You are here: BP HOME > MI > Rosmersholm > fulltext
Rosmersholm

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
REBEKKA
(ser skræmt på ham).
Hvad mere skulde der være? 
REBEKKA
sieht ihn erschrocken an.
Was sollte denn noch mehr sein? 
REBECCA
(looking at him in terror).
What else can there be? 
吕贝克
(害怕地瞧着他)
还有什么可说的? 
KROLL.
Lod De så ikke til slut Beate forstå, at det var nødvendigt, – ikke blot at det var bedst, – men at det var nødvendigt, af hensyn til Dem og Rosmer, at De rejste et andet steds hen – så fort som muligt? – Nu? 
KROLL.
Haben Sie Beate nicht schließlich zu verstehen gegeben, es wäre notwendig – nicht bloß es wäre das Beste – sondern es wäre notwendig, aus Rücksicht auf Sie und Rosmer, daß Sie wegkämen, wo andershin – und zwar so schnell wie möglich? – Nun? 
KROLL.
Did you not eventually lead Beata to believe that it was necessary--not merely that it should be best--but that it was necessary, both for your own sake and for John’s, that you should go away somewhere else as soon as possible?--Well? 
克罗尔
最后你是不是还向碧爱特透露过,为了你自己,为了罗斯莫,你必须——这不但是最聪明的并且是必须的办法——尽早离开罗斯莫庄? 
REBEKKA
(sagte og utydeligt).
Kanske jeg sa’ noget sligt også. 
REBEKKA
leise und undeutlich.
Vielleicht habe ich auch so etwas gesagt. 
REBECCA
(speaking low and indistinctly).
Perhaps I did say something of the sort. 
吕贝克
(声音低而含糊)
也许我说过这样的话。 
ROSMER
(segner ned i lænestolen ved vinduet).
Og dette spind af løgn og bedrag har hun, – den ulykkelige syge, gåt her og trod på! Trod så fuldt og fast! Så uryggelig! (ser op på Rebekka.) Og aldrig vendte hun sig til mig. Aldrig med et ord! Å, Rebekka, – jeg ser det på dig, – du har rådet hende fra det! 
ROSMER
sinkt in den Lehnstuhl am Fenster.
Und an dieses Gespinst von Lüge und Betrug hat sie – die unglückliche Kranke, geglaubt! So fest und entschieden geglaubt! So unerschütterlich fest! Sieht zu Rebekka auf. Und nie hat sie sich an mich gewandt. Mit keinem einzigen Wort! Ach, Rebekka, – ich sehe es Dir an, – Du hast ihr davon abgeraten. 
ROSMER
(sinking into a chair by the window).
And she, poor sick creature, believed in this tissue of lies and deceit! Believed in it so completely--so absolutely! (Looks up at REBECCA.) And she never came to me about it--never said a word! Ah, Rebecca--I see it in your face--YOU dissuaded her from doing so. 
罗斯莫
(有气无力地倒在窗口小沙发里)
这一套谎言假话,她——我那位多愁多病的太太居然会信!还信得那么认真!那么至诚! (抬头瞧着吕贝克) 她从来没找过我,也从来没在我面前提过一个字!啊,吕贝克,看你脸上的神气,我知道是你拦着不让她找我。 
REBEKKA.
Hun havde jo sat sig i hodet, at hun, – som børnløs hustru, ikke havde ret til at være her. Og så bildte hun sig ind, det var pligt imod dig at vige pladsen. 
REBEKKA.
Sie hatte es sich ja doch in den Kopf gesetzt, daß sie, – die kinderlose Frau, kein Recht hätte, hier zu sein. Und so bildete sie sich ein, es wäre eine Pflicht gegen Dich, den Platz zu räumen. 
REBECCA.
You know she had taken it into her head that she, a childless wife, had no right to be here. And so she persuaded herself that her duty to you was to give place to another. 
吕贝克
她有个固执的想法:既然自己不会生孩子,她就不配待在罗斯莫庄。她还以为应该把自己一笔勾销才对得起你。 
ROSMER.
Og du, – du gjorde intet for at få hende ud af denne indbildning? 
ROSMER.
Und Du, – Du hast nichts getan, um ihr dieses Hirngespinst auszureden? 
ROSMER.
And you--you did nothing to rid her mind of such an idea? 
罗斯莫
你——你也没想法说破她的糊涂念头? 
REBEKKA.
Nej. 
REBEKKA.
Nein. 
REBECCA.
No. 
吕贝克
没有。 
KROLL.
De bestyrked hende kanske i den? Svar! Gjorde De ikke det? 
KROLL.
Sie haben sie am Ende noch darin bestärkt? Antworten Sie! Taten Sie das nicht? 
KROLL.
Perhaps you encouraged her in the idea? Answer! Did you not do so? 
克罗尔
说不定你反倒还怂恿过她,说她的念头并不糊涂呢,是不是?老实说! 
REBEKKA.
Hun forstod mig vel så, kan jeg tro. 
REBEKKA.
Sie verstand mich vermutlich so. 
REBECCA.
That was how she understood me, I believe. 
吕贝克
我想她也许觉得我是有这意思。 
ROSMER.
Ja, ja, – og for din vilje bøjed hun sig i alle ting. Og så gav hun plads. (springer op.) Hvor kunde, – hvor kunde du drive dette forfærdelige spil! 
ROSMER.
Ja, ja, – und Deinem Willen fügte sie sich in allen Dingen. – Und so räumte sie den Platz. Springt auf. Wie konntest Du, – konntest Du nur dies entsetzliche Spiel treiben! 
ROSMER.
Yes, yes--and she bowed to your will in everything. And so she gave place. (Springs up.) How could you--how could you go on with this terrible tragedy! 
罗斯莫
对了,所以无论什么事她都让你牵着鼻子走。她真把自己一笔勾销了! (跳起来) 你怎么——你怎么会忍心玩弄这套狠心的把戏! 
REBEKKA.
Jeg syntes, at her var to liv at vælge imellem, Rosmer. 
REBEKKA.
Ich dachte mir, hier wäre zwischen zwei Leben zu wählen, Rosmer. 
REBECCA.
I thought there were two lives here to choose between, John. 
吕贝克
罗斯莫,我觉得你们夫妻俩不能同时活着,我得在两个人中间选择一个。 
KROLL
(strængt og myndigt).
De havde ingen ret til at træffe et sligt valg! 
KROLL
streng und gebieterisch.
Sie hatten kein Recht, eine solche Wahl zu treffen. 
KROLL
(severely and with authority).
You had no right to make any such choice. 
克罗尔
(正言厉色)
选择之权不在你手里。 
REBEKKA
(heftig).
Men tror I da, at jeg gik her og handled med kold og kløgtig fatning! Jeg var da ikke slig, dengang, som nu, da jeg står og fortæller det. Og så er der da vel to slags vilje i et menneske, skulde jeg mene! Jeg vilde ha’ Beate væk. På den ene måden eller på den anden. Men jeg trode aldrig, at det skulde komme alligevel. Ved hvert skridt, som jeg fristed og voved fremad, syntes jeg ligesom noget skreg indeni mig: Nu ikke længer! Ikke et skridt længer! – Og så kunde jeg ikke la’ det være endda. Jeg måtte friste et bitte lidet gran til. Bare et eneste et. Og så et til – og altid et til. – Og så kom det. – Det er på den vis, sligt noget går for sig.
(kort taushed.)  
REBEKKA
heftig.
Aber glaubt Ihr denn, ich ging und handelte mit kühler, kluger Überlegung! Damals war ich doch nicht, was ich heute bin, wo ich vor Euch stehe und erzähle. Und dann gibt es doch auch, sollte ich meinen, zwei Arten Willen in einem Menschen. Ich wollte Beate weg haben! Auf irgend eine Art. Aber ich glaubte doch nicht, es würde jemals dahin kommen. Bei jedem Schritt, den es mich reizte vorwärts zu wagen, war es mir, als schrie etwas in mir: Nun nicht weiter! Keinen Schritt mehr! – Und doch konnte ich es nicht lassen. Ich mußte noch ein winziges Spürchen weiter. Nur noch ein einziges Spürchen. Und dann noch eins – und immer noch eins –. Und so ist es geschehen. – Auf diese Weise geht so etwas vor sich.
Kurze Pause. 
REBECCA
(impetuously).
Surely you do not think I acted with cold and calculating composure! I am a different woman now, when I am telling you this, from what I was then. And I believe two different kinds of will can exist at the same time in one person. I wanted Beata away--in one way or the other; but I never thought it would happen, all the same. At every step I ventured and risked, I seemed to hear a voice in me crying: “No further! Not a step further!” And yet, at the same time, I COULD not stop. I HAD to venture a little bit further--just one step. And then another--and always another--and at last it happened. That is how such things go of themselves.
(A short silence.) 
吕贝克
(missing)
你难道以为我始终是一个冷静、沉着、心里有算计的人吗!那时候的我跟现在站在你面前说话的我不一样。并且,人都有两种意志。我好歹想把碧爱特打发开,然而我从来没想到这事当真会实现。在我摸索前进,每次迈步的时候,我似乎听见自己心里有个声音在喊叫:别走了!一步都不能再走了!然而我收不住脚步。我只能向前再走一丁点儿,只是再走一丝丝。可是走完了一步,我又走一步,最后终于出了事。这种事都是那么发生的。 (半晌无言) 。 
ROSMER
(til Rebekka).
Hvorledes tror du, det herefter skal gå med dig? Efter dette? 
ROSMER
zu Rebekka.
Wie stellst Du Dir nun eigentlich Deine Zukunft vor? Nach dem, was geschehen ist? 
ROSMER
(to REBECCA).
And how do you think it will go with YOU in the future?--after this? 
罗斯莫
(向吕贝克)
照你看来,今后你的前途怎么样? 
REBEKKA.
Med mig får det gå, som det kan. Det kommer det ikke så nøje an på. 
REBEKKA.
Meine Zukunft sei, wie sie will. Darauf kommt es gar nicht so sehr an. 
REBECCA.
Things must go with me as they can. It is of very little consequence. 
吕贝克
我的前途听其自然发展吧。那没多大关系。 
KROLL.
Ikke et ord, som tyder på anger. Føler De kanske ingen? 
KROLL.
Kein Wort, das auf Reue schließen läßt. Sie fühlen am Ende keine? 
KROLL.
Not a word suggestive of remorse! Perhaps you feel none? 
克罗尔
你也没有一句后悔的话?难道你丝毫都不后悔? 
REBEKKA
(koldt afvisende).
Undskyld, herr rektor, – det er en sag, som ikke kommer nogen anden ved. Det skal jeg nok klare med mig selv. 
REBEKKA
kalt abweisend.
Verzeihung, Herr Rektor – aber das ist eine Sache, die keinen andern etwas angeht. Das habe ich mit mir selbst abzumachen. 
REBECCA
(dismissing his remark coldly).
Excuse me, Mr. Kroll, that is a matter that is no concern of any one else’s. That is an account I must settle with myself. 
吕贝克
(不慌不忙地把他那句问话撇开)
克罗尔校长,对不起,这是我自己的事,跟旁人不相干。我自有办法。 
KROLL
(til Rosmer).
Og denne kvinde er det, som du lever under tag sammen med. I fortroligt forhold til. (ser om på portrætterne.) Å, – de, som er borte, – de skulde bare se op nu! 
KROLL
zu Rosmer.
Und mit einer solchen Frau lebst Du unter einem Dach zusammen. Noch dazu in einem vertraulichen Verhältnis. Betrachtet die Porträts. Ach! Wenn diese Toten jetzt herabsehen könnten! 
KROLL
(to ROSMER).
And this is the woman you have been living under the same roof with--in relations of the completest confidence. (Looks up at the portraits on the walls.) If only those that are gone could look down now! 
克罗尔
(向罗斯莫)
你跟这么个女人终日相处——并且还跟她亲密到极点! (抬头看看周围墙上的画像) 可惜那些去世的人看不见我们现在的情形! 
ROSMER.
Går du indover til byen? 
ROSMER.
Gehst Du in die Stadt? 
ROSMER.
Are you going into the town? 
罗斯莫
你是不是要回城里去? 
KROLL
(tar sin hat).
Ja. Jo før jo heller. 
KROLL
nimmt seinen Hut.
Ja. So schnell wie möglich. 
KROLL
(taking up his hat).
Yes. The sooner the better. 
克罗尔
(拿起帽子)
是。越早越好。 
ROSMER
(tar ligeledes sin hat).
Så går jeg med dig. 
ROSMER
nimmt ebenfalls seinen Hut.
So gehe ich mit Dir. 
ROSMER
(taking his hat also).
Then I will go with you. 
罗斯莫
(也拿起帽子)
那么,我跟你一块儿走。 
KROLL.
Vil du det! Ja, jeg tænkte nok, vi ikke helt havde mistet dig. 
KROLL.
Das wolltest Du? Ja, ich wußte wohl, Du wärst für uns noch nicht ganz verloren. 
KROLL.
You will! Ah, I thought we had not quite lost you. 
克罗尔
你也走吗!啊,我早就知道你绝不会永久扔下我们。 
ROSMER.
Kom så, Kroll! Kom så!
(De går begge ud gennem forstuen uden at se til Rebekka).
(Lidt efter går Rebekka forsigtig hen til vinduet og kikker ud mellem blomsterne.)  
ROSMER.
So komm, Kroll, komm!
Beide gehen durch das Vorzimmer ab, ohne Rebekka anzusehen.
Bald darauf geht Rebekka vorsichtig ans Fenster und guckt zwischen den Blumen hindurch hinaus. 
ROSMER.
Come, then, Kroll. Come!
(They both go out into the hall without looking at REBECCA. After a minute REBECCA goes cautiously to the window and peeps out between the flowers.) 
罗斯莫
走吧,克罗尔!走!(两人一齐穿过门厅下,也不看吕贝克一眼。过了会儿,吕贝克小心翼翼地走到窗口,藏在花草后面向外张望。) 
REBEKKA
(taler halvhøjt med sig selv).
Ikke over kloppen idag heller. Går ovenom. Kommer aldrig over møllefossen. Aldrig. (går fra vinduet.) Ja, ja da!
(hun går hen og trækker i klokkestrengen.)
(Kort efter kommer madam Helseth ind fra højre.)  
REBEKKA
spricht halblaut mit sich selbst.
Auch heute nicht über den Steg. Sie gehen oben herum. Über den Mühlengraben kommen sie nie. Niemals. Verläßt das Fenster. Ja, ja! Geht und zieht den Glockenstrang.
Bald darauf tritt MADAM HELSETH von rechts ein. 
REBECCA
(speaking to herself, half aloud).
Not over the bridge to-day either. He is going round. Never over the millrace--never. (Comes away from the window.) As I thought!
(She goes over to the bell, and rings it. Soon afterwards MRS. HELSETH comes in from the right.) 
吕贝克
(低声自语)
今天他也不走便桥。他绕着道儿走。绝不经过水车沟。绝不。 (离开窗口) 算了!算了! (走过去拉铃绳,过了会儿海尔赛特太太从右上) 
MADAM HELSETH.
Hvad er det, frøken? 
MADAM HELSETH.
Was ist, Fräulein? 
MRS. HELSETH.
What is it, miss? 
海尔赛特太太
小姐,什么事? 
REBEKKA.
Madam Helseth, vil De kanske være så snil at få min rejsekoffert hentet ned fra loftet. 
REBEKKA.
Madam Helseth, seien Sie so gut und lassen Sie meinen Reisekoffer vom Boden holen. 
REBECCA.
Mrs. Helseth, will you be so good as to fetch my travelling trunk down from the loft? 
吕贝克
海尔赛特太太,请你把阁楼上我那只箱子拿下来好不好? 
MADAM HELSETH.
Rejsekofferten? 
MADAM HELSETH.
Den Reisekoffer? 
MRS. HELSETH.
Your trunk? 
海尔赛特太太
你那只箱子? 
REBEKKA.
Ja, den brune sælskindskofferten, som De véd. 
REBEKKA.
Ja, den Koffer von braunem Seehundsleder – Sie wissen schon. 
REBECCA.
Yes, the brown hair-trunk, you know. 
吕贝克
是啊,你知道,就是那只棕色海豹皮箱。 
MADAM HELSETH.
Ja vel. Men Gud bevare mig, – vil da frøkenen ud og rejse? 
MADAM HELSETH.
Freilich. Aber mein Gott, – wollen Fräulein denn auf Reisen gehen? 
MRS. HELSETH.
Certainly, miss. But, bless my soul, are you going away on a journey, miss? 
海尔赛特太太
我知道,我知道。可是天呀!小姐,难道你要出门旅行吗? 
REBEKKA.
Ja, – nu vil jeg ud og rejse, madam Helseth. 
REBEKKA.
Ja, – ich verreise jetzt, Madam Helseth. 
REBECCA.
Yes--I am going away on a journey, Mrs. Helseth. 
吕贝克
对了,海尔赛特太太,我要出门旅行。 
MADAM HELSETH.
Og det så fort på timen! 
MADAM HELSETH.
Und das gleich auf der Stelle? 
MRS. HELSETH.
And immediately! 
海尔赛特太太
还马上就要走! 
REBEKKA.
Så fort jeg har fåt pakket. 
REBEKKA.
Sobald ich gepackt habe. 
REBECCA.
As soon as I have packed. 
吕贝克
收拾好东西我就走。 
MADAM HELSETH.
Nu har jeg da aldrig hørt magen! Men frøkenen kommer da vel snart igen, véd jeg? 
MADAM HELSETH.
So etwas habe ich doch in meinem Leben noch nicht gehört! Aber Fräulein kommen doch gewiß bald wieder? 
MRS. HELSETH.
I never heard of such a thing! But you are coming back again soon, I suppose, miss? 
海尔赛特太太
唉,我从来没听见过这种事儿!小姐,不用说,你去了就会回来的吧? 
REBEKKA.
Jeg kommer aldrig mere igen. 
REBEKKA.
Ich komme nie wieder. 
REBECCA.
I am never coming back again. 
吕贝克
我再也不回来了。 
MADAM HELSETH.
Aldrig! Men Herregud, hvorledes skal det bli’ her på Rosmersholm, når ikke frøken West er her længer? Nu havde den stakkers pastoren fåt det så godt og hyggeligt. 
MADAM HELSETH.
Nie! Aber du großer Gott, was soll denn hier auf Rosmersholm werden, wenn Fräulein West nicht mehr da sind? Nun hatte es der arme Herr Pastor doch gerade so gut und gemütlich. 
MRS. HELSETH.
Never! But, my goodness, what is to become of us at Rosmersholm if Miss West is not here any longer? Just as everything was making poor Mr. Rosmer so happy and comfortable! 
海尔赛特太太
再也不回来了!天呀!小姐,你走了,你想罗斯莫庄会成个什么样儿?并且可怜的牧师刚把日子过得快活舒服点儿。 
REBEKKA.
Ja, men idag er jeg blet ræd, madam Helseth. 
REBEKKA.
Ja, aber heute habe ich Angst bekommen, Madam Helseth. 
REBECCA.
Yes, but to-day I have had a fright, Mrs. Helseth. 
吕贝克
海尔赛特太太,你的话不错,可是我今天受了惊啦。 
MADAM HELSETH.
Ræd! Jøsses, – hvorfor det da? 
MADAM HELSETH.
Angst?! Jesus, – wovor denn? 
MRS. HELSETH.
A fright! Good heavens-how? 
海尔赛特太太
受了惊啦!嗳呀!那是怎么回事? 
REBEKKA.
Jo, for jeg synes, jeg har set ligesom et skimt af hvide heste. 
REBEKKA.
Ja, mir war, als hätte ich einen Schein von weißen Rossen gesehen. 
REBECCA.
I fancy I have had a glimpse of the White Horse. 
吕贝克
我好像看见白马出现了。 
MADAM HELSETH.
Af hvide heste! Midt på lyse dagen! 
MADAM HELSETH.
Von weißen Rossen! Am hellerlichten Tage! 
MRS. HELSETH.
Of the White Horse! In broad daylight! 
海尔赛特太太
白马!青天白日会出现! 
REBEKKA.
Å, de er nok ude både tidlig og sent, – de hvide hestene på Rosmersholm. (slår over.) Nå, – det var altså rejsekofferten, madam Helseth. 
REBEKKA.
Ach, die lassen sich wohl früh und spät blicken, – die weißen Rosse auf Rosmersholm. Bricht ab. Nun, – also bitte den Reisekoffer, Madam Helseth. 
REBECCA.
Ah! they are out both early and late, the White Horses of Rosmersholm. (Crosses the room.) Well--we were speaking of my trunk, Mrs. Helseth. 
吕贝克
罗斯莫庄的白马不论早晚都会出现。 (改变声调) 算了——去拿箱子吧。 
MADAM HELSETH.
Ja vel. Rejsekofferten.
(De går begge ud til højre.)



 
MADAM HELSETH.
Jawohl. Den Reisekoffer.
Beide gehen rechts hinaus.
 



 
MRS. HELSETH.
Yes, miss. Your trunk.
(They both go out to the right.)



 
海尔赛特太太
好,好,我去拿箱子。
(两人一齐从右下。)
 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login