You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
CÆSAR JULIAN.
Du –! 
JULIAN.
Du –! 
RIDDEREN SALLUST.
Mit sind havde i nogen tid været optændt af harm imod dig; du mindes hin ringe tvist i Mailand, – dog ikke ringe for mig, som havde håbet, at Cæsar skulde hjælpe min svigtende lykke på fode igen. Alt dette drog man fordel af i Rom; man holdt mig for den rette mand til at efterspore dine veje. 
SALLUST.
Mein Inneres war dermalen von Groll gegen Dich erfüllt; Du erinnerst Dich jenes unbedeutenden Zwistes in Mailand, – doch unbedeutend nicht für mich, der ich gehofft hatte, Cäsar würde meinem sinkenden Glück wieder aufhelfen. Und daraus zog man Vorteil in Rom; man hielt mich für den rechten Mann, Deinen Wegen nachzuspüren. 
CÆSAR JULIAN.
Og til sligt kunde du sælge dig? Så sort et bedrag! 
JULIAN.
Und zu so etwas konntest Du Dich verschachern? Welch schwarzer Betrug! 
RIDDEREN SALLUST.
Jeg var ødelagt, herre; og jeg syntes, at Cæsar havde slåt hånden af mig. Ja, min Cæsar, jeg forrådte dig – i de første måneder; siden ikke. Din vennesælhed, dit store sind, al den nåde, du viste mig –; jeg blev, hvad jeg havde givet mig ud for, din trofaste tilhænger, og i mine lønlige breve til Rom førte jeg bag lyset dem, som havde udsendt mig. 
SALLUST.
Ich war zugrunde gerichtet, Herr, und wähnte, Cäsar hätte seine Hand von mir gezogen. Ja, mein Cäsar, ich verriet Dich – in den ersten Monden; dann nicht mehr. Deine Leutseligkeit, Dein hoher Sinn, all die Gnade, die Du mir erwiesen hast –. Ich wurde, wofür ich mich ausgegeben hatte: Dein treuer Anhänger, – und in meinen geheimen Briefen nach Rom führte ich die hinters Licht, die mich ausgesandt hatten. 
CÆSAR JULIAN.
Disse breve var fra dig? O, Sallust! 
JULIAN.
Diese Briefe waren von Dir? – Sallust! 
RIDDEREN SALLUST.
De indeholdt intet til skade for dig, herre! Hvad andre kan have skrevet, véd jeg ikke; jeg véd kun, at jeg tidt nok vånded mig i kval under en nødtvungen og forhadt taushed. Jeg voved mig så langt frem, som jeg på nogen måde turde. Hin skrivelse, stilet til en unavngiven mand i din lejr, hvori meldes om kejserens sejrs-indtog i Rom, og som du en morgen, undervejs til Lutetia, fandt indstukken under dit telt –; ja, du fandt den dog, herre? 
SALLUST.
Sie enthielten nichts zu Deinem Nachteil, Herr! Was etwa andere geschrieben haben, weiß ich nicht. Ich weiß nur, daß ich oft genug mich in Qualen gewunden habe unter dem verhaßten Schweigen, das mir aufgenötigt war. Ich wagte mich so weit vor, wie ich irgend durfte. Jenes Schreiben, an einen ungenannten Mann in Deinem Lager aufgegeben, worin über des Kaisers Triumphzug in Rom berichtet wurde, und das Du eines Morgens, auf dem Wege nach Lutetia, unter Dein Zelt geschoben fandest –; Du hast es doch gefunden, Herr? 
CÆSAR JULIAN.
Ja, ja – 
JULIAN.
Ja, ja – 
RIDDEREN SALLUST.
Den var rettet til mig, og et lykketræf var mig gunstigt, så den kom i dine hænder. Tale turde jeg jo ikke. Jeg vilde tale; men jeg kunde det ikke; jeg udsatte fra dag til dag at forråde min skændsel. O, straf mig, herre; se, her ligger jeg! 
SALLUST.
Es war an mich gerichtet, und ein Zufall war mir günstig, so daß es in Deine Hände kam. Reden durfte ich ja nicht. Ich wollte reden, aber ich konnte nicht; ich verschob es von Tag zu Tag, das Geständnis meiner Schande. Straf mich, Herr – sieh, hier liege ich. 
CÆSAR JULIAN.
Stå op; du er mig kærere således, – vunden imod min og imod din egen vilje. Stå op, du min sjæls ven; ingen skal krumme et hår på dit hoved. 
JULIAN.
Steh auf; Du bist mir nur um so werter; – bist gewonnen gegen meinen und gegen Deinen Willen. Steh auf, Freund meiner Seele; niemand soll Dir ein Haar krümmen. 
RIDDEREN SALLUST.
Tag heller det liv, som du dog ikke længe vil have magt til at skærme. Du siger, kejseren er affældig. (rejser sig.) Min Cæsar, hvad jeg har svoret på at fortie, det røber jeg nu. Kejserens affældighed rummer intet håb for dig. Kejseren tager en ny hustru til ægte. 
SALLUST.
Nimm lieber ein Leben, das Du doch nicht länger wirst schirmen können. Du sagst, der Kaiser wäre hinfällig. Er erhebt sich. Mein Cäsar, was zu verschweigen ich geschworen habe, das verrate ich jetzt. Des Kaisers Hinfälligkeit birgt für Dich keine Hoffnung. Der Kaiser heiratet wieder. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login