Bibliotheca Polyglotta

Rosmersholm

Complete text

REBEKKA.
Alt det andet, – dette stygge, sansedrukne begær, det kom så langt, så langt bort fra mig. Alle disse opjagede magter slog sig stilfærdigt ned i taushed. Der faldt en sindshvile over mig, – en stilhed, som på et fugleberg under midnatssolen oppe hos os.

REBEKKA.
Jedes andere Gefühl, – das häßliche, sinnestrunkene Gelüst, das wich weit, so weit von mir. Diese empörten Mächte legten sich und wurden ganz ruhig. Es kam ein Seelenfrieden über mich, – eine Stille wie auf einem Vogelberg bei uns oben während der Mitternachtsonne.

REBECCA.
All the other feeling--all that horrible passion that had drowned my better self--left me entirely. All the violent emotions that had been roused in me were quelled and silenced. A peace stole over my soul--a quiet like that of one of our mountain peaks up under the midnight sun.

吕贝克
其他一切——沉醉于官能的欲望——都从我心里消失了。旋转激动的情欲一齐都安定下来，变得寂然无声了。一片宁静笼罩着我的灵魂——那股宁静滋味仿佛是在夜半太阳之下，在我们北方鹰隼盘踞的峭壁上头的境界一样。

ROSMER.
Sig mere om dette. Alt, hvad du véd at sige.

ROSMER.
Erzähle mehr davon. Alles, was Du zu sagen hast.

ROSMER.
Tell me more of it--all that you can.

罗斯莫
再多讲一点。把你能讲的都讲出来。

REBEKKA.
Der er ikke stort andet, du. Der er bare det, at så kom der kærlighed op i mig. Den store, forsagende kærlighed, som nøjer sig med samlivet, slig, som det har været imellem os to.

REBEKKA.
Da ist nicht mehr viel zu sagen, Du. Nur das eine noch, daß nun die Liebe in mir erstand. Die große, entsagende Liebe, die sich mit einem Zusammenleben begnügt, so wie es zwischen uns beiden gewesen ist.

REBECCA.
There is not much more to tell. Only that this was how love grew up in my heart--a great, self-denying love--content with such a union of hearts as there has been between us two.

吕贝克
亲爱的，没有多少可讲的了。只有这一句话了：我心里发生了爱情，伟大忘我的爱情，满足于咱们那种共同生活的爱情。

ROSMER.
Å, ifald jeg blot havde anet et fnug af alt dette!

ROSMER.
O, wenn ich nur eine Ahnung von alledem gehabt hätte!

ROSMER.
Oh, if only I had had the slightest suspicion of all this!

罗斯莫
啊，可惜我一点儿都不觉得！

REBEKKA.
Bedst så, som det er. Igår, – da du spurgte mig, om jeg vilde være din hustru, – da jubled jeg ud –

REBEKKA.
Es ist besser so. Gestern, – als Du mich fragtest, ob ich Deine Frau werden wollte, – da jubelte ich auf –

REBECCA.
It is best as it is. Yesterday, when you asked me if I would be your wife, I gave a cry of joy--

吕贝克
这样最好。昨天你问我愿意不愿意跟你结婚的时候——我快活得叫起来了——

ROSMER.
Ja, gjorde du ikke det, Rebekka! Jeg syntes, jeg forstod det så.

ROSMER.
Ja, nicht wahr, Rebekka! So habe ich es auch verstanden.

ROSMER.
Yes, it was that, Rebecca, was it not! I thought that was what it meant.

罗斯莫
吕贝克，可不是吗！我当时是那么想的。

REBEKKA.
Et øjeblik, ja. I selvforglemmelse. For det var min fordums frejdige vilje, som holdt på at gøre sig fri igen. Men nu har den ikke mere nogen magt, – i længden, ikke.

REBEKKA.
Einen Augenblick, ja. In Selbstvergessenheit. Es war mein alter, kecker Wille, der drauf und dran war, sich wieder frei zu machen. Aber jetzt hat er keine Macht mehr, – auf die Dauer nicht.

REBECCA.
For a moment, yes-I forgot myself for a moment. It was my dauntless will of the old days that was struggling to be free again. But now it has no more strength--it has lost it for ever.

吕贝克
当时那一会儿确是如此。我确是情不自禁，忘乎所以了。我的轻松活泼的意志一直想争取自由，可是它现在已经没有力量了——没有坚持的力量了。

ROSMER.
Hvorledes forklarer du, hvad der er sked med dig

ROSMER.
Wie erklärst Du das, was mit Dir vorgegangen ist?

ROSMER.
How do you explain what has taken place in you?

罗斯莫
你怎么解释这些事的原因呢？

REBEKKA.
Det er Rosmer-slægtens livssyn, – eller dit livssyn i alle fald, – som har smittet min vilje.

REBEKKA.
Es ist die Lebensanschauung des Hauses Rosmer, – oder wenigstens Deine Lebensanschauung, – die meinen Willen angesteckt hat.

REBECCA.
It is the Rosmer attitude towards life-or your attitude towards life, at any rate--that has infected my will.

吕贝克
原因是：罗斯莫庄的人生观，或者可以说是你的人生观，感染了我的意志。

ROSMER.
Smittet?

ROSMER.
Angesteckt?

ROSMER.
Infected?

罗斯莫
感染？

REBEKKA.
Og gjort den syg. Trælbundet den under love, som før ikke galdt for mig. Du, – samlivet med dig, – har adlet mit sind –

REBEKKA.
Und ihn krank gemacht hat. Ihn geknechtet hat mit Gesetzen, die früher für mich nicht gegolten haben. Das Zusammenleben mit Dir, – Du, das hat meinen Sinn geadelt –

REBECCA.
Yes, and made it sickly--bound it captive under laws that formerly had no meaning for me. You--my life together with you--have ennobled my soul--

吕贝克
并且把它害得衰弱无力，屈服于从前不能拘束我的法则。你——或者是，跟你在一块儿过的日子——提高了我的心智。

ROSMER.
Å, turde jeg så sandt tro det!

ROSMER.
Ach, wenn ich das nur glauben könnte!

ROSMER.
Ah, if I dared believe that to be true!

罗斯莫
但愿这是真话！

REBEKKA.
Du kan trygt tro det. Det rosmerske livssyn adler. Men – (ryster på hodet.) – men, – men –

REBEKKA.
Du kannst es getrost glauben. Die Lebensanschauung der Rosmer adelt. Aber – schüttelt den Kopf – aber – aber –

REBECCA.
You may believe it confidently. The Rosmer attitude towards life ennobles. But-(shakes her head)-but-but--

吕贝克
确实是真话！罗斯莫庄的人生观可以提高人的品质。然而—— (摇摇头) 然而——然而——

ROSMER.
Men? Nu?

ROSMER.
Aber? Nun?

ROSMER.
But? Well?

罗斯莫
然而怎么样？

REBEKKA.
– men det dræber lykken, du.

REBEKKA.
– aber, Du, sie tötet das Glück.

REBECCA.
But it kills joy, you know.

吕贝克
然而它可以毁灭幸福。

ROSMER.
Siger du det, Rebekka?

ROSMER.
Meinst Du, Rebekka?

ROSMER.
Do you say that, Rebecca?

罗斯莫
吕贝克，这是你的看法吗？

REBEKKA.
For mig i det mindste.

REBEKKA.
Mir wenigstens.

REBECCA.
For me, at all events.

吕贝克
它至少可以毁灭我的幸福。

ROSMER.
Ja, men véd du det så visst. Om jeg nu spurgte dig igen –? Bad dig så bønligt –

ROSMER.
Ja, aber weißt Du das auch so gewiß? Wenn ich Dich nun noch einmal fragte –? Dich von ganzem Herzen bäte –

ROSMER.
Yes, but are you so sure of that? If I asked you again now--? Implored you--?

罗斯莫
你敢断定确是如此吗？如果现在我再向你——？如果我再央求你——？

REBEKKA.
Å, kære, – kom aldrig mere ind på dette her! Det er umulige ting –! Ja, for du skal vide det, Rosmer, at jeg har en – fortid bag mig.

REBEKKA.
Ach, mein Freund, – komm nie wieder darauf zurück! Es ist ein Ding der Unmöglichkeit –! Denn Du mußt wissen, Rosmer, ich habe – eine Vergangenheit.

REBECCA.
Oh, my dear--never go back to that again! It is impossible. Yes, impossible--because I must tell you this, John. I have a--past behind me.

吕贝克
亲爱的，别再提这事了！这事绝对做不到！罗斯莫，你要知道，我还有——我还有一段历史呢。

ROSMER.
Noget mere, end det, du har fortalt?

ROSMER.
Ist es mehr, als was Du erzählt hast?

ROSMER.
Something more than you have told me?

罗斯莫
一桩没告诉过我的事？

REBEKKA.
Ja. Noget andet og noget mere.

REBEKKA.
Ja. Anderes und mehr.

REBECCA.
Yes, something more and something different.

吕贝克
对了，没告诉过你，并且性质也不一样。

ROSMER
(med et svagt smil).
Er det ikke underligt, du, Rebekka? Tænk, at en anelse om sligt noget har strejfet mig en gang imellem.

ROSMER
mit flüchtigem Lächeln.
Ist es nicht seltsam, Du, – Rebekka? Denk Dir, eine Ahnung von so etwas hat mich zuweilen gestreift.

ROSMER
(with a faint smile).
It is very strange, Rebecca, but--do you know--the idea of such a thing has occurred to me more than once.

罗斯莫
(淡然一笑)
吕贝克，你说怪不怪？有时候我心里也有这种想法。

REBEKKA.
Har det! Og endda så –? Alligevel? –

REBEKKA.
Wirklich? Und –? Trotzdem –?

REBECCA.
It has? And yet--notwithstanding that, you--?

吕贝克
是吗？然而——？然而你还照样——？

ROSMER.
Jeg trode aldrig på det. Jeg bare legte med det, – sådan i tankerne, forstår du.

ROSMER.
Geglaubt habe ich es nie. Ich habe nur damit gespielt, – so in meinen Gedanken, weißt Du.

ROSMER.
I never believed in it. I only played with the idea-nothing more.

罗斯莫
我不信那是真事。你知道，我只是把它藏在心里作个消遣。

REBEKKA.
Hvis du kræver det, så vil jeg nu straks sige dig dette også.

REBEKKA.
Wenn Du es verlangst, so will ich Dir auch das gleich erzählen.

REBECCA.
If you wish, I will tell you all about it at once.

吕贝克
如果你想听的话，我马上都告诉你。

ROSMER
(afværgende).
Nej, nej! Ikke et ord vil jeg vide. Hvad det så end er, – så har jeg glemsel for det.

ROSMER
abwehrend.
Nein, nein. Kein Wort will ich wissen. Was es auch sei, – ich habe Vergessenheit dafür.

ROSMER
(stopping her).
No, no! I do not want to hear a word about it. Whatever it is, it shall be forgotten, as far as I am concerned.

罗斯莫
(截住她的话)
不，不，我一个字也不想听。不管是怎么回事，我都能把它忘了。

REBEKKA.
Men jeg ikke.

REBEKKA.
Aber ich nicht.

REBECCA.
But I cannot forget it.

吕贝克
我可忘不了。

ROSMER.
Å, Rebekka –!

ROSMER.
O, Rebekka –!

ROSMER.
Oh, Rebecca--!

罗斯莫
啊，吕贝克！

REBEKKA.
Ja, du, – det er jo det forfærdelige, at nu, da al livets lykke bydes mig med fulde hænder, – nu er jeg ble’t slig, at min egen fortid stænger for mig.

REBEKKA.
Ja, – das ist doch eben das Furchtbare: jetzt, da alles Glück der Welt mir mit vollen Händen geboten wird, – jetzt bin ich eine solche geworden, daß meine eigene Vergangenheit mir den Weg zum Glück versperrt.

REBECCA.
Yes, dear--that is just the dreadful part of it-that now, when all the happiness of life is freely and fully offered to me, all I can feel is that I am barred out from it by my past.

吕贝克
罗斯莫，最伤心的就是这一点：恰好在人生的幸福快要到手的时候，我的思想忽然改变了，我的历史把我的路挡住了。

ROSMER.
Din fortid er død, Rebekka. Den har ikke længere noget tag i dig, – ikke nogen sammenhæng med dig, – slig, som du nu er.

ROSMER.
Deine Vergangenheit ist tot, Rebekka. Sie hat keine Gewalt mehr über Dich, – keinen Zusammenhang mehr mit Dir, – so, wie Du jetzt bist.

ROSMER.
Your past is dead, Rebecca. It has no longer any hold on you--has nothing to do with you--as you are now.

罗斯莫
吕贝克，你的历史已经过去了。它再也不能拘束你，它跟你现在这人满不相干了。

REBEKKA.
Å, kære, det er nok bare talemåder, du. End skyldfriheden da? Hvor tar jeg den fra.

REBEKKA.
Ach, mein Lieber, – das sind doch nur Redensarten. Und die Schuldlosigkeit? Wo nehme ich die her?

REBECCA.
Ah, my dear, those are mere words, you know. What about innocence, then? Where am I to get that from?

吕贝克
亲爱的，这些无非都是空话。请问叫我上哪儿去找清白的良心？

ROSMER
(tungt).
Ja, ja, – skyldfriheden.

ROSMER
schwermütig..
Ja, ja – die Schuldlosigkeit.

ROSMER
(gloomily).
Ah, yes--innocence.

罗斯莫
(伤心)
啊，清白的良心！

REBEKKA.
Skyldfriheden, ja. I den er lykken og glæden. Det var jo den lære, som du vilde gøre levende i alle disse vordende, glade adelsmennesker –

REBEKKA.
Die Schuldlosigkeit, ja. In ihr sind das Glück und die Freude. Das war ja die Lehre, die Du in jenen frohen Adelsmenschen der Zukunft lebendig machen wolltest –

REBECCA.
Yes, innocence--which is at the root of all joy and happiness. That was the teaching, you know, that you wanted to see realised by all the men you were going to raise up to nobility and happiness.

吕贝克
是啊，清白的良心是快乐宁静的根源。这正是从前你想在快乐高尚的下一代人身上培植的真理。

ROSMER.
Å, mind mig ikke om det. Det var bare en halvfærdig drøm, Rebekka. En overilet indskydelse, som jeg ikke selv tror på længer. – Menneskene lar sig nok ikke adle udenfra, du.

ROSMER.
Ach, erinnere mich daran nicht. Das war nur ein nicht zu Ende geträumter Traum, Rebekka. Eine übereilte Eingebung, an die ich selbst nicht mehr glaube. – Die Menschen lassen sich wohl nicht von außen her adeln.

ROSMER.
Ah, do not remind me of that. It was nothing but a half-dreamt dream, Rebecca--a rash suggestion that I have no longer any faith in. Human nature cannot be ennobled by outside influences, believe me.

罗斯莫
别再提那话了。吕贝克，那是一场没结果的大梦，一个不成熟的空想，我自己都不再相信了。吕贝克，我现在相信，咱们不能用外来的力量提高自己。

REBEKKA
(sagte).
Ikke gennem den stille kærlighed, tror du?

REBEKKA
leise.
Meinst Du, nicht durch die stille Liebe?

REBECCA
(gently).
Not by a tranquil love, do you think?

吕贝克
(低声地)
罗斯莫，连平静的爱情都不中用吗？

ROSMER
(tankefuld).
Ja, – det er jo det, som vilde være det store. Det herligste næsten i hele livet, synes jeg. – Ifald så var. (vrider sig i uro.) Men hvorledes kommer jeg på det rene med det spørsmål? Til bunds i det?

ROSMER
gedankenvoll.
Ja, – das wäre recht eigentlich das Große. Wohl die herrlichste Frucht unseres ganzen Lebens, mein’ ich. – Wenn dem so wäre. Unruhig. Aber wie komme ich mit der Frage ins Reine? Wie komme ich ihr auf den Grund?

ROSMER
(thoughtfully).
Yes, that would be a splendid thing--almost the most glorious thing in life, I think if it were so. (Moves restlessly.) But how am I ever to clear up the question?--how am I to get to the bottom of it?

罗斯莫
(沉思)
嗯，如果中用的话，那倒是人间一桩最光荣的事情。 (心神不定) 然而我怎么能有把握呢？我怎么能相信确是如此呢？

REBEKKA.
Tror du mig ikke, Rosmer?

REBEKKA.
Glaubst Du mir nicht, Rosmer?

REBECCA.
Do you not believe in me, John?

吕贝克
罗斯莫，你不信任我吗？

ROSMER.
Å, Rebekka, – hvor kan jeg tro fuldt ud på dig? På dig, som har gåt her og dækket og dulgt så usigelig meget! – Nu kommer du frem med dette nye. Ligger der nogen hensigt under, – så sig mig det rent ud. Er der kanske et eller andet, som du ønsker at opnå ved det. Jeg vil jo så gerne gøre for dig alt, hvad jeg kan.

ROSMER.
Ach, Rebekka, – wie kann ich ganz und unbefangen an Dich glauben? An Dich, die Du fortdauernd so sehr viel verheimlicht und verhehlt hast! – Jetzt kommst Du schon wieder mit etwas Neuem. Liegt dem irgend ein Zweck zugrunde, – so sag’ es mir gerade heraus. Willst Du am Ende irgend etwas damit erreichen? Ich will ja so gern alles für Dich tun, was ich vermag.

ROSMER.
Ah, Rebecca, how can I believe you entirely--you whose life here has been nothing but continual concealment and secrecy!--And now you have this new tale to tell. If it is cloaking some design of yours, tell me so--openly. Perhaps there is something or other that you hope to gain by that means? I will gladly do anything that I can for you.

罗斯莫
吕贝克，叫我怎么能完全信任你？你一直隐瞒着好些事！现在又出了新花样！如果你暗中有什么打算的话，老老实实告诉我。你是不是有什么企图？你知道，只要我办得到，什么事我都愿意给你做。

REBEKKA
(vrider hænderne).
Å, denne dræbende tvil –! Rosmer, – Rosmer –!

REBEKKA
ringt die Hände.
Ach, diese tödlichen Zweifel –! Rosmer, Rosmer!

REBECCA
(wringing her hands).
Oh, this killing doubt! John, John--!

吕贝克
(两手紧握)
啊，这种害人的疑心病！罗斯莫！罗斯莫！

ROSMER.
Ja, er det ikke forfærdeligt, du? Men jeg kan ikke gøre ved det. Jeg vil aldrig komme til at fri mig fra tvilen. Aldrig vide visst, at jeg har dig i hel og ren kærlighed.

ROSMER.
Was? Ist es nicht furchtbar? Aber ich kann nichts dagegen tun. Ich werde den Zweifel nie wieder los. Werde nie davon überzeugt sein, daß ich Dich in ganzer und reiner Liebe besitze.

ROSMER.
Yes, I know, dear--it is horrible--but I cannot help it. I shall never be able to free myself from it--never be able to feel certain that your love for me is genuine and pure.

罗斯莫
吕贝克，你说是不是可怕？然而我自己做不了主，我永远撇不掉这种疑心。我总不能绝对相信你对我的爱是纯洁完整的。

REBEKKA.
Men er der da ikke noget, inderst i dig selv, som vidner for, at med mig er der sket en forvandling! Og at forvandlingen er sket ved dig, – ved dig alene!

REBEKKA.
Aber legt denn in der Tiefe Deines Innern nichts Zeugnis dafür ab, daß mit mir eine Wandlung vor sich gegangen ist! Und daß diese Wandlung durch Dich gekommen ist, – durch Dich allein!

REBECCA.
But is there nothing in your own heart that bears witness to the transformation that has taken place in me--and taken place through your influence, and yours alone!

吕贝克
我的改变都是由于你一个人的力量，难道你不觉得吗？

ROSMER.
Å du, – jeg tror ikke længer på min evne til at forvandle mennesker. Jeg tror ikke på mig selv i nogen sag mere. Jeg tror hverken på mig eller på dig.

ROSMER.
Ach, Du, – ich glaube nicht mehr an meine Fähigkeit, Menschen umzuwandeln. Ich glaube an mich selbst in keiner Beziehung mehr. Ich glaube nicht an mich und nicht an Dich.

ROSMER.
Ah, my dear, I do not believe any longer in my power to transform people. I have no belief in myself left at all. I do not believe either in myself or in you.

罗斯莫
吕贝克，我不再相信我有改变别人的力量。我对自己的信心完全没有了。我既不信任自己，也不信任你。

REBEKKA
(ser mørkt hen på ham).
Hvorledes vil du da kunne leve livet?

REBEKKA
sieht ihn düster an.
Wie willst Du denn da weiterleben?

REBECCA
(looking darkly at him).
How are you going to live out your life, then?

吕贝克
(凄惨地瞧着他)
那么你往后怎么过日子？

ROSMER.
Ja, det forstår jeg ikke selv. Jeg begriber det ikke. Jeg tror ikke, jeg kan leve det. – Og jeg véd jo heller ikke den ting i verden, som det kunde være værdt at leve for.

ROSMER.
Ja, das weiß ich selbst nicht. Darüber bin ich mir nicht klar. Ich glaube nicht, daß ich weiter leben kann. – Und ich weiß auch auf der weiten Welt nichts, um dessentwillen es sich zu leben verlohnte.

ROSMER.
That is just what I do not know--and cannot imagine. I do not believe I can live it out. And, moreover, I do not know anything in the world that would be worth living for.

罗斯莫
我不知道。我无从想象。我恐怕没法过日子了。我觉得世界上没有值得我为它生活的东西。

REBEKKA.
Å, livet, – det har fornyelse i sig. Lad os holde fast ved det, du. – Vi kommer tidsnok ud af det.

REBEKKA.
Ach, das Leben, – das hat seine Erneuerung in sich. Laß uns daran festhalten! Wir verlassen es noch immer früh genug.

REBECCA.
Life carries a perpetual rebirth with it. Let us hold fast to it, dear. We shall be finished with it quite soon enough.

吕贝克
生活——生活自己会产生新力量。罗斯莫，咱们把生活抓得紧紧的。咱们的日子本来就不多了。

ROSMER
(springer urolig op).
Så giv mig troen igen! Troen på dig, Rebekka! Troen på din kærlighed! Vidnesbyrd! Vidnesbyrd vil jeg ha’!

ROSMER
springt unruhig auf.
So gib mir den Glauben wieder! Den Glauben an Dich, Rebekka! Den Glauben an Deine Liebe! Beweise! Beweise will ich haben!

ROSMER
(getting up restlessly).
Then give me my faith back again!--my faith in you, Rebecca--my faith in your love! Give me a proof of it! I must have some proof!

罗斯莫
(烦躁地跳起来)
那么，吕贝克，把我的信心交还我！我对于你的信心！我对于你的爱的信心！拿证据来！我非要证据不可！

REBEKKA.
Vidnesbyrd? Hvor kan jeg gi’ dig vidnesbyrd –!

REBEKKA.
Beweise? Wie kann ich Dir Beweise geben –!

REBECCA.
Proof? How can I give you a proof--!

吕贝克
证据？叫我怎么给你证据呢？

ROSMER.
Det må du! (går henover gulvet.) Jeg bærer ikke dette øde, – denne forfærdelige tomhed, – dette, – dette –
(Det banker hårdt på forstuedøren.)

ROSMER.
Das mußt Du! Geht auf und ab. Ich ertrage sie nicht, diese öde, – diese entsetzliche Leere,– diese – diese –
Es klopft heftig an die Tür des Vorzimmers.

ROSMER.
You must! (Crosses the room.) I cannot bear this desolate, horrible loneliness--this-this--.
(A knock is heard at the hall door.)

罗斯莫
你非给不可！ (在屋里走动) 我不能忍受这种凄凉寂寞——这种可怕的空虚——这种——这种——(有人用力敲厅门。)

REBEKKA
(farer op fra stolen).
Ah, – hørte du det!
(Døren åbnes. Ulrik Brendel kommer ind. Han er iført mansketskjorte, sort frakke og gode støvler udenpå benklæderne. For øvrigt er han klædt som forrige gang. Ser forstyrret ud.)

REBEKKA
fährt vom Stuhl empor.
Ah, – hast Du gehört!
Die Tür wird geöffnet. Ulrik Brendel tritt ein. Er trägt ein Manschettenhemd, schwarzen Rock und gute Stiefel, in denen die Hosen stecken. Sonst ist er gekleidet wie das letzte Mal. Er sieht verstört aus.

REBECCA
(getting up from her chair).
Did you hear that?
(The door opens, and ULRIK BRENDEL comes in. Except that he wears a white shirt, a black coat and, a good pair of high boots, he is dressed as in the first act. He looks troubled.)

吕贝克
(从椅子里跳起来)
唉，你听见没有？
(厅门开了，布伦得尔走进来。他身上穿着白衬衫，黑上衣，脚上穿着一双好靴子，裤腿塞在靴筒里。在其他方面，他的打扮跟在第一幕一样。他神色紧张。)

ROSMER.
Å, er det Dem, herr Brendel!

ROSMER.
Ach, Sie sind es, Herr Brendel!

ROSMER.
Ah, it is you, Mr. Brendel!

罗斯莫
哦，布伦得尔先生，原来是你啊？

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=5da85040-c18e-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display