You are here: BP HOME > MI > Når vi døde vågner (When We Dead Awaken) > fulltext
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
IRENE
(mildt).
Det gør det visst altid, når en ung blodsvulmende kvinde dør. 
IRENE.
[Gently.]
Does not that always happen when a young warm-blooded woman dies? 
爱吕尼
（柔和地）
热情的年轻女人死的时候不是都有这种情形吗？ 
PROFESSOR RUBEK.
Å Irene, kom dog bort fra disse forvildede forestillinger –! Du lever jo! Lever, – lever! 
PROFESSOR RUBEK.
Oh Irene, have done with these wild imaginings--! You are living! Living--living! 
鲁贝克教授
噢，爱吕尼，别这么胡思乱想了！ 你还没死呢！ 没死，没死！ 
IRENE
(rejser sig langsomt op fra stolen og siger bævende).
Jeg var død i mange år. De kom og bandt mig. Snørte armene sammen på ryggen –. Så sænkte de mig ned i et gravkammer med jernstænger for lugen. Og med polstrede vægge, – så ingen ovenover på jorden kunde høre gravskrigene –. Men nu begynder jeg så halvvejs at stå op fra de døde.
(hun sætter sig atter.) 
IRENE.
[Rises slowly from her chair and says, quivering.]
I was dead for many years. They came and bound me--laced my arms together behind my back--. Then they lowered me into a grave-vault, with iron bars before the loop-hole. And with padded walls--so that no one on the earth above could hear the grave-shrieks--. But now I am beginning, in a way, to rise from the dead.
[She seats herself again.] 
爱吕尼
（从椅子里慢慢站起来，一边说一边打哆嗦）
我死了好些年了。他们先把我捆起来--- 把我两只胳臂用带子反扎在后面，然后把我下放到坟窟里。坟窟的墙洞前面安着铁栅栏，墙的夹层里垫着软东西--- 所以地面上的人谁都听不见死人喊叫。可是现在我好像又渐渐地从死人堆里爬起来了。
（她重新坐下。） 
PROFESSOR RUBEK
(lidt efter).
Holder du mig for at være den skyldige? 
PROFESSOR RUBEK.
[After a pause.]
In all this, do you hold me guilty? 
鲁贝克教授
（沉默片刻）
你是不是认为这一切都是我的罪过？ 
IRENE.
Ja. 
IRENE.
Yes. 
爱吕尼
是。 
PROFESSOR RUBEK.
Skyldig i det, – som du kalder din død? 
PROFESSOR RUBEK.
Guilty of that--your death, as you call it. 
鲁贝克教授
你的死--- 用你自己的话--- 是我的罪过。 
IRENE.
Skyldig i det, at jeg måtte dø. (slår over i en ligegyldig tone.) Hvorfor sætter du dig ikke ned, Arnold? 
IRENE.
Guilty of the fact that I had to die. [Changing her tone to one of indifference.] Why don’t you sit down, Arnold? 
爱吕尼
我不能不死，这是你的罪过。（把声调变得随随便便）你为什么不坐下，阿诺尔得？ 
PROFESSOR RUBEK.
Tør jeg det? 
PROFESSOR RUBEK.
May I? 
鲁贝克教授
我可以坐吗？ 
IRENE.
Ja. – Du skal ikke være ræd for kuldegysninger. For jeg tror ikke, jeg er rigtig isnet endnu. 
IRENE.
Yes.--You need not be afraid of being frozen. I don’t think I am quite turned to ice yet. 
爱吕尼
可以。你不必担心会冻僵，我还没完全变成冰块呢。 
PROFESSOR RUBEK
(flytter en stol og sætter sig ved bordet.)
Se så, Irene. Nu sidder vi to sammen ligesom i fordums dage. 
PROFESSOR RUBEK.
[Moves a chair and seats himself at her table.]
There, Irene. Now we two are sitting together as in the old days. 
鲁贝克教授
（挪过一把椅子，在她桌旁坐下）
好了，爱吕尼。现在咱们又像从前似的坐在一块儿了。 
IRENE.
Lidt på afstand fra hinanden. Også ligesom i fordums dage. 
IRENE.
A little way apart from each other--also as in the old days. 
爱吕尼
彼此并不挨得太近--- 也像从前似的。 
PROFESSOR RUBEK
(rykker nærmere).
Det måtte så være dengang. 
PROFESSOR RUBEK.
[Moving nearer.]
It had to be so, then. 
鲁贝克教授
（挪近些）从前不得不如此。 
IRENE.
Måtte det? 
IRENE.
Had it? 
爱吕尼
不得不如此？ 
PROFESSOR RUBEK
(afgørende).
Der måtte være afstand mellem os – 
PROFESSOR RUBEK.
[Decisively.]
There had to be a distance between us-- 
鲁贝克教授
（口气坚决）
那时候咱们俩不能挨得太近--- 
IRENE.
Ja, måtte der endelig det, Arnold? 
IRENE.
Was it absolutely necessary, Arnold? 
爱吕尼
是不是绝对不能呢，阿诺尔得？ 
PROFESSOR RUBEK
(vedbliver).
Husker du, hvad du svared, da jeg spurgte, om du vilde følge med mig ud i det fjerne? 
PROFESSOR RUBEK.
[Continuing.]
Do you remember what you answered when I asked if you would go with me out into the wide world? 
鲁贝克教授
（继续说下去）
我问你愿意不愿意跟我漫游世界的时候，你记得不记得是怎么回答的？ 
IRENE.
Jeg rakte mine tre fingre i vejret og loved, at jeg vilde følge med dig til verdens og til livets ende. Og at jeg vilde tjene dig i alle ting – 
IRENE.
I held up three fingers in the air and swore that I would go with you to the world’s end and to the end of life. And that I would serve you in all things-- 
爱吕尼
我翘起三个手指头，对天发誓，愿意跟你走到世界尽头，走到生命尽头。我还说，无论什么事我都愿意为你出力--- 
PROFESSOR RUBEK.
Som model for mit kunstværk – 
PROFESSOR RUBEK.
As the model for my art-- 
鲁贝克教授
做我艺术上的模特儿--- 
IRENE.
– i fri, fuld nøgenhed – 
IRENE.
--in frank, utter nakedness-- 
爱吕尼
--- 天真自由，一丝不挂--- 
PROFESSOR RUBEK
(bevæget).
Og du tjente mig også, Irene, – så frejdigt, – så glad og hensynsløs. 
PROFESSOR RUBEK.
[With emotion.]
And you did serve me, Irene--so bravely--so gladly and ungrudgingly. 
鲁贝克教授
（感动）
爱吕尼，你确实为我出过力--- 你那么勇敢--- 那么甘心，那么慷慨。 
IRENE.
Ja, med hele min ungdoms bankende blod tjente jeg dig! 
IRENE.
Yes, with all the pulsing blood of my youth, I served you! 
爱吕尼
不错，我用年轻时期跳动的血液为你出过力！ 
PROFESSOR RUBEK
(nikker, med et taknemligt blik).
Det tør du så trøstig sige. 
PROFESSOR RUBEK.
[Nodding, with a look of gratitude.]
That you have every right to say. 
鲁贝克教授
（点头，感激的神情）
你说这话，实在问心无愧。 
IRENE.
Faldt ned for din fod og tjente dig, Arnold! (knytter hånden imod ham.) Men du, du, – du –! 
IRENE.
I fell down at your feet and served you, Arnold! [Holding her clenched hand towards him.] But you, you,--you--! 
爱吕尼
阿诺尔得，我跪在你面前，为你出力！（捏紧拳头对着他）然而你，你，你--- 
PROFESSOR RUBEK
(afværgende).
Jeg forbrød mig aldrig imod dig! Aldrig, Irene! 
PROFESSOR RUBEK.
[Defensively.]
I never did you any wrong! Never, Irene! 
鲁贝克教授
（维护自己）
我从来没干过损害你的事！ 爱吕尼，我从来没有！ 
IRENE.
Jo, du gjorde! Du forbrød dig imod det inderst medfødte i mig – 
IRENE.
Yes, you did! You did wrong to my innermost, inborn nature-- 
爱吕尼
你干过！ 你损害了我内在的本性。 
PROFESSOR RUBEK
(rykker tilbage).
Jeg –! 
PROFESSOR RUBEK.
[Starting back.]
I--! 
鲁贝克教授
（惊退）
我---！ 
IRENE.
Ja, du! Jeg stilled mig helt og rundt frem for dig til beskuelse – (sagtere.) Og aldrig en eneste gang rørte du mig. 
IRENE.
Yes, you! I exposed myself wholly and unreservedly to your gaze--[More softly.] And never once did you touch me. 
爱吕尼
可不是你吗！ 我毫无遮掩地光着全身，让你细看---（压低声音）你却从来没碰我一碰。 
PROFESSOR RUBEK.
Irene, forstod du ikke, at mangen dag var jeg som sanseforvildet af al din dejlighed? 
PROFESSOR RUBEK.
Irene, did you not understand that many a time I was almost beside myself under the spell of all your loveliness? 
鲁贝克教授
爱吕尼，难道你不知道，看了你的迷人的美丽丰姿，有好几次我几乎发疯？ 
IRENE
(fortsætter uforstyrret).
Og alligevel, – havde du rørt mig, så tror jeg, jeg havde dræbt dig på stedet. For jeg havde en spids nål med mig. Gemt den inde i håret – (stryger sig grublende over panden.) Ja men – nej, alligevel, – alligevel; – at du kunde – 
IRENE.
[Continuing undisturbed.]
And yet--if you had touched me, I think I should have killed you on the spot. For I had a sharp needle always upon me--hidden in my hair-- [Strokes her forehead meditatively.] But after all--after all--that you could-- 
爱吕尼
（不动声色地说下去）
然而--- 如果你碰了我，我想我会当场把你弄死，因为我经常带着一支尖针--- 藏在头发里---（摸摸前额，回忆往事）然而终究--- 终究--- 你居然--- 
PROFESSOR RUBEK
(ser eftertrykkeligt på hende).
Jeg var kunstner, Irene. 
PROFESSOR RUBEK.
[Looks impressively at her.]
I was an artist, Irene. 
鲁贝克教授
（意味深长地瞧着她）
我是个艺术家呀，爱吕尼。 
IRENE
(mørkt).
Just det. Just det 
IRENE.
[Darkly.]
That is just it. That is just it. 
爱吕尼
（黯然）
对了，对了。 
PROFESSOR RUBEK.
Først og fremst kunstner. Og jeg gik der syg og vilde skabe mit livs store værk. (fortaber sig i erindring.) Det skulde kaldes „Opstandelsens dag“. Skulde fremstilles i lignelse af en ung kvinde, som vågner af dødssøvnen – 
PROFESSOR RUBEK.
An artist first of all. And I was sick with the desire to achieve the great work of my life. [Losing himself in recollection.] It was to be called “The Resurrection Day”--figured in the likeness of a young woman, awakening from the sleep of death-- 
鲁贝克教授
首先，我是艺术家。那时候我一心希望完成我的生平杰作。（回忆往事，出神）我那作品应该取名《复活日》--- 是一座少女雕像，正在从像死一般的睡眠中觉醒过来--- 
IRENE.
Vort barn, ja – 
IRENE.
Our child, yes-- 
爱吕尼
对了，那是咱们的孩子。 
PROFESSOR RUBEK
(vedbliver).
Det skulde være jordens ædleste, reneste, idealeste kvinde, hun, som vågner. Så fandt jeg dig. Dig kunde jeg bruge i et og alt. Og du føjed dig så glad og så gerne. Og du gav slip på slægt og hjem – og fulgte med mig. 
PROFESSOR RUBEK.
[Continuing.]
It was to be the awakening of the noblest, purest, most ideal woman the world ever saw. Then I found you. You were what I required in every respect. And you consented so willingly--so gladly. You renounced home and kindred--and went with me. 
鲁贝克教授
（继续说下去）
它应该代表世上最崇高、最纯洁、最理想的女人的觉醒。后来，我就找着了你。你正是完全合乎我的条件的人，并且你还甘心情愿，高高兴兴地答应我的请求。你抛弃亲人，跟着我走。 
IRENE.
Det blev min barnealders opstandelse, at jeg fulgte med dig. 
IRENE.
To go with you meant for me the resurrection of my childhood. 
爱吕尼
跟着你走，在我，就等于我童年的复活。 
PROFESSOR RUBEK.
Just derfor kunde jeg mest bruge dig. Dig og ingen anden. Du blev mig en højhellig skabning, som bare måtte røres ved i tilbedende tanker. Jeg var jo endnu ung den gang, Irene. Og den overtro fyldte mig, at rørte jeg dig, begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges, så at jeg ikke kunde skabe færdig det, som jeg stræbte efter. – Og jeg tror endnu, at der er nogen sandhed i det. 
PROFESSOR RUBEK.
That was just why I found in you all that I required--in you and in no one else. I came to look on you as a thing hallowed, not to be touched save in adoring thoughts. In those days I was still young, Irene. And the superstition took hold of me that if I touched you, if I desired you with my senses, my soul would be profaned, so that I should be unable to accomplish what I was striving for.--And I still think there was some truth in that. 
鲁贝克教授
正为如此，所以我觉得，只有你--- 没有别人--- 完全合乎我的条件。我渐渐把你当作一件神圣的东西看待，只许在心里供养，不许触犯。爱吕尼，我那时还年轻。我还抱着一种迷信：如果我触犯了你的身体，如果我对你发生了感官欲望，我就会亵渎自己的灵魂，因此就不能完成我的事业。至今我还觉得这种想法颇有道理。 
IRENE
(nikker med et anstrøg af hån).
Først kunstværket, – siden menneskebarnet. 
IRENE.
[Nods with a touch of scorn.]
The work of art first--then the human being. 
爱吕尼
（点头，带点嘲笑口气）
第一是艺术作品--- 其次才是人类。 
PROFESSOR RUBEK.
Ja du får dømme om det, som du vil. Men jeg var helt under min opgaves magt dengang. Og følte mig så jublende lykkelig ved det. 
PROFESSOR RUBEK.
You must judge me as you will; but at that time I was utterly dominated by my great task--and exultantly happy in it. 
鲁贝克教授
你不妨用自己的看法批评我。然而那时候我的全副心思都被事业吸住了--- 并且还非常愉快。 
IRENE.
Og du vandt bugt med din opgave, du, Arnold. 
IRENE.
And you achieved your great task, Arnold. 
爱吕尼
并且你果然成就了你的伟大作品。 
PROFESSOR RUBEK.
Takket og velsignet være du, – så vandt jeg bugt med opgaven. Jeg vilde skabe den rene kvinde således, som jeg syntes hun måtte vågne på opstandelsens dag. Ikke undrende over noget nyt og ukendt og uanet. Men fyldt af en helligdoms glæde over at genfinde sig selv uforvandlet, – hun, jordkvinden, – i de højere, friere, gladere egne, – efter den lange, drømmeløse dødssøvn. (taler sagtere.) Således skabte jeg hende. – I dit billede skabte jeg hende, Irene. 
PROFESSOR RUBEK.
Thanks and praise be to you, I achieved my great task. I wanted to embody the pure woman as I saw her awakening on the Resurrection Day. Not marvelling at anything new and unknown and undivined; but filled with a sacred joy at finding herself unchanged--she, the woman of earth--in the higher, freer, happier region--after the long, dreamless sleep of death. [More softly.] Thus did I fashion her.--I fashioned her in your image, Irene. 
鲁贝克教授
我能成就伟大作品，应该感谢你，赞扬你。我要把那纯洁的女子在“复活日”觉醒的神情体现出来。对于新的、不知道的、料想不到的事物，她并不惊奇。然而她心里却充满了圣洁的欢乐，因为她看见自己没改样子：一个尘世女子，在像死一般的无梦的长眠之后，达到了更高超、更自由、更快乐的境界。（压低声音）爱吕尼，我正是按照这个形象--- 按照你的形象--- 把它雕塑出来的。 
IRENE
(lægger hænderne fladt på bordet og læner sig tilbage mod stolryggen).
Og så var du færdig med mig – 
IRENE.
[Laying her hands flat upon the table and leaning against the back of her chair.]
And then you were done with me-- 
爱吕尼
（两手平放在桌上，身子靠着自己的椅背）
从那以后，你就把我撇开了。 
PROFESSOR RUBEK
(bebrejdende).
Irene! 
PROFESSOR RUBEK.
[Reproachfully.]
Irene! 
鲁贝克教授
（责备的口气）
爱吕尼！ 
IRENE.
– havde ikke brug for mig længer – 
IRENE.
You had no longer any use for me-- 
爱吕尼
你用不着我了--- 
PROFESSOR RUBEK.
Og det kan du sige! 
PROFESSOR RUBEK.
How can you say that! 
鲁贝克教授
你怎么说这话！ 
IRENE.
– begyndte at se dig om efter andre idealer – 
IRENE.
--and began to look about you for other ideals-- 
爱吕尼
你又重新四处物色理想人物了。 
PROFESSOR RUBEK.
Fandt ingen, ingen efter dig. 
PROFESSOR RUBEK.
I found none, none after you. 
鲁贝克教授
一个都要找不着，在你之后一个都找不着。 
IRENE.
Og ingen andre modeller, Arnold? 
IRENE.
And no other models, Arnold? 
爱吕尼
找不着别的模特儿，阿诺尔得？ 
PROFESSOR RUBEK.
Du var ingen model for mig. Du var min skabnings ophav. 
PROFESSOR RUBEK.
You were no model to me. You were the fountainhead of my achievement. 
鲁贝克教授
你不是我的模特儿，你是我的创作源泉。 
IRENE
(tier en liden stund).
Hvad har du digtet siden? I marmor mener jeg. Efter den dag, jeg rejste fra dig? 
IRENE.
[Is silent for a short time.]
What poems have you made since? In marble I mean. Since the day I left you. 
爱吕尼
（沉默片刻）
从那以后，你写了些什么诗--- 我说的是用大理石雕刻的诗。自从我离开你以后？ 
PROFESSOR RUBEK.
Intet har jeg digtet efter den dag. Bare gået og puslet og modelleret. 
PROFESSOR RUBEK.
I have made no poems since that day--only frittered away my life in modelling. 
鲁贝克教授
从那以后，我没写过诗--- 我只是浪费时间，塑造些无价值的东西。 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login