You are here: BP HOME > MI > Rosmersholm > fulltext
Rosmersholm

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
FJERDE AKT
(Dagligstuen på Rosmersholm. Det er sen aften. Lampen, med skærm over, brænder på bordet.)
(Rebekka West står ved bordet og pakker nogle småting ned i en vadsæk. Hendes kåbe, hat og det hvide hæklede uldsjal hænger over sofaryggen.)
 
(Madam Helseth kommer ind fra højre.)  
VIERTER AKT
Wohnstube auf Rosmersholm.
Es ist später Abend. Die Lampe, mit Schirm, steht mitten auf dem Tische.
REBEKKA steht am Tische und packt einige Kleinigkeiten in einen Reisesack. Ihr Mantel, Hut und der weiße gehäkelte Wollschal liegen über der Sofalehne. 
MADAM HELSETH kommt von rechts. 
ACT IV
(SCENE.--The same room in the late evening. The lamp, with a shade on it, is burning on the table. REBECCA is standing by the table, packing some small articles in a travelling-bag. Her cloak, hat, and the white crochetted shawl are hanging on the back of the couch.  
MRS. HELSETH comes in from the right.) 
第 四 幕
(罗斯莫庄起坐室。深夜时候。桌上点着一盏有罩的灯。吕贝克站在桌旁把小零碎东西装在手提包里。她的外套、帽子和白毛线披肩都搭在沙发背上。) 
海尔赛特太太从右上。) 
MADAM HELSETH
(taler dæmpet og synes forbeholden).
Ja, nu er alle sagerne båret ud, frøken. De står i køkkengangen. 
MADAM HELSETH
spricht mit gedämpfter Stimme und scheint zurückhaltend.
Die ganzen Sachen wären jetzt herausgetragen, Fräulein. Sie stehen auf dem Küchenflur. 
MRS. HELSETH
(speaking in low tones and with a reserved manner).
Yes, all your things have been taken down, miss. They are in the kitchen passage. 
海尔赛特太太
(心神不宁的样子,低声说话)
小姐,你的东西都搬下来了,在厨房过道里搁着呢。 
REBEKKA.
Godt. Kusken er vel tilsagt? 
REBEKKA.
Gut. Der Kutscher ist doch bestellt? 
REBECCA.
Thank you. You have ordered the carriage? 
吕贝克
很好。你叫了马车没有? 
MADAM HELSETH.
Ja. Han spør’, hvad tid han skal være her med vognen. 
MADAM HELSETH.
Ja. Er fragte, wann er mit dem Wagen hier sein sollte. 
MRS. HELSETH.
Yes, miss. The coachman wants to know what time he shall bring it round. 
海尔赛特太太
叫了。车夫问什么时候来。 
REBEKKA.
Jeg tænker, så omkring klokken elleve. Dampskibet går ved midnat. 
REBEKKA.
Ich denke, so gegen elf Uhr. Das Dampfschiff geht um Mitternacht. 
REBECCA.
I think at about eleven o’clock. The boat goes at midnight. 
吕贝克
叫他十一点左右来吧。轮船夜里十二点开。 
MADAM HELSETH
(lidt nølende).
Men pastoren da? Hvis han nu ikke kommer hjem til den tid? 
MADAM HELSETH
ein wenig zögernd.
Und der Herr Pastor? Wenn er nun nicht bis dahin nach Hause kommt? 
MRS. HELSETH
(with a little hesitation).
But what about Mr. Rosmer? Suppose he is not back by that time? 
海尔赛特太太
(犹豫了一下)
那么牧师呢?到那时候他不回家怎么办? 
REBEKKA.
Jeg rejser alligevel. Skulde jeg ikke få se ham, så kan De sige, at jeg skriver ham til. Et langt brev. Sig det. 
REBEKKA.
Deshalb reise ich doch. Sollte ich ihn nicht mehr sehen, so können Sie ihm sagen, ich würde ihm schreiben. Einen langen Brief. Sagen Sie das. 
REBECCA.
I shall start, all the same. If I should not see him, you can tell him I will write to him--a long letter, say that. 
吕贝克
我照样走。要是我见不着他,你可以告诉他我会给他写信——给他写一封长信。你这么说就是了。 
MADAM HELSETH.
Ja, det kan jo være bra’ nok – dette med at skrive. Men, stakkers frøken, – jeg synes nu, De skulde prøve på at snakke med ham en gang til. 
MADAM HELSETH.
Ja, das ist ja alles gut und schön, – die Geschichte mit dem Schreiben. Aber, armes Fräulein – ich meine doch, Sie sollten es noch mal drauf ankommen lassen, mit ihm zu reden. 
MRS. HELSETH.
Yes, I dare say it will be all right to write. But, poor dear, I really think that you ought to try and have a talk with him once more. 
海尔赛特太太
写信——写信当然很好喽。可是,我的苦命小姐——我觉得你应该想法儿跟他再谈一谈。 
REBEKKA.
Kanske det. Eller kanske ikke alligevel. 
REBEKKA.
Vielleicht. Vielleicht auch nicht. 
REBECCA.
Perhaps I ought--Or perhaps not, after all. 
吕贝克
也许应该。然而——也许不应该。 
MADAM HELSETH.
Nej, – at jeg skulde opleve dette her, – det havde jeg da aldrig tænkt! 
MADAM HELSETH.
Nein, – daß ich so etwas erleben muß; – das hätte ich nie und nimmer gedacht! 
MRS. HELSETH.
Dear, dear! I never thought I should, live to see such a thing as this! 
海尔赛特太太
唉,想不到我会活着看见这件事!这种事我简直没想到过。 
REBEKKA.
Hvad havde De da tænkt, madam Helseth? 
REBEKKA.
Was hätten Sie denn gedacht, Madam Helseth? 
REBECCA.
What did you think, then, Mrs. Helseth? 
吕贝克
海尔赛特太太,那么,你想到过什么呢? 
MADAM HELSETH.
Å, jeg havde rigtignok tænkt, at pastor Rosmer var reellere mand end som så. 
MADAM HELSETH.
Ach, ich hätte doch gedacht, Herr Pastor Rosmer wäre ein reellerer Mann. 
MRS. HELSETH.
To tell the truth, miss, I thought Mr. Rosmer was an honester man than that. 
海尔赛特太太
我一向以为罗斯莫牧师是个靠得住的人,不至于如此。 
REBEKKA.
Reellere? 
REBEKKA.
Ein reellerer Mann? 
REBECCA.
Honester? 
吕贝克
靠得住? 
MADAM HELSETH.
Ja min sandten siger jeg så. 
MADAM HELSETH.
Ja, wahrhaftigen Gott, das sage ich! 
MRS. HELSETH.
Yes, miss, that is the truth. 
海尔赛特太太
对了,我是这么说。 
REBEKKA.
Men, kære, hvad mener De da med det? 
REBEKKA.
Aber, liebe Frau, was meinen Sie denn damit? 
REBECCA.
But, my dear Mrs. Helseth, what do you mean by that? 
吕贝克
亲爱的海尔赛特太太,你这话什么意思? 
MADAM HELSETH.
Jeg mener, som sandt og ret er, frøken. Han skulde ikke fri sig ifra det på den måden, ikke. 
MADAM HELSETH.
Ich meine: alles, was recht ist, Fräulein, – er sollte sich nicht auf die Weise davon drücken. 
MRS. HELSETH.
I mean what is true and right, miss. He should not get out of it in this way--that he shouldn’t. 
海尔赛特太太
我说的是公道话。他不应该这么甩开手。他真不应该。 
REBEKKA
(ser på hende).
Hør nu her, madam Helseth. Sig mig ærligt og oprigtigt, – hvorfor tror De, jeg rejser bort? 
REBEKKA
sieht sie an.
Nun hören Sie einmal, Madam Helseth. Sagen Sie mir offen und ehrlich, – warum, meinen Sie, gehe ich weg? 
REBECCA
(looking at her).
Now look here, Mrs. Helseth. Tell me, honestly and frankly, why you think I am going away. 
吕贝克
(眼睛盯着她)
海尔赛特太太,老实告诉我:你猜我为什么要走? 
MADAM HELSETH.
Herregud, det er vel nødvendigt, frøken. Å ja, ja, ja! Men jeg synes rigtignok ikke, det er pent gjort af pastoren. Mortensgård var da undskyldt, han. For hun havde jo sin mand i live. Så de to kunde ikke gifte sig sammen, om de aldrig så gerne vilde. Men se, pastoren, han – hm! 
MADAM HELSETH.
Lieber Gott, es ist wohl nötig, Fräulein. Ach ja, ja, ja! Aber ich meine doch, es ist nicht hübsch von dem Herrn Pastor. Für Mortensgård –, für den mochte es eine Entschuldigung geben. Denn ihr Mann war ja noch am Leben. Die beiden also konnten sich nicht heiraten, so gern sie auch wollten. Aber sehen Sie, der Herr Pastor, der – hm! 
MRS. HELSETH.
Good Lord, miss--because it is necessary, I suppose. Well, well!--Still, I certainly do not think Mr. Rosmer has behaved well. There was some excuse in Mortensgaard’s case, because the woman’s husband was still alive; so that it was impossible for them to marry, however much they wished it. But Mr. Rosmer, he could--ahem! 
海尔赛特太太
唉,说也造孽,小姐,我想你是不能不走了。咳,罢了,罢了!可是我觉得牧师的举动很不大方。摩腾斯果好歹还有个借口,因为那个女人的丈夫还活着,所以尽管他们想结婚,他们做不到。可是罗斯莫牧师呢——呃哼! 
REBEKKA
(med et svagt smil).
Skulde De kunnet tænkt Dem sligt noget om mig og pastor Rosmer? 
REBEKKA
mit einem flüchtigen Lächeln.
So etwas konnten Sie von mir und Pastor Rosmer denken? 
REBECCA
(with a faint smile).
Is it possible that you could think such things about me and Mr. Rosmer? 
吕贝克
(淡然一笑)
难道你真相信牧师跟我会有那种事? 
MADAM HELSETH.
Aldrig i verden. Ja, jeg mener, – ikke før idag. 
MADAM HELSETH.
I Gott behüte. Das heißt, – bis heute nicht. 
MRS. HELSETH.
Not for a moment--until to-day, I mean. 
海尔赛特太太
哦,我绝没那意思。我的意思是,至少从前我不信。 
REBEKKA.
Men idag altså –? 
REBEKKA.
Aber heute, da –? 
REBECCA.
But why to-day? 
吕贝克
那么,现在呢? 
MADAM HELSETH.
Nå, – efter alt det stygge, som folk siger der skal stå om pastoren i bladene, så – 
MADAM HELSETH.
Na, – nach all den ekligen Geschichten, die über den Pastor in den Zeitungen stehen sollen – 
MRS. HELSETH.
Well, after all the horrible things they tell me one may see in the papers about Mr. Rosmer-- 
海尔赛特太太
唔——自从人家把报纸上骂牧师的那些丑话告诉我以后—— 
REBEKKA.
Aha! 
REBEKKA.
Aha! 
REBECCA.
Ah! 
吕贝克
嘿嘿! 
MADAM HELSETH.
For det er min mening, at den mand, som kan gå over til Mortensgårds reglion, ham kan en, min sandten, tro til hvad det så skal være. 
MADAM HELSETH.
Denn meine Meinung ist, dem Mann, der zu Mortensgård seiner Religion übergehen kann, dem kann man, wahrhaftigen Gott, alles mögliche zutrauen. 
MRS. HELSETH.
What I mean is this--if a man can go over to Mortensgaard’s religion, you may believe him capable of anything. And that’s the truth. 
海尔赛特太太
一个甘心投降摩腾斯果、愿意做他的思想信徒的人,天啊,是什么事都干得出来的。 
REBEKKA.
Å ja, det er vel så, det. Men jeg da? Hvad siger De om mig? 
REBEKKA.
O ja, das mag schon so sein. Aber ich? Was sagen Sie von mir? 
REBECCA.
Yes, very likely. But about me? What have you got to say about me? 
吕贝克
嗯,也许是吧。可是我呢?你看我这人怎么样? 
MADAM HELSETH.
Bevar’s vel, frøken, – Dem synes jeg ikke det er så stort at sige på. Det er vel ikke så godt for et ensligt fruentimmer at stå imod, kan jeg tro. – Vi er jo alle sammen mennesker, frøken West. 
MADAM HELSETH.
Herrjeh, Fräulein, – Ihnen, meine ich, ist nicht viel vorzuwerfen. Für ein alleinstehendes Frauenzimmer ist es wohl nicht ganz leicht zu widerstehen, denke ich mir. – Wir sind ja alle miteinander bloß Menschen, Fräulein West. 
MRS. HELSETH.
Well, I am sure, miss--I do not think you are so greatly to be blamed. It is not always so easy for a lone woman to resist, I dare say. We are all human after all, Miss West. 
海尔赛特太太
小姐,天在头顶上!我觉得你没有什么大错处。一个孤零零的女人难免有疏忽的时候,这也是实在的情形,维斯特小姐,咱们都是有血有肉的活人啊。 
REBEKKA.
Det er et sandt ord, madam Helseth. Vi er alle sammen mennesker. – Hvad lytter De efter? 
REBEKKA.
Das ist ein wahres Wort, Madam Helseth. Wir sind alle miteinander Menschen. – Wonach horchen Sie? 
REBECCA.
That is very true, Mrs. Helseth. We are all human, after all.--What are you listening to? 
吕贝克
海尔赛特太太,这话很对,咱们都是有血有肉的活人。你在听什么? 
MADAM HELSETH
(sagte).
Å Jøsses, – der tror jeg han kommer lige akkurat. 
MADAM HELSETH
leise.
Ach, Jesus, – ich glaube, er kommt noch gerade zur rechten Zeit. 
MRS. HELSETH
(in a low voice).
Good Lord!--I believe that is him coming now. 
海尔赛特太太
(低声)
嗳呀,那不是他回来了吗! 
REBEKKA
(farer sammen).
Altså alligevel –! (bestemt.) Nå ja. Lad så være.
(Johannes Rosmer kommer ind fra forstuen.)  
REBEKKA
fährt zusammen.
Also doch –! Bestimmt. Nun ja. Sei es denn!
ROSMER kommt aus dem Vorzimmer herein. 
REBECCA
(with a start).
In spite of everything, then--! (Speaks with determination.) Very well. So be it.
(ROSMER comes in from the hall. He sees the luggage, and turns to REBECCA.) 
吕贝克
(吃惊)
到底又——? (态度坚决) 算了,听其自然吧。
(罗斯莫从门厅上。看见了手提包什么的,转身问吕贝克.) 
ROSMER
(ser rejsetøjet, vender sig til Rebekka og spørger).
Hvad betyder dette her? 
ROSMER
sieht die Reiseeffekten, wendet sich zu Rebekka und fragt:
Was soll das heißen? 
ROSMER.
What does this mean? 
罗斯莫
这是怎么回事? 
REBEKKA.
Jeg rejser. 
REBEKKA.
Ich reise. 
REBECCA.
I am going away. 
吕贝克
我要走。 
ROSMER.
Straks? 
ROSMER.
Jetzt gleich? 
ROSMER.
At once? 
罗斯莫
马上就走? 
REBEKKA.
Ja. (til madam Helseth.) Altså klokken elleve. 
REBEKKA.
Ja. Zu Madam Helseth. Also um elf Uhr. 
REBECCA.
Yes. (To MRS. HELSETH.) Eleven o’clock, then. 
吕贝克
马上就走。 (向海尔赛特大太) 那么,就十一点吧。 
MADAM HELSETH.
Godt og vel, frøken. (hun går ud til højre.) 
MADAM HELSETH.
Schön, Fräulein. Rechts ab. 
MRS. HELSETH.
Very well, miss.
(Goes out to the right.) 
海尔赛特太太
是了,小姐。 (从右下) 
ROSMER
(efter et kort ophold).
Hvor rejser du hen, Rebekka? 
ROSMER
nach kurzer Pause.
Wo willst Du hin, Rebekka? 
ROSMER
(after a short pause).
Where are you going, Rebecca? 
罗斯莫
(沉默片刻)
吕贝克,你上什么地方去? 
REBEKKA.
Nordover med dampskibet. 
REBEKKA.
Nordwärts – mit dem Dampfschiff. 
REBECCA.
I am taking the boat for the north. 
吕贝克
坐轮船往北去。 
ROSMER.
Nordover? Hvad vil du der nord? 
ROSMER.
Nordwärts. Was willst Du da? 
ROSMER.
North? What are you going there for? 
罗斯莫
往北去?往北去干什么? 
REBEKKA.
Det var jo der, jeg kom fra. 
REBEKKA.
Da bin ich ja doch hergekommen. 
REBECCA.
It is where I came from. 
吕贝克
我是从北边来的。 
ROSMER.
Men der oppe har du jo ikke noget at gøre nu. 
ROSMER.
Aber da oben hast Du ja doch nichts mehr zu tun. 
ROSMER.
But you have no more ties there now. 
罗斯莫
可是你在那儿并没有什么亲人啊。 
REBEKKA.
Det har jeg ikke her nede heller. 
REBEKKA.
Das habe ich hier unten auch nicht. 
REBECCA.
I have none here, either. 
吕贝克
在这儿我也没有啊。 
ROSMER.
Hvad tænker du da at ta’ dig til? 
ROSMER.
Was willst Du denn beginnen? 
ROSMER.
What do you propose to do? 
罗斯莫
往后你打算干什么? 
REBEKKA.
Jeg véd ikke. Jeg vil bare se at få ende på det. 
REBEKKA.
Das weiß ich nicht. Ich will nur sehen, wie ich der Sache ein Ende mache. 
REBECCA.
I do not know. I only want to make an end of it. 
吕贝克
我不知道。我只想撂开手拉倒。 
ROSMER.
Få ende på det? 
ROSMER.
Ein Ende machst? 
ROSMER.
Make an end of what? 
罗斯莫
撂开手拉倒? 
REBEKKA.
Rosmersholm har knækket mig. 
REBEKKA.
Rosmersholm hat mich zerbrochen. 
REBECCA.
Rosmersholm has broken me. 
吕贝克
罗斯莫庄摧毁了我的意志。 
ROSMER
(blir opmærksom).
Siger du det? 
ROSMER
wird aufmerksam.
Wie meinst Du? 
ROSMER
(more attentively).
What is that? 
罗斯莫
(注意起来)
是吗? 
REBEKKA.
Knækket mig sønder og sammen. – Jeg havde så frisk og så modig en vilje, da jeg kom hid. Nu er jeg bøjet ind under en fremmed lov. – Herefterdags tror jeg ikke, jeg tør vove mig til nogen verdens ting. 
REBEKKA.
Hat mich zerbrochen, – vollständig, rettungslos. – Ich hatte so einen frischen und mutigen Willen, als ich hierher kam. Nun aber habe ich mich unter ein fremdes Gesetz gebeugt. – Ich glaube, ich kann mich fortan an keine Sache mehr heranwagen, was es auch sei. 
REBECCA.
Broken me utterly. I had a will of my own, and some courage, when I came here. Now I am crushed under the law of strangers. I do not think I shall have the courage to begin anything else in the world after this. 
吕贝克
全部摧毁,无法挽回了。我刚上这儿来的时候我的意志是不受拘束、勇往直前的。现在我低头服从了一条奇怪的法则。我觉得好像从今以后什么事都不敢做了。 
ROSMER.
Hvorfor ikke? Hvad er det for en lov, som du siger, at du er –? 
ROSMER.
Warum nicht? Was für ein Gesetz meinst Du denn da eigentlich –? 
ROSMER.
Why not? What do you mean by being crushed under a law--? 
罗斯莫
为什么不敢?你说的那条法则是什么? 
REBEKKA.
Kære, lad os ikke tale om det nu. – Hvad blev det så til med dig og rektoren? 
REBEKKA.
Mein Lieber, reden wir jetzt nicht davon. – Wie ist es denn mit Dir und Kroll geworden? 
REBECCA.
Dear friend, do not let us talk about that now--Tell me what passed between you and Mr. Kroll. 
吕贝克
亲爱的,咱们暂时不谈这问题。你跟克罗尔校长的事怎么样了? 
ROSMER.
Vi har sluttet fred. 
ROSMER.
Wir haben Frieden geschlossen. 
ROSMER.
We have made our peace. 
罗斯莫
我们讲和了。 
REBEKKA.
Ja så. Det blev altså til det. 
REBEKKA.
So. Das ist also geschehen. 
REBECCA.
Quite so. So it came to that. 
吕贝克
哦,原来如此。那么,事情就算完了。 
ROSMER.
Han samled hele vor gamle vennekreds sammen hos sig. De har gjort mig det indlysende, at arbejdet for at adle sindene, – det ligger slet ikke for mig. – Og det er desuden noget så håbløst i sig selv, du. – Jeg lar det ligge. 
ROSMER.
Er versammelte den ganzen Kreis der alten Freunde bei sich. Sie haben mich davon überzeugt, daß die Arbeit, die Sinne adeln zu wollen, durchaus nichts für mich ist. – Und überdies ist es an und für sich etwas so ganz Hoffnungsloses, Du. – Ich gebe es auf. 
ROSMER.
He got together all our old circle of friends at his house. They convinced me that the work of ennobling men’s souls was not in my line at all. Besides, it is such a hopeless task, any way. I shall let it alone. 
罗斯莫
他把我们那一班老朋友都请到了家里。他们对我说明,提高人类精神的工作我不能胜任。吕贝克,这种工作根本就做不成。从今以后,我撒手不管了。 
REBEKKA.
Ja, ja, – det er vel kanske bedst så. 
REBEKKA.
Ja, ja, – das ist vielleicht das Beste. 
REBECCA.
Well, perhaps it is better so. 
吕贝克
对,对,也许这么着最好。 
ROSMER.
Siger du det nu? Er du nu af den mening? 
ROSMER.
So sprichst Du jetzt? Der Ansicht bist Du jetzt
ROSMER.
Do you say THAT now? Is that what your opinion is now? 
罗斯莫
这是你现在说的话?这是你现在的想法? 
REBEKKA.
Jeg er kommen til den mening. I de sidste par dagene. 
REBEKKA.
Ich bin zu der Ansicht gelangt. In den letzten paar Tagen. 
REBECCA.
I have come to that opinion--in the last day or two. 
吕贝克
对了,这是我最近几天的想法。 
ROSMER.
Du lyver, Rebekka. 
ROSMER.
Du lügst, Rebekka. 
ROSMER.
You are lying, Rebecca. 
罗斯莫
吕贝克,你在撒谎。 
REBEKKA.
Lyver –! 
REBEKKA.
Ich lüge –! 
REBECCA.
Lying--? 
吕贝克
撒谎! 
ROSMER.
Ja, du lyver. Du har aldrig trod på mig. Aldrig har du trod, at jeg var mand for at kæmpe den sag frem til nogen sejr. 
ROSMER.
Ja, Du lügst. Du hast nie an mich geglaubt. Hast nie geglaubt, ich wäre der geeignete Mann, die Sache durchzukämpfen und zum Sieg zu führen. 
ROSMER.
Yes, lying. You have never believed in me. You have never believed me to be the man to lead the cause to victory. 
罗斯莫
你是撒谎。在我身上你从来没有信心。你从来不信我有魄力能把事业彻底完成。 
REBEKKA.
Jeg har trod, at vi to sammen skulde komme til at magte det. 
REBEKKA.
Ich habe geglaubt, wir beide zusammen würden das vermögen. 
REBECCA.
I have believed that we two together would be equal to it. 
吕贝克
我当初以为咱们俩合作可以把事业完成。 
ROSMER.
Det er ikke sandt. Du har trod, at du selv skulde kunne udrette noget stort i livet. At du kunde bruge mig til det, som du vilde ha’ frem. At jeg kunde være dig tjenlig for dine formål. Det har du trod. 
ROSMER.
Das ist nicht wahr. Du hast geglaubt, Du selbst würdest etwas Großes im Leben vollbringen können. Würdest mich für Deine Absichten gebrauchen können. Ich würde Dir dienlich sein können für Deine Zwecke. Das hast Du geglaubt. 
ROSMER.
That is not true. You have believed that you could accomplish something big in life yourself--that you could use me to further your plans--that I might be useful to you in the pursuit of your object. That is what you have believed. 
罗斯莫
这不是真话。你以为自己可以干点大事,利用我推进你的计划。在你心目中,我不过是个可以利用的工具。 
REBEKKA.
Hør nu, Rosmer – 
REBEKKA.
Hör’ mich an, Rosmer – 
REBECCA.
Listen to me, John 
吕贝克
罗斯莫,你听我说—— 
ROSMER
(sætter sig tungt ned i sofaen).
Å lad være! Jeg ser nu til bunds i det hele. Jeg har været som en handske i dine hænder. 
ROSMER
setzt sich schwermutsvoll aufs Sofa.
Ach, laß doch! Jetzt sehe ich der ganzen Geschichte auf den Grund. Ich war nur Wachs in Deiner Hand. 
ROSMER
(sitting down wearily on the couch).
Oh, let me be! I see the whole thing clearly now. I have been like a glove in your hands. 
罗斯莫
(无精打采地在沙发上坐下)
唉,说又有什么用?现在我都看透了。我好像是你手里的一只手套。 
REBEKKA.
Hør nu, Rosmer. Lad os tales ved om dette her. Det blir sidste gang. (sætter sig i en stol ved sofaen.) Jeg havde tænkt, at jeg vilde skrive dig til om det altsammen, – når jeg var kommen der nord igen. Men det blir vel bedst, at du straks får høre det. 
REBEKKA.
Hör’ mich an, Rosmer. Wir müssen mehr über die Sache reden. Es ist das letzte Mal. Setzt sich auf einen Stuhl neben dem Sofa. Ich hatte vor, über das alles Dir zu schreiben, – wenn ich erst wieder oben im Norden wäre. Aber es ist wohl besser, Du hörst es gleich. 
REBECCA.
Listen to me, John. Let us talk this thing over. It will be for the last time. (Sits down in a chair by the couch.) I had intended to write to you about it all--when I had gone back north. But it is much better that you should hear it at once. 
吕贝克
罗斯莫,听着。我有话跟你说。这是最后一次了。 (在靠近沙发的一张椅子里坐下) 我本打算回到北边以后写信一齐告诉你。可是我想现在让你马上知道了更好。 
ROSMER.
Har du endnu mere at tilstå? 
ROSMER.
Hast Du noch nicht alles gestanden? 
ROSMER.
Have you something more to tell, then? 
罗斯莫
难道说你还有要招供的事吗? 
REBEKKA.
Jeg har det store igen. 
REBEKKA.
Das Größte noch nicht. 
REBECCA.
The most important part of it all. 
吕贝克
最重要的我还没说呢。 
ROSMER.
Hvilket store? 
ROSMER.
Welches Größte? 
ROSMER.
What do you mean? 
罗斯莫
最重要的? 
REBEKKA.
Det, som du aldrig har anet. Det, som gir både lys og skygge til alt det øvrige. 
REBEKKA.
Das, was Du nie geahnt hast. Das, was allem andern Licht und Schatten gibt. 
REBECCA.
Something that you have never suspected. Something that puts all the rest in its true light. 
吕贝克
是你从来没想到的事。这件事可以理清全部的线索。 
ROSMER
(ryster på hodet).
Jeg forstår ikke noget af dette. 
ROSMER
schüttelt den Kopf.
Ich verstehe kein Wort. 
ROSMER
(shaking his head).
I do not understand, at all. 
罗斯莫
(摇头)
你这话我一点儿都不懂。 
REBEKKA.
Det er ganske sandt, at jeg engang la’ mine garn ud for at vinde indpas her på Rosmersholm. For jeg mente som så, at jeg nok skulde komme til at gøre min lykke her. Enten på den ene måden eller på den anden, – skønner du. 
REBEKKA.
Es ist ganz richtig, daß ich einst durch List mir Eingang auf Rosmersholm zu verschaffen suchte. Denn ich war der stillen Meinung, ich würde hier vielleicht mein Glück machen können. So oder so – verstehst Du. 
REBECCA.
It is quite true that at one time I did play my cards so as to secure admission to Rosmersholm. My idea was that I should succeed in doing well for myself here--either in one way or in another, you understand. 
吕贝克
我用过心计想在罗斯莫庄找个站脚的地方,这是确实情形。我以为我一定可以在这儿打开一个有利的局面,好歹总有个办法,你知道。 
ROSMER.
Du fik da også drevet igennem – det, som du vilde. 
ROSMER.
Du hast es ja auch durchgesetzt, – Dein Vorhaben. 
ROSMER.
Well, you succeeded in carrying your scheme through, too. 
罗斯莫
你已经如愿以偿了。 
REBEKKA.
Jeg tror, jeg kunde drevet igennem, hvad det så skulde være – dengang. For da havde jeg endnu min modige, fribårne vilje. Jeg kendte ikke hensyn at ta’. Ikke forhold at vige af vejen for. – Men så kom begyndelsen til det, som har knækket viljen i mig – og skræmt mig så ynkelig for hele livet. 
REBEKKA.
Ich glaube, ich hätte durchsetzen können, was es auch immer gewesen wäre – damals. Denn damals hatte ich noch meinen mutigen, freigeborenen Willen. Ich kannte keine Rücksichten. Keine Beziehungen, die mir ein Hindernis gewesen wären auf meinem Wege. – Aber dann allmählich ist das eingetreten, was den Willen in mir gebrochen – mich fürs ganze Leben mit so kläglicher Angst erfüllt hat. 
REBECCA.
I believe I could have carried anything through--at that time. For then I still had the courage of a free will. I had no one else to consider, nothing to turn me from my path. But then began what has broken down my will and filled the whole of my life with dread and wretchedness. 
吕贝克
那时候我觉得什么事都做得成,因为我还有勇往直前、无拘无束的意志。我不懂得什么叫顾忌,我不怕人与人之间的束缚。可是后来就发生了摧毁我的意志的事,压得我再不能抬头。 
ROSMER.
Hvad kom? Tal, så jeg kan forstå dig. 
ROSMER.
Was ist eingetreten? Rede so, daß ich Dich verstehe. 
ROSMER.
What--began? Speak so that I can understand you. 
罗斯莫
发生了什么事?不要打哑谜。 
REBEKKA.
Da kom det over mig, – dette vilde, ubetvingelige begær –. Å, Rosmer –! 
REBEKKA.
Da ist es über mich gekommen, – dieses wilde, unbezwingliche Gelüst –. Oh, Rosmer! 
REBECCA.
There came over me--a wild, uncontrollable passion--Oh, John--! 
吕贝克
在我心里发作了一股控制不住的狂暴热情。噢,罗斯莫! 
ROSMER.
Begær? Du –! Efter hvad? 
ROSMER.
Gelüst? Über Dich –! Wonach? 
ROSMER.
Passion? You--! For what? 
罗斯莫
热情?你——!对什么的热情? 
REBEKKA.
Efter dig. 
REBEKKA.
Nach Dir! 
REBECCA.
For you. 
吕贝克
对你的热情。 
ROSMER
(vil springe op).
Hvad er dette! 
ROSMER
aufspringen.
Was ist das! 
ROSMER
(getting up).
What does this mean! 
罗斯莫
(想要跳起来)
这话怎么讲? 
REBEKKA
(standser ham).
Bliv siddende, kære. Nu skal du få høre videre. 
REBEKKA
hält ihn zurück.
Bleib sitzen, mein Freund. Du sollst noch mehr erfahren. 
REBECCA
(preventing him).
Sit still, dear. I will tell you more about it. 
吕贝克
(拦住他)
亲爱的,别动。我的话还没说完呢。 
ROSMER.
Og du vil sige – at du har elsket mig – på slig vis! 
ROSMER.
Und Du willst sagen – Du hättest mich geliebt – auf solche Art! 
ROSMER.
And you mean to say--that you have loved me--in that way! 
罗斯莫
你的意思是不是说,你爱我——就是怀着那种心情? 
REBEKKA.
Jeg syntes, det måtte kaldes at elske – dengang. At dette var kærlighed, syntes jeg. Men det var det ikke. Det var, som jeg siger dig. Det var et vildt, ubetvingeligt begær. 
REBEKKA.
Damals meinte ich, das müßte man Lieben nennen. Das wäre Liebe, glaubte ich. Aber das war es nicht. Es war so, wie ich Dir sage. Es war ein wildes, unbezwingliches Gelüst. 
REBECCA.
I thought I might call it loving you--then. I thought it was love. But it was not. It was what I have said--a wild, uncontrollable passion. 
吕贝克
那时候我以为那种心情应该叫作爱。我以为那就是爱,谁知并不是的,它只是我刚才说的一种控制不住的狂暴热情。 
ROSMER
(med møje).
Rebekka, – er det virkelig dig selv, – dig – dig, som du sidder her og fortæller alt dette om! 
ROSMER
mit Mühe.
Rebekka, – bist Du es wirklich, Du, Du – von der Du das hier erzählst! 
ROSMER
(speaking with difficulty).
Rebecca--is it really you--you--who are sitting here telling me this? 
罗斯莫
(说话费力)
吕贝克,你是不是在说你自己——说你本人? 
REBEKKA.
Ja, hvad synes du, Rosmer! 
REBEKKA.
Ja, was sagst Du, Rosmer! 
REBECCA.
Yes, indeed it is, John. 
吕贝克
罗斯莫,我是在说自己,你信不信? 
ROSMER.
Ud af dette, – under magten af dette var det altså, at du – at du handled, som du kalder det. 
ROSMER.
Und aus dem Grunde, – unter der Einwirkung davon tatest Du das, was Du »handeln« nennst? 
ROSMER.
Then it was as the outcome of this--and under the influence of this--that you “acted,” as you called it. 
罗斯莫
这样说来,是为了这股热情——是受了这股热情的支配,你才——用你自己的话——“动手”的? 
REBEKKA.
Det var over mig som et vejr ved havet. Det var som et af de vejr, vi kan ha’ ved vintertid der nordpå. Det tar en, – og bær’ en med sig, du. – så langt det skal være. Ikke tanke om at stå imod. 
REBEKKA.
Es war über mir gleich einem Meeressturm. Gleich einem jener Stürme, wie wir sie um die Winterszeit oben im Norden haben. Es packt einen – und trägt einen mit fort, – so weit es tragen kann. An Widerstand ist da nicht zu denken. 
REBECCA.
It swept over me like a storm over the sea--like one of the storms we have in winter in the north. They catch you up and rush you along with them, you know, until their fury is expended. There is no withstanding them. 
吕贝克
这股热情好像海上的风暴突然打在我身上。它很像在北方冬季我们有时遭到的风暴。它把你紧紧裹住,卷着你前进,不由你做主。简直没法抵抗。 
ROSMER.
Så fejed det den ulykkelige Beate ud i møllefossen. 
ROSMER.
Und so wurde die unglückliche Beate mit weggefegt in den Mühlengraben. 
ROSMER.
So it swept poor unhappy Beata into the mill-race. 
罗斯莫
所以后来它就把倒霉的碧爱特卷进了水车沟。 
REBEKKA.
Ja, for der stod som en kamp på bådkølen mellem Beate og mig i den tid. 
REBEKKA.
Ja, Beate und ich kämpften damals eine Art Kampf auf dem Bootskiel. 
REBECCA.
Yes--it was like a fight for life between Beata and me at that time. 
吕贝克
对了,因为那是我跟碧爱特的一场生死恶斗。 
ROSMER.
Du var visselig den stærkeste på Rosmersholm. Stærkere, end både Beate og jeg tilsammen. 
ROSMER.
Du warst die Stärkste auf Rosmersholm, wahrhaftig. Stärker als Beate und ich zusammengenommen. 
ROSMER.
You proved the strongest of us all at Rosmersholm--stronger than both Beata and me put together. 
罗斯莫
你确实是罗斯莫庄最有力量的人。你的力量比碧爱特和我合在一起还大些。 
REBEKKA.
Jeg kendte dig så vidt, at jeg vidste, – til dig var ingen vej fremkommelig, før du var gjort fri både i forholde – og i sind. 
REBEKKA.
Ich kannte Dich hinreichend, um zu wissen, – daß kein Weg zu Dir hinführte, solange Du nicht frei geworden wärst, in den äußeren Verhältnissen – wie im Geiste. 
REBECCA.
I knew you well enough to know that I could not get at you in any way until you were set free--both in actual circumstances and in your soul. 
吕贝克
有一件事我没把你看错,就是:必须等你在实际生活和精神两方面都得到自由以后,我才能把你拿到手里。 
ROSMER.
Men jeg begriber dig ikke, Rebekka. Du, – du selv, – hele din adfærd er mig en uløselig gåde. Nu er jeg jo fri, – både i sind og i forhold. Du står nu helt fremme ved det mål, du fra først af havde sat dig. Og så alligevel –! 
ROSMER.
Aber ich begreife Dich nicht, Rebekka. Du, – Du selbst, Dein ganzes Gebaren ist mir ein unlösbares Rätsel. Jetzt bin ich doch frei, – im Geiste wie in den äußeren Verhältnissen. Du stehst jetzt unmittelbar vor dem Ziel, das Du Dir von Anfang an gesteckt hattest. Und dennoch –! 
ROSMER.
But I do not understand you, Rebecca. You--you yourself and your whole conduct--are an insoluble riddle to me. I am free now--both in my soul and my circumstances. You are absolutely in touch with the goal you set before yourself from the beginning. And nevertheless-- 
罗斯莫
吕贝克,我不能了解你。你——你本人和你的一举一动——在我看来,都是一个猜不透的哑谜。现在我已经自由了——精神和实际生活都自由了。你一起头就想达到的目标已经达到了。然而—— 
REBEKKA.
Aldrig har jeg ståt længere fra målet end nu. 
REBEKKA.
Nie war ich weiter vom Ziel entfernt als jetzt. 
REBECCA.
I have never stood farther from my goal than I do now. 
吕贝克
我从来没有离开我的目标像现在这么远。 
ROSMER.
– og så alligevel, siger jeg, – da jeg igår spurgte dig, – bad dig: bliv min hustru, – da skreg du ud som i skræk, at det aldrig kunde ske. 
ROSMER.
– und dennoch, sage ich, – als ich Dich gestern fragte, – Dich bat: werde mein Weib, – da schriest Du wie von Angst erfaßt auf, das könnte nie geschehen! 
ROSMER.
And nevertheless, I say, when yesterday I asked you--urged you--to become my wife, you cried out that it never could be. 
罗斯莫
然而昨天我向你求婚的时候,你好像很害怕,高声喊叫,说这事断乎使不得。 
REBEKKA.
Da skreg jeg ud i fortvilelse, du. 
REBEKKA.
Da schrie ich in Verzweiflung, Du! 
REBECCA.
I cried out in despair, John. 
吕贝克
罗斯莫,我高声喊叫是由于绝望。 
ROSMER.
Hvorfor? 
ROSMER.
Warum? 
ROSMER.
Why? 
罗斯莫
为什么绝望? 
REBEKKA.
Fordi Rosmersholm har magtstjålet mig. Her har jeg fåt min egen modige vilje stækket. Og forkluddret! Den tid er forbi for mig, da jeg turde vove, hvad det så skulde være. Jeg har mistet evnen til at handle, Rosmer. 
REBEKKA.
Weil Rosmersholm mir die Kraft genommen hat. Hier ist mir mein mutiger Wille gelähmt worden. Und verschandelt! Für mich ist die Zeit vorbei, da ich all und jedes wagen durfte. Ich habe die Energie zum Handeln verloren, Rosmer. 
REBECCA.
Because Rosmersholm has unnerved me. All the courage has been sapped out of my will here--crushed out! The time has gone for me to dare risk anything whatever. I have lost all power of action, John. 
吕贝克
因为罗斯莫庄消蚀了我的力量。我从前那股勇往直前的意志被人铰短了翅膀。翅膀被铰短了!什么事都敢做的日子已经过去了!罗斯莫,我已经丧失了行动的能力。 
ROSMER.
Sig mig, hvorledes dette er kommet. 
ROSMER.
Sag’ mir, wie das gekommen ist. 
ROSMER.
Tell me how that has come about. 
罗斯莫
你把这事的起因告诉我。 
REBEKKA.
Det er kommet gennem samlivet med dig. 
REBEKKA.
Es ist durch das Zusammenleben mit Dir gekommen. 
REBECCA.
It has come about through my living with you. 
吕贝克
我跟你在一块儿过日子:这就是这事的起因。 
ROSMER.
Men hvorledes? Hvorledes? 
ROSMER.
Wieso denn? Wieso? 
ROSMER.
But how? How? 
罗斯莫
这可怪了,那是怎么回事呢? 
REBEKKA.
Da jeg var ble’t alene med dig her, – og da du var ble’t dig selv – 
REBEKKA.
Als ich mit Dir allein war, – und als Du Du selbst geworden warst – 
REBECCA.
When I was alone with you here--and you had really found yourself-- 
吕贝克
在我单独跟你在这儿过日子的时候——在你又能重新自己做主的时候—— 
ROSMER.
Ja, ja? 
ROSMER.
Nun ja? 
ROSMER.
Yes, yes? 
罗斯莫
怎么样?快说? 
REBEKKA.
– for du var aldrig helt ud dig selv, så længe Beate leved – 
REBEKKA.
– denn Du warst nie ganz Du selbst, so lange Beate lebte – 
REBECCA.
For you never really found yourself as long as Beata was Alive-- 
吕贝克
——只要碧爱特活一天,你就一天不能完全自己做主—— 
ROSMER.
Desværre, det har du nok ret i. 
ROSMER.
Leider, – da hast Du wohl recht. 
ROSMER.
Alas, you are right in that. 
罗斯莫
不幸让你说着了。 
REBEKKA.
Men da jeg så fik leve sammen med dig her, – i stilhed, – i ensomhed, – da du gav mig alle dine tanker uforbeholdent, – hver en stemning, så blødt og så fint, som du følte den, – da gik det store omslag for sig. Lidt efter lidt, – skønner du. Næsten umærkelig, – men så overvældende til slut. Lige til bunden af mit sind. 
REBEKKA.
Aber dann, als ich mit Dir hier zusammenleben durfte, – in Stille, – in Einsamkeit, – als Du mir Deine Gedanken alle ohne Vorbehalt gabst, – eine jegliche Stimmung, so weich und so fein wie Du sie fühltest, – da trat die große Wandlung ein. Nach und nach, – verstehst Du. Fast unmerklich, – doch übermächtig zum Schluß. Bis auf den Grund meines Innern. 
REBECCA.
When it came about that I was living together with you here, in peace and solitude--when you exchanged all your thoughts with me unreservedly--your every mood, however tender or intimate--then the great change happened in me. Little by little, you understand. Almost imperceptibly--but overwhelmingly in the end, till it reached the uttermost depths of my soul. 
吕贝克
然而自从我跟你在一块儿过着那种安宁静穆的日子以后——你对我推心置腹,无话不谈,你对我的柔情蜜意也不隐瞒——于是我心里就发生了大变化。你要知道,变化是一点儿一点儿发生的。起初几乎觉察不出来,可是到了最后,它用排山倒海的力量冲进了我的灵魂深处。 
ROSMER.
Å, hvad er dog dette her, Rebekka! 
ROSMER.
Ja, was ist das, Rebekka? 
ROSMER.
What does this mean, Rebecca? 
罗斯莫
吕贝克,这是实话吗? 
REBEKKA.
Alt det andet, – dette stygge, sansedrukne begær, det kom så langt, så langt bort fra mig. Alle disse opjagede magter slog sig stilfærdigt ned i taushed. Der faldt en sindshvile over mig, – en stilhed, som på et fugleberg under midnatssolen oppe hos os. 
REBEKKA.
Jedes andere Gefühl, – das häßliche, sinnestrunkene Gelüst, das wich weit, so weit von mir. Diese empörten Mächte legten sich und wurden ganz ruhig. Es kam ein Seelenfrieden über mich, – eine Stille wie auf einem Vogelberg bei uns oben während der Mitternachtsonne. 
REBECCA.
All the other feeling--all that horrible passion that had drowned my better self--left me entirely. All the violent emotions that had been roused in me were quelled and silenced. A peace stole over my soul--a quiet like that of one of our mountain peaks up under the midnight sun. 
吕贝克
其他一切——沉醉于官能的欲望——都从我心里消失了。旋转激动的情欲一齐都安定下来,变得寂然无声了。一片宁静笼罩着我的灵魂——那股宁静滋味仿佛是在夜半太阳之下,在我们北方鹰隼盘踞的峭壁上头的境界一样。 
ROSMER.
Sig mere om dette. Alt, hvad du véd at sige. 
ROSMER.
Erzähle mehr davon. Alles, was Du zu sagen hast. 
ROSMER.
Tell me more of it--all that you can. 
罗斯莫
再多讲一点。把你能讲的都讲出来。 
REBEKKA.
Der er ikke stort andet, du. Der er bare det, at så kom der kærlighed op i mig. Den store, forsagende kærlighed, som nøjer sig med samlivet, slig, som det har været imellem os to. 
REBEKKA.
Da ist nicht mehr viel zu sagen, Du. Nur das eine noch, daß nun die Liebe in mir erstand. Die große, entsagende Liebe, die sich mit einem Zusammenleben begnügt, so wie es zwischen uns beiden gewesen ist. 
REBECCA.
There is not much more to tell. Only that this was how love grew up in my heart--a great, self-denying love--content with such a union of hearts as there has been between us two. 
吕贝克
亲爱的,没有多少可讲的了。只有这一句话了:我心里发生了爱情,伟大忘我的爱情,满足于咱们那种共同生活的爱情。 
ROSMER.
Å, ifald jeg blot havde anet et fnug af alt dette! 
ROSMER.
O, wenn ich nur eine Ahnung von alledem gehabt hätte! 
ROSMER.
Oh, if only I had had the slightest suspicion of all this! 
罗斯莫
啊,可惜我一点儿都不觉得! 
REBEKKA.
Bedst så, som det er. Igår, – da du spurgte mig, om jeg vilde være din hustru, – da jubled jeg ud – 
REBEKKA.
Es ist besser so. Gestern, – als Du mich fragtest, ob ich Deine Frau werden wollte, – da jubelte ich auf – 
REBECCA.
It is best as it is. Yesterday, when you asked me if I would be your wife, I gave a cry of joy-- 
吕贝克
这样最好。昨天你问我愿意不愿意跟你结婚的时候——我快活得叫起来了—— 
ROSMER.
Ja, gjorde du ikke det, Rebekka! Jeg syntes, jeg forstod det så. 
ROSMER.
Ja, nicht wahr, Rebekka! So habe ich es auch verstanden. 
ROSMER.
Yes, it was that, Rebecca, was it not! I thought that was what it meant. 
罗斯莫
吕贝克,可不是吗!我当时是那么想的。 
REBEKKA.
Et øjeblik, ja. I selvforglemmelse. For det var min fordums frejdige vilje, som holdt på at gøre sig fri igen. Men nu har den ikke mere nogen magt, – i længden, ikke. 
REBEKKA.
Einen Augenblick, ja. In Selbstvergessenheit. Es war mein alter, kecker Wille, der drauf und dran war, sich wieder frei zu machen. Aber jetzt hat er keine Macht mehr, – auf die Dauer nicht. 
REBECCA.
For a moment, yes-I forgot myself for a moment. It was my dauntless will of the old days that was struggling to be free again. But now it has no more strength--it has lost it for ever. 
吕贝克
当时那一会儿确是如此。我确是情不自禁,忘乎所以了。我的轻松活泼的意志一直想争取自由,可是它现在已经没有力量了——没有坚持的力量了。 
ROSMER.
Hvorledes forklarer du, hvad der er sked med dig 
ROSMER.
Wie erklärst Du das, was mit Dir vorgegangen ist? 
ROSMER.
How do you explain what has taken place in you? 
罗斯莫
你怎么解释这些事的原因呢? 
REBEKKA.
Det er Rosmer-slægtens livssyn, – eller dit livssyn i alle fald, – som har smittet min vilje. 
REBEKKA.
Es ist die Lebensanschauung des Hauses Rosmer, – oder wenigstens Deine Lebensanschauung, – die meinen Willen angesteckt hat. 
REBECCA.
It is the Rosmer attitude towards life-or your attitude towards life, at any rate--that has infected my will. 
吕贝克
原因是:罗斯莫庄的人生观,或者可以说是你的人生观,感染了我的意志。 
ROSMER.
Smittet? 
ROSMER.
Angesteckt? 
ROSMER.
Infected? 
罗斯莫
感染? 
REBEKKA.
Og gjort den syg. Trælbundet den under love, som før ikke galdt for mig. Du, – samlivet med dig, – har adlet mit sind – 
REBEKKA.
Und ihn krank gemacht hat. Ihn geknechtet hat mit Gesetzen, die früher für mich nicht gegolten haben. Das Zusammenleben mit Dir, – Du, das hat meinen Sinn geadelt – 
REBECCA.
Yes, and made it sickly--bound it captive under laws that formerly had no meaning for me. You--my life together with you--have ennobled my soul-- 
吕贝克
并且把它害得衰弱无力,屈服于从前不能拘束我的法则。你——或者是,跟你在一块儿过的日子——提高了我的心智。 
ROSMER.
Å, turde jeg så sandt tro det! 
ROSMER.
Ach, wenn ich das nur glauben könnte! 
ROSMER.
Ah, if I dared believe that to be true! 
罗斯莫
但愿这是真话! 
REBEKKA.
Du kan trygt tro det. Det rosmerske livssyn adler. Men – (ryster på hodet.) – men, – men – 
REBEKKA.
Du kannst es getrost glauben. Die Lebensanschauung der Rosmer adelt. Aber – schüttelt den Kopf – aber – aber – 
REBECCA.
You may believe it confidently. The Rosmer attitude towards life ennobles. But-(shakes her head)-but-but-- 
吕贝克
确实是真话!罗斯莫庄的人生观可以提高人的品质。然而—— (摇摇头) 然而——然而—— 
ROSMER.
Men? Nu? 
ROSMER.
Aber? Nun? 
ROSMER.
But? Well? 
罗斯莫
然而怎么样? 
REBEKKA.
– men det dræber lykken, du. 
REBEKKA.
– aber, Du, sie tötet das Glück. 
REBECCA.
But it kills joy, you know. 
吕贝克
然而它可以毁灭幸福。 
ROSMER.
Siger du det, Rebekka? 
ROSMER.
Meinst Du, Rebekka? 
ROSMER.
Do you say that, Rebecca? 
罗斯莫
吕贝克,这是你的看法吗? 
REBEKKA.
For mig i det mindste. 
REBEKKA.
Mir wenigstens. 
REBECCA.
For me, at all events. 
吕贝克
它至少可以毁灭我的幸福。 
ROSMER.
Ja, men véd du det så visst. Om jeg nu spurgte dig igen –? Bad dig så bønligt – 
ROSMER.
Ja, aber weißt Du das auch so gewiß? Wenn ich Dich nun noch einmal fragte –? Dich von ganzem Herzen bäte – 
ROSMER.
Yes, but are you so sure of that? If I asked you again now--? Implored you--? 
罗斯莫
你敢断定确是如此吗?如果现在我再向你——?如果我再央求你——? 
REBEKKA.
Å, kære, – kom aldrig mere ind på dette her! Det er umulige ting –! Ja, for du skal vide det, Rosmer, at jeg har en – fortid bag mig. 
REBEKKA.
Ach, mein Freund, – komm nie wieder darauf zurück! Es ist ein Ding der Unmöglichkeit –! Denn Du mußt wissen, Rosmer, ich habe – eine Vergangenheit. 
REBECCA.
Oh, my dear--never go back to that again! It is impossible. Yes, impossible--because I must tell you this, John. I have a--past behind me. 
吕贝克
亲爱的,别再提这事了!这事绝对做不到!罗斯莫,你要知道,我还有——我还有一段历史呢。 
ROSMER.
Noget mere, end det, du har fortalt? 
ROSMER.
Ist es mehr, als was Du erzählt hast? 
ROSMER.
Something more than you have told me? 
罗斯莫
一桩没告诉过我的事? 
REBEKKA.
Ja. Noget andet og noget mere. 
REBEKKA.
Ja. Anderes und mehr. 
REBECCA.
Yes, something more and something different. 
吕贝克
对了,没告诉过你,并且性质也不一样。 
ROSMER
(med et svagt smil).
Er det ikke underligt, du, Rebekka? Tænk, at en anelse om sligt noget har strejfet mig en gang imellem. 
ROSMER
mit flüchtigem Lächeln.
Ist es nicht seltsam, Du, – Rebekka? Denk Dir, eine Ahnung von so etwas hat mich zuweilen gestreift. 
ROSMER
(with a faint smile).
It is very strange, Rebecca, but--do you know--the idea of such a thing has occurred to me more than once. 
罗斯莫
(淡然一笑)
吕贝克,你说怪不怪?有时候我心里也有这种想法。 
REBEKKA.
Har det! Og endda så –? Alligevel? – 
REBEKKA.
Wirklich? Und –? Trotzdem –? 
REBECCA.
It has? And yet--notwithstanding that, you--? 
吕贝克
是吗?然而——?然而你还照样——? 
ROSMER.
Jeg trode aldrig på det. Jeg bare legte med det, – sådan i tankerne, forstår du. 
ROSMER.
Geglaubt habe ich es nie. Ich habe nur damit gespielt, – so in meinen Gedanken, weißt Du. 
ROSMER.
I never believed in it. I only played with the idea-nothing more. 
罗斯莫
我不信那是真事。你知道,我只是把它藏在心里作个消遣。 
REBEKKA.
Hvis du kræver det, så vil jeg nu straks sige dig dette også. 
REBEKKA.
Wenn Du es verlangst, so will ich Dir auch das gleich erzählen. 
REBECCA.
If you wish, I will tell you all about it at once. 
吕贝克
如果你想听的话,我马上都告诉你。 
ROSMER
(afværgende).
Nej, nej! Ikke et ord vil jeg vide. Hvad det så end er, – så har jeg glemsel for det. 
ROSMER
abwehrend.
Nein, nein. Kein Wort will ich wissen. Was es auch sei, – ich habe Vergessenheit dafür. 
ROSMER
(stopping her).
No, no! I do not want to hear a word about it. Whatever it is, it shall be forgotten, as far as I am concerned. 
罗斯莫
(截住她的话)
不,不,我一个字也不想听。不管是怎么回事,我都能把它忘了。 
REBEKKA.
Men jeg ikke. 
REBEKKA.
Aber ich nicht. 
REBECCA.
But I cannot forget it. 
吕贝克
我可忘不了。 
ROSMER.
Å, Rebekka –! 
ROSMER.
O, Rebekka –! 
ROSMER.
Oh, Rebecca--! 
罗斯莫
啊,吕贝克! 
REBEKKA.
Ja, du, – det er jo det forfærdelige, at nu, da al livets lykke bydes mig med fulde hænder, – nu er jeg ble’t slig, at min egen fortid stænger for mig. 
REBEKKA.
Ja, – das ist doch eben das Furchtbare: jetzt, da alles Glück der Welt mir mit vollen Händen geboten wird, – jetzt bin ich eine solche geworden, daß meine eigene Vergangenheit mir den Weg zum Glück versperrt. 
REBECCA.
Yes, dear--that is just the dreadful part of it-that now, when all the happiness of life is freely and fully offered to me, all I can feel is that I am barred out from it by my past. 
吕贝克
罗斯莫,最伤心的就是这一点:恰好在人生的幸福快要到手的时候,我的思想忽然改变了,我的历史把我的路挡住了。 
ROSMER.
Din fortid er død, Rebekka. Den har ikke længere noget tag i dig, – ikke nogen sammenhæng med dig, – slig, som du nu er. 
ROSMER.
Deine Vergangenheit ist tot, Rebekka. Sie hat keine Gewalt mehr über Dich, – keinen Zusammenhang mehr mit Dir, – so, wie Du jetzt bist. 
ROSMER.
Your past is dead, Rebecca. It has no longer any hold on you--has nothing to do with you--as you are now. 
罗斯莫
吕贝克,你的历史已经过去了。它再也不能拘束你,它跟你现在这人满不相干了。 
REBEKKA.
Å, kære, det er nok bare talemåder, du. End skyldfriheden da? Hvor tar jeg den fra. 
REBEKKA.
Ach, mein Lieber, – das sind doch nur Redensarten. Und die Schuldlosigkeit? Wo nehme ich die her? 
REBECCA.
Ah, my dear, those are mere words, you know. What about innocence, then? Where am I to get that from? 
吕贝克
亲爱的,这些无非都是空话。请问叫我上哪儿去找清白的良心? 
ROSMER
(tungt).
Ja, ja, – skyldfriheden. 
ROSMER
schwermütig..
Ja, ja – die Schuldlosigkeit. 
ROSMER
(gloomily).
Ah, yes--innocence. 
罗斯莫
(伤心)
啊,清白的良心! 
REBEKKA.
Skyldfriheden, ja. I den er lykken og glæden. Det var jo den lære, som du vilde gøre levende i alle disse vordende, glade adelsmennesker – 
REBEKKA.
Die Schuldlosigkeit, ja. In ihr sind das Glück und die Freude. Das war ja die Lehre, die Du in jenen frohen Adelsmenschen der Zukunft lebendig machen wolltest – 
REBECCA.
Yes, innocence--which is at the root of all joy and happiness. That was the teaching, you know, that you wanted to see realised by all the men you were going to raise up to nobility and happiness. 
吕贝克
是啊,清白的良心是快乐宁静的根源。这正是从前你想在快乐高尚的下一代人身上培植的真理。 
ROSMER.
Å, mind mig ikke om det. Det var bare en halvfærdig drøm, Rebekka. En overilet indskydelse, som jeg ikke selv tror på længer. – Menneskene lar sig nok ikke adle udenfra, du. 
ROSMER.
Ach, erinnere mich daran nicht. Das war nur ein nicht zu Ende geträumter Traum, Rebekka. Eine übereilte Eingebung, an die ich selbst nicht mehr glaube. – Die Menschen lassen sich wohl nicht von außen her adeln. 
ROSMER.
Ah, do not remind me of that. It was nothing but a half-dreamt dream, Rebecca--a rash suggestion that I have no longer any faith in. Human nature cannot be ennobled by outside influences, believe me. 
罗斯莫
别再提那话了。吕贝克,那是一场没结果的大梦,一个不成熟的空想,我自己都不再相信了。吕贝克,我现在相信,咱们不能用外来的力量提高自己。 
REBEKKA
(sagte).
Ikke gennem den stille kærlighed, tror du? 
REBEKKA
leise.
Meinst Du, nicht durch die stille Liebe? 
REBECCA
(gently).
Not by a tranquil love, do you think? 
吕贝克
(低声地)
罗斯莫,连平静的爱情都不中用吗? 
ROSMER
(tankefuld).
Ja, – det er jo det, som vilde være det store. Det herligste næsten i hele livet, synes jeg. – Ifald så var. (vrider sig i uro.) Men hvorledes kommer jeg på det rene med det spørsmål? Til bunds i det? 
ROSMER
gedankenvoll.
Ja, – das wäre recht eigentlich das Große. Wohl die herrlichste Frucht unseres ganzen Lebens, mein’ ich. – Wenn dem so wäre. Unruhig. Aber wie komme ich mit der Frage ins Reine? Wie komme ich ihr auf den Grund? 
ROSMER
(thoughtfully).
Yes, that would be a splendid thing--almost the most glorious thing in life, I think if it were so. (Moves restlessly.) But how am I ever to clear up the question?--how am I to get to the bottom of it? 
罗斯莫
(沉思)
嗯,如果中用的话,那倒是人间一桩最光荣的事情。 (心神不定) 然而我怎么能有把握呢?我怎么能相信确是如此呢? 
REBEKKA.
Tror du mig ikke, Rosmer? 
REBEKKA.
Glaubst Du mir nicht, Rosmer? 
REBECCA.
Do you not believe in me, John? 
吕贝克
罗斯莫,你不信任我吗? 
ROSMER.
Å, Rebekka, – hvor kan jeg tro fuldt ud på dig? På dig, som har gåt her og dækket og dulgt så usigelig meget! – Nu kommer du frem med dette nye. Ligger der nogen hensigt under, – så sig mig det rent ud. Er der kanske et eller andet, som du ønsker at opnå ved det. Jeg vil jo så gerne gøre for dig alt, hvad jeg kan. 
ROSMER.
Ach, Rebekka, – wie kann ich ganz und unbefangen an Dich glauben? An Dich, die Du fortdauernd so sehr viel verheimlicht und verhehlt hast! – Jetzt kommst Du schon wieder mit etwas Neuem. Liegt dem irgend ein Zweck zugrunde, – so sag’ es mir gerade heraus. Willst Du am Ende irgend etwas damit erreichen? Ich will ja so gern alles für Dich tun, was ich vermag. 
ROSMER.
Ah, Rebecca, how can I believe you entirely--you whose life here has been nothing but continual concealment and secrecy!--And now you have this new tale to tell. If it is cloaking some design of yours, tell me so--openly. Perhaps there is something or other that you hope to gain by that means? I will gladly do anything that I can for you. 
罗斯莫
吕贝克,叫我怎么能完全信任你?你一直隐瞒着好些事!现在又出了新花样!如果你暗中有什么打算的话,老老实实告诉我。你是不是有什么企图?你知道,只要我办得到,什么事我都愿意给你做。 
REBEKKA
(vrider hænderne).
Å, denne dræbende tvil –! Rosmer, – Rosmer –! 
REBEKKA
ringt die Hände.
Ach, diese tödlichen Zweifel –! Rosmer, Rosmer! 
REBECCA
(wringing her hands).
Oh, this killing doubt! John, John--! 
吕贝克
(两手紧握)
啊,这种害人的疑心病!罗斯莫!罗斯莫! 
ROSMER.
Ja, er det ikke forfærdeligt, du? Men jeg kan ikke gøre ved det. Jeg vil aldrig komme til at fri mig fra tvilen. Aldrig vide visst, at jeg har dig i hel og ren kærlighed. 
ROSMER.
Was? Ist es nicht furchtbar? Aber ich kann nichts dagegen tun. Ich werde den Zweifel nie wieder los. Werde nie davon überzeugt sein, daß ich Dich in ganzer und reiner Liebe besitze. 
ROSMER.
Yes, I know, dear--it is horrible--but I cannot help it. I shall never be able to free myself from it--never be able to feel certain that your love for me is genuine and pure. 
罗斯莫
吕贝克,你说是不是可怕?然而我自己做不了主,我永远撇不掉这种疑心。我总不能绝对相信你对我的爱是纯洁完整的。 
REBEKKA.
Men er der da ikke noget, inderst i dig selv, som vidner for, at med mig er der sket en forvandling! Og at forvandlingen er sket ved dig, – ved dig alene! 
REBEKKA.
Aber legt denn in der Tiefe Deines Innern nichts Zeugnis dafür ab, daß mit mir eine Wandlung vor sich gegangen ist! Und daß diese Wandlung durch Dich gekommen ist, – durch Dich allein! 
REBECCA.
But is there nothing in your own heart that bears witness to the transformation that has taken place in me--and taken place through your influence, and yours alone! 
吕贝克
我的改变都是由于你一个人的力量,难道你不觉得吗? 
ROSMER.
Å du, – jeg tror ikke længer på min evne til at forvandle mennesker. Jeg tror ikke på mig selv i nogen sag mere. Jeg tror hverken på mig eller på dig. 
ROSMER.
Ach, Du, – ich glaube nicht mehr an meine Fähigkeit, Menschen umzuwandeln. Ich glaube an mich selbst in keiner Beziehung mehr. Ich glaube nicht an mich und nicht an Dich. 
ROSMER.
Ah, my dear, I do not believe any longer in my power to transform people. I have no belief in myself left at all. I do not believe either in myself or in you. 
罗斯莫
吕贝克,我不再相信我有改变别人的力量。我对自己的信心完全没有了。我既不信任自己,也不信任你。 
REBEKKA
(ser mørkt hen på ham).
Hvorledes vil du da kunne leve livet? 
REBEKKA
sieht ihn düster an.
Wie willst Du denn da weiterleben? 
REBECCA
(looking darkly at him).
How are you going to live out your life, then? 
吕贝克
(凄惨地瞧着他)
那么你往后怎么过日子? 
ROSMER.
Ja, det forstår jeg ikke selv. Jeg begriber det ikke. Jeg tror ikke, jeg kan leve det. – Og jeg véd jo heller ikke den ting i verden, som det kunde være værdt at leve for. 
ROSMER.
Ja, das weiß ich selbst nicht. Darüber bin ich mir nicht klar. Ich glaube nicht, daß ich weiter leben kann. – Und ich weiß auch auf der weiten Welt nichts, um dessentwillen es sich zu leben verlohnte. 
ROSMER.
That is just what I do not know--and cannot imagine. I do not believe I can live it out. And, moreover, I do not know anything in the world that would be worth living for. 
罗斯莫
我不知道。我无从想象。我恐怕没法过日子了。我觉得世界上没有值得我为它生活的东西。 
REBEKKA.
Å, livet, – det har fornyelse i sig. Lad os holde fast ved det, du. – Vi kommer tidsnok ud af det. 
REBEKKA.
Ach, das Leben, – das hat seine Erneuerung in sich. Laß uns daran festhalten! Wir verlassen es noch immer früh genug. 
REBECCA.
Life carries a perpetual rebirth with it. Let us hold fast to it, dear. We shall be finished with it quite soon enough. 
吕贝克
生活——生活自己会产生新力量。罗斯莫,咱们把生活抓得紧紧的。咱们的日子本来就不多了。 
ROSMER
(springer urolig op).
Så giv mig troen igen! Troen på dig, Rebekka! Troen på din kærlighed! Vidnesbyrd! Vidnesbyrd vil jeg ha’! 
ROSMER
springt unruhig auf.
So gib mir den Glauben wieder! Den Glauben an Dich, Rebekka! Den Glauben an Deine Liebe! Beweise! Beweise will ich haben! 
ROSMER
(getting up restlessly).
Then give me my faith back again!--my faith in you, Rebecca--my faith in your love! Give me a proof of it! I must have some proof! 
罗斯莫
(烦躁地跳起来)
那么,吕贝克,把我的信心交还我!我对于你的信心!我对于你的爱的信心!拿证据来!我非要证据不可! 
REBEKKA.
Vidnesbyrd? Hvor kan jeg gi’ dig vidnesbyrd –! 
REBEKKA.
Beweise? Wie kann ich Dir Beweise geben –! 
REBECCA.
Proof? How can I give you a proof--! 
吕贝克
证据?叫我怎么给你证据呢? 
ROSMER.
Det må du! (går henover gulvet.) Jeg bærer ikke dette øde, – denne forfærdelige tomhed, – dette, – dette –
(Det banker hårdt på forstuedøren.)  
ROSMER.
Das mußt Du! Geht auf und ab. Ich ertrage sie nicht, diese öde, – diese entsetzliche Leere,– diese – diese –
Es klopft heftig an die Tür des Vorzimmers. 
ROSMER.
You must! (Crosses the room.) I cannot bear this desolate, horrible loneliness--this-this--.
(A knock is heard at the hall door.) 
罗斯莫
你非给不可! (在屋里走动) 我不能忍受这种凄凉寂寞——这种可怕的空虚——这种——这种——(有人用力敲厅门。) 
REBEKKA
(farer op fra stolen).
Ah, – hørte du det!
(Døren åbnes. Ulrik Brendel kommer ind. Han er iført mansketskjorte, sort frakke og gode støvler udenpå benklæderne. For øvrigt er han klædt som forrige gang. Ser forstyrret ud.)  
REBEKKA
fährt vom Stuhl empor.
Ah, – hast Du gehört!
Die Tür wird geöffnet. Ulrik Brendel tritt ein. Er trägt ein Manschettenhemd, schwarzen Rock und gute Stiefel, in denen die Hosen stecken. Sonst ist er gekleidet wie das letzte Mal. Er sieht verstört aus. 
REBECCA
(getting up from her chair).
Did you hear that?
(The door opens, and ULRIK BRENDEL comes in. Except that he wears a white shirt, a black coat and, a good pair of high boots, he is dressed as in the first act. He looks troubled.) 
吕贝克
(从椅子里跳起来)
唉,你听见没有?
(厅门开了,布伦得尔走进来。他身上穿着白衬衫,黑上衣,脚上穿着一双好靴子,裤腿塞在靴筒里。在其他方面,他的打扮跟在第一幕一样。他神色紧张。) 
ROSMER.
Å, er det Dem, herr Brendel! 
ROSMER.
Ach, Sie sind es, Herr Brendel! 
ROSMER.
Ah, it is you, Mr. Brendel! 
罗斯莫
哦,布伦得尔先生,原来是你啊? 
BRENDEL.
Johannes, min gut, – jeg hilser dig – farvel! 
BRENDEL.
Johannes, mein Junge, – meinen Gruß – und leb’ wohl! 
BRENDEL.
John, my boy, I have come to say good-bye to you! 
布伦得尔
约翰尼斯,我的孩子,你好啊——再见吧! 
ROSMER.
Hvor vil De hen så sent? 
ROSMER.
Wo wollen Sie so spät hin? 
ROSMER.
Where are you going, so late as this? 
罗斯莫
这么晚你上哪儿? 
BRENDEL.
Nedad bakke. 
BRENDEL.
Bergab. 
BRENDEL.
Downhill. 
布伦得尔
下山去。 
ROSMER.
Hvorledes –? 
ROSMER.
Wie –? 
ROSMER.
How--? 
罗斯莫
怎么——? 
BRENDEL.
Nu går jeg hjemover, min dyrebare lærling. Jeg har fåt hjemve efter det store ingenting. 
BRENDEL.
Ich will jetzt heimwärts, mein teurer Jünger. Ich habe Heimweh bekommen nach dem großen Nichts. 
BRENDEL.
I am on my way home, my beloved pupil. I am homesick for the great Nothingness. 
布伦得尔
亲爱的学生,我要回家。我想念那个巨大的空虚。 
ROSMER.
Der er hændt Dem noget, herr Brendel! Hvad er det? 
ROSMER.
Ihnen ist etwas geschehen, Herr Brendel! Was ist es? 
ROSMER.
Something has happened to you, Mr. Brendel! What is it? 
罗斯莫
布伦得尔先生,你出了事吧!究竟是怎么回事? 
BRENDEL.
Så du observerer forvandlingen? Ja, – du må vel det. Da jeg sidst betrådte denne sal, – da stod jeg for dig som velstandsmand og slog mig på brystlommen. 
BRENDEL.
So? Fällt Dir die Veränderung auf? Ja, – das muß es wohl. Als ich das letzte Mal diesen Saal betrat, – da stand ich als begüterter Mann vor Dir und schlug an meine Brusttasche. 
BRENDEL.
Ah, you notice the transformation, then? Well, it is evident enough. The last time I entered your doors I stood before you a man of substance, slapping a well-filled pocket. 
布伦得尔
你看出我改样子了吗?对,可以这么说。上回我到你这儿来的时候,我是个很殷实的人,手拍着胸前的衣袋。 
ROSMER.
Så! Jeg forstår ikke ganske – 
ROSMER.
So! Ich verstehe nicht ganz – 
ROSMER.
Really? I don’t quite understand-- 
罗斯莫
是吗!这话我不大懂。 
BRENDEL.
Men slig, som du i denne nat ser mig, er jeg en afsat konge på askedyngen af mit brændte slot. 
BRENDEL.
Aber wie Du mich in dieser Nacht siehst, bin ich ein entthronter König auf dem Aschenhaufen meines Schlosses, das in Feuer aufgegangen ist. 
BRENDEL.
And now, as you see me to-night, I am a deposed monarch standing over the ashes of my burnt-out palace. 
布伦得尔
然而你看我今晚的模样像个废位的国王,宫殿变成了灰烬。 
ROSMER.
Hvis der er noget, som jeg kan hjælpe Dem med – 
ROSMER.
Wenn ich Ihnen mit irgend etwas dienen kann – 
ROSMER.
If there is any way I can help you 
罗斯莫
如果我有什么能给你效劳的地方—— 
BRENDEL.
Du har konserveret dit barnehjerte, Johannes. Kan du yde mig et lån? 
BRENDEL.
Du hast Dir Dein Kinderherz konserviert, Johannes. Kannst Du mir etwas vorschießen? 
BRENDEL.
You have preserved your childlike heart, John--can you let me have a loan? 
布伦得尔
约翰尼斯,你这人依然有一副小孩子心肠。你可以借点东西给我吗? 
ROSMER.
Ja, ja, så gerne det. 
ROSMER.
Ja, herzlich gern! 
ROSMER.
Yes, most willingly! 
罗斯莫
可以,可以! 
BRENDEL.
Kan du afse et ideal eller to? 
BRENDEL.
Kannst Du ein Ideal oder zwei entbehren? 
BRENDEL.
Can you spare me an ideal or two? 
布伦得尔 你能不能施舍给我一两个理想? 
ROSMER.
Hvad for noget, siger De? 
ROSMER.
Was sagen Sie da? 
ROSMER.
What do you say? 
罗斯莫
你说什么? 
BRENDEL.
Et par aflagte idealer. Så gør du en god gerning. For nu er jeg læns, min kære gut. Blank og bar. 
BRENDEL.
Ein paar abgelegte Ideale! Dann tust Du ein gutes Werk. Denn ich bin jetzt blank, mein lieber Junge. Bettelarm. 
BRENDEL.
One or two cast-off ideals? You will be doing a good deed. I am cleaned out, my dear boy, absolutely and entirely. 
布伦得尔
施舍一两个破旧的理想。这是一桩慈善事业啊。孩子,我现在是个穷光蛋。两手空空,像个叫化子。 
REBEKKA.
Kom De ikke til at holde Deres foredrag? 
REBEKKA.
Sie konnten wohl Ihre Vorträge nicht halten? 
REBECCA.
Did you not succeed in giving your lecture? 
吕贝克
你还没做讲演吗? 
BRENDEL.
Nej, forlokkende dame. Hvad synes De vel? Just som jeg står parat til at tømme overflødighedshornet, gør jeg den penible opdagelse, at jeg er bankerot. 
BRENDEL.
Nein, meine verführerische Dame. Was meinen Sie! Ich stehe da, das Horn des Überflusses auszuleeren, und in dem Augenblick mache ich die peinliche Entdeckung, daß ich bankrott bin. 
BRENDEL.
No, fair lady. What do you think?--just as I was standing ready to pour out the contents of my horn in plenty, I made the painful discovery that I was bankrupt. 
布伦得尔
没有,迷人的小姐。你猜为什么?在我正要把百宝箱里的东西倒出来的时候,我才很伤心地知道我是个穷光蛋。 
REBEKKA.
Men alle Deres uskrevne værker da? 
REBEKKA.
Und ihre ungeschriebenen Werke alle? 
REBECCA.
But what of all your unwritten works, then? 
吕贝克
你那些没写出来的文章呢? 
BRENDEL.
I fem og tyve år har jeg siddet, som gnieren sidder på sit låsede pengeskrin. Og så igår, – da jeg åbner og vil hente skatten frem, – så er der ingen. Tidens tænder havde maset den til støv. Der var nichts og ingenting i hele stadsen. 
BRENDEL.
Fünfundzwanzig Jahre hab’ ich dagesessen, wie der Geizhals sitzt auf seinem verschlossenen Geldschrein. Und gestern, – wie ich ihn öffnen und den Schatz herausholen will, – da war keiner drin. Der Zahn der Zeit hatte ihn zu Staub zerrieben. Von der ganzen Herrlichkeit war nichts mehr da – rien du tout. 
BRENDEL.
For five and twenty years I have been like a miser sitting on his locked money-chest. And then to-day, when I opened it to take out my treasure--there was nothing there! The mills of time had ground it into dust. There was not a blessed thing left of the whole lot. 
布伦得尔
二十五年以来,我像守财奴似的蹲在锁着两道锁的财宝箱上。到了昨天,我打开箱子,想把财宝陈列出来的时候,才知道里头什么都没有!时间的齿轮把财宝磨成了灰尘。里头竟是空空如也。 
ROSMER.
Men véd De nu det så visst? 
ROSMER.
Aber wissen Sie denn das so sicher? 
ROSMER.
But are you certain of that? 
罗斯莫
你真觉得是这样吗? 
BRENDEL.
Her er ikke rum for tvil, min yndling. Præsidenten har overtydet mig om det. 
BRENDEL.
Hier ist kein Zweifel mehr möglich, mein Liebling. Der Präsident hat mich davon überzeugt. 
BRENDEL.
There is no room for doubt, my dear boy. The President has convinced me of that. 
布伦得尔
我的好朋友,毫无疑问。会长告诉我这是确实的。 
ROSMER.
Præsidenten? 
ROSMER.
Der Präsident? 
ROSMER.
The President? 
罗斯莫
会长? 
BRENDEL.
Nå ja, – excellencen da. Ganz nach Belieben. 
BRENDEL.
Na ja, – oder die Exzellenz. Comme vous voulez. 
BRENDEL.
Oh, well--His Excellency, then. Ganz nach Belieben. 
布伦得尔
嗯,称呼他大人也行。Ganz nach Belieben 。 
ROSMER.
Ja, men hvem mener De? 
ROSMER.
Aber wen meinen Sie denn? 
ROSMER.
But whom do you mean? 
罗斯莫
你说的是谁? 
BRENDEL.
Peder Mortensgård naturligvis. 
BRENDEL.
Peder Mortensgård natürlich. 
BRENDEL.
Peter Mortensgaard, of course. 
布伦得尔
当然是彼得•摩腾斯果喽。 
ROSMER.
Hvad! 
ROSMER.
Was! 
ROSMER.
What! 
罗斯莫
什么? 
BRENDEL
(hemmelighedsfuldt).
Hys, hys, hys! Peder Mortensgård er fremtidens høvding og herre. Aldrig har jeg været stedet for en størres åsyn. Peder Mortensgård har almægtigheds-evnen i sig. Han kan gøre alt, hvad han vil. 
BRENDEL
geheimnisvoll.
Pst, pst, pst! Peder Mortensgård ist der Zukunft Häuptling und Herr. Nie habe ich vor eines Größeren Antlitz gestanden. Peder Mortensgård hat die Berufung zur Allgewalt. Er kann alles, was er will. 
BRENDEL
(mysteriously).
Hush, hush, hush! Peter Mortensgaard is Lord and Chieftain of the Future. I have never stood in a more august presence. Peter Mortensgaard has the power of omnipotence in him. He can do whatever he wants. 
布伦得尔
(神秘莫测地)
嘘!嘘!嘘!彼得•摩腾斯果是将来的主人和领袖。我从来没见过像他那么威严的人物。彼得•摩腾斯果有万能的秘诀。他想干什么就能干什么。 
ROSMER.
Å tro dog ikke det. 
ROSMER.
Ach, glauben Sie das doch nicht. 
ROSMER.
Oh, come--don’t you believe that! 
罗斯莫
别信那一套。 
BRENDEL.
Jo, min gut! For Peder Mortensgård vil aldrig mere, end han kan. Peder Mortensgård er kapabel til at leve livet uden idealer. Og det, – ser du, – det er just handlingens og sejrens store hemmelighed. Det er summen af al verdens visdom. Basta! 
BRENDEL.
Doch, mein Junge! Denn Peder Mortensgård will nie mehr, als er kann. Peder Mortensgård ist kapabel, das Leben ohne Ideale zu leben. Und das, – siehst Du, – das ist das große Geheimnis des Handelns und des Sieges. Das ist die Summe aller Weisheit dieser Welt. Basta! 
BRENDEL.
It is true, my boy--because Peter Mortensgaard never wants to do more than he can. Peter Mortensgaard is capable of living his life without ideals. And that, believe me, is precisely the great secret of success in life. It sums up all the wisdom of the world. Basta! 
布伦得尔
孩子,不能不信。彼得•摩腾斯果从来不想做他做不到的事。他是个没有理想也可以过日子的人。你明白没有,这一点就是行动和胜利的大秘诀。这就是全世界智慧的总和。Basta! 
ROSMER
(lavmælt).
Nu skønner jeg, – at De går herfra fattigere end De kom. 
ROSMER
halblaut.
Jetzt begreife ich, – Sie gehen ärmer von hier, als Sie kamen. 
ROSMER
(in a low voice).
Now I see that you are going away from here poorer than you came. 
罗斯莫
(低声)
现在我明白了,为什么你离开此地的时候比来的时候还穷。 
BRENDEL.
Bien! Tag så et Beispiel af din gamle lærer. Stryg ud alt, hvad han gik her og prented ind i dig. Byg ikke din borg på svigtende sand. Og se dig for, – og prøv dig frem, – før du bygger på denne yndefulde skabning, som her forsøder dit liv. 
BRENDEL.
Well! Also nimm Dir ein Exempel an Deinem alten Lehrer. Mach’ einen Strich durch alles, was er Dir je eingeprägt hat. Bau’ Deine Burg nicht auf trügerischen Sand. Und sieh Dich vor, – und prüfe Dich genau, – ehe Du auf dieses anmutige Geschöpf baust, das Dir hier Dein Leben versüßt. 
BRENDEL.
Bien! Then take an example from your old tutor. Erase from your mind everything that he imprinted there. Do not build your castle upon the shifting sand. And look well ahead, and be sure of your ground, before you build upon the charming creature who is sweetening your life here. 
布伦得尔
Bien! 既然如此,你就应该把你从前的老师当个Beispiel 。把他从前印在你脑子里的东西全都擦掉。不要把你的房子建筑在流沙上。小心点儿——先探探路线——不要轻易依靠使你日子过得甜蜜的那个美人儿。 
REBEKKA.
Er det mig, De mener? 
REBEKKA.
Meinen Sie mich? 
REBECCA.
Do you mean me? 
吕贝克
你是不是指我说? 
BRENDEL.
Ja, min tiltrækkende havfrue. 
BRENDEL.
Ja, Sie reizendes Meerweib. 
BRENDEL.
Yes, most attractive mermaid! 
布伦得尔
正是说你这迷人的美人鱼。 
REBEKKA.
Hvorfor skulde ikke jeg være at bygge på? 
REBEKKA.
Weshalb sollte man nicht auf mich bauen können? 
REBECCA.
Why am I not fit to build upon? 
吕贝克
为什么我这人依靠不得呢? 
BRENDEL
(et skridt nærmere).
Jeg har ladet mig sige, at min fordums lærling har en livssag at føre til sejr. 
BRENDEL
einen Schritt näher.
Ich habe mir sagen lassen, mein alter Schüler hat eine Lebensaufgabe zum Siege zu führen. 
BRENDEL
(taking a step nearer to her).
I understood that my former pupil had a cause which it was his life’s work to lead to victory. 
布伦得尔
(走近她一步)
我听说我这位从前的学生打算干一桩大事业。 
REBEKKA.
Og så –? 
REBEKKA.
Nun, und weiter –? 
REBECCA.
And if he has--? 
吕贝克
那又怎么样呢? 
BRENDEL.
Sejren er ham sikkret. Men, – vel at mærke, – på ét ufravigeligt vilkår. 
BRENDEL.
Der Sieg ist ihm sicher. Aber, – wohl gemerkt, – unter einer unumgänglichen Bedingung. 
BRENDEL.
He is certain of victory--but, be it distinctly understood, on one unalterable condition. 
布伦得尔
成功是有把握的,然而——要记着我这句话——他必须有一个不可缺少的条件。 
REBEKKA.
Hvilket? 
REBEKKA.
Und die wäre? 
REBECCA.
What is that? 
吕贝克
什么条件? 
BRENDEL
(tar hende lempeligt om håndledet).
At den kvinde, som elsker ham, gladelig går ud i køkkenet og hakker sin fine rosenhvide lillefinger af, – her, – just her ved det midterste led. Item at bemeldte elskende kvinde – ligeledes gladelig – snitter af sig det så uforlignelig formede venstre øre. (slipper hende og vender sig til Rosmer.) Farvel, min sejrende Johannes. 
BRENDEL
faßt sie behutsam am Handgelenk.
Daß das Weib, das ihn liebt, fröhlich hinaus in die Küche geht und sich den feinen, rosenweißen kleinen Finger abhackt, – hier, – gerade hier am Mittelglied. Item, daß besagtes liebendes Weib – nicht minder fröhlich – sich das wunderbar geformte, linke Ohr abschneidet. Läßt sie los und wendet sich zu Rosmer. Leb’ wohl, mein siegender Johannes. 
BRENDEL
(taking her gently by the wrist).
That the woman who loves him shall gladly go out into the kitchen and chop off her dainty, pink and white little finger--here, just at the middle joint. Furthermore, that the aforesaid loving woman shall--also gladly--clip off her incomparably moulded left ear. (Lets her go, and turns to ROSMER.) Good-bye, John the Victorious! 
布伦得尔
(轻轻捏住她的手腕)
这条件是:爱他的那个女人必须高高兴兴地走进厨房,把她那又红又白又嫩的小手指头——在这儿——正在中间这一节——一刀切断。还有,上文说的那位多情女子——必须也是高高兴兴地把她那只秀丽无比的左耳朵一刀削掉。 (松开她的手腕,转向罗斯莫) 再见,胜利的约翰尼斯。 
ROSMER.
Vil De gå nu? I mørke natten? 
ROSMER.
Sie wollen fort? Jetzt? In finsterer Nacht? 
ROSMER.
Must you go now--in this dark night? 
罗斯莫
你现在就走吗?在黑夜里走? 
BRENDEL.
Mørke natten er bedst. Fred være med jer.
(han går.)
(Der er en stund stille i stuen.)  
BRENDEL.
Die finstere Nacht ist das Beste. – Friede sei mit Euch!
Er geht.
Es ist eine Weile still in der Stube. 
BRENDEL.
The dark night is best. Peace be with you!
(He goes out. Silence in the room for a short time.) 
布伦得尔
黑夜最好。祝你平安。
(下。屋子里半晌无声) 
REBEKKA
(ånder tungt).
Å,1 hvor her er kvalmt og lummert!
(hun går hen til vinduet, åbner det og blir stående der.)  
1. fu: A 
REBEKKA
atmet schwer.
Ach, wie dumpf und schwül es hier ist!
Sie geht zum Fenster, öffnet es und bleibt davor stehen. 
REBECCA
(breathing heavily).
How close and sultry it is in here!
(Goes to the window, opens it and stands by it.) 
吕贝克
(呼吸沉重)
噢,这屋里空气沉闷得要命!(她走到窗前,把窗打开,站在窗口。) 
ROSMER
(sætter sig i lænestolen henne ved ovnen).
Der blir nok ikke andet for alligevel, Rebekka. Jeg ser det. Du må rejse. 
ROSMER
setzt sich in den Lehnstuhl am Ofen.
Es bleibt doch wohl nichts anderes übrig, Rebekka. Ich sehe es. Du mußt fort. 
ROSMER
(sitting down on a chair by the stove).
There is nothing else for it after all, Rebecca--I can see that. You must go away. 
罗斯莫
(在火炉旁一张小沙发里坐下)
吕贝克,终究没有别的办法了。我看,你非走不可了。 
REBEKKA.
Ja, jeg øjner ikke noget valg. 
REBEKKA.
Ja, ich sehe keine Wahl. 
REBECCA.
Yes, I do not see that I have any choice. 
吕贝克
对,我也觉得非走不可了。 
ROSMER.
Lad os nytte den sidste stund. Kom her hen og sæt dig hos mig. 
ROSMER.
Laß uns die letzten Augenblicke nutzen. Komm her und setz’ Dich zu mir. 
ROSMER.
Let us make use of our last hour together. Come over here and sit beside me. 
罗斯莫
咱们要把最后这一段时间好好地使用。过来,挨着我坐下。 
REBEKKA
(går hen og sætter sig i sofaen).
Hvad vil du mig så, Rosmer? 
REBEKKA
geht und setzt sich aufs Sofa.
Was willst Du denn von mir, Rosmer? 
REBECCA
(goes and sits down on the couch).
What do you want, John? 
吕贝克
(过去在沙发上坐下)
罗斯莫,你有什么话要跟我说? 
ROSMER.
Først vil jeg nu sige dig det, at du ikke har nødig at nære bekymring for din fremtid. 
ROSMER.
Zunächst will ich Dir nur sagen, Du brauchst um Deine Zukunft nicht besorgt zu sein. 
ROSMER.
In the first place I want to tell you that you need have no anxiety about your future. 
罗斯莫
第一,我要告诉你,你不必担心你将来的日子。 
REBEKKA
(smiler).
Hm. Min fremtid. 
REBEKKA
lächelt.
Hm. Meine Zukunft! 
REBECCA
(with a smile).
Hm! My future! 
吕贝克
(一笑)
哼,我将来的日子。 
ROSMER.
Jeg har forudset alle muligheder. For længe siden. Hvad der så end sker, så er der sørget for dig. 
ROSMER.
Ich habe alle Möglichkeiten vorausgesehen. Schon lange. Was auch geschehen mag, es ist gesorgt für Dich. 
ROSMER.
I have foreseen all contingencies--long ago. Whatever may happen, you are provided for. 
罗斯莫
我早就什么都安排好了。无论出什么事情,你的生活不会没着落。 
REBEKKA.
Det også, du kære. 
REBEKKA.
Auch das noch, Du Lieber. 
REBECCA.
Have you even done that for me, dear? 
吕贝克
亲爱的,你连那个都想到了吗? 
ROSMER.
Det burde du da kunnet sagt dig selv. 
ROSMER.
Das hättest Du Dir doch selbst sagen können. 
ROSMER.
You might have known that I should. 
罗斯莫
其实你早就该知道。 
REBEKKA.
Der er gåt mere end år og dag siden jeg tænkte på sligt noget. 
REBEKKA.
Schon Jahr und Tag sind darüber vergangen, daß ich an so etwas gedacht habe. 
REBECCA.
It is many a long day since I thought about anything of the kind. 
吕贝克
我已经好久不想那些事了。 
ROSMER.
Ja, ja, – du mente vel, at det aldrig kunde bli’ anderledes mellem os, end det var. 
ROSMER.
Ja, ja, – Du meintest wohl, es könnte niemals anders werden zwischen uns, als es war. 
ROSMER.
Yes, of course. Naturally, you thought things could never be otherwise between us than as they were. 
罗斯莫
对,对,你以为咱们的事永远不会有变动。 
REBEKKA.
Ja, så trode jeg. 
REBEKKA.
Ja, das meinte ich. 
REBECCA.
Yes, that was what I thought. 
吕贝克
我是那么想的。 
ROSMER.
Jeg også. Men om nu jeg gik bort – 
ROSMER.
Ich auch. Aber wenn ich nun von der Welt müßte – 
ROSMER.
So did I. But if anything were to happen to me now-- 
罗斯莫
我也是那么想的。然而万一我先死的话—— 
REBEKKA.
Å, Rosmer, – du vil leve længer end jeg. 
REBEKKA.
Ach, Rosmer, – Du lebst länger als ich. 
REBECCA.
Oh, John, you will live longer than I shall. 
吕贝克
啊,罗斯莫,你会比我活得长。 
ROSMER.
Det usle livet står det da vel i min magt at råde for selv. 
ROSMER.
Es steht doch wohl in meiner Macht, mit diesem elenden Leben zu machen, was mir beliebt. 
ROSMER.
I can dispose of my miserable existence as I please, you know. 
罗斯莫
我这条无足轻重的性命当然该由我自己做主。 
REBEKKA.
Hvad er dette her! Du tænker da vel aldrig på at –! 
REBEKKA.
Was heißt das! Du denkst doch wohl nun und nimmermehr daran – 
REBECCA.
What do you mean? You surely are never thinking of--! 
吕贝克
你这话什么意思?难道你打算——! 
ROSMER.
Synes du, det vilde være så underligt? Efter det ynkelige, jammerfulde nederlag, som jeg har lidt! Jeg, som vilde føre min livssag til sejr –. Og så er jeg flygtet fra det hele, – endnu før slaget rigtig var begyndt! 
ROSMER.
Würde Dich das wunder nehmen? Nach der kläglichen, jämmerlichen Niederlage, die ich erlitten habe! Ich, der ich mein Lebenswerk zum Siege führen wollte –. Und nun habe ich das Ganze im Stich gelassen, – noch ehe die Schlacht recht eigentlich begonnen hatte! 
ROSMER.
Do you think it would be so surprising? After the pitiful, lamentable defeat I have suffered? I, who was to have made it my life’s work to lead my cause to victory--! And here I am, a deserter before the fight has even really begun! 
罗斯莫
你觉得奇怪吗,在我经过了这场伤心挫折以后?我本打算干一桩大事业,没想到战争还没开始,我就临阵脱逃了! 
REBEKKA.
Tag kampen op igen. Rosmer! Prøv bare, – og du skal se, du sejrer. Du vil adle hundreder, – du vil adle tusinder af sind. Prøv bare! 
REBEKKA.
Nimm den Kampf wieder auf, Rosmer! Versuch’ es nur, – und Du wirst sehen, Du siegst. Du wirst Hunderte, – Du wirst Tausende von Seelen adeln. Versuch’ es nur! 
REBECCA.
Take up the fight again, John! Only try--and you will see that you will conquer. You will ennoble hundreds--thousands--of souls. Only try! 
吕贝克
罗斯莫,再上去打呀!只要你肯试试,瞧着吧,你一定会胜利。你可以提高千百人的精神。只要你肯试试! 
ROSMER.
Å, Rebekka, – jeg, som ikke længer tror på min egen livssag. 
ROSMER.
Ach, Rebekka, – ich habe doch kein Zutrauen mehr zu meinem eigenen Lebenswerk. 
ROSMER.
I, Rebecca, who no longer believe even in my having a mission in life? 
罗斯莫
噢,吕贝克,我已经不相信自己的使命了! 
REBEKKA.
Men din sag har jo alt ståt sin prøve. Ét menneske har du i alle fald adlet. Mig, så længe jeg lever. 
REBEKKA.
Aber Dein Werk hat ja schon die Probe bestanden. Einen Menschen hast Du doch jedenfalls geadelt. Mich, – für mein ganzes Leben. 
REBECCA.
But your mission has stood the test. You have at all events ennobled one of your fellow-creatures for the rest of her life--I mean myself. 
吕贝克
可是你的使命已经经过了考验。你至少提高过一个人——那个人就是我,我永久被你提高了。 
ROSMER.
Ja, – hvis jeg turde tro dig i dette. 
ROSMER.
Ja, – wenn ich Dir darin glauben könnte. 
ROSMER.
Yes--if I dared believe you about that. 
罗斯莫
唉,可惜我不敢信你的话。 
REBEKKA
(knuger sine hænder).
Å, men, Rosmer, – véd du da ikke noget, – ikke noget, som kunde få dig til at tro det? 
REBEKKA
preßt die Hände zusammen.
Ja, Rosmer, – weißt Du denn nichts – gar nichts, das Dir den Glauben geben könnte? 
REBECCA
(wringing her hands).
But, John, do you know of nothing--nothing--that would make you believe that? 
吕贝克
(两手捏紧)
啊,罗斯莫,难道就没有办法能使你信我的话吗? 
ROSMER
(farer sammen som i angst).
Kom ikke ind på dette her! Ikke nærmere, Rebekka! Ikke et eneste ord mere! 
ROSMER
fährt wie schaudernd zusammen.
Komm nicht darauf! Nicht weiter, Rebekka! Kein Wort mehr! 
ROSMER
(starts, as if with fear).
Don’t venture on that subject! No further, Rebecca! Not a single word more! 
罗斯莫
(吃惊似的一跳)
别谈那个!吕贝克,别提那件事!一字都别再提! 
REBEKKA.
Jo, just dette må vi ind på. Véd du noget, som kunde kvæle tvilen? For jeg véd ikke noget i verden. 
REBEKKA.
Doch, gerade müssen wir darüber reden. Weißt Du etwas, das den Zweifel ersticken könnte? Denn ich weiß wirklich nichts. 
REBECCA.
Indeed, that is just the subject we must venture upon. Do you know of anything that would stifle your doubts? For I know of nothing in the world. 
吕贝克
不,咱们非谈不可的正是这件事。你想得出什么办法解除你的疑心吗?我可想不出来。 
ROSMER.
Bedst for dig, at du ikke véd det. – Bedst for os begge. 
ROSMER.
Gut für Dich, daß Du nichts weißt. – Gut für uns beide. 
ROSMER.
It is best for you not to know. Best for us both. 
罗斯莫
你想不出最好——对于咱们俩都有好处。 
REBEKKA.
Nej, nej, nej, – dette slår jeg mig ikke tiltåls med! Véd du noget, som kan frikende mig i dine øjne, da kræver jeg som min ret, at du nævner det. 
REBEKKA.
Nein, nein, nein, – dabei kann ich mich nicht beruhigen! Weißt Du etwas, das mich in Deinen Augen freisprechen kann, so fordere ich als mein Recht, daß Du es sagst. 
REBECCA.
No, no, no--I have no patience with that sort of thing! If you know of anything that would acquit me in your eyes, I claim it as my right that you should name it. 
吕贝克
不,不,我不愿意这么拖延下去。在你看起来,如果你有什么办法可以使我把自己洗刷干净,我有权利要求你告诉我。 
ROSMER
(ligesom uvilkårlig dreven imod sin egen vilje).
Så lad os se da. Du siger, at den store kærlighed er i dig. At gennem mig er dit sind adlet. Er det så? Har du regnet rigtig over, du? Skal vi gøre prøve på regnestykket? Hvad? 
ROSMER.
als ob er gegen seinen Willen unwillkürlich dazu getrieben wird. Also laß uns einmal sehen. Du sagst, die große Liebe wäre in Dir. Durch mich wäre Deine Seele geadelt. Ist dem so? Hast Du richtig gerechnet, Du? Wollen wir die Probe aufs Exempel machen? Was? 
ROSMER
(as if impelled against his will).
Well, let us see. You say that you have great love in your heart; that your soul has been ennobled through me. Is that so? Have you counted the cost? Shall we try and balance our accounts? Tell me. 
罗斯莫
(好像不愿意说似的)
那么,咱们想想看。你说,你心里有一股热烈的爱;你又说,我把你的精神提高了。这话是真的吗?吕贝克,你的账算的正确不正确?咱们要不要把它核对一下?你看怎么样? 
REBEKKA.
Det er jeg rede til. 
REBEKKA.
Ich bin dazu bereit. 
REBECCA.
I am quite ready. 
吕贝克
我都准备好了。 
ROSMER.
Når det så skal være? 
ROSMER.
Wann soll das sein? 
ROSMER.
Then when shall it be? 
罗斯莫
什么时候都行吗? 
REBEKKA.
Når som helst. Jo før jo heller. 
REBEKKA.
Das ist mir gleich. Je früher desto besser. 
REBECCA.
Whenever you like. The sooner the better. 
吕贝克
随你的便,越早越好。 
ROSMER.
Så lad mig da få se, Rebekka, – om du, – for min skyld, – endnu i denne aften. – (afbryder.) Å nej, nej, nej! 
ROSMER.
So – laß mich denn sehen, Rebekka, – ob Du, – um meinetwillen, – noch diesen Abend – Bricht ab. Nein, nein, nein! 
ROSMER.
Then let me see, Rebecca, whether you--for my sake-this very night--. (Breaks off.) Oh, no, no! 
罗斯莫
既然如此,让我想想。吕贝克——如果为了我——你就在今天晚上—— (把话截住) 哦,使不得,使不得! 
REBEKKA.
Jo, Rosmer! Jo, jo! Sig det, og du skal få se. 
REBEKKA.
Doch, Rosmer! Doch, doch! Sag’ es – und Du wirst sehen. 
REBECCA.
Yes, John! Yes, yes! Say it, and you shall see. 
吕贝克
罗斯莫,说下去!快说!只要你说,我自有办法。 
ROSMER.
Har du mod til, – er du villig til, – gladelig, som Ulrik Brendel sa’, – for min skyld, nu i nat, – gladelig, – at gå den samme vejen, – som Beate gik? 
ROSMER.
Hast Du den Mut, – bist Du willens, – fröhlich, wie Ulrik Brendel sagte, – um meinetwillen – noch in dieser Nacht, – fröhlich, – denselben Weg zu gehen, – den Beate gegangen ist? 
ROSMER.
Have you the courage--are you willing--gladly, as Ulrik Brendel said--for my sake, to-night--gladly--to go the same way--that Beata went! 
罗斯莫
你有没有胆量——你有没有决心——像遏尔吕克•布伦得尔说的——为了我,今天晚上——高高兴兴地——去走碧爱特走过的那条路? 
REBEKKA
(hæver sig langsomt op fra sofaen og siger næsten målløs).
Rosmer –! 
REBEKKA
erhebt sich langsam vom Sofa und sagt fast tonlos:
Rosmer –! 
REBECCA
(gets up slowly from the couch, and says almost inaudibly): John--! 
吕贝克
(从沙发上慢慢站起来,声音低得几乎听不见)
罗斯莫! 
ROSMER.
Ja, du, – det er dette spørsmål, som jeg aldrig vil kunne gøre mig fri for, – når du er rejst. Hver time på dagen vil jeg komme tilbage til dette samme. Å, jeg synes, jeg ser dig lys levende for mig. Du står ude på kloppen. Midt ude. Nu luder du dig ud over rækværket! Svimler i en dragning ned imod fossestryget! Nej. Så viger du. Vover ikke, – hvad hun voved. 
ROSMER.
Ja, Du, – das ist die Frage, von der ich nie loskommen werde, – wenn Du fort bist. Jeden Tag und jede Stunde werde ich auf diese selbe Frage zurückkommen. Mir ist, als sähe ich Dich leibhaftig vor mir. Du stehst draußen auf dem Steg. Mitten auf dem Steg. Jetzt beugst Du Dich über das Geländer! Dir schwindelt, und es zieht Dich hinab in den Wasserschwall! Aber nein! Du weichst zurück. Du wagst es nicht, – was sie gewagt hat. 
ROSMER.
Yes, dear--that is the question I shall never be able to rid my thoughts of, when you have gone away. Every hour of the day I shall come back to it. Ah, I seem to see you bodily before me--standing out on the foot-bridge-right out in the middle. Now you lean out over the railing! You grow dizzy as you feel drawn down towards the mill-race! No--you recoil. You dare not do--what she dared. 
罗斯莫
吕贝克,在你走了以后,这个问题会永远缠着我。每天每时每刻,我都会盘算这问题。我好像看见你就在我眼前。你站在便桥上——正在桥中央。你探着身子伏在栏杆上——一阵子头晕眼花,不由自主地冲着急流扑下去!不!你又缩回来了。你不敢做她敢做的事。 
REBEKKA.
Men hvis jeg nu havde det mod? Og den gladelige vilje? Hvad så? 
REBEKKA.
Wenn ich nun aber doch den Mut hätte? Und den fröhlichen Willen? Was dann? 
REBECCA.
But if I had the courage?--and willingly and gladly? What then? 
吕贝克
如果我敢做又怎么样呢?如果我有决心高高兴兴地做了又怎么样呢? 
ROSMER.
Så måtte jeg vel tro dig. Så måtte jeg vel få troen igen på min livssag. Troen på min evne til at adle menneskesind. Troen på menneskesindets evne til at adles. 
ROSMER.
Dann müßte ich Dir wohl glauben. Dann würde ich wohl den Glauben an mein Lebenswerk zurückgewinnen. Den Glauben an meine Fähigkeit, Menschengemüter zu adeln. Den Glauben an die Fähigkeit des Menschengemüts, sich adeln zu lassen. 
ROSMER.
Then I would believe in you. Then I should get back my faith in my mission in life--my faith in my power to ennoble my fellow men--my faith in mankind’s power to be ennobled. 
罗斯莫
那我就不能不信任你了。我就会恢复对于自己使命的信心。我就会相信自己有提高人类灵魂的能力。我就会相信人类的灵魂可以达到高尚的境界。 
REBEKKA
(tar langsomt sit sjal, slår det over hodet og siger behersket).
Du skal få troen igen. 
REBEKKA
nimmt langsam ihren Schal, wirft ihn über den Kopf und sagt mit Selbstbeherrschung:
Du sollst Deinen Glauben wieder haben. 
REBECCA
(takes up her shawl slowly, throws it over her head, and says, controlling herself): You shall have your faith back. 
吕贝克
(慢慢地拿起披肩,蒙在头上,安详地说) 我一定让你恢复自己的信心。 
ROSMER.
Har du mod og vilje – til dette, Rebekka? 
ROSMER.
Hast Du den Mut und den Willen – dazu, Rebekka? 
ROSMER.
Have you the courage and the strength of will for that, Rebecca? 
罗斯莫
吕贝克,你有没有决心、有没有胆量干这件事? 
REBEKKA.
Det får du dømme om imorgen, – eller siden, – når de fisker mig op. 
REBEKKA.
Darüber kannst Du morgen entscheiden, – oder später, – wenn sie mich herausfischen. 
REBECCA.
Of that you must judge in the morning--or later--when they take up my body. 
吕贝克
明天——或者再迟些——他们捞着我的尸首的时候你就知道了。 
ROSMER
(tar sig for panden).
Der er en lokkende gru i dette –! 
ROSMER
greift an seine Stirn.
Es liegt ein lockendes Grauen darin –! 
ROSMER
(burying his head in his hands).
There is a horrible temptation in this--! 
罗斯莫
(手按着前额)
这件事有一股可怕的吸引力! 
REBEKKA.
For jeg vil ikke gerne bli’ liggende der nede. Ikke længer end nødvendigt. Der må sørges for, at de finder mig. 
REBEKKA.
Denn ich möchte nicht gern da unten liegen bleiben. Nicht länger als nötig. Es muß dafür gesorgt werden, daß sie mich finden. 
REBECCA.
Because I should not like to be left lying there--any longer than need be. You must take care that they find me. 
吕贝克
我不愿意在水里不必要地多待。你一定得叫他们把我捞起来。 
ROSMER
(springer op).
Men alt dette her, – det er jo vanvid. Rejs, – eller bliv! Jeg vil tro dig på dit blotte ord denne gang også. 
ROSMER
springt auf.
Aber das alles, – das ist ja Wahnsinn. Reise, – oder bleib! Ich will Dir auch diesmal noch auf Dein bloßes Wort glauben. 
ROSMER
(springing up).
But all this is madness, you know. Go away, or stay! I will believe you on your bare word this time too. 
罗斯莫
(跳起来)
这些简直都是疯话。走?还是待下去?这回只凭你口头一句话我就信任你。 
REBEKKA.
Talemåder, Rosmer. Ingen fejghed og flugt nu igen, du! Hvor kan du tro mig på mit blotte og bare ord efter denne dag? 
REBEKKA.
Redensarten, Rosmer. Jetzt nicht wieder Feigheit und Flucht! Wie kannst Du mir fortan noch auf mein bloßes Wort und auf weiter nichts glauben? 
REBECCA.
Those are mere words, John. No more cowardice or evasion! How can you believe me on my bare word after today? 
吕贝克
罗斯莫,这是空话。亲爱的,咱们别再闪闪躲躲地不敢说老实话。从今以后,你怎么会相信我空口一句话? 
ROSMER.
Men jeg vil ikke se dit nederlag, Rebekka! 
ROSMER.
Ich will aber nicht Deine Niederlage sehen, Rebekka! 
ROSMER.
But I do not want to see your defeat, Rebecca. 
罗斯莫
吕贝克,我没有胆量看你失败! 
REBEKKA.
Det blir ikke noget nederlag. 
REBEKKA.
Es wird keine Niederlage. 
REBECCA.
There will be no defeat. 
吕贝克
我不会失败。 
ROSMER.
Det blir. Aldrig har du sind til at gå Beates vej. 
ROSMER.
Es wird eine. Nie und nimmer denkst Du daran, den Weg Beatens zu gehen. 
ROSMER.
There will. You will never have the heart to go Beata’s way. 
罗斯莫
会。你绝不会走碧爱特那条路。 
REBEKKA.
Tror du ikke det? 
REBEKKA.
Du glaubst nicht? 
REBECCA.
Do you believe that? 
吕贝克
你说我不会? 
ROSMER.
Aldrig. Du er ikke som Beate. Du er ikke under et forkvaklet livssyns magt. 
ROSMER.
Nimmermehr. Du bist nicht wie Beate. Du stehst nicht unter der Macht einer verpfuschten Lebensanschauung. 
ROSMER.
Never. You are not like Beata. You are not under the influence of a distorted view of life. 
罗斯莫
你一定不会。你跟碧爱特不一样。你没受畸形人生观的支配。 
REBEKKA.
Men jeg er under det rosmersholmske livssyn – nu. Hvad jeg har forbrudt, – det bør det sig, at jeg soner. 
REBEKKA.
Aber ich stehe unter der Macht der Lebensanschauung von Rosmersholm – jetzt. Was ich verbrochen habe, – das sühne ich, wie es sich gebührt. 
REBECCA.
But I am under the influence of the Rosmersholm view of Life--now. Whatever my offences are--it is right that I should expiate them. 
吕贝克
没有。然而我今天受了罗斯莫庄人生观的支配。我造了孽,我应该赎罪。 
ROSMER
(ser stivt på hende).
Er det der, du står. 
ROSMER
sieht sie fest an.
Auf dem Standpunkt stehst Du? 
ROSMER
(looking at her fixedly).
Have you come to that decision? 
罗斯莫
(眼睛盯着她)
这是你的看法吗? 
REBEKKA.
Ja. 
REBEKKA.
Ja. 
REBECCA.
Yes. 
吕贝克
是。 
ROSMER
(besluttet).
Nu vel. Så er jeg under vort frigjorte livssyn, Rebekka. Der er ingen dommer over os. Og derfor så får vi se at holde justits selv. 
ROSMER
entschlossen.
Nun wohl. Dann stehe ich unter der Macht unserer frei gewordenen Lebensanschauung, Rebekka. Es ist kein Richter über uns. Und darum müssen wir sehen, wie wir selbst Justiz üben. 
ROSMER.
Very well. Then I too am under the influence of our unfettered view of life, Rebecca. There is no one that can judge us. And therefore we must be our own judges. 
罗斯莫
(口气坚决)
吕贝克,既然如此,我坚持咱们的解放人生观。没有人裁判咱们,所以咱们必须自己裁判自己。 
REBEKKA
(mistyder ham).
Det også. Det også. Min bortgang vil frelse det bedste i dig. 
REBEKKA
mißversteht ihn.
Auch das. Auch das. Mein Heimgang wird das Beste in Dir retten. 
REBECCA
(misunderstanding his meaning).
That too. That too. My leaving you will save the best that is in you. 
吕贝克
(误会了他的意思)
对,对。我一走,你身上最优秀的东西就可以保全了。 
ROSMER.
Å, i mig er der ingen ting at frelse mere. 
ROSMER.
Ach, an mir ist nichts mehr zu retten. 
ROSMER.
Ah, there is nothing left to save in me. 
罗斯莫
我身上再没有什么可以保全的东西了。 
REBEKKA.
Det er der. Men jeg, – jeg vilde herefterdags bare være som et havtrold, der hang og hæmmed det skib. som du skal sejle frem på. Jeg må overbord. Eller skulde jeg kanske gå her oppe i verden og slæbe på et forkrøblet liv? Ruge og gruble over lykken, som min fortid har forspildt for mig? Jeg må ud af spillet, Rosmer. 
REBEKKA.
Doch, doch. Aber ich – ich würde fortan nur wie ein Meertroll sein, der hemmend an dem Schiffe hängt, auf dem Du vorwärts segeln sollst. Ich muß über Bord. Oder soll ich am Ende hier oben auf der Welt umhergehen und ein verkrüppeltes Leben mit mir herumschleppen? Brüten und grübeln über das Glück, um das meine Vergangenheit mich gebracht hat? Ich muß heraus aus dem Spiel, Rosmer. 
REBECCA.
There is. But I--after this I should only be like some sea-sprite hanging on to the barque you are striving to sail forward in, and, hampering its progress. I must go overboard. Do you think I could go through the world bearing the burden of a spoiled life--brooding for ever over the happiness which I have forfeited by my past? I must throw up the game, John. 
吕贝克
有。然而从今天起,我只能做一个海怪,拖住你的船,不让你往前走。我应该跳下海去。我为什么一定要拖着我的残废的生命在世上挨日子呢?我为什么要念念不忘由于我过去的行为而永远丧失的幸福呢?罗斯莫,我非下场不可了。 
ROSMER.
Hvis du går, – så går jeg med dig. 
ROSMER.
Wenn Du gehst, – so gehe ich mit Dir. 
ROSMER.
If you go--then I go with you. 
罗斯莫
如果你走,我跟你一块儿走。 
REBEKKA
(smiler næsten umærkeligt, ser på ham og siger sagtere):
Ja, kom med, du, – og vær vidne – 
REBEKKA
lächelt fast unmerklich, sieht ihn an und sagt leiser:
Ja, Du, komm mit, – und sei Zeuge – 
REBECCA
(looks at him with an almost imperceptible smile, and says more gently): Yes, come with me, dear--and be witness-- 
吕贝克
(几乎看不出来的一笑,瞧着他,放低声音) 好,跟我走——亲眼看着我—— 
ROSMER.
Jeg går med dig, siger jeg. 
ROSMER.
Ich gehe mit Dir, sage ich. 
ROSMER.
I go with you, I said. 
罗斯莫
我是说,我跟你一块儿走。 
REBEKKA.
Til kloppen, ja. Den drister du dig jo aldrig ud på. 
REBEKKA.
Bis an den Steg, jawohl. Hinauf getraust Du Dich ja doch nicht. 
REBECCA.
As far as the bridge--yes. You never dare go out on to it, you know. 
吕贝克
对,走到便桥旁边。你要知道,你从来不敢跨上桥。 
ROSMER.
Har du lagt mærke til det? 
ROSMER.
Hast Du das bemerkt? 
ROSMER.
Have you noticed that? 
罗斯莫
这件事你看出来了吗? 
REBEKKA
(tungt og brudt).
Ja. – Det var det, som gjorde min kærlighed håbløs. 
REBEKKA
schwermütig und gebrochen.
Ja. – Das eben hat meine Liebe hoffnungslos gemacht. 
REBECCA
(in sad and broken tones).
Yes. That was what made my love hopeless. 
吕贝克
(悲不成声)
看出来了。正因为如此,所以我的爱情没有希望。 
ROSMER.
Rebekka, – nu lægger jeg min hånd på dit hode. (gør som han siger.) Og tar dig til ægte som min rette hustru. 
ROSMER.
Rebekka, – hier lege ich meine Hand auf Dein Haupt. Tut, wie er spricht. Und nehme Dich zur Ehe als mein rechtmäßiges Weib. 
ROSMER.
Rebecca--now I lay my hand on your head. (Does as he says.) And I take you for my true and lawful wife. 
罗斯莫
吕贝克,现在我把手按在你头上 (照做) ,我跟你正式做夫妻。 
REBEKKA
(griber begge hans hænder og bøjer hodet mod hans bryst).
Tak, Rosmer. (slipper ham.) Og nu går jeg – gladelig. 
REBEKKA
ergreift seine beiden Hände und neigt das Haupt an seine Brust.
Ich danke Dir, Rosmer. Läßt ihn los. Und nun gehe ich – fröhlich. 
REBECCA
(taking both his hands in hers, and bowing her head on to his breast).
Thank you, John. (Lets him go.) And now I am going--gladly. 
吕贝克
(拉着他两只手,低头挨着他胸口) 罗斯莫,谢谢你。 (撒手) 现在我要走了,心里高高兴兴的。 
ROSMER.
Mand og hustru bør følges ad. 
ROSMER.
Mann und Weib sollen miteinander gehen. 
ROSMER.
Man and wife should go together. 
罗斯莫
夫妻应该一块儿走。 
REBEKKA.
Bare til kloppen, Rosmer. 
REBEKKA.
Nur bis zum Steg, Rosmer. 
REBECCA.
Only as far as the bridge, John. 
吕贝克
你只走到桥边。 
ROSMER.
Ud på den også. Så langt, som du går, – så langt går jeg med dig. For nu tør jeg det. 
ROSMER.
Und hinauf auch. So weit Du gehst, so weit gehe ich mit Dir. Denn nun getraue ich mich. 
ROSMER.
And out on to it, too. As far as you go--so far I go with you. I dare do it now. 
罗斯莫
我跟你一块儿上桥。你走多远,我也走多远。现在我有胆量了。 
REBEKKA.
Véd du så usvigelig visst – at denne vejen er den bedste for dig? 
REBEKKA.
Bist Du so unerschütterlich davon überzeugt, – daß dieser Weg für Dich der beste ist? 
REBECCA.
Are you absolutely certain that way is the best for you? 
吕贝克
你确实以为这是一条最好的路吗? 
ROSMER.
Jeg véd, at den er den eneste. 
ROSMER.
Ich bin überzeugt, es ist der einzige. 
ROSMER.
I know it is the only way. 
罗斯莫
我确实知道,只有这一条路。 
REBEKKA.
Om du bedrog dig i det? Om det bare var et blændværk? En af disse hvide hestene på Rosmersholm. 
REBEKKA.
Wenn Du Dich nun darin täuschst? Wenn es nur ein Blendwerk wäre? Eins von den weißen Rossen auf Rosmersholm. 
REBECCA.
But suppose you are only deceiving yourself? Suppose it were only a delusion--one of these White Horses of Rosmersholm? 
吕贝克
万一这是你给自己上当呢?万一这只是一个幻想,只是罗斯莫庄的一匹白马呢? 
ROSMER.
Kunde vel være. For dem slipper vi ikke fra, – vi, her på gården. 
ROSMER.
Das könnte schon sein. Ihnen entgehen wir ja doch nicht, – wir hier auf dem Hof. 
ROSMER.
It may be so. We can never escape from them--we of my race. 
罗斯莫
也许是。我们罗斯莫庄的人永远躲不开那群白马。 
REBEKKA.
Så bliv, Rosmer! 
REBEKKA.
So bleib, Rosmer! 
REBECCA.
Then stay, John! 
吕贝克
罗斯莫,那么,你别走! 
ROSMER.
Manden skal følge sin hustru, som hustruen sin mand. 
ROSMER.
Der Mann soll seinem Weibe folgen wie das Weib seinem Manne. 
ROSMER.
The man shall cleave to his wife, as the wife to her husband. 
罗斯莫
丈夫应该跟老婆走,正如老婆应该跟丈夫走。 
REBEKKA.
Ja, sig mig det først. Er det dig, som følger mig? Eller er det mig, som følger dig? 
REBEKKA.
Sag’ mir zuerst dies eine. Bist Du es, der mir folgt? Oder bin ich es, die Dir folgt? 
REBECCA.
Yes, but first tell me this--is it you that go with me, or I that go with you? 
吕贝克
不错,可是你得先告诉我:究竟是你跟着我走,还是我跟着你走? 
ROSMER.
Det grunder vi aldrig ud tilbunds. 
ROSMER.
Dem kommen wir nie ganz auf den Grund. 
ROSMER.
We shall never get to the bottom of that. 
罗斯莫
这问题咱们永远没法回答。 
REBEKKA.
Jeg vilde dog gerne vide det. 
REBEKKA.
Ich möchte es doch so gern wissen. 
REBECCA.
Yet I should dearly like to know. 
吕贝克
然而我倒想听听。 
ROSMER.
Vi to følger hinanden, Rebekka. Jeg dig og du mig. 
ROSMER.
Von uns beiden folgt eins dem andern, Rebekka. Ich Dir und Du mir. 
ROSMER.
We two go with each other, Rebecca. I with you, and you with me. 
罗斯莫
咱们互相跟着走——我跟着你,你也跟着我。 
REBEKKA.
Det tror jeg næsten også. 
REBEKKA.
Das glaube ich beinah auch. 
REBECCA.
I almost believe that is true. 
吕贝克
我看这倒几乎是实在的情形。 
ROSMER.
For nu er vi to ét. 
ROSMER.
Denn nun sind wir beide eins
ROSMER.
For now we two are one. 
罗斯莫
因为咱们俩现在是一个人。 
REBEKKA.
Ja. Nu er vi ét. Kom! Så går vi gladelig.
(De går hånd i hånd ud gennem forstuen og ses at dreje om til venstre. Døren blir stående åben efter dem.)
(Stuen står en liden stund tom. Så lukker madam Helseth på døren til højre.)  
REBEKKA.
Ja. Nun sind wir eins. Komm! So laß uns fröhlich gehen.
Sie gehen Hand in Hand durch das Vorzimmer, und man sieht, wie sie sich nach links wenden. Die Tür bleibt hinter ihnen offen. Eine Weile ist das Zimmer leer. Dann öffnet MADAM HELSETH die Tür rechts. 
REBECCA.
Yes. We are one now. Come! We can go gladly now.
(They go out, hand in hand, through the hall, and are seen to turn to the left. The door stands open after them. The room is empty for a little while. Then MRS. HELSETH opens the door on the right.) 
吕贝克
对。咱们是一个人。走!咱们高高兴兴地走。
(他们手搀手的穿过门厅,从左下。门敞着,屋子空了一会儿。随后,海尔赛特太太开了右首的门走进来。) 
MADAM HELSETH.
Frøken, – nu er vognen – (ser sig om.) Ikke inde? Ude sammen på denne tid? Nå da, – det må jeg sige –! Hm ! (går ud i forstuen, ser sig om og kommer ind igen.) Ikke på bænken. Å nej, nej. (går til vinduet og ser ud.) Jøsses da! Det hvide der –! – Ja, så min sæl står de begge to på kloppen! Gud forlade de syndige mennesker! Slår de ikke armene om hinanden! (skriger højt.) Åh, – udover – begge to! Ud i fossen. Hjælp! Hjælp! (skælver i knæerne, holder sig rystende i stolryggen og kan knapt få ordene frem.) Nej. Ikke hjælp her. – Salig fruen tog dem.



 
MADAM HELSETH.
Fräulein, – der Wagen ist jetzt –. Sieht sich um. Nicht da? Zusammen aus um diese Zeit? Na – da muß ich aber doch sagen –! Hm! Geht hinaus in das Vorzimmer, sieht sich um und kommt wieder herein. Nicht auf der Bank. Nein, nein. Geht ans Fenster und sieht hinaus. Jesus! Jesus! Das Weiße da –! – Ja, meiner Seel’ – da stehen die beiden auf dem Steg! Gott verzeih’ den sündigen Menschen! Sie umschlingen sich mit den Armen! Schreit laut auf. Oh – hinüber und hinein – alle beide! Hinein in den Graben. Zu Hilfe! Zu Hilfe! Ihr beben die Knie; sie hält sich zitternd an der Stuhllehne fest und kann kaum die Worte herausbringen: Nein. Hier keine Hilfe. – Die Selige hat sie geholt.



 
MRS. HELSETH.
The carriage, miss, is--. (Looks round the room.) Not here? Out together at this time of night? Well, well--I must say--! Hm! (Goes out into the hall, looks round and comes in again.) Not sitting on the bench--ah, well! (Goes to the window and looks out.) Good heavens! What is that white thing--! As I am a living soul, they are both out on the foot-bridge! God forgive the sinful creatures--if they are not in each other’s arms! (Gives a wild scream.) Ah!--they are over--both of them! Over into the mill-race! Help! help! (Her knees tremble, she holds on shakily to the back of a chair and can scarcely get her words out.) No. No help here. The dead woman has taken them.



 
海尔赛特太太
维斯特小姐,马车已经—— (四面一望) 哦,不在这儿?这么老晚地一块儿出去了?唉,真是!哼! (走进门厅,四面一望,又回到屋里) 也没在花园里坐着。算了,算了。 (走到窗口,向外张望) 哦,天啊!那边有一片白的!嗳呀,他们俩都站在桥上!可了不得,两个人不是搂在一块儿吗! (尖声喊叫) 噢——跳下去了——两个人都跳下去了!跳在水车沟里了!救命啊!救命! (两膝发抖,扶着椅背,浑身打战,话几乎说不清楚) 不行!救不了啦。去世的太太把他们抓走了。 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login