INSPEKTØREN
(pludselig hviskende, idet han tyder mod baggrunden til højre).
Hys, mine herskaber! Se der henne –. Tal ikke højt om dette her nu.
(En slank dame, klædt i fint, krémfarvet hvidt kashmir, og fulgt af en diakonisse i sort og med et sølvkors i kæde på brystet, kommer frem bag hotelhjørnet og går gennem parken over mod pavillonen til venstre i forgrunden. Hendes ansigt er blegt og trækkene ligesom stivnede; øjenlågene sænkede og øjnene synes uden sekraft. Hendes dragt er fodsid og slutter i lige, nedfaldende folder til legemet. Over hodet,nakken, brystet, skuldrene og armene har hun et stort, hvidt krepsjal. Armene holder hun korslagte op for sig over brystet. Stillingen ubevægelig. Skridtene stive og afmålte. Diakonissens holdning er ligeledes afmålt og ligesom en tjenerindes. Hun følger damen ufravendt med de brune, stikkende øjne. Opvartere med servietten på armen kommer frem i hotellets dør og kikker nysgærrigt efter de to fremmede. Disse agter intet og går uden at se sig om ind i pavillonen.)
THE INSPECTOR.
[Suddenly whispering, as he directs their attention towards the background on the right.]
Hush, if you please! Look there--don’t speak loud for a moment.
[A slender lady, dressed in fine, cream-white cashmere, and followed by a SISTER OF MERCY in black, with a silver cross hanging by a chain on her breast, comes forward from behind the hotel and crosses the park towards the pavilion in front on the left. Her face is pale, and its lines seem to have stiffened; the eyelids are drooped and the eyes appear as though they saw nothing. Her dress comes down to her feet and clings to the body in perpendicular folds. Over her head, neck, breast, shoulders and arms she wears a large shawl of white crape. She keeps her arms crossed upon her breast. She carries her body immovably, and her steps are stiff and measured. The SISTER’s bearing is also measured, and she has the air of a servant. She keeps her brown piercing eyes incessantly fixed upon the lady. WAITERS, with napkins on their arms, come forward in the hotel doorway, and cast curious glances at the strangers, who take no notice of anything, and, without looking round, enter the pavilion.]
视察员
（突然低声，招呼他们注意后方右首）
别做声！ 瞧！ 暂时别高声说话。
（一位细长身材的女客，身上穿着米色的羊毛绒衣服，后面跟着一位穿黑衣服、胸前挂银十字架的教会女护士，从旅馆后转出来，穿过园子，走向前方左首凉亭。女客脸色苍白，脸上皱纹似乎已经很深，眼皮下垂，眼睛好像什么都不看不见。她的衣服罩到脚上，紧贴身子，垂着笔直的折纹。她的头、颈、胸、肩、臂，都被一幅白绉纱大围巾蒙住。两臂叉在胸前，身子笔直，步法僵硬匀缓。女护士的举动也很匀缓，神气像个用人，她用一双锐利的褐色眼睛紧紧盯着女客。茶房们胳臂上搭着饭巾，从旅馆门道里出来，好奇地在两位女客身上瞟了两眼。她们什么都不理会，也不向四面探望，径自走进凉亭。）
