You are here: BP HOME > MI > Når vi døde vågner (When We Dead Awaken) > fulltext
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
PROFESSOR RUBEK
(ivrig, river hatten af sig og tørrer sveddråberne af panden).
Ja men hør nu også, hvorledes jeg har stillet mig selv hen i gruppen. Foran ved en kilde, lige som her, sidder en skyldbetynget mand, som ikke kan komme helt løs fra jordskorpen. Jeg kalder ham angeren over et forbrudt liv. Han sidder der og dypper sine fingre i det rislende vand – for at skylle dem rene, – og han nages og martres ved tanken om, at det aldrig, aldrig lykkes ham. Han når i al evighed ikke fri op til opstandelsens liv. Blir evindelig siddende igen i sit helvede. 
PROFESSOR RUBEK.
[Eagerly, taking off his hat and drying the drops of sweat upon his brow.]
Yes, but let me tell you, too, how I have placed myself in the group. In front, beside a fountain--as it were here--sits a man weighed down with guilt, who cannot quite free himself from the earth-crust. I call him remorse for a forfeited life. He sits there and dips his fingers in the purling stream--to wash them clean--and he is gnawed and tortured by the thought that never, never will he succeed. Never in all eternity will he attain to freedom and the new life. He will remain for ever prisoned in his hell. 
鲁贝克教授
(摘下帽子,擦干额上汗珠,紧张地)
对,可是让我也告诉你,我把自己怎么安置在群像里。在前方,在一股泉水旁边--- 就像在这里一样--- 坐着一个人,身子被罪孽压住,不能完全离开地皮。我把那人叫作为了生活被断送而忏悔的人。他坐在水声潺潺的溪边,手指头浸在水里--- 打算把它们洗净--- 想起了他的事业永无成功之日,心里煎熬得好生难受。即使到了地老天荒的年代,他也休想获得自由和新生活。他只能永久幽禁在自己的地狱里。 
IRENE
(hårdt og koldt).
Digter! 
IRENE.
[Hardly and coldly.]
Poet! 
爱吕尼
(严厉而冷酷)
诗人! 
PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor digter? 
PROFESSOR RUBEK.
Why poet? 
鲁贝克教授
为什么是诗人? 
IRENE.
Fordi du er slap og sløv og fuld af syndsforladelse for alle dit livs gerninger og for alle dine tanker. Du har dræbt min sjæl, – og så modellerer du dig selv i anger og bod og bekendelse, – (smiler.) – og dermed er dit regnskab opgjort, mener du. 
IRENE.
Because you are nerveless and sluggish and full of forgiveness for all the sins of your life, in thought and in act. You have killed my soul--so you model yourself in remorse, and self-accusation, and penance--[Smiling.] --and with that you think your account is cleared. 
爱吕尼
因为你这人软弱迟缓,一味原谅自己一生在思想行动中的罪过。你杀害了我的灵魂--- 所以你把自己塑成良心忏悔、自怨自艾、愿意受苦赎罪的形象---(含笑)这么一来,你以为欠别人的账就全部还清了。 
PROFESSOR RUBEK
(trodsende).
Jeg er kunstner, Irene. Og jeg skammer mig ikke over den skrøbelighed, som kanske klæber ved mig. For jeg er født til kunstner, ser du. – Og blir så aldrig andet end kunstner alligevel. 
PROFESSOR RUBEK.
[Defiantly.]
I am an artist, Irene. And I take no shame to myself for the frailties that perhaps cling to me. For I was born to be an artist, you see. And, do what I may, I shall never be anything else. 
鲁贝克教授
(抗议)
爱吕尼,我是艺术家。我身上这些也许无法甩掉的弱点并不使我惭愧。我要知道,我生来就是艺术家。所以,无论我干什么,我绝不会不是艺术家。 
IRENE
(ser på ham med et fordulgt ondt smil og siger mildt og blødt):
Digter er du, Arnold. (stryger ham lindt over håret.) Du kære, store, aldrende barn, – at du ikke kan se det! 
IRENE.
[Looks at him with a lurking evil smile, and says gently and softly.]
You are a poet, Arnold. [Softly strokes his hair.] You dear, great, middle-aged child,--is it possible that you cannot see that! 
爱吕尼
(用暗藏恶意的笑容瞧他,低声柔语)
阿诺尔得,你是诗人。(轻轻摩弄他的头发)亲爱的中年大孩子--- 难道你自己不知道吗! 
PROFESSOR RUBEK
(misfornøjet).
Hvorfor blir du ved at kalde mig digter? 
PROFESSOR RUBEK.
[Annoyed.]
Why do you keep on calling me a poet? 
鲁贝克教授
(不耐烦)
为什么你老称呼我诗人? 
IRENE
(med lurende øjne).
Fordi der ligger noget undskyldende i det ord, min ven. Noget syndsforladende, – som breder en kåbe over al skrøbeligheden. (slår pludselig om i tonen.) Men jeg var et menneske – dengang! Og jeg havde også et liv at leve – og en menneskeskæbne at fuldbyrde. Se, alt det lod jeg ligge, – gav det hen for at gøre mig dig underdanig. – Å, det var et selvmord. En dødsens brøde imod mig selv. (halvt hviskende.) Og den brøde kan jeg aldrig gøre bod for.
(Hun sætter sig nær ham ved bækken, passer ubemærket på ham med øjnene og plukker ligesom åndsfraværende nogle blomster af buskerne omkring dem.) 
IRENE.
[With malign eyes.]
Because there is something apologetic in the word, my friend. Something that suggests forgiveness of sins--and spreads a cloak over all frailty. [With a sudden change of tone.] But I was a human being--then! And I, too, had a life to live,--and a human destiny to fulfil. And all that, look you, I let slip--gave it all up in order to make myself your bondwoman.--Oh, it was self-murder--a deadly sin against myself! [Half whispering.] And that sin I can never expiate!
[She seats herself near him beside the brook, keeps close, though unnoticed, watch upon him, and, as though in absence of mind, plucks some flowers form the shrubs around them.] 
爱吕尼
(眼中含恶意)
朋友,因为这个名字有维护自己的意义。它隐含着宽恕罪过的口气--- 并且还可以遮掩一切弱点。(突然改变声调)然而,在那时候,我是个活人! 我也有自己的生活--- 也想完成自己的命运。这一切,你听着! 我都轻轻放过了--- 一齐抛弃了,为的是要做你的奴隶。噢,这是我自己谋害自己--- 一桩对不起自己的弥天大罪!(低声)并且这桩罪过我永远无法抵偿!
(她在溪边靠近他坐下,仔细而暗暗地侦察他,并且仿佛心不在焉地从周围灌木上摘下几朵花儿。) 
IRENE
(tilsyneladende behersket).
Jeg skulde født børn til verden. Mange børn. Rigtige børn. Ikke af dem, som gemmes i gravkælderne. Det havde været mit kald. Skulde aldrig ha’ tjent dig, – digter. 
IRENE.
[With apparent self-control.]
I should have borne children in the world--many children--real children--not such children as are hidden away in grave-vaults. That was my vocation. I ought never to have served you--poet. 
爱吕尼
(似乎很镇静)
从前我应该生几个孩子--- 许多孩子--- 真的孩子--- 不是藏在坟窟里的那种孩子。那才是我的本分事业呢,我不应该给你这诗人服务。 
PROFESSOR RUBEK
(fortabt i erindringen).
Det var dog dejlige tider, Irene. Vidunderlig dejlige tider, – når jeg nu tænker tilbage – 
PROFESSOR RUBEK.
[Lost in recollection.]
Yet those were beautiful days, Irene. Marvellously beautiful days--as I now look back upon them-- 
鲁贝克教授
(回忆,出神)
然而那却是一段美丽日子,爱吕尼。非常美丽的日子--- 现在我回想起来--- 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login