Bibliotheca Polyglotta

Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Complete text

Title

Part I: I Cæsars frafald

Part II: Kejser Julian

Back to library

KEJSER JULIAN.
Du skal tale, Gregor!

JULIAN.
Du sollst reden, Gregor!

GREGOR FRA NAZIANZ.
Hvad har ikke mine troesfæller måttet lide allerede i disse få måneder? Hvor mange dødsdomme er ikke bleven afsagte og fuldbyrdede på den grusomste måde? Statsskriveren Gaudenzios, – Artemios, hin forhenværende statholder i Egypten, – begge tribunerne Romanos og Vinzenzios –

GREGOR.
Was haben meine Glaubensgenossen nicht schon in diesen wenigen Monden leiden müssen! Wie viele Todesurteile sind nicht schon gesprochen und aufs grausamste vollzogen worden? Der Staatsschreiber Gaudentios, – Artenios, der frühere Statthalter in Ägypten, – die beiden Tribunen Romanos und Vincentios –

KEJSER JULIAN.
Du kender ikke disse ting. Jeg siger dig, at retfærdighedens gudinde vilde have udgydt tårer, hvis hine forrædere havde sluppet med livet.

JULIAN.
Du verstehst diese Dinge nicht. Ich sage Dir, die Göttin der Gerechtigkeit hätte Tränen vergossen, wenn jene Verräter mit dem Leben davongekommen wären.

GREGOR FRA NAZIANZ.
Lad så være, min kejser; men jeg siger dig, at der er fældet én dødsdom, som retfærdighedens gud aldrig kan tilgive dig. Ursulos! Denne mand, som var dig en ven i trængselsfulde dage! Ursulos, som med fare for sit eget liv forstrakte dig med penge i Gallien; Ursulos, hvis hele brøde var hans kristentro og hans oprigtighed –

GREGOR.
Laß dem so sein, mein Kaiser; aber ich sage Dir, es wurde ein Todesurteil gefällt, das Dir die Göttin der Gerechtigkeit niemals verzeihen kann. Ursulos! Dieser Mann, der Dir ein Freund in den Tagen der Drangsal war! Ursulos, der Dir mit Gefahr des eigenen Lebens Geld in Gallien vorstreckte! Ursulos, dessen ganzes Verbrechen sein Christenglaube war und seine Aufrichtigkeit –

KEJSER JULIAN.
Ah, dette har du fra din broder Cæsarios!

JULIAN.
Ah, das hast Du von Deinem Bruder Cäsarios!

GREGOR FRA NAZIANZ.
Straf mig, herre; men skån min broder.

GREGOR.
Strafe mich, Herr, aber schone meines Bruders!

KEJSER JULIAN.
Du véd godt, at du intet vover, Gregor! For øvrigt vil jeg give dig ret i, at Nevita har faret for strængt frem.

JULIAN.
Du weißt sehr gut, daß Du nichts wagst, Gregor! Im übrigen will ich Dir recht darin geben, daß Nevita zu streng vorgegangen ist.

GREGOR FRA NAZIANZ.
Ja, denne barbar, hvem det under Grækersminken ikke lykkes at fornægte sin herkomst –!

GREGOR.
Ja, dieser Barbar, dem es trotz der Griechenschminke nicht gelingt, seine Abkunft zu verleugnen –!

KEJSER JULIAN.
Nevita er nidkær for sit hverv, og jeg kan ikke selv være overalt. Over Ursulos har jeg oprigtigt sørget, og jeg beklager dybt, at hverken tid eller omstændigheder tillod mig selv at undersøge hans sag. Jeg havde visselig skånet ham, Gregor! Jeg har også tænkt på at give hans arvinger tilbage, hvad han måtte have efterladt sig.

JULIAN.
Nevita ist ein Eiferer in seinem Amte, und ich kann selbst nicht überall sein. Über Ursulos habe ich aufrichtig getrauert, und ich beklage tief, daß weder Zeit noch Umstände mir erlaubt haben, selbst seine Sache zu untersuchen. Ich hätte ihn ganz gewiß geschont, Gregor! Ich habe auch daran gedacht, seinen Erben zurückzugeben, was er etwa hinterlassen hat.

GREGOR FRA NAZIANZ.
Høje kejser, du skylder mig intet regnskab for dine handlinger. Jeg har kun villet sige dig, at alle disse tidender slog ned som et lyn både i Cæsaræa og i Nazianz og i de øvrige kappadokiske stæder. Hvorledes skal jeg skildre dig virkningen? Vore indbyrdes tvistemål forstummede under den fælles fare. Mange af kirkens usunde lemmer faldt fra; men i mange ligegyldige hjerter tændtes Herrens lys i en aldrig før anet klarhed. Under alt dette brød trængslerne ind over Guds folk. Hedningerne – ja, min kejser, de, som jeg kalder hedninger – begyndte at true, at forurette, at forfølge os –

GREGOR.
Hoher Kaiser, Du schuldest mir keine Rechenschaft für Deine Handlungen. Ich habe Dir nur sagen wollen, daß alle diese Nachrichten sowohl in Cäsarea wie in Nazianz und in den übrigen kappadocischen Städten wie ein Blitz einschlugen. Wie soll ich Dir die Wirkung schildern? Unsere gegenseitigen Streitigkeiten verstummten gegenüber der gemeinsamen Gefahr. Viele ungesunde Glieder der Kirche sind abgefallen; aber in vielen gleichgültigen Herzen entzündete sich das Licht des Herrn in früher nie geahnter Klarheit. Zu alledem brachen Drangsale über das Volk Gottes herein. Die Heiden – ja, mein Kaiser, die, welche ich Heiden nenne – begannen zu drohen, uns zu verunglimpfen, uns zu verfolgen –

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=7cc43534-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display