REBEKKA
(heftig).
Men tror I da, at jeg gik her og handled med kold og kløgtig fatning! Jeg var da ikke slig, dengang, som nu, da jeg står og fortæller det. Og så er der da vel to slags vilje i et menneske, skulde jeg mene! Jeg vilde ha’ Beate væk. På den ene måden eller på den anden. Men jeg trode aldrig, at det skulde komme alligevel. Ved hvert skridt, som jeg fristed og voved fremad, syntes jeg ligesom noget skreg indeni mig: Nu ikke længer! Ikke et skridt længer! – Og så kunde jeg ikke la’ det være endda. Jeg måtte friste et bitte lidet gran til. Bare et eneste et. Og så et til – og altid et til. – Og så kom det. – Det er på den vis, sligt noget går for sig.
(kort taushed.)
REBEKKA
heftig.
Aber glaubt Ihr denn, ich ging und handelte mit kühler, kluger Überlegung! Damals war ich doch nicht, was ich heute bin, wo ich vor Euch stehe und erzähle. Und dann gibt es doch auch, sollte ich meinen, zwei Arten Willen in einem Menschen. Ich wollte Beate weg haben! Auf irgend eine Art. Aber ich glaubte doch nicht, es würde jemals dahin kommen. Bei jedem Schritt, den es mich reizte vorwärts zu wagen, war es mir, als schrie etwas in mir: Nun nicht weiter! Keinen Schritt mehr! – Und doch konnte ich es nicht lassen. Ich mußte noch ein winziges Spürchen weiter. Nur noch ein einziges Spürchen. Und dann noch eins – und immer noch eins –. Und so ist es geschehen. – Auf diese Weise geht so etwas vor sich.
Kurze Pause.
REBECCA
(impetuously).
Surely you do not think I acted with cold and calculating composure! I am a different woman now, when I am telling you this, from what I was then. And I believe two different kinds of will can exist at the same time in one person. I wanted Beata away--in one way or the other; but I never thought it would happen, all the same. At every step I ventured and risked, I seemed to hear a voice in me crying: “No further! Not a step further!” And yet, at the same time, I COULD not stop. I HAD to venture a little bit further--just one step. And then another--and always another--and at last it happened. That is how such things go of themselves.
(A short silence.)
吕贝克
(missing)
你难道以为我始终是一个冷静、沉着、心里有算计的人吗！那时候的我跟现在站在你面前说话的我不一样。并且，人都有两种意志。我好歹想把碧爱特打发开，然而我从来没想到这事当真会实现。在我摸索前进，每次迈步的时候，我似乎听见自己心里有个声音在喊叫：别走了！一步都不能再走了！然而我收不住脚步。我只能向前再走一丁点儿，只是再走一丝丝。可是走完了一步，我又走一步，最后终于出了事。这种事都是那么发生的。 (半晌无言) 。
