You are here: BP HOME > MI > Rosmersholm > fulltext
Rosmersholm

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Rosmersholm
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Back to library
REBEKKA
(et øjeblik målløs, skriger op i glæde).
Din hustru! Din –! Jeg! 
REBEKKA,
einen Augenblick sprachlos, jubelt auf.
Deine Frau! Deine –! Ich! 
REBECCA
(is speechless for a moment, then gives a cry of joy).
Your wife! Yours--! I! 
吕贝克
(半晌说不出话，然后快活得叫起来)
做你的老婆！做你的——！我！ 
ROSMER.
Godt. Lad os prøve det. Vi to vil være ét. Her må ikke længere stå noget tomt rum efter den døde. 
ROSMER.
Gut. Versuchen wir’s. Wir beide wollen eins sein. Der Platz, den die Tote hier gelassen, darf nicht länger leer stehen. 
ROSMER.
Yes--let us try what that will do. We two shall be one. There must no longer be any empty place left by the dead in this house. 
罗斯莫
来，咱们试试。咱们俩合成一个人。死者的位子不能让它再空着。 
REBEKKA.
Jeg – i Beates sted –! 
REBEKKA.
Ich – an Beatens Stelle –! 
REBECCA.
I--in Beata’s place--? 
吕贝克
叫我填补碧爱特的空位子！ 
ROSMER.
Så er hun ude af sagaen. Helt ude. For evig og altid. 
ROSMER.
Dann ist sie aus der Welt. Ganz und gar. Für alle Ewigkeit! 
ROSMER.
And then that chapter of my life will be closed--completely closed, never to be reopened. 
罗斯莫
那么一来，她的事迹就不会再提起了——完全不提了——永远不提了！ 
REBEKKA
(sagte og bævende).
Tror du det, Rosmer? 
REBEKKA
leise und bebend.
Glaubst Du das, Rosmer? 
REBECCA
(in a low, trembling voice).
Do you think so, John? 
吕贝克
(低声，发抖)
罗斯莫，你相信事情真会如此吗？ 
ROSMER.
Det må ske! Det må! Jeg kan ikke, – jeg vil ikke gå igennem livet med et lig på ryggen. Hjælp mig at kaste det af, Rebekka. Og lad os så kvæle alle mindelser i frihed, i fryd, i lidenskab. Du skal være for mig den eneste hustru, jeg nogen sinde har havt. 
ROSMER.
Es muß sein! Es muß! Ich kann – ich will nicht durchs Leben gehen mit einer Leiche auf dem Rücken. Hilf mir sie abwerfen, Rebekka. Und laß uns denn alle Erinnerungen in der Freiheit, der Freude, der Leidenschaft ersticken. Für mich wirst Du die einzige Frau sein, die ich je gehabt habe. 
ROSMER.
It must be so! It must! I cannot--I will not--go through life with a dead body on my back. Help me to throw it off, Rebecca; and then let us stifle all memories in our sense of freedom, in joy, in passion. You shall be to me the only wife I have ever had. 
罗斯莫
非如此不可！非如此不可！我不能——我也不愿意背着个死人过日子。吕贝克：，帮我撇开这累赘。让咱们用自由、欢乐、热烈的心情来勾销那一大笔旧账。你要做我生平唯一的老婆。 
REBEKKA
(behersket).
Kom ikke oftere ind på dette. Jeg blir aldrig din hustru. 
REBEKKA
sich beherrschend.
Komm darauf nie wieder zurück. Ich werde nie Deine Frau. 
REBECCA
(controlling herself).
Never speak of this, again. I will never be your wife. 
吕贝克
(克制自己)
别再提这件事了，我决不做你的妻子。 
ROSMER.
Hvad! Aldrig! Å, tror du da ikke, at du kunde komme til at elske mig? Er der da ikke allerede et stænk af kærlighed i vort venskab! 
ROSMER.
Was! Nie! Ach, Du meinst wohl, Du könntest nicht Liebe für mich haben? Ist denn nicht schon ein Funken Liebe in unserer Freundschaft? 
ROSMER.
What! Never? Do you think, then, that you could not learn to love me? Is not our friendship already tinged with love? 
罗斯莫
什么！决不做！难道你将来不会爱我吗？咱们的友谊不是已经有了恋爱的气息吗？ 
REBEKKA
(holder for ørerne som i skræk).
Tal ikke så, Rosmer! Sig ikke noget sligt! 
REBEKKA
hält sich wie erschrocken die Ohren zu.
Halt ein, Rosmer! Sag’ so etwas nicht! 
REBECCA
(stopping her ears, as if in fear).
Don’t speak like that, John! Don’t say such things! 
吕贝克
(两手掩耳，好像害怕的样子)
罗斯莫，别这么说！别说这种话！ 
ROSMER
(griber hende i armen).
Jo, jo, – der er en spirende mulighed i vort forhold. Å, jeg kan se på dig, at du føler det samme. Gør du ikke det, Rebekka? 
ROSMER
ergreift ihren Arm.
Doch, doch – es ist der Keim einer Möglichkeit in unserem Verhältnis. O, ich sehe Dir an, daß auch Du das empfindest. Nicht wahr, Rebekka? 
ROSMER
(catching her by the arm).
It is true! There is a growing possibility in the tie that is between us. I can see that you feel that, as well as I--do you not, Rebecca? 
罗斯莫
(抓住她胳臂)
这是真话——咱们的关系越来越有这种希望。我看得出你心里也有这感觉。吕贝克，你说是不是？ 
REBEKKA
(atter fast og fattet).
Hør nu her. Det siger jeg dig, – at blir du ved med dette, så rejser jeg fra Rosmersholm. 
REBEKKA
wieder bestimmt und gefaßt.
Hör’ mich an. Das sage ich Dir, – wenn Du so fortfährst – dann verlasse ich Rosmersholm. 
REBECCA
(controlling herself completely).
Listen. Let me tell you this--if you persist in this, I shall leave Rosmersholm. 
吕贝克
(恢复了坚决安详的态度)
听我说。老实告诉你——假如你不放松这件事，我就离开罗斯莫庄。 
ROSMER.
Rejse! Du! Det kan du ikke. Det er umuligt. 
ROSMER.
Verlassen! Du! Das kannst Du nicht. Das ist unmöglich. 
ROSMER.
Leave Rosmersholm! You! You cannot do that. It is impossible. 
罗斯莫
你离开！你不能离开。你没法儿离开。 
REBEKKA.
Det er endda umuligere, at jeg kan bli’ din hustru. Aldrig i denne verden kan jeg bli’ det. 
REBEKKA.
Noch unmöglicher ist es, daß ich Deine Frau werde. Nie und nimmer kann ich das werden. 
REBECCA.
It is still more impossible for me to become your wife. Never, as long as I live, can I be that. 
吕贝克
我更没法儿做你的妻子。无论如何我不能跟你结婚。 
ROSMER
(ser studsende på hende).
Du siger „kan“. Og det siger du så underligt. Hvorfor kan du ikke? 
ROSMER
sieht sie verblüfft an.
Du sagst »kann«. Und das sagst Du so seltsam. Warum kannst Du nicht? 
ROSMER
(looks at her in surprise).
You say “can”--and you say it so strangely. Why can you not? 
罗斯莫
(莫名其妙地瞧着她)
你说“不能”，口气又那么古怪。你为什么不能呢？ 
REBEKKA
(griber begge hans hænder).
Kære ven, – både for din egen skyld og for min, – spør’ ikke om hvorfor. (slipper ham.) Se så, Rosmer.
(hun går mod døren til venstre.)  
REBEKKA
ergreift seine beiden Hände.
Lieber Freund, – um Deinet- und um meinetwillen – frage nicht, warum. Läßt ihn los. So, Rosmer.
Geht zur Tür links. 
REBECCA
(taking both his hands in hers).
Dear friend--for your own sake, as well as for mine, do not ask me why. (Lets go of his hands.) So, John.
(Goes towards the door on the left.) 
吕贝克
(抓住他两只手)
亲爱的朋友——为了你自己，也为了我——你别追问为什么。 (放松他的手) 罗斯莫，你千万别问为什么。
(向左首门走去) 
ROSMER.
Herefterdags har jeg ikke noget andet spørsmål end det ene – hvorfor? 
ROSMER.
Fortan gibt es für mich nur noch die eine Frage – warum? 
ROSMER.
For the future the world will hold only one question for me--why? 
罗斯莫
从今以后，我只能老想这一个问题：为什么？ 
REBEKKA
(vender sig og ser på ham).
Så er det slut. 
REBEKKA
wendet sich um und blickt ihn an.
Dann ist es aus. 
REBECCA
(turns and looks at him).
In that case everything is at an end. 
吕贝克
(转过身来瞧着他)
既然如此，只好一切都拉倒。 
ROSMER.
Mellem dig og mig? 
ROSMER.
Zwischen Dir und mir? 
ROSMER.
Between you and me? 
罗斯莫
咱们俩一切都拉倒？ 
REBEKKA.
Ja. 
REBEKKA.
Ja. 
REBECCA.
Yes. 
吕贝克
正是。 
ROSMER.
Aldrig blir det slut mellem os to. Aldrig rejser du fra Rosmersholm. 
ROSMER.
Nie wird es zwischen uns beiden aus sein. Nie verläßt Du Rosmersholm. 
ROSMER.
Things can never be at an end between us two. You shall never leave Rosmersholm. 
罗斯莫
咱们俩永远不会拉倒。你也永远不会离开罗斯莫庄。 
REBEKKA
(med hånden på dørklinken).
Nej, jeg gør vel ikke det. Men spør’ du mig tiere, – så er det slut alligevel. 
REBEKKA
mit der Hand auf der Türklinke.
Nein, das vielleicht nicht. Aber dringst Du in mich mit Fragen, so ist es gleichwohl aus. 
REBECCA
(with her hand on the door-handle).
No, I dare say I shall not. But, all the same, if you question me again, it will mean the end of everything. 
吕贝克
(手按着门拉手儿)
嗯，也许我不会离开。可是如果你再追问那句话——那就一切都罢休。 
ROSMER.
Slut alligevel? Hvorledes –? 
ROSMER.
Gleichwohl aus? Wieso –? 
ROSMER.
The end of everything, all the same? How--? 
罗斯莫
罢休？怎么个——？ 
REBEKKA.
Jo, for så går jeg den vej, som Beate gik. Nu véd du det, Rosmer. 
REBEKKA.
Ja, – dann gehe ich den Weg, den Beate gegangen ist. – Nun weißt Du es, Rosmer. 
REBECCA.
Because then I shall go the way Beata went. Now you know, John. 
吕贝克
到那时候我会走碧爱特走过的那条路。罗斯莫，现在你明白了吧。 
ROSMER.
Rebekka –! 
ROSMER.
Rebekka –! 
ROSMER.
Rebecca--! 
罗斯莫
吕贝克——？ 
REBEKKA
(i døren, nikker langsomt).
Nu véd du det.
(hun går.)  
REBEKKA
in der Tür, nickt langsam.
Nun weißt Du es.
Sie geht. 
REBECCA
(stops at the door and nods: slowly).
Now you know.
(Goes out.) 
吕贝克
(站在门口，慢慢地点点头)
现在你明白了吧。
(出去) 
ROSMER
(stirrer som fortabt mod den lukkede dør og siger hen for sig):
Hvad – er – dette?


 
ROSMER
starrt wie vor den Kopf geschlagen auf die geschlossene Tür und sagt dann vor sich hin:
Was – ist – das?


 
ROSMER
(stares in bewilderment at the shut door, and says to himself): What can it mean?


 
罗斯莫
(大吃一惊，呆望着门，自言自语)
这是——怎么——回事？ 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login