VISDOMSLÆREREREN PRISKOS.
Tilvisse er vi ikke kommen her for dette. Vi påtog os at følge hæren for at affatte lovtaler over de sejre, som kejseren agtede at vinde. Hvor er der blevet af disse sejre? Hvad har man udrettet i de sex møjsommelige uger siden flådens brand? Man har ødelagt nogle forladte byer af det usleste slags. Man har fremvist i lejren nogle fanger, som fortropperne skulde have taget. Jeg véd rigtignok ikke, i hvilke slag det skulde være sked! Og jeg synes også, at hine fanger så ligere ud til at være opsnappede hyrder og bønder –
PRISKOS.
Ganz gewiß, nicht deswegen sind wir hergekommen. Wir haben es unternommen, dem Heere zu folgen, um Lobreden über die Siege zu verfassen, die der Kaiser zu gewinnen dachte. Was ist aus diesen Siegen geworden? Was hat man ausgerichtet in den sechs mühereichen Wochen seit dem Brande der Flotte? Man hat einige verlassene Städte elendester Art verheert. Man hat im Lager einige Gefangene vorgeführt, die der Vortrab gemacht haben sollte. Ich weiß freilich nicht, in welchen Schlachten das hätte geschehen sollen! Und mich deucht auch, jene Gefangenen sahen viel eher nach aufgegriffenen Hirten und Bauern aus –
