You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > fulltext
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
Back to library
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Ej, hvad – varslerne! Spørg ikke om varslerne. 
MAXIMOS.
Ei, was – die Zeichen! Frag’ nicht nach den Zeichen. 
KEJSER JULIAN.
Tal! Jeg vil vide, hvad de har svaret. 
JULIAN.
Sprich! Ich will wissen, was sie geantwortet haben. 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Alle varsler tier. 
MAXIMOS.
Alle Zeichen schweigen. 
KEJSER JULIAN.
De tier? 
JULIAN.
Schweigen? 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Jeg var hos presterne; offerdyrenes indvolde gav intet tegn. Jeg var hos de etruskiske gøglere; fuglens flugt og skrig sagde dem intet. Hos Magerne var jeg også; deres skrifter havde intet svar at give. Og jeg selv – 
MAXIMOS.
Ich war bei den Priestern; die Eingeweide der Opfertiere gewährten keinerlei Zeichen. Ich war bei den etruskischen Gauklern; der Vögel Flug und Schrei sagte ihnen nichts. Bei den Magiern war ich auch; ihre Schriften gaben keine Antwort. Und ich selbst – 
KEJSER JULIAN.
Du selv, min Maximos? 
JULIAN.
Du selbst, mein Maximos? 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Nu kan jeg sige dig det. Jeg har i denne nat gransket stjernernes stilling. De forkyndte mig intet, Julian! 
MAXIMOS.
Jetzt kann ich es Dir sagen. Ich habe in dieser Nacht die Stellung der Sterne erforscht. Sie verkündeten mir nichts, Julian! 
KEJSER JULIAN.
Intet. – Taushed – taushed, som om solskiven var i færd med at formørkes. Alene! Ingen bro mere mellem mig og ånderne. Hvor er du nu, du hvide sejlskinnende flåde, som kom og gik i dagglans og som bar bud mellem jord og himmel? Flåden er brændt. Også denne flåde er brændt. O, alle mine skinnende skibe. Eller hvad, Maximos, – hvad tror du om dette? 
JULIAN.
Nichts. – Schweigen – Schweigen –, als ob die Sonnenscheibe sich verfinstern wollte. Allein! Keine Brücke mehr zwischen mir und den Geistern. – Wo bist Du nun, Du weiße, segelschimmernde Flotte, die kam und ging im Tagesglanze und Botschaft trug zwischen Himmel und Erde? – Die Flotte ist verbrannt! Auch diese Flotte ist verbrannt. O, alle meine schimmernden Schiffe! – Oder wie, Maximos, – was dünket Dich –? 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Jeg tror på dig. 
MAXIMOS.
Ich glaube an Dich. 
KEJSER JULIAN.
Ja, ja, – gør det! 
JULIAN.
Ja, ja, – tu das! 
MYSTIKEREN MAXIMOS.
Verdensviljen har nedlagt sin vælde i din hånd; derfor tier den. 
MAXIMOS.
Der Weltwille hat seine Macht in Deine Hand gelegt, – darum schweigt er. 
KEJSER JULIAN.
Således vil vi tyde det. Og vi får handle derefter, – skønt vi helst kunde ønsket at – – Denne taushed! At stå så helt alene. Dog gives der andre, som også må siges at stå næsten alene. Galilæerne. De har kun den ene gud; og én gud er jo dog næsten ingen gud. Hvorledes går det da til, at vi daglig ser disse mennesker – –? 
JULIAN.
So wollen wir es deuten. Und wir müssen danach handeln, – obwohl wir am liebsten gewünscht hätten, daß –. Dieses Schweigen! So ganz allein zu stehen! – Doch es gibt noch andere, von denen man auch sagen muß, daß sie nahezu allein stehen. Die Galiläer. Sie haben nur den einen Gott; und ein Gott ist ja doch so gut wie kein Gott. – Wie geht es nur zu, daß wir Tag für Tag diese Menschen sehen – –? 
LIVVAGTSFØREREN ANATOLOS
(der imidlertid har ladet teltet nedtage).
Min kejser, nu må du stige tilhest; jeg tør ikke længere lade dig tilbage her. 
ANATOLOS.
der inzwischen das Zelt hat abbrechen lassen.
Mein Kaiser, jetzt mußt Du zu Pferde. Ich darf Dich nicht länger hier zurücklassen. 
KEJSER JULIAN.
Ja, nu vil jeg stige tilhest. Hvor har I min gode Babylonios? Se så; med sværdet i hånden – Kom, I dyrebare venner!
(Alle går ud til højre.)


 
JULIAN.
Jawohl, nun will ich zu Pferde. Wo habt Ihr meinen guten Babylonios? Seht her, mit dem Schwerte in der Hand, – kommt, teure Freunde!
Alle gehen rechts ab.


 
(Sumpig skogegn. Et mørkt stillestående vand mellem træerne. Vagt blus langt borte. Måneskinsnat med drivende skyer.)
  (Nogle soldater står på vagt i forgrunden.) 
Sumpfige Waldgegend.
Ein düsteres, stillstehendes Gewässer zwischen den Bäumen. Wachtfeuer in der Ferne. Mondscheinnacht mit jagenden Wolken.  Einige Soldaten stehen im Vordergrunde Wache. 
MAKRINA OG KVINDERNE
(synger udenfor til venstre).
Ve os! Ve!
Slægten er lagt
under vredens magt.
Vi skal døden se! 
MAKRINA UND DIE WEIBER
singen draußen links.
Weh’ uns! Weh’!
Der Zorn Gottes schwebt
Über allem, was da lebt;
Er will, daß es vergeh’. 
EN AF SOLDATERNE
(lyttende).
Hyss! Hører I? Der borte synger de galilæiske kvinder. 
EIN SOLDAT
horchend.
Pst! Hört Ihr? Da hinten singen die galiläischen Weiber. 
EN ANDEN SOLDAT.
De synger som ugler og natteravne. 
EIN ZWEITER SOLDAT.
Sie singen wie die Eulen und Nachtschwalben. 
EN TREDJE SOLDAT.
Da vilde jeg dog gerne være hos dem. Det er tryggere hos Galilæerne end hos os. Galilæernes gud er stærkere end vore. 
EIN DRITTER SOLDAT.
Und doch möchte ich gern bei ihnen sein. Es ist sicherer bei den Galiläern als bei uns. Der Gott der Galiläer ist stärker als unsere Götter. 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Kejseren har fortørnet guderne, det er sagen. Hvor kunde han falde på at sætte sig i gudernes sted? 
DER ERSTE SOLDAT.
Der Kaiser hat die Götter erzürnt, das ist die Geschichte. Wie konnte es ihm nur einfallen, sich an die Stelle der Götter zu setzen? 
DEN TREDJE SOLDAT.
Det er værre, at han har fortørnet Galilæernes gud. Véd I ikke, det siges for ganske sikkert, at han og hans heksemester en af de sidste nætter har skåren bugen op på en svanger kvinde for at tage varsler af hendes indvolde? 
DER DRITTE SOLDAT.
Schlimmer ist, daß er den Gott der Galiläer erzürnt hat. Wißt Ihr nicht, – es wird als ganz sicher erzählt, – daß er und sein Hexenmeister in einer der letzten Nächte einer schwangeren Frau den Bauch aufgeschnitten haben, um aus ihren Eingeweiden zu weissagen? 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Ja, men jeg tror ikke på det. I al fald har det ikke været nogen græsk kvinde; det må have været en barbarkvinde. 
DER ERSTE SOLDAT.
Ja, aber ich glaube nicht daran. Jedenfalls ist es kein Griechenweib gewesen; es muß ein Barbarenweib gewesen sein. 
DEN TREDJE SOLDAT.
Det siges, at Galilæernes gud tager sig af barbarerne også; og hvis så er, så kommer det til at gå ud over os. 
DER DRITTE SOLDAT.
Es heißt, der Gott der Galiläer nähme sich auch der Barbaren an; und wenn dem so ist, dann werden wir’s zu spüren kriegen. 
DEN ANDEN SOLDAT.
Å hvad, – kejseren er en stor kriger. 
DER ZWEITE SOLDAT.
Ach was, – der Kaiser ist ein großer Krieger. 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Kong Sapores skal også være en stor kriger. 
DER ERSTE SOLDAT.
König Sapores soll auch ein großer Krieger sein. 
DEN ANDEN SOLDAT.
Tror du det er hele Perser-hæren, vi har for os? 
DER ZWEITE SOLDAT.
Glaubst Du, daß es das ganze Perserheer ist, das wir vor uns haben? 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Nogle siger, det skal bare være fortroppen; ingen véd det så nøje. 
DER ERSTESOLDAT.
Einige sagen, es soll nur der Vortrab sein, – keiner weiß es ganz genau. 
DEN TREDJE SOLDAT.
Jeg skulde ønske, jeg var over hos Galilæerne. 
DER DRITTE SOLDAT.
Ich wünschte, ich wäre drüben bei den Galiläern. 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Vil du også falde fra? 
DER ERSTE SOLDAT.
Willst Du auch abfallen? 
DEN TREDJE SOLDAT.
Der falder jo så mange fra. I de sidste dage har – 
DER DRITTE SOLDAT.
Es fallen ja so viele ab. In den letzten Tagen haben – 
DEN FØRSTE SOLDAT
(råber ud i mørket).
Stå – stå! Hvem kommer der? 
DER ERSTE SOLDAT
ruft in das Dunkel hinaus:
Halt – halt! Wer da? 
EN RØST.
Venner fra forposterne!
(Nogle soldater kommer frem mellem træerne med Kappadokieren Agathon imellem sig.) 
EINE STIMME.
Freunde von den Vorposten!
Etliche Soldaten erscheinen zwischen den Bäumen mit dem Kappadocier AGATHON in ihrer Mitte. 
DEN ANDEN SOLDAT.
Ho-ho; en, som har villet løbe bort. 
DER ZWEITE
SOLDAT. Hoho, – einer, der hat ausreißen wollen! 
EN AF DE KOMMENDE.
Nej, han er gåt fra vid og samling. 
EINER VON DEN KOMMENDEN.
Nein, er hat den Verstand verloren. 
SOLDATEN AGATHON.
Jeg er ikke fra vid og samling. O, for Guds store barmhjertigheds skyld, – slip mig løs! 
AGATHON.
Ich habe nicht den Verstand verloren. Ach, um Gottes großer Barmherzigkeit willen – laßt mich los! 
SOLDATEN FRA FORPOSTERNE.
Han siger, han vil dræbe et dyr med syv hoveder. 
DER SOLDAT
VON DEN VORPOSTEN. Er sagt, er wollte ein Tier mit sieben Köpfen töten. 
SOLDATEN AGATHON.
Ja, ja, ja, det vil jeg. O, slip mig dog løs! Ser I dette spyd? Véd I, hvad det er for et spyd? Med dette spyd vil jeg dræbe dyret med de syv hoveder, og så får jeg min sjæl igen. Kristus har selv lovet mig det. Han var hos mig inat. 
AGATHON.
Ja, ja, das will ich. Ach, laßt mich doch los! Seht Ihr diesen Speer? Wißt Ihr, was das für ein Speer ist? Mit diesem Speer will ich das Tier mit den sieben Köpfen töten, und dann bekomme ich meine Seele wieder. Christus selber hat es mir versprochen. Er war bei mir in dieser Nacht. 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Det er hunger og træthed, som har gjort ham forstyrret. 
DER ERSTE
SOLDAT. Hunger und Müdigkeit sind’s, die seine Sinne verwirrt haben. 
EN AF DE KOMMENDE.
Til lejren med ham; der kan han sove ud. 
EINER VON DEN KOMMENDEN.
Ins Lager mit ihm! Da kann er ausschlafen. 
SOLDATEN AGATHON.
Slip mig! O, I skulde vide, hvad dette er for et spyd!
(Soldaterne fører ham bort i forgrunden til højre.) 
AGATHON.
Laßt mich los! Ach, wenn Ihr wüßtet, was das für ein Speer ist!
Die Soldaten führen ihn im Vordergrunde rechts ab. 
DEN TREDJE SOLDAT.
Hvad kunde han mene med det dyr? 
DER DRITTE
SOLDAT. Was mochte er nur mit dem Tier meinen? 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Det er galilæiske hemmeligheder. De har så meget sådant imellem sig.
(Husmesteren Eutherios og livlægen Oribases kommer hurtigt og spejdende oppe fra højre.) 
DER ERSTE
SOLDAT. Es sind galiläische Geheimnisse. Dergleichen haben sie viel untereinander.
Der Hausmeister EUTHERIOS und der Leibarzt ORIBASES kommen schnell und spähend von oben rechts. 
HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Ser du ham ikke? 
EUTHERIOS.
Siehst Du ihn nicht? 
LIVLÆGEN ORIBASES.
Nej. – Ah, soldater! – Sig mig, gode venner, gik nogen her forbi? 
ORIBASES.
Nein. – He, Soldaten! – Sagt mir, gute Freunde, ging hier jemand vorbei? 
DEN FØRSTE SOLDAT.
Ja, en deling spydkastere. 
DER ERSTE
SOLDAT. Ja, eine Abteilung Speerwerfer. 
LIVLÆGEN ORIBASES.
Godt, godt! Men ingen andre? Ingen af de høje herrer? Ingen af hærførerne? 
ORIBASES.
Gut, gut! Und sonst niemand? Keiner von den hohen Herren? Keiner von den Heerführern? 
SOLDATERNE.
Nej, ingen. 
DIE SOLDATEN.
Nein, – niemand. 
LIVLÆGEN ORIBASES.
Altså ikke her! O, Eutherios, hvor kunde du –? 
ORIBASES.
Also nicht hier! Eutherios, wie konntest Du –? 
HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Ja, hvad kunde jeg –? Hvad kunde jeg –? Mine gamle øjne havde ikke lukket sig på tre nætter – 
EUTHERIOS.
Ja, wie konnte ich –? Wie konnte ich –? Seit drei Nächten haben sich meine alten Augen nicht geschlossen – 
LIVLÆGEN ORIBASES
(til soldaterne).
I må hjælpe os at søge. Jeg kræver det i overførerens eget navn. Spred jer mellem træerne; og finder I nogen af de fornemme herrer, så meld det ved vagtilden der borte. 
ORIBASES
zu den Soldaten.
Ihr müßt uns suchen helfen. Ich fordere es in des obersten Feldherrn eigenem Namen. Verteilt Euch zwischen den Bäumen; und findet Ihr einen von den vornehmen Herren, so meldet es bei dem Wachtfeuer da hinten. 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login