授
（伤心，摇头）到那时候，咱们会真看出什么？

IRENE.
Vi ser, at vi aldrig har levet.
(hun går henover mod bakken og stiger ned. Diakonissen gør plads for hende og følger efter.)
(Professor Rubek blir siddende ubevægelig ved bækken.)

IRENE.
We see that we have never lived.
[She goes towards the slope and descends.]
[The SISTER OF MERCY makes way for her and follows her. PROFESSOR RUBEK remains sitting motionless beside the brook.]

爱吕尼
咱们会看出咱们从来没做过活人。
（她朝着斜坡下山。）
（教会女护士给她让路，跟在后面。鲁贝克教授依然呆呆地坐在溪边。）

FRU MAJA
(høres juble og synge oppe mellem fjeldene:)
Jeg er fri! Jeg er fri! Jeg er fri!
Mit fangenskabs liv er forbi!
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri!

MAIA.
[Is heard singing triumphantly among the hills.]
I am free! I am free! I am free!
No more life in the prison for me!
I am free as a bird! I am free!

梅遏
（在山中得意扬扬地唱歌）
我自由了！我自由了！我自由了！
牢狱生活从此休！
像飞鸟一样自由！我自由了！

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=1ef94cf8-bad8-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display