You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Jeg véd det, herre; – men vore forfædre var det ikke givet at vandre i sandhedens lys. 
JOVIAN.
Ich weiß es, Herr; – aber unsern Vätern war es nicht gegeben, im Lichte der Wahrheit zu wandeln. 
KEJSER JULIAN
(med et langt blik på ham).
Ah, Jovian! – Sig mig, – igår aftes, da jeg tog varsler for den kommende nat, da trådte du til og bragte mig et budskab, just som jeg med renselses-vand skylled blodet af mine hænder. 
JULIAN
mit einem langen Blick auf ihn.
Ha, Jovian! – Sag’ mir, – gestern abend, da ich mich nach Wahrzeichen für die kommende Nacht umsah, da tratest Du hinzu und überbrachtest mir eine Botschaft, gerade als ich mir mit Waschwasser das Blut von meinen Händen spülte. 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Ja, min kejser! 
JOVIAN.
Ja, mein Kaiser. 
KEJSER JULIAN.
Ilfærdig, som jeg var, kom jeg til at stænke nogle vanddråber på din kappe. Da veg du hvast et skridt tilbage og rysted vandet af, som om kappen var bleven besudlet. 
JULIAN.
In der Eile, die ich hatte, begegnete es mir, daß ich einige Wassertropfen auf Deinen Mantel spritzte. Da wichest Du hastig einen Schritt zurück und schütteltest das Wasser ab, als wäre Dein Mantel besudelt. 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Min kejser, – det undgik dig altså ikke? 
JOVIAN.
Mein Kaiser, – das ist Dir also nicht entgangen? 
KEJSER JULIAN.
Var det din tanke, at det skulde undgåt mig? 
JULIAN.
War es Deine Absicht, daß es mir entgehen sollte? 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Ja, herre; thi det var en sag imellem mig og den eneste sande Gud. 
JOVIAN.
Ja, Herr; denn das war eine Sache zwischen mir und dem einzigen und wahren Gotte. 
KEJSER JULIAN.
Galilæer! 
JULIAN.
Galiläer! 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Herre, du selv skikked mig til Jerusalem, og jeg var vidne til alt, hvad der gik for sig. Meget har jeg grublet siden den tid; jeg har læst i de kristnes skrifter, har talt med mange af dem, – og nu er jeg kommen efter, at i denne lære ligger den guddommelige sandhed. 
JOVIAN.
Herr, Du selbst schicktest mich nach Jerusalem, und ich war Zeuge von all dem, was dort vorging. Viel habe ich seit dieser Zeit gegrübelt; ich habe in der Christen Schriften gelesen, habe mit vielen von ihnen gesprochen, – und jetzt bin ich dahinter gekommen, daß in dieser Lehre die göttliche Wahrheit liegt. 
KEJSER JULIAN.
Er det muligt! Er dette virkelig muligt? Således griber altså hint smitsomme vanvid om sig! Mine nærmeste omgivelser, – mine egne krigsførere falder fra mig – 
JULIAN.
Ist es möglich! Ist das wirklich möglich? Derart greift also jener ansteckende Wahnwitz um sich! Meine nächste Umgebung, – meine eigenen Kriegsführer fallen von mir ab – 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login