Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

TALEREN THEMISTEOS.
O, herre, skulde det i sandhed ligge i din tanke –?

THEMISTOES.
Herr, sollte es wirklich Deine Absicht sein –?

KEJSER JULIAN.
End ikke min store farbroder Konstanzios vovede at frasige sig denne værdighed. Selv efter at han havde indrømmet en viss ny troeslære så højst overordentlige rettigheder, vedblev han dog at kaldes yppersteprest af alle dem, der holdt fast ved Grækerfolkets ældgamle guddomme. At dette embede i de senere tider blev sørgeligen forsømt, vil jeg ikke her tale om, men kun om, at ingen af mine ophøjede forgængere, end ikke han, hvem vi idag med tårevædt ansigt tilråber den sidste hilsen, har vovet at nedlægge det. Skulde jeg formaste mig til noget, som så vise og retfærdige kejsere ikke fandt ret og rådeligt? Det være langt fra mig!

JULIAN.
Nicht einmal mein großer Ohm Konstantios wagte sich dieser Würde zu entledigen. Selbst nachdem er einer gewissen neuen Glaubenslehre so außerordentliche Gerechtsame eingeräumt hatte, fuhr er doch fort, sich »Oberpriester« von allen denen nennen zu lassen, die an den uralten Gottheiten des Griechenvolkes festhielten. Daß dieses Amt in der Folgezeit traurig vernachlässigt wurde, – davon will ich nicht reden, sondern nur davon, daß keiner meiner hohen Vorgänger – auch er nicht, dem wir heut mit tränennassem Antlitz den letzten Gruß zurufen – gewagt hat, es niederzulegen. Sollte ich mich da einer Neuerung vermessen, die so weise und gerechte Kaiser nicht für recht und ratsam hielten? Das sei ferne von mir!

TALEREN THEMISTEOS.
O, store kejser, vil du dermed sige –?

THEMISTOES.
Großer Kaiser, willst Du damit sagen –?

KEJSER JULIAN.
Jeg vil dermed sige, at der skal være fuld frihed for alle borgere. Hold fast ved de kristnes gud, I, som finder det ønskeligt for eders sindsro. Hvad mig angår, så drister jeg mig ikke til at bygge mit håb på en gud, der hidtil har været mig fiendtlig i alle foretagender. Jeg har sikkre tegn og varsler for, at al den fremgang, jeg vandt på Galliens grænser, den skylder jeg hine andre guddomme, der begunstigede Alexander på en noget lignende måde. Under disse guddommes skjærm og skjold slap jeg lykkeligt gennem alle farer; og navnlig var det dem, der førte mig frem på min rejse hid med en så vidunderlig hurtighed og lykke, at jeg her i gaderne har hørt tilråb, som tyder på, at man holder mig for et guddommeligt menneske, – hvilket er en stor overdrivelse, I venner! Men visst er det, at jeg ikke tør vise mig utaknemmelig for så vedholdende nådesbevisninger.

JULIAN.
Ich will damit sagen, daß alle Bürger volle Freiheit haben sollen. Haltet fest am Christengotte, Ihr, die Ihr es für wünschenswert erachtet um der Ruhe Eurer Seele willen. Was mich betrifft, so bin ich nicht so kühn, meine Hoffnung auf einen Gott zu bauen, der mir in allen Unternehmungen bisher feindlich gewesen ist. Ich habe sichere Zeichen und Zeugnisse dafür, daß der ganze Erfolg, den ich an Galliens Grenzen errang, – daß ich ihn jenen andern Gottheiten verdanke, die den großen Alexander auf eine ähnliche Art begünstigt haben. Unter dem Schirm und Schutz dieser Gottheiten entrann ich glücklich allen Gefahren; und vor allem waren sie es, die mich auf meiner Fahrt hierher mit so wunderbarer Schnelligkeit und mit solchem Glück zum Ziele führten, daß ich auf den Straßen hier Zurufe vernahm, die darauf deuteten, man halte mich für einen göttlichen Menschen, – was eine große Übertreibung ist, Ihr Freunde! Aber sicher ist, daß ich mich nicht undankbar zeigen darf für so beharrliche Gnadenbeweise.

STEMMER I MÆNGDEN
(dæmpet).
Hvad vil han gøre?

STIMMEN AUS DER MENGE
gedämpft.
Was will er tun?

KEJSER JULIAN.
Så indsætter jeg da vore forfædres ærværdige guder i deres gamle ret. Men ingen krænkelse skal vederfares Galilæernes gud og heller ikke Jødernes. De templer, som fromme herskere i fordums dage med så megen kunstfærdighed lod bygge, de skal igen oprejses i forynget herlighed med altere og billedstøtter, hvert for sine særlige guder, således at sømmelig dyrkelse der kan finde sted på ny. Dog vil jeg ingenlunde tåle, at der sker de kristnes kirker nogen hadefuld medfart; heller ikke skal der øves overlast mod deres gravsteder eller mod andre pladse, som en sælsom vildfarelse bringer dem til at holde for hellige. Vi vil bære over med de andres forvildelse; jeg har selv været hildet i fejltagelser; – dog, over dette kaster jeg et slør. Hvad jeg siden mit enogtyvende år har tænkt om de guddommelige ting, det vil jeg ikke dvæle ved; jeg vil kun sige, at jeg lykønsker dem, der efterligner mig, – at jeg smiler ad dem, der ikke vil træde i mit fodspor, – at jeg vil forsøge på at overtale, men uden at ville tvinge nogen.
(Han holder et øjeblik forventningsfuldt inde; svagt bifald høres hist og her i sværmen.)

JULIAN.
So setze ich denn die ehrwürdigen Götter unserer Ahnen wieder ein in ihr altes Recht. Aber keine Kränkung soll dem Gott der Galiläer widerfahren und auch dem Judengotte nicht. Die Tempel, die fromme Herrscher in den Tagen der Vorzeit mit so hoher Kunst erbaut haben, sie sollen in verjüngter Herrlichkeit wiedererstehen mit Altären und Bildsäulen – ein jeglicher seinen besonderen Göttern: so daß geziemender Kult aufs neue darin stattfinden kann. Doch keineswegs werde ich dulden, daß den Kirchen der Christen irgendwie Arges widerfahre; auch darf ihren Begräbnisplätzen oder anderen Stätten, die heilig zu halten ein seltsamer Wahn sie antreibt, keinerlei Unbill geschehen. Wir wollen Nachsicht üben mit dem Wahne anderer – ich selbst war in Irrtümer verstrickt: doch, darüber werfe ich einen Schleier. Was ich seit meinem einundzwanzigsten Jahr über die göttlichen Dinge gedacht habe, dabei will ich nicht verweilen – ich will nur sagen, daß ich denen Glück wünsche, die mir nachfolgen – daß ich über die lächle, die nicht in meine Fußspuren treten mögen – daß ich versuchen werde zu überreden, – doch ohne jemanden zwingen zu wollen.
Er hält einen Augenblick erwartungsvoll inne; schwacher Beifall wird hier und dort in der Menge laut.

KEJSER JULIAN
(heftigere).
Med rette havde jeg regnet på taknemmelige tilråb, hvor jeg nu kun sporer en nysgerrig forundring. Dog, jeg burde vidst det; – der råder en sørgelig ligegyldighed blandt dem, der siger sig at have holdt fast ved vor gamle tro. Undertrykkelse og spot har bragt fædrenes ærværdige skikke i forglemmelse. Jeg har spurgt mig for, højt og lavt; men knapt én har kunnet give mig troværdig besked om, hvorledes en ofring til Apollon eller til Fortuna i et og alt er at foretage. Jeg må da gå foran i dette, som i andet. Det har kostet mig mangen nats søvn at udfinde af gamle bøger, hvad der fordum har været brugeligt i så måde; men jeg besværer mig ikke derover, når jeg eftertænker, hvor stor tak vi er netop hine guddomme skyldig; og heller ikke skammer jeg mig ved at forrette alting selv – –. Hvor hen, Cæsarios?

JULIAN
heftiger.
Mit einigem Recht hatte ich auf dankbare Zustimmung gerechnet, wo ich jetzt nur neugieriges Erstaunen merke. Doch ich hätte das wissen sollen, – es herrscht klägliche Gleichgültigkeit bei denen, die da vorgeben, unserm alten Glauben nicht untreu geworden zu sein. Unterdrückung und Spott haben die ehrwürdigen Gebräuche der Väter in Vergessenheit gebracht. Ich habe nachgefragt, bei Hoch und Niedrig – aber kaum einer hat mir glaubwürdigen Bescheid darüber geben können, wie ein Opfer für Apollo oder für Fortuna in allen Einzelheiten vorzunehmen wäre. Ich muß also hierin vorangehen, wie in anderem. Es hat mich den Schlaf so mancher Nacht gekostet, aus alten Büchern zu erforschen, was früher dabei Brauch gewesen ist. Aber ich beklage mich darüber nicht, wenn ich bedenke, wie großen Dank wir gerade jenen Gottheiten schuldig sind – auch schäme ich mich nicht, alles selbst zu verrichten – –. Wohin, Cäsarios?

LIVLÆGEN CÆSARIOS.
Til kirken, nådigste kejser; jeg vil bede for min bortgangne herres sjæl.

CÄSARIOS.
Zur Kirche, gnädigster Kaiser: zu beten für die Seele meines entschlafenen Herrn.

KEJSER JULIAN.
Gå, gå! Enhver har sin frihed i deslige sager. (Cæsarios samt flere ældre hofmænd og statstjenere går ud til venstre.) Men den frihed, som jeg tilstår den ringeste borger, den forbeholder jeg også mig selv. – Så forkynder jeg eder, I Grækere og Romere, at jeg igen vender tilbage med hele mit hjerte til de lærdomme og skikke, som var vore forfædre hellige, – at de frit tør udbredes og udøves ved siden af alle nye og fremmede meninger, – og da jeg er et barn af denne stad, og derfor har den fortrinlig kær, så forkynder jeg dette i de staden beskyttende guddommes navn.
(Han giver et tegn; nogle tjenere drager forhænget fra den tilhyllede sten; man ser et alter og ved dettes fod en vinkande, en oljekrukke, en liden vedstabel og andet tilbehør. Stærk men stum bevægelse i mængden idet Julian går op til alteret og gør forberedelser til ofringen.)

JULIAN.
Geh nur, geh! Jeder hat in diesen Dingen seine Freiheit. Cäsarios mit mehreren älteren Hofleuten und Staatsbeamten links ab. Aber die Freiheit, die ich dem geringsten Bürger zugestehe, behalte ich auch mir selbst vor. – So verkünde ich Euch denn, Ihr Griechen und Römer, daß ich mich wieder mit meinem ganzen Herzen den Lehren und Bräuchen zuwende, die unsern Ahnen heilig waren, – daß sie frei verbreitet und ausgeübt werden dürfen neben allen neuen und fremden Anschauungen, – und da ich ein Kind dieser Stadt bin und sie darum über alles lieb habe, so verkünde ich solches im Namen der Gottheiten, die die Stadt beschützen.
Er gibt ein Zeichen; Diener entfernen die Hülle von dem Stein. Man sieht einen Altar und an dessen Fuß eine Weinkanne, einen Ölkrug, einen kleinen Stoß Scheiter und sonstiges Zubehör. Starke, aber stumme Bewegung in der Menge, während Julian zum Altar emporschreitet und die Vorbereitungen für das Opfer trifft.

TALEREN THEMISTEOS.
O, vel må jeg, som Græker, smelte hen i tårer ved synet af så megen ydmyghed og from iver!

THEMISTOES.
Oh, wohl darf ich als Grieche in Tränen hinschmelzen beim Anblick so großer Demut und so frommen Eifers!

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7c2011de-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display