Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

FYRST JULIAN.
Jeg forråder ingen. Visselig, visselig ikke! – Kejserens efterfølger, siger du? Jeg véd ikke, hvem du mener; – kejseren har ingen kåret. – Men hvorfor hin spøg? Hvorfor talte du om Libanios’s ligemand?

JULIAN.
Ich verrate keinen. Sicherlich, sicherlich nicht! – Des Kaisers Nachfolger, sagst Du? Ich weiß nicht, wen Du meinst – Der Kaiser hat keinen erkoren. Aber warum jener Scherz? Warum sprachst Du von dem, der Libanios gleichgestellt ist?

VISDOMSLÆREREN.
Ja eller nej, – lever der ved kejserhoffet en yngling, som med magt og hårde bud, gennem bønner og overtalelser, holdes fjernt fra læresalens lys?

DER WEISHEITSLEHRER.
Ja oder nein, – lebt am Kaiserhof ein Jüngling, der durch Gewalt und hartes Gebot, durch Bitten und Überredung von dem Licht des Lehrsaals fern gehalten wird?

FYRST JULIAN
(med hast).
Sligt sker for at holde hans tro ren!

JULIAN
hastig.
Das geschieht, um seinen Glauben rein zu halten.

VISDOMSLÆREREN
(smiler).
Har denne unge mand så ringe tro til sin tro? Hvad véd han om sin tro? Hvad véd en kriger om sit skjold, før det har skærmet ham?

DER WEISHEITSLEHRER
lächelt.
Hat dieser junge Mann so geringen Glauben an seinen Glauben? Was weiß er von seinem Glauben? Was weiß ein Krieger von seinem Schild, bis der Schild ihn beschützt hat?

FYRST JULIAN.
Sandt, sandt; – men det er kærlige frænder og lærere, hører du –

JULIAN.
Gewiß, gewiß; – aber es sind liebevolle Vettern und Lehrer, weißt Du, –

VISDOMSLÆREREN.
Talemåder, herre! Jeg vil sige dig det. Det er for kejserens skyld, at hans unge slægtning holdes borte fra visdomsvennerne. Kejseren har ikke ordets guddommelige gave. Kejseren er stor forresten; men han tåler ikke, at hans efterfølger lyser over riget –

DER WEISHEITSLEHRER.
Redensarten, Herr! Ich will es Dir sagen. Dem Kaiser zuliebe wird sein junger Vetter von den Weisheitslehrern ferngehalten. Der Kaiser hat nicht die göttliche Gabe des Wortes. Der Kaiser ist gewiß groß; aber er duldet nicht, daß sein Nachfolger über das Reich hin leuchte –-

FYRST JULIAN
(forvirret).
Og det vover du –!

JULIAN
verwirrt.
Und das wagst Du –?

VISDOMSLÆREREN.
Ja, ja, du vredes på din herskers vegne, men –

DER WEISHEITSLEHRER.
Ja, ja, Du zürnst – im Namen Deines Kaisers, aber –

FYRST JULIAN.
Langt fra; tvert imod –; ja, det vil sige – – Hør, jeg står denne unge fyrste så temmelig nær. Det skulde være mig kært at erfare – (vender sig.) Gå længere tilside, Agathon; jeg må tale i enrum med denne mand. (fjerner sig nogle skridt med den fremmede.) Du sagde lyse? Lyse over riget? Hvad véd du, hvad véd I alle om fyrst Julian?

JULIAN.
Ganz und gar nicht, – im Gegenteil –; ja, das heißt – –. Hör’, ich stehe diesem jungen Fürsten ziemlich nahe – es würde mir lieb sein, zu erfahren – –. Wendet sich um. Tritt mehr beiseite, Agathon; ich muß mit diesem Mann unter vier Augen sprechen. Entfernt sich einige Schritte mit dem Fremden. Du sagtest, leuchten? Über das Reich hin leuchten? Was weißt Du, was wißt Ihr alle vom Prinzen Julian?

VISDOMSLÆREREN.
Kan Sirios dølges af en sky? Vil ikke den drivende vind hist eller her flænge en rift i skyen, så at den –

DER WEISHEITSLEHRER.
Kann Sirios von einer Wolke verhängt werden? Wird nicht der rastlose Wind bald hier, bald dort einen Riß in die Wolke machen, so daß –

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=794cc38a-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display