LIVLÆGEN CÆSARIOS.
Fornødent! Var det fornødent, herre? Tænk dig dog, Ursulos, denne olding, på hvem ingen plet hviler, – denne mand, for hvis ord høj og lav bøjer sig i ærefrygt –
CÄSARIOS.
Nötig! War das nötig, Herr? Bedenk doch nur: Ursulos, ein ’Greis, an dem kein Makel haftet, – ein Mann, vor dessen Wort sich Hoch und Niedrig in Ehrfurcht beugten –