You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Stil mig forrest imod dine fiender, herre, – og du skal se, at jeg gladelig giver kejseren, hvad kejserens er. 
JOVIAN.
Schick’ mich in der vordersten Reihe gegen Deine Feinde, Herr, – und Du wirst sehen, daß ich freudig dem Kaiser gebe, was des Kaisers ist. 
KEJSER JULIAN.
Hvor meget –? 
JULIAN.
Wie viel –? 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Liv og blod. 
JOVIAN.
Leben und Blut. 
KEJSER JULIAN.
Liv og blod er ikke nok. Den, som skal herske, må kunne herske over viljerne, over menneskenes sind. I dette er det, at hin Jesus af Nazareth står mig imod og gør mig magten stridig. Bild dig ikke ind, at jeg vil straffe dig, Jovian! De, du tilhører, higer efter sligt, som efter en lykke. Og så kalder man eder blodvidner bagefter. Eller hvad? Har man ikke således ophøjet dem, jeg var nødt til at revse for deres genstridigheds skyld? Gå til fortroppen! Jeg vil nødigt se dig tiere. – O, dette bedrag imod mig, som I tilhyller med talemåder om en dobbelt pligt og et dobbelt rige! Dette skal vorde anderledes. Der gives andre konger end Perser-kongen, som skal få føle min fod på sin nakke. Til fortroppen, Jovian! 
JULIAN.
Leben und Blut sind nicht genug. Der, der herrschen soll, muß über die Willen, über die Geister der Menschen herrschen. Und eben hierin stellt sich jener Jesus von Nazareth mir entgegen und macht mir die Herrschaft streitig. – Bilde Dir nicht ein, daß ich Dich bestrafen werde, Jovian! Die, zu denen Du gehörst, sehnen sich nach dergleichen – wie nach einem Glück. Und hernach nennt man Euch dann Blutzeugen. Oder wie? Hat man nicht also die erhöht, die ich wegen ihrer Widerspenstigkeit zu züchtigen genötigt war? – Geh zu dem Vortrab! Ich möchte Dich ungern häufiger sehen. – O dieser Betrug, den Ihr an mir verübt und mit Redensarten von einer doppelten Pflicht und einem doppelten Reiche umhüllt! Das soll anders werden. Es gibt noch andere Könige als den Perserkönig, die meinen Fuß auf ihrem Nacken fühlen sollen. – Zum Vortrab, Jovian! 
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Jeg skal gøre min skyldighed, herre!
(han går ud til højre.) 
JOVIAN.
Ich werde meine Schuldigkeit tun, Herr!
Er geht rechts ab. 
KEJSER JULIAN.
Vi vil ikke, at denne morgenstund, der er oprunden under så mange lykke-forkyndende varsler, skal formørkes for os. Vi vil tage dette, og andet mere, med et jævnt sind. Min drøm skal dog kundgøres for hæren. Du, Kytron, og du, min Priskos, og I andre venner, vil sørge for at det sker på en værdig måde. 
JULIAN.
Wir wollen diese Morgenstunde, die unter so vielen glückverheißenden Zeichen begonnen hat, uns nicht trüben lassen. Wir wollen dieses und anderes mehr mit Gleichmut hinnehmen. Mein Traum soll dennoch dem Heere kundgetan werden. Du, Kytron, und Du, mein Priskos, und Ihr anderen Freunde werdet dafür sorgen, daß es auf würdige Art geschieht. 
VISDOMSLÆRERNE.
Med glæde, med usigelig glæde, herre!
(de modtager papirrullen og går ud til højre.) 
DIE WEISHEITSLEHRER.
Mit Freude, mit unsäglicher Freude, Herr!
Sie nehmen die Papierrolle in Empfang und gehen rechts ab. 
KEJSER JULIAN.
Jeg beder dig, o Hormisdas, ikke at tvile på min magt, om det end kunde synes, som om stridige viljer råded her. Gå; og du ligeså, Nevita, og alle I øvrige, hver til sit; – jeg kommer efter, når hæren er samlet ude på sletterne.
(Alle, undtagen kejseren og Maximos, går ud til højre.) 
JULIAN.
Ich bitte Dich, Hormisdas, nicht an meiner Macht zu zweifeln, wenngleich es scheinen könnte, als ob hier ein zwieträchtiger Wille gebietet. Geh, und auch Du, Nevita, und alle Ihr übrigen – ein jeder an seinen Platz; ich komme nach, wenn das Heer draußen auf der Ebene sich zusammengezogen hat.
Alle, bis auf Julian und Maximos, rechts ab. 
MYSTIKEREN MAXIMOS
(efter en stund, rejser sig fra stenen, hvor han har siddet, og går hen til kejseren).
Min syge broder! 
MAXIMOS
erhebt sich nach einer Weile von dem Stein, auf dem er sitzt, und geht zum Kaiser hin.
Mein kranker Bruder! 
KEJSER JULIAN.
Mere såret end syg. Hjorten, som træffes af en skyttes pil, søger ind i tykningen, hvor ikke dyrene kan se den. Det var mig utåleligt at vise mig længere på Antiokias gader; – nu synes jeg ikke, jeg kan vise mig for hæren. 
JULIAN.
Mehr verwundet als krank. Der Hirsch, der von dem Pfeil eines Schützen getroffen ist, flüchtet sich in das Dickicht, wo ihn die Rüden nicht sehen können. Es war mir unerträglich, mich länger auf den Straßen von Antiochia blicken zu lassen, – jetzt, dünkt es mich, kann ich mich nicht vor dem Heere blicken lassen. 
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login